Kunsten at bygge en naturlig dinosaur
Der er pænt højt til loftet i værkstedshallen hos modelbyggerne i virksomheden 10 Tons i Københavns sydhavn. Men det kan stadig knibe med pladsen, når der skal bygges modeller af dinosaurer i skala 1:1 – som det var tilfældet, da ordren på syv dinosaurer til oplevelsescentret NaturBornholms store udstilling om dinosaurer kom i hus.
Den største af modellerne, en 3 meter høj og 11 meter lang ferganasaurus, måtte bygges i Det Kongelige Teaters produktionshal, og den færdige model var så stor, at benene måtte skrues af, for at den kunne komme ind ad museets hoveddør. Men det var nu helt planlagt:
»Det er tit en præmis, at vi skal lave noget i moduler og sætte det sammen, sminke det og bygge det færdigt på stedet,« forklarer indehaver og modelbygger Esben Horn, der har en fortid som scenograf og grafisk tegner.
Læs også: Kig ind på dinosaurbyggernes værksted
Han blev bidt af modelleringsarbejdet for 20 år siden, og har siden haft fingrene godt nede i leret, i dag sammen med sine medarbejdere Stacey og Rasmus.
Som at bygge et hus
»At bygge en stor dinosaur er jo lige som at bygge et hus. Det er komplekst og kræver en stålkonstruktion og et 3D-skelet, så der trækker vi på folk udefra,« siger Esben Horn.
»Det er fedt at lave en kæmpe dino, det skal man jo næsten prøve, men der var rigtig mange ting, der var ude af mine hænder. Først modellerer vi selv en lille model, som vi så sender til Sverige for at få den scannet og skaleret op.«
Vi står og ser på miniaturemodellen af ferganasaurussen, en efter sigende fredelig planteædende øgle, der levede for 170 millioner år siden. Den omfattende research med at finde ud af, hvordan dyret egentlig så ud, foregik i tæt samarbejde med palæontologer. Ud fra formen og størrelsen på et fodaftryk, der er fundet på Bornholm, kunne de regne sig frem til, at den bornholmske dinosaur, som NaturBornholm gerne ville vise frem, var en 11 meter lang ‘langhals’.
Selve modelleringsarbejdet foregik ud fra detaljerede tegninger af engelske John Sibbick, en af verdens førende palæo-illustratorer:
Modellen tegnes i flere lag: Skelet, muskelgrupper og hud. Ud fra tegningerne modelleres en lille referencemodel i ler eller kunsttræ. Modellen fotograferes, 3D-scannes og opskaleres. Derefter robotfræses kroppen i flamingoblokke. Modellen coates med et lag glasfiberarmeret acrylgips, inden der lægges ‘hud’ på i form af modellermasse, der modelleres, så man opnår den rigtige form og overflade. Overfladen primes og males. Til sidst afstøbes modellen i en silikoneform og udstøbes derefter i halvgennemsigtig plast eller akrylgips. Endelig sættes løsdele som tænder, pigge og øjne på, inden modellen bemales. Til de helt store modeller er det nødvendigt at lave et stålskelet, der kan bære den tunge lerhud.Sådan bygger man en dinosaur
»John er sindssygt god til at tegne, og han ved præcis, hvordan tæerne på en ferganasaurus vender. Vi bad ham faktisk om at tegne og positionere den, så man kunne se, hvordan vægten fordeler sig, når den står. Han ‘skrællede’ også huden af den og tegnede muskelgrupperne ind, så Stacey kunne modellere det helt rigtigt på skalamodellen,« fortæller Esben Horn.
Øjne i løs vægt
10 Tons gør det ikke kun i store størrelser, de er også specialiserede i at lave modeller af mikroorganismer, der lever i havet.
I øjeblikket ligger en model af en Asellus aquaticus, en vandbænkebider, på drejeskiven og venter på at blive vækket til live. Selvom den flade form ser meget lidt spektakulær ud i forhold til de drabelige dinoer, så vil det færdige resultat være lidt af et mesterværk.
»Det er vores claim to fame at kunne lave de her meget komplicerede dybe støbninger, for selvom man kan købe industrielt producerede nøgleringe med noget støbt indeni i en Tigerbutik, så er det næsten umuligt at lave, medmindre man kan styre luftfugtighed, tryk og temperatur. Men det kan vi her takket være Rasmus, der har gået og udviklet på teknikken de seneste ti år,« siger Esben Horn.
Han hiver diverse teststøbninger op af ‘pralekassen’, blandt andet en såkaldt koralpolyp lavet i gennemsigtig plast, hvor indmaden af kloroplaster skinner igennem.
En anden model af en plankton har de fineste fimrehår fremstillet ved hjælp af pianotråd udstøbt i plast.
Øjne er også noget, folkene på 10 Tons er dygtige til, og den håndfuld 2. sorterings dinosaurøjne, der ligger og stirrer ud under en glaskuppel, ser hårrejsende livagtige ud.
»Med de her støbeteknikker ligger vi meget lunt i svinget, for der er ikke rigtigt nogen andre, der kan det. Men fremtiden kommer buldrende med 3D-print i tre farver og i dybe lag, og det skal vi jo forholde til,« konkluderer Esben Horn, men er samtidig fortrøstningsfuld. For der vil stadig være mange, mange detaljer, der indtil videre kun laves i hånden – som for eksempel at lægge 7.000 skæl på en dinosaurhud.
