Kunstgræs-fodboldbaner sender giftige blødgørere og metaller ud i vandmiljøet
Drænvandet fra kunstgræsbaner kan indeholde høje koncentrationer af metaller og sundhedsskadelige stoffer, der påvirker omliggende vandmiljøer. Det viser den første danske analyse af drænvandsprøver fra kunstgræsbaner rundt om på Sjælland.
»Analysen viser, at drænvandet fra en række baner afleder høje koncentrationer af stoffer og metaller, der i visse tilfælde er langt over vandkvalitetskravene,« fortæller Kristina Buus Kjær, der er miljørådgiver og projektleder hos DHI.
DHI har indhentet analyser af 59 drænvandsprøver fra 19 kunstgræsbaner på Sjælland. Undersøgelsen blev udgivet i slutningen af december og er bestilt af Lynettefællesskabet I/S.
Ifølge undersøgelsen var der i flere prøver fra kunstgræsbanerne kraftigt forhøjede mængder af blødgørere som DEHP og metaller, primært zink.
Eksempelvis var der prøver med 930 mikrogram zink per liter, hvor vandkvalitetskravet er 7,8 mikrogram, og prøverne viste også udledninger af bly og nikkel samt forskellige phenoler. DEHP var i enkelte prøver op til 10 gange over vandkvalitetskravet.
Kan true mindre vandområder
Kristina Buus Kjær, påpeger, at der tale om stoffer, der især kan påvirke mindre vandområder, der ofte findes nær kunstgræsbaner rundt om i landet.
»Det er vigtigt, at kommunerne kender det modtagende vandområde godt og ved, hvad det kan klare. Der er stor forskel på fortyndingen og belastningen af vandområderne,« siger DHI-eksperten.
Rapporten er forsigtig med sine konklusioner. Det skyldes, at der der meget stor forskel på udledningerne fra bane til bane. Mens nogle prøver viste meget store overskridelser, kunne eksperterne dårligt spore stoffer fra andre drænvandsprøver. Samtidig er det især i banens første to år, at der kan være store udledninger.
»Det, vi kan sige i dag, er, at de konkrete, lokale forhold og den måde, som den enkelte bane er konstrueret på, spiller en meget stor rolle i udledningerne af skadelige stoffer,« siger Kristina Buus Kjær.
Det ofte kræftfremkaldende materiale kommer især fra gummi, der bruges i banerne både som støddæmpende granulat og som membraner. Der er som regel tale om gamle bildæk kaldet SBR-gummi.
Problemet med udsivning af miljøskadelige stoffer er meget aktuelt, fordi der stadig bygges flere kunstgræsbaner. Samtidig vil flere kommuner udlede til vandområder frem for kloak som følge af klimasikring, fortæller Kristina Buus Kjær.
Prøver fra Norge
I Norge har man kunstgræsbane nummer 1000 under anlæg, fortæller Ib Mikkelsen, der er byggeleder i Stavanger Kommune og ansvarlig for byens 37 kunstgræsbaner. Her har man netop bygget en ny kunstgræsbane, hvor kommunen løbende kan tage prøver fra drænvandet.
»Der er ingen, der har overblik over risikoen - slet ikke på lang sigt. Desuden ligger mange af banerne tæt op ad legepladser og naturområder, og derfor tager vi risikoen for udledninger af miljøskadelige stoffer meget alvorligt,« siger Ib Mikkelsen, der netop nu afventer de første resultater fra analyserne.
Han peger i øvrigt på, at Tromsø efter at have dokumenteret forurening med zink og andre tungmetaller nu kræver, at alt gummi i kunstgræsbaner bliver renset, så indholdet af stoffer og metaller i gummiet er langt under grænseværdierne.
Også i Sverige er der fokus på banerne. Her advarer Kemikalieinskeptionen mod brugen af brugte bildæk i kunstgræsbaner.
Tal fra DBU viser, at der lige nu er cirka 200 11-mands baner i Danmark. Flere fagfolk vurderer dog over for Ingeniøren, at tallet reelt nærmere er 250, og at der frem mod 2016 kan være op mod 350 baner i Danmark. Hertil kommer en række mindre anlæg og syvmandsbaner.
De 250 11-mandsbaner fylder et areal på to millioner kvadratmeter eller fire gange Fælledparken i København.
