Kunstgræsbaner kan få DBU-støtte
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Kunstgræsbaner kan få DBU-støtte

Flere og flere sportsbaner bliver helt overdækkede. Tilskuerne er glade for, at det ikke regner eller sner på dem, men græsset nede på arenaen kan naturligvis ikke klare sig uden sollyset.

Derfor vinder kunstgræsbaner med plastgræsstrå mere og mere frem.

DBU giver ligefrem støtte, dog højst 100.000 kr, til etablering af mini-baner i byområderne. Problemet er selvfølgelig så bare, at plastgræs sammen med det underlag, det er »plantet« i, måske ikke har samme egenskaber som græs plantet i jord.

I 1966 fik Houston Astrodome i Texas kunstgræs. Det blev ikke en succes. Det blev det heller ikke i 1981, da Queens Park Rangers i 1981 udskiftede grønsværen med plat.

Bolden sprang mærkeligt op når den ramte banen, som om den var af gummi, og spillerne gled på det glatte underlag og fik brandsår på lårerne af at glide henad det kunstige materiale. Det duede simpelthen ikke.

Overdækkede stadions, der har naturligt græs, må udskifte græsset ca. hvert kvartal, og det er dyrt.

Men nu er kunstgræssets børnesygdomme tilsyneladende overvundet, og derfor går UEFA ind for teknikken, der sikrer ensartede spilleforhold overalt på banen og fra kamp til kamp.

Nøje afpasning

Det er ingenlunde let at efterligne forholdene på rigtigt græs. Hvis en bold farer afsted med 14 m/s og rammer græsset i en vinkel på 25 grader, så springer den op med 10 m/s og i en vinkel på 17 grader.

Det er det, som spillerne, herunder målmændene, er vant til.

Hvis det ændres, går de »helt galt af bolden«. En bold, der falder ned på græs, springer op igen til 60-84 procent af den oprindelige højde.

En rullende bold mister på græs 0.5-0.8 m/s af sin hastighed. Alle den slags faktorer har spillerne indlært sig igennem træning i årevis siden barndommen.

Derfor er det helt fatalt for spillet, hvis banen pludselig virker som en fjedermadras eller som en dundyne.

Men nu er produkterne altså blevet gode nok til, at UEFA og DBU kan gå ind for de kunstige baner, som er så nødvendige i de overdækkede stadions.

På Vejle Idrætshøjskole har DBU etableret en kunstgræsbane med Virklund Sports kunstgræs, og på firmaets webside kan man læse nærmere om kunstgræsset.

Kilder
Artiklen "Pitch battle" i tidsskriftet New Scientist, 4.6.05, p.35-37.