Kunstgræsbaner eller legetøj: Grænser for giftstoffer skal være ens, mener EU
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Kunstgræsbaner eller legetøj: Grænser for giftstoffer skal være ens, mener EU

Kunstgræsbaner består af selve kunstgræstæppet, oven på det et lag med kvartssand og øverst gummigranulat som infill. Man forsøger at få kunstgræsbaner til at ligne almindelige græsbaner mest muligt i forhold til performance. Illustration: Hanne Kokkegård

Godt 330 kunstgræsbaner gør livet som fodboldspiller i Danmark lettere, fordi man kan spille ude året rundt. Når vi ser bort fra et par af banerne, så er kunstgræsbanernes infill-materiale (sort granulat) produceret af gamle bildæk.

Granulatet er en plage i forhold til forurening med mikroplast, fordi granulatet spredes til nærmiljøet og risikerer at havne i spildevandet, fordi fodboldspillerne ikke kan undgå at slæbe det med hjem i tøj og sko.

Men granulatet indeholder også giftige stoffer, såkaldt PAH’er (polycycliske aromatiske hydrocarboner) der er kræftfremkaldende. Og nu overvejer EU’s kemikalieagentur, Echa, at sænke grænseværdien for otte stoffer i granulatet fra henholdsvis 100 og 1.000 mg/kg til 17 mg/kg samlet for på den måde at tilnærme sig de meget strengere regler for forbrugerprodukter.

Forslaget forventes at blive sendt i høring senere i september i de 28 EU-lande. Initiativet kommer på baggrund af et forslag fra Hollands nationale institut for folkesundhed, RIVM, skriver Echa.

Sådan ser gummigranulatet typisk ud på kunstgræsbaner. Forslaget til lavere grænseværdier gælder ud over gummigranulat til kunstgræs også for gummityper anvendt som stødabsorberende gummiunderlag på legepladser. Illustration: Hanne Kokkegård

Echa udstak sikkerhedsanbefalinger i 2017

I 2017 fastslog Echa selv, at der kun er en meget lille sundhedsrisiko ved brug af kunstgræsbaner, fordi de målte koncentrationer af de pågældende kemikalier var meget lille.

Læs også: Kunstgræsbaner til fodbold er stort set frikendt af ny rapport

Men Echa pegede samtidig på undersøgelsens svaghed, nemlig at man ikke havde undersøgt kunstgræsbaners mulige risici over alt i Europa, men kun i et fåtal af lande.

Så af forsigtighedshensyn tilføjede Echa fire overordnede anbefalinger for at reducere risikoen for spillerne; vaske hænder efter spil, og før du spiser, rens skrammer og sår, tag sportssko og tøj af efter spil på kunstgræs og lad være med at synke granulatet.

Umiddelbart efter Echos rapport offentliggjorde Dutch National Institute for Public Health and Environment (RIVM) en rapport, som støttede Echas rapport om, at det var sikkert at spille på kunstgræs. Men studiet gentog usikkerheden omkring validiteten, og forskerne anbefalede derfor at sænke grænseværdien for stofferne.

Hollandsk studie peger på inkonsekvens

Hollands Dutch National Institute for Public Health and Environment begyndte i slutningen af 2016 at undersøge, om der var en sammenhæng mellem leukæmi-tilfælde og kunstgræsbaner med gummigranulat, efter at en dokumentar på hollandsk tv havde taget sagen op.

I studiet sammenholdt man 100 kunstgræsbaner fordelt rundt i Holland med sygdomstilfælde. Og i lighed med et EU-studie og et omfattende amerikansk studie (hvor man har anvendt kunstgræsbaner i mange år) fandt man ikke bevis for en sammenhæng, der tyder på, at kunstgræsbanerne med gummigranulat fra bildæk giver kræft. Det kan være, fordi farlige PAH’er er indkapslet i granulatet.

Men det virker påfaldende, at der er meget strengere krav til forbrugerprodukter (herunder legetøj og gummistødabsorberende fliser på legepladser) end til gummigranulatet i kunstgræsbaner, når anvendelsen ligner hinanden meget, mener de hollandske forskere.

Kunstgræsbaner minder om forbrugerprodukter

I dag lyder anvendelsesbegrundelsen for de meget strengere regler for PAH i forbrugerprodukter og legetøj, at man ’kommer i direkte enten langvarig eller gentagen kortvarig berøring med hud eller mundhule hos mennesker under normale eller med rimelighed forventelig anvendelsesbetingelser’.

Og i den kontekst må man også kunne forvente, at fodboldspillere eller andre idrætsudøvere, der træner på kunstgræsbaner med granulat falder og kommer i gentagen berøring med granulatet, der indeholder PAH, skriver RIVM i sin rapport:

Koncentrationerne af PAH'er i gummigranulat målt i dette studie ligger lidt over koncentrationsgrænsen for forbrugerprodukter og også over koncentrationsgrænsen for legetøj. I praksis er der stor forskel på koncentrationerne for PAH'er i blandinger på den ene side (som granulatet, red.) og forbrugerprodukter på den anden side, og det resulterer i den situation, at koncentrationsgrænsen for PAH'er til gummistødabsorberende fliser (for hvilke koncentrationsgrænsen for forbrugerprodukter er gældende) er 100 til 1.000 gange strengere end koncentrationsgrænse for gummigranulat.

Når vi sammenligner brugen af gummifliser til legepladser med sport på pladser med gummigranulatfyldning, kan denne store forskel mellem disse koncentrationsgrænser ikke være behørigt begrundet.

Livslang eksponering kræver lavere grænseværdi

I sommer modtog Echa så et endeligt forslag fra Holland, hvor man vurderer risikoen i forhold til fodboldspillere (herunder målmænd), børn, der leger på pladser eller på legepladser med gummiunderlag, og arbejdstagere, der installerer og vedligeholder sådanne overflader.

Læs også: Norge sætter ind mod mikroplast-forurening fra kunstgræs

I dag er de tilladte koncentrationsniveauer på 100 mg/kg for to PAH'er (BaP og DBAhA) og 1.000 mg/kg for de øvrige seks (BeP, BaA,CHR,BbFA, BjFA, BkFA).

Forslaget lyder på, at man for alle otte kræftfremkaldende stoffer sænker grænseværdien i granulater til samlet 17 mg/kg. Til sammenligning er grænseværdien for PAH i forbrugerprodukter på 1 mg/kg og 0,5 mg/kg for legetøj.

De nuværende grænseværdier anser forskerne ikke som sikre nok, når man taler om en livslang eksponering – altså at vi spiller på kunstgræs fra vugge til grav. Det er i dansk kontekst faktisk relevant blandt andet på grund af sundhedskampagnen 'Bevæg dig for livet', der skal få flere danskere til at dyrke idræt hele livet.

På vej med krav til andre stoffer i bildæk

Efter høringsfasen vil Echas forskellige udvalg evaluere forslaget og give sende forslaget videre til EU-Kommissionen i slutningen af 2019. I sidste ende skal medlemsstaterne gennem Ministerrådet og Europa-Parlamentet beslutte om grænseværdierne skal ændres.

Læs også: Fodboldspillere slæber tonsvis af gummigranulat hjem fra kunstgræsbanerne

I øvrigt er granulat ikke ens, for der er stor forskel på kemikalieindholdet i gamle bildæk. Ud over at kigge på sundhedsrisikoen ved gamle bildæk omforarbejdet til granulat ser Echa også på miljøpåvirkningerne. Og der vil Echa senere i 2018 komme med nye planer, skriver EU’s kemikalieagentur.

Læs mere om PAH-stofferne på Fødevarestyrelsens hjemmeside