Kunstig intelligens er genvej til militære muskler
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kunstig intelligens er genvej til militære muskler

Øget brug af autonome våben og AI forventes at kunne dæmme op for, at 17 procent af de militære dødsfald skyldes friendly fire. Altså at en hærenhed kommer til at skyde deres egne i kampens hede. Illustration: Darpa

Guatemala, Costa Rica, Irak, Panama, Uganda, Palæstina og så videre.

Et udvalg af de 22 lande, som til dato har underskrevet et FN-forbud om fuldstændigt at bandlyse brugen af autonome våben. Om end også et udvalg af lande, som næppe får en general fra nogen større vestlige nationer til at ryste i sine camouflagefarvede army-bukser.

Læs også: Internationale forskere boykotter universitet af frygt for kapløb om dræberrobotter

Men når kunstig intelligens bliver blandet ind i den militære magtbalance, bør store hære frygte små landes enheder i langt større grad.

Det er en overset pointe og ikke mindst en ekstra grund til, at militære sværvægtere såsom USA, Rusland eller Storbritannien tillige bør bakke op om et forbud mod autonome våben.

Det mener professor Toby Walsh fra New South Wales University, en af verdens mest fremtrædende AI-forskere og talsmand for sammenslutningen af forskere imod autonome våben.

»Dette er våben, som vil destabilisere den nuværende magtbalance. Du behøver ikke være en supermagt for at opbygge en skræmmende hær på baggrund af autonome våben,« siger Toby Walsh .

Pentagon er da også udmærket klar over udgifterne til krudt, kugler og kunstig intelligens anvendt i krigszoner. Men det har altså hidtil ikke afholdt USA fra at støtte op om indskrænkninger i de forskelle grader af autonomi ved AI-våben.

Læs også: Har de selvstyrende kamprobotter allerede vundet krigen?

Da FN’s medlemslande og AI-eksperter mødtes i Genéve i begyndelsen af måneden for at drøfte autonome våben, havde USA ligefrem travlt med at påpege fordele ved autonome våben.

Eksempelvis at AI kraftigt vil kunne reducere antallet af civile ofte i væbnede konflikter. Årsagen er ofte upræcis styring af bomber, fordi vi mennesker nu engang er unøjagtige og har vanskeligt ved at holde hovedet koldt i en glohed konflikt.

Meget, meget billigere

En motivationsfaktor for USA’s positive udlægninger af autonome våben med avanceret AI kan være, at AI kraftigt vil kunne reducere udgifterne til at føre krig, og USA er en af klodens mest aktive nationer i konflikter.

Et estimat fra en militær tænketank har tidligere anslået, at det eksempelvis koster mindst 2,1 millioner kroner blot at optræne en Navy Seal-soldat. Et moderne Patriot-missil opereret af en antiballistisk robot fås for 18,5 millioner kroner. En autonom drone løber op i omkring 12.370 kroner. Blandt andet takket være det faktum, at udgifterne til AI i høj grad allerede er blevet afholdt af offentlig universitetsforskning.

Samme regnestykke skæver oprørsgruppe eller andre nationers generaler også til, understreger Toby Walsh.

»USA og Rusland bør i høj grad være opmærksomme på, at autonome våben ikke vil gøre dem stærkere, men gøre forholdet til deres modstandere mere jævnbyrdigt,« siger han.

Doping med data

Udviklingen indenfor kunstig intelligens er i dag så fremskreden, at våbenproducenter og nationer såsom USA, Israel, Storbritannien og Sydkorea alle råder over skibe eller artillerisystemer baseret på det, man kunne kalde for militær machine learning.

Uden menneskelig indflydelse er maskinerne i stand til at opsøge og egenhændigt træffe en beslutning om et dødeligt angreb. Indtil videre er mennesket bevaret i den beslutningskæde.

Gary Schaub, seniorforsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet, offentliggjorde i 2016 en rapport om behovet for retningslinjer ved anvendelse af autonome våben. Han mener ligesom Toby Walsh, at en udbredelse af autonome våben vil udligne forskellene mellem krigsaktive nationer. Og en traktat eller forbud tvivler han på har nogen gang på jord, selv i det tilfælde, hvor selvstyrende krigsmaskiner kan defineres tilstrækkeligt præcist til en international traktat:

»Ikke alene vil verdens supermagter ikke tilslutte sig et forbud, men mange stater, der higer efter mere indflydelse, vil opfatte autonomi som en oplagt mulighed for at skyde genvej til et militært topniveau,« siger Gary Schaub.

Læs også: Robotterne vil få kontrol over aftrækkeren

En sådan stat kan være Kina. Riget i Midten har længe følt sig underkuet i forhold til Rusland og USA's militære teknologi. Kina har vægret sig ved Pentagons stadig mere offensive politik i dette århundrede for kernevåben og oversøiske missiler.

Læg dertil, at Kina især er ængstelig for at blive taget på sengen ved ikke at opdage et angreb i tide.

»I relation til Rusland og USA har Kina længe været oppe mod en a-våben-asymmetri. I modsætning hertil udgør AI og autonomi et potentiale, som på langt sigt lader Beijing forstyrre Washingtons traditionelle styrker,« siger Lora Saalman, fellow ved Stockholm International Peace Research Institute (SIPRI) og professor fra Tsinghua Universitys afdeling for internationale relationer, til Bulletin of the Atomic Scientists.

Når der som nu ihærdigt peges fingre længe før noget som helst kan afklares, bliver formen af det efterfølgende skyderi ikke mere intelligent ved tilføjelse af AI. Efter hvert nyt slag får vi tudet ørerne fulde af præcisionen af de nye bomber, som ofrenes virkelighed fortsat har svært ved at finde imponerende. En velplaceret stavefejl i artiklen anfører korrekt, at AI kraftigt vil kunne reducere antallet af civile ofte i væbnede konflikter.

  • 2
  • 0