Kunstig hud skabt af kroppens egne proteiner
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kunstig hud skabt af kroppens egne proteiner

Med kroppens egne proteiner har britiske forskere skabt en kunstig hud, der kan blive en stor hjælp, især for patienter med brandsår. Den kunstige hud får sår til at hele efter 28 dage og efterlader kun små ar.

Forskere fra den britiske biotek-virksomhed Intercytex har arbejdet ud fra en ide om, at kunstig hud skal bestå af de samme byggesten som rigtig hud for at forhindre kroppen i at afstøde det nye hudlag.

Derfor er mønstret i den kunstige hud skabt med de samme fibrin-proteiner, som findes i sår, der heler.

Desuden har forskerne tilsat fibroplast-celler, der naturligt bliver brugt af kroppen til at danne ny hud, skriver Intercytex i en pressemeddelelse.

Under selve sårhelingsprocessen producerer cellerne proteinet collagen, der forhindrer, at den nye hud går i opløsning, hvilket har været et problem for tidligere produkter.
Arbejder sammen med kroppen egen hud
Den kunstige hud fra Intercytex går under navnet ICX-SKN og er allerede blevet testet på seks frivillige.

Her blev hud fra deres ene overarm erstattet med kunstig hud. Efter 28 dage viste prøver, at kroppen selv havde forbundet og dækket den kunstige hud med egne celler.

I dag er det store problem med brandsår, at lægerne må fjerne hud fra en del af kroppen for at dække et andet område. Ofte medfører det store ar.

Læger fra brandsårsafdelingen på Wythenshawe-hospitalet i Manchester, der har arbejdet sammen med Intercytex, er meget overraskede over det nye produkt.

»Det opfører sig ligesom patientens egen hud,« siger Kenn Dunn fra brandsårsafdelingen på Wythenshawe-hospitalet til BBC.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først