Kunsten at fejle optimalt

Plus17. januar 2019 kl. 19:003
Kunsten at fejle optimalt
Folk, der aldrig laver fejl – eller laver for mange fejl – lærer aldrig noget nyt. I en idealiseret situation kan den optimale fejlrate bestemmes til at være tæt på 15 procent. Illustration: Nanna Skytte / Ingeniøren.
Forskere har sat tal på, hvor mange fejl man bør lave i læringssituationer.
Artiklen er ældre end 30 dage

Når uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) holder foredrag for forskere, trækker han gerne det gode gamle råd frem om, at man skal turde fejle – med tilføjelsen: I skal blot ikke lave samme fejl to gange.

Det er der bestemt noget rigtigt i, men hvor mange fejl bør man lave, og hvilken slags? Det er ville jo være rart at vide, og forskere har heldigvis også et svar, som jeg i denne uge blev ledt frem til via en klumme i Scientific American af Cody Kommers, der forsker inden for bevidsthed og neurovidenskab.

Gratis adgang i 30 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
3 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
27. januar 2019 kl. 17:55

Synd at dette er en PLUS artikel, da alle burde have adgang til den. Interessant artikel hvad angår det indlæringsmæssige generelt, men ikke mindst den del der handler om ”hjælpehypoteser”. Når det drejer sig om hjælpehypoteser der skal understøtte åbenlyst forkerte meninger eller idéer, er der ofte tale om vrangforestillinger i form af overbevisninger, kognitive strategier eller ren benægtelse af fakta, der skal underbygge eller beskytte den centrale vrangforestilling, fx at Gud eller guder eksisterer, men der kan også være tale om vrangforestillinger angående én selv. Den centrale vrangforestilling vedrørende videnskabelige antagelser er ofte karakteriseret ved en mangel på objektive fakta og en følelsesmæssig tilgang. Tænk på debatter om vacciner, gmo og klimaforandringer.

Vrangforestillinger er et emne der overvejende er blevet behandlet i den psykiatriske litteratur og lang mindre i den almene psykologi, som om fænomenet begrænsede sig til psykisk sygdom, et i sig selv svært definerbart begreb. Vrangforestillinger er et normalpsykologisk fænomen i mange tilfælde, for så vidt at det er almindeligt, uanset hvor irrationelt det måtte være. Vrangforestilling betyder grundlæggende blot ”forkert” forestilling.

Gershmans artikel er derfor et kærkomment bidrag.

https://gershmanlab.webfactional.com/pubs/HowToNeverBeWrong.pdf

Samtidig forskning tyder på, at der (i USA) er en sammenhæng mellem (højere) alder, politisk orientering (mod højre), religiøs overbevisning og en tendens til at tro på konspirationsteorier i forbindelse med benægtelse af visse videnskabeligt anerkendte antagelser. Her hjemme er det vel knapt så galt, men disse tråde huseres ikke desto mindre af klimabenægtere, der benytter sig af samme strategier, som dem der benægter evolution.

Den centrale vrangforestilling er her; AGW er ikke et faktum. Mens normale oplyste mennesker ser en sammenhæng mellem de stigende temperaturer (som efterhånden ikke kan benægtes) og (bl.a.) stigningen af koncentrationen af CO2, så benægter en benægter, at der er en sammenhæng, ”bevist” ved enten helt forkerte eller irrelevante links eller direkte løgne. Disse usandheder fungerer her som ”hjælpehypoteser”, om ikke andet, så i disse personers