Kunst kan give point for bæredygtighed
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kunst kan give point for bæredygtighed

Illustration: MT Højgaard

Først bygger man huset, så skal det indrettes, og når alt er på plads, køber man noget kunst til at hænge op, hvor der nu er plads.

Sådan håndteres kunst traditionelt i danske virksomheder, mener Trine Møller Madsen, kunsthistoriker og partner i In Situ, der rådgiver om integrerede kunstprojekter i bygninger og byrum:

»Det kan sagtens ende med et fint resultat, men hvis man allerede i projekteringsfasen tænker kunsten ind, udløser det et andet potentiale, som både kan profilere virksomheden udadtil, og det man kan kalde den sociale bæredygtighed på stedet, f.eks. i form af en fælles fortælling,« mener hun.

Integrerede kunstprojekter har tillige den fordel, at arkitekter, ingeniører og kunstnere ikke kommer til at skygge for hinanden, men sammen finder en løsning, der tager hensyn til ønsker fra alle parter, og skaber optimale rammer for medarbejderne, fordi der er en sammenhængende plan, forklarer hun:

Kunst som understøtning frem for appendiks

»Hvis facaden er åben med f.eks. et markant indgangsparti i glas, har man allerede en plan for husets udtryk, og det kan kunsten understøtte i stedet for blot at blive et ligegyldigt appendiks, gemt væk i et mødelokale,« eksemplificerer hun.

MT Højgaards domicil i Søborg ved København, som stod færdigt i 2016, er et godt eksempel på, at kunst er tænkt ind fra begyndelsen og på den måde fungerer som en integreret del af byggeriet.

Trine Møller Madsen var rådgiver på byggeriet, som fra begyndelsen inddrog arkitekter og virksomhedens ingeniører i kunstprojektet:

»Der opstod et ejerskab af tingene, fordi nogle af medarbejderne blev involveret i udviklingen. Kunsten er på en naturlig måde blevet en del af huset, identiteten og den fælles fortælling på stedet,« siger hun.

Smeltet sammen med bygningen

Det er kunstneren Signe Guttormsen, der har sat sit præg på huset i form af kunstværket Opbrud, som er smeltet sammen med bygningen i form af en lysekrone og integreret i gulvbelægningen i bl.a. foyeren.

Virksomheden har valgt at integrere kunst i byggeriet af flere årsager, fortæller Mads Bøgelund Lauritzen, seniorprojektchef hos MT Højgaard og intern bygherre på domicilbyggeriet.

»Når kunsten skiller sig ud, skaber det en unik karakter og identitet, som kan anspore til dialog internt og med vores gæster. I og med at det er et ret fremtrædende kunstprojekt, bruger vi en del tid på at tale om kunsten og fortælle historien bag til glæde for medarbejdere og husets gæster.«

Certificering som sideeffekt

Det integrerede kunstværk har endnu en sideeffekt: Det har bidraget til, at byggeriet er blevet DGNB-certificeret (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen). Certificeringen indeholder 49 kriterier inden for miljø, økonomi og sociale forhold – sidstnævnte giver point for arkitektur og kunst.

»I vores branche betyder en DGNB-certificering en del. Det er en form for branding og dokumenterer, at vi som byggevirksomhed er helt fremme og understøtter bære­dygtighed. Kunst er kun en lille del af certificeringen, og vi ville have inddraget det uanset hvad, fordi det giver merværdi til arbejdspladsen.«

Et år efter ibrugtagningen af byggeriet indbyder kunstværket stadig til dialog med gæster og kolleger imellem:

»Det er relativt fremtrædende, for man går hen over det hver eneste dag, og de fleste vil nok bevidst eller ubevidst tænke over det,« siger Mads Bøgelund Lauritzen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først