For kun tre milliarder kr. kan det danske elnet blive klar til en million elbiler
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

For kun tre milliarder kr. kan det danske elnet blive klar til en million elbiler

Illustration: stigalenas / Bigstock

Det danske eldistributionsnet kan for en merpris på beskedne tre milliarder kroner forberedes til at levere strømmen til den ene million el- og pluginhybridbiler, som den afgående regering gerne ser på vejene i 2030.

Sådan lyder konklusionen i en ny analyse fra elselskabernes brancheforening, Dansk Energi.

Brancheforening har koncentreret sig om, hvilke investeringer der skal til, for at distributionsnettene, som medlemmer driver i deres monopol-forretninger, kan levere den nødvendige strøm til bilernes batterier. Analysen omfatter således ikke selve omkostningen til at etablere ladestandere, men udelukkende deres egne net.

Læs også: Løkke regner baglæns: Her er matematikken bag en million grønne biler

De tre milliarder kroner skal ses i forhold til, at elselskaberne i forvejen forventer, at de skal investere 29 milliarder kroner i at opretholde kvaliteten og udbygge kapaciteten i distributionsnettene.

»Omkring 75-80 pct. af kabelnettet på lav- og mellemspænding (0,4 og 10 kV) stammer fra 1970’erne og 1980’erne. Dette elnet bliver i de kommende 10 år udskiftningsmodent, og det fordrer, at der skal investeres massivt i fornyelsen af nettet,« begrunder analysen.

»I takt med fornyelsen udbygges nettet til tidssvarende dimensioneringskriterier, som giver os et stærkere net, end det der blev etableret i 1970’erne og 1980’erne,« fortsætter den.

Ingen opladning under aftensmaden

Merprisen for at understøtte elbiler kan holdes nede på tre milliarder kroner, så den samlede investering lander på 32 milliarder, men kun, hvis det sker ved at gøre forbruget fleksibelt. Det vil sige, at elbilerne ikke blot skal oplades, når ejeren kommer hjem fra arbejde om eftermiddagen og i øvrigt tænder for komfuret.

Opladningen skal udskydes til om natten, når der er ledig kapacitet i nettet. Det kræver, at ejeren kan se en økonomisk fordel, hvilket igen medfører, at netselskaberne skal have mulighed for at variere priserne efter nettets belastning.

»Det er superfedt, at det viser sig, at vi kan få fleksibilitet ind i nettene, så vi kan udnytte deres kapacitet om natten til at oplade elbilerne. Tre milliarder kroner burde ikke være uoverkommeligt,« siger Dansk Energis direktør, Lars Aagaard.

Læs også: Elbilerne slipper for højere afgifter, men der er uendelig langt til millionen

»Hvis det lykkes, så får vi flere kilowatttimer gennem de samme ledninger, så forbrugernes pris per kWh falder, så vi bliver billigere, samtidig med at vi bliver grønne,« tilføjer han.

Kan blive dyrere

Han er dog ikke sikker på, at merprisen for at udbygge nettene til elbiler kan holdes på tre milliarder kroner. Analysen viser nemlig også, at hvis danskerne skal have mulighed for at lade bilerne, når nettet er mest belastet, kræver det en yderligere udbygning til 19 milliarder kroner. Det bringer den samlede investering i distributionsnettene op på 48 milliarder kroner inden 2030.

»Vi synes, at vi skal gå efter det intelligente scenarie. Men der er en risiko, f.eks. for at elbilerne kan komme hurtigere end ventet, eller at elbilejerne får en anden adfærd, end vi forudser. Derfor ved vi heller ikke rigtigt, om 32 milliarder kr. er tilstrækkeligt,« siger Lars Aagaard.

Læs også: Skulle fremme grønne biler: Ny lov giver 50-150 ekstra elbiler i 2019

Dansk Energis benytter sin analyse og et medfølgende dokument med anbefalinger til politikerne til at slå et slag for at få lov til at investere i de forstærkede net. Det er ifølge Lars Aagaard ikke givet, at det kan lade sig gøre med dagens lovgivning.

Eldistributionsselskabernes priser er reguleret af Forsyningstilsynet, som også giver tilladelse til investeringer i femårsplaner ud fra en logik om, at får et selskab lov til at investere, bliver der samtidig givet grønt lys til at forrente investeringen og dermed til at opkræve et beløb hos kunderne.

Ifølge Lars Aagaard er problemet, at Forsyningstilsynet i dag kigger på de historiske afskrivninger af nettet, når det giver tilladelse til fremtidige investeringer.

»Men vi skal investerer mere, ikke mindre, fremover,« siger han.

Læs også: Enhedslisten: Sådan får vi 1,2 mio. elbiler i 2030

Kræver politisk mandat

Branchedirektøren fremhæver desuden, at hvis prisen for gøre elnettene klar til elbiler skal holdes nede, så kræver det planlægning allerede nu.

