Kunsten at fejle optimalt


Når uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) holder foredrag for forskere, trækker han gerne det gode gamle råd frem om, at man skal turde fejle – med tilføjelsen: I skal blot ikke lave samme fejl to gange.
Det er der bestemt noget rigtigt i, men hvor mange fejl bør man lave, og hvilken slags? Det er ville jo være rart at vide, og forskere har heldigvis også et svar, som jeg i denne uge blev ledt frem til via en klumme i Scientific American af Cody Kommers, der forsker inden for bevidsthed og neurovidenskab.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Der er mange forskellige vrangforestillinger omkring fakta:https://science.sciencemag.org/content/349/6251/aac4716
Synd at dette er en PLUS artikel, da alle burde have adgang til den. Interessant artikel hvad angår det indlæringsmæssige generelt, men ikke mindst den del der handler om ”hjælpehypoteser”. Når det drejer sig om hjælpehypoteser der skal understøtte åbenlyst forkerte meninger eller idéer, er der ofte tale om vrangforestillinger i form af overbevisninger, kognitive strategier eller ren benægtelse af fakta, der skal underbygge eller beskytte den centrale vrangforestilling, fx at Gud eller guder eksisterer, men der kan også være tale om vrangforestillinger angående én selv. Den centrale vrangforestilling vedrørende videnskabelige antagelser er ofte karakteriseret ved en mangel på objektive fakta og en følelsesmæssig tilgang. Tænk på debatter om vacciner, gmo og klimaforandringer.
Vrangforestillinger er et emne der overvejende er blevet behandlet i den psykiatriske litteratur og lang mindre i den almene psykologi, som om fænomenet begrænsede sig til psykisk sygdom, et i sig selv svært definerbart begreb. Vrangforestillinger er et normalpsykologisk fænomen i mange tilfælde, for så vidt at det er almindeligt, uanset hvor irrationelt det måtte være. Vrangforestilling betyder grundlæggende blot ”forkert” forestilling.
Gershmans artikel er derfor et kærkomment bidrag.
https://gershmanlab.webfactional.com/pubs/HowToNeverBeWrong.pdf
Samtidig forskning tyder på, at der (i USA) er en sammenhæng mellem (højere) alder, politisk orientering (mod højre), religiøs overbevisning og en tendens til at tro på konspirationsteorier i forbindelse med benægtelse af visse videnskabeligt anerkendte antagelser. Her hjemme er det vel knapt så galt, men disse tråde huseres ikke desto mindre af klimabenægtere, der benytter sig af samme strategier, som dem der benægter evolution.
Den centrale vrangforestilling er her; AGW er ikke et faktum. Mens normale oplyste mennesker ser en sammenhæng mellem de stigende temperaturer (som efterhånden ikke kan benægtes) og (bl.a.) stigningen af koncentrationen af CO2, så benægter en benægter, at der er en sammenhæng, ”bevist” ved enten helt forkerte eller irrelevante links eller direkte løgne. Disse usandheder fungerer her som ”hjælpehypoteser”, om ikke andet, så i disse personers