Kunstig intelligens kan forudsige akutte indlæggelser
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kunstig intelligens kan forudsige akutte indlæggelser

Når man anvender kunstig intelligens finder computeren selv sammenhænge mellem f.eks. sundhedsdata. Illustration: ukendt (fra Version2)

Et forskningsprojekt i Horsens har vist, at en computer er god til at finde mønstre i store mængder sundhedsdata fra hver enkelt patient og derigennem forudsige, hvilke patienter der har risiko for akutte indlæggelser.

F.eks. kan computeren med 90 procents nøjagtighed regne ud, hvem der vil blive indlagt med en blodprop inden for de næste 100 dage, fortæller computerfirmaet Enversion til DR Nyheder.

Projektet Tværspor er så lovende, at Innovationsfonden netop har givet 11,3 millioner kroner til en fortsættelse af det, så man kan se, hvordan kunstig intelligens reelt kan bruges i praksis til at forudsige akutte indlæggelser.

Anonymiseret data fra Region Midtjylland

I projektet har forskerne indsamlet i snit omkring 700 sundhedsoplysninger fra 170.000 voksne borgere i Horsens, Skanderborg, Hedensted og Odder kommuner. Data går op til 10 år tilbage i tiden – med tilladelse fra Datatilsynet og Styrelsen for Patientsikkerhed.

Læs også: Rigshospitalet lægger filter på patienternes arvemasse

»Lige pludselig har man en erfaringsbase, der er langt større end den, en læge får gennem et langt liv. Og ved at fodre maskinen med nok data, kan man egentlig forudsige hvad som helst. Det er et spørgsmål, hvad man vil finde svar på,« siger Jacob Høy Berthelsen fra Enversion, der sammen med blandt andet Hospitalsenheden Horsens står bag projektet.

Patienternes data er anonymiseret, og patienterne ved ikke, at deres data indgår i projektet. Så næste skridt bliver at afklare juridisk og praktisk, hvordan man kan bruge computerens forudsigelser.

Organisationer: Sikkerhed og etik er afgørende

Danske Patienter og Forbrugerrådet Tænk kan sagtens se, at udvidet brug af sundhedsdata vil være til gavn for patienterne, der vil kunne få en bedre behandling, justeret deres medicin og forebygge sygdomme.

Læs også: Sådan kværner doktor Watson tusindvis af forskningsartikler om dagen

Men organisationerne understreger, at det er vigtigt at inddrage patienterne, så de ved, hvad data bliver brugt til, samtidig med at den enkelte patient selv skal bestemme, hvilke oplysninger man er interesseret i at få, skriver dr.dk.

Og overordnet er selve sikkerheden omkring samkøring af data helt afgørende.

Skal de indkaldes til tvansbehandling i god tid i sygehusenes normale arbejdstid, eller skal de udpegede tvinges til at ændre livsstil (rygestop, motion, vægttab, kostomlægning, alkoholvaner, skift til mindre stressende arbejde,...)

Hvordan kan man med anonymiserede data regne ud, HVEM der vil blive indlagt med en blodprop inden for de næste 100 dage. Er det ikke bare hvor mange?

Uden kunstig intelligens kan min læge allerede rådgive min om at stoppe med rygning, tabe dig og motioner mere. Jeg drikker ikke alkohol.

  • 2
  • 1

Der er da en ret åbenlys fordel for det enkelte individ at kunne få at vide, at man med stor sansynlighed står på tærkslen til en blodprop. Dermed kan man lade sin helbredstilstand overvåge nøjere, og man kan evt. indlede forebyggende behandling.

Samtidig kan man jo også beslutte sig for at ændre sin livsstil for derved at minimere risikoen for fx invaliderende blodpropper.

Vi bruger jo ikke som sådan tvangsbehalding i Danmark, men det kan da godt være at dine nærmeste vil udsætte dig for et vist pres på at handle, hvis du bliver dømt "positiv"...

  • 0
  • 0

Kære læser. Tilgiv mig mit sprogbrug, men vi er i en situation hvor jeg må læne mig kraftigt op ad injurielovgivningen med grove beskyldninger for at sætte en stopper for galskaben.

Det er muligt at både Datatilsynet og Styrelsen for Patientsikkerhed har givet deres tilladelse, men de har ikke indhentet min. Jeg er på intet tidspunkt blevet spurgt. Jeg er heller ikke informeret om hvilke trediepart der efterfølgende har adgang til disse data. Endelig er jeg ikke blevet spurgt om hvilke muligheder jeg har for at forhindre uvedkommende i at snage i mine personlige sundhedsdata.

I praksis er jeg prisgivet Datatilsynet og Styrelsen for Patientsikkerheds mere eller mindre anløben moral og ansvarsfraskrivelse. Fri mig for mennesker der skal konsultere en manual for etiske handlinger.

Lad os derefter fastslå, at jura ikke er en eksakt videnskab. Jura kan bruges alt efter hvordan de politiske vinde blæser. Datastyrelse og Styrelsen for Patientsikkerhed har reelt givet køb på den personlige frihed for kortsigtede gevinster, vel og mærke gevinster der på nuværende tidspunkt bedst kan karakteriseres som fatamorganaer.

Når foreninger som Danske Patienter og Forbrugerrådet Tænk påstår at udvidet brug af sundhedsdata har de fordel som de nævner, vidner det om tåkrummende ukendskab til elementære faglig praksis. Patientkontakten kan ikke digitaliseres. Digitaliseringen kan hjælpe med søgninger, videre behandling og intet andet.

AI vil altid være bagudrettet. Dem der påstår det modsatte, påstår samtidig at menneskelig kreativitet har toppet.

Både Mette Trøllund Rask og Jørgen Schøler Kristensen, der står bag Projekt Tværspor, har akademiseret et problem der har været kendt i årtier. De bruger buzzword som innovation uden reelt at vide hvad det indebærer.

Sundhedsvæsenet kan fodre svin med Ph.d. studerende, men mangler håndværkere der kan noget så simpelt som at lægge en korrekt A-punktur.

  • 2
  • 0

Hvordan kan man med anonymiserede data regne ud, HVEM der vil blive indlagt med en blodprop inden for de næste 100 dage. Er det ikke bare hvor mange?


Den studsede jeg også over, og hvad kan man bruge det til. Vedkommende person kan få blodproppen i morgen eller om 100 dage, og så mange kommer der vel heller ikke, så det giver basis for højere eller lavere beredskab. Der skal nok være nogle med et regneark, der kan se besparelser. Historiske data og erfaring overtrumfes sikkert af dette AI.

  • 0
  • 0