»Det billigste tidspunkt at forstærke elnettet er, når man alligevel er ude at grave kablerne op. Det bliver dyrt, hvis man skal ud og forstærke de kabler, man gravede ned for tre år siden,« begrunder Lars Aagaard.

Han afviser Ingeniørens spørgsmål om, at elselskaberne ikke behøver særlig politisk opbakning til at investere tre milliarder kroner ekstra for at gøre deres net klar til elbiler.

»Så overlader vi det til individuelle selskaber at beslutte, om de vil forberede deres net til Lars Løkkes, Mettes Frederiksens eller en helt tredje målsætning. Vi synes, at det er en politisk beslutning, hvilken funktionalitet de danske distributionsnet skal have,« siger branchedirektøren.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Igen er det en gang vrøvl der lukkes ud for det vil ikke på nogen måde lykkedes at opnår alle de begrænsninger og den adfærd som er krævet for at dette utopiske regneark kan komme i nærheden af virkeligheden. Forslaget har alene til formål at give elselskaberne lov til at køre med varierende priser = forbrugerne malkes endnu mere for den samme strøm.
Skal forslaget lykkedes så skal man som min. kunne styre mere end 1 milion menneskers adfærd inden for 5-10 minutters margen og det ved alle der har haft med mere end et menenske at gøre er umuligt.

Elskelskaberne mener at deres +40 år gamle infrastruktur ikke skal fornyes for at levere varen i dagens verden i stedet for skal folk malkes endnu mere for noget der er betalt for længst. Måske skulle man have brugt lidt mere rettidig omu og have forberedt sig for en del flere år siden. Men de kan jo starte med at finde milioner hos cheferne...

  • 19
  • 32

En elbil bruger i gennemsnit 200 W/km, en gennemsnitsbillist kører omkring 40 km/døgn. Netselskabet får omkring 30 øre/kWh i nettarif. 1.000.000 elbiler vil derfor automatisk tilfører 876 millioner kr pr år til netselskaberne, uden at der på nogen måder ændres på elprisen... Naturligvis skal der investeres de 3 milliarder overn i de milliarder der allerede investeres hvert eneste år, men en tilbagebetalingstid på 3,5 år (efter at det er fuldt implementeret) er vist ikke en dårlig forretning... Endnu bedre bliver forretningen efterhånden som mere og mere lægges over på el og især hvis vi har held med at fordele belastningen ud over døgnet og ikke kun midt i kogespidsen...

Det forudsætter naturligvis at netselskaberne får lov til at investerer de nødvendige midler og ikke som nu hvor benchmarkingen gør at de netselskaber der udskyder nødvendige investeringer på bekostning af udetid, belønnes i form at en lavere straf i indtægtsrammen...

Elskelskaberne mener at deres +40 år gamle infrastruktur ikke skal fornyes for at levere varen i dagens verden i stedet for skal folk malkes endnu mere for noget der er betalt for længst.


Hvilke netselskaber mener at det ikke er nødvendigt at investerer i deres nuværende infrastruktur?

  • 29
  • 0

Skal forslaget lykkedes så skal man som min. kunne styre mere end 1 milion menneskers adfærd inden for 5-10 minutters margen og det ved alle der har haft med mere end et menenske at gøre er umuligt.


Som jeg forstår det, så er det eneste at der kræves nogle intelligente opladere, der tager hensyn til strømprisen. Som eksempel kan man sælge strømmen til lavere pris, til dem der har sådan en lader, og har den sat til at oplade når strømmen er billig. Elpriserne styrer så præcist belastningen af nettet ved at styre de intelligente ladere, så de oplader bilen til tiden. Det medfører optimal belastning af elnettet næsten hele tiden. Tænder nogen en kogeplade, vil en oplader reducere energiforbruget mens at kogepladen eller mikrobølgeovnen kører.

I dag er elnettet væsentligt overdimmensioneret på grund af spidsbelastningen ved spisetid. Dertil kommer, at vi i gennem flere år, har fået lavere forbrug fordi vi er skiftet til lavenergi og LED pærer, og vi bruger oftere mikrobølgeovnen end ovn og kogeplader. De fleste skal alligevel først bruge bilen dagen efter, og om natten er der et meget lavt strømforbrug.

  • 22
  • 2

Man kunne også bare selv sætte stikket i om aftenen, så elbilen lader om natten.


Så kan du ikke styre elnettet til optimal udnyttelse.
Men, det er naturligvis bedre end intet. Der er hele tiden et betydeligt overskud som der kan tages fra, fordi at nettet er lavet til spidsbeladning, også om dagen. Skal du udnytte nettet optimalt, skal du i princippet kunne reducere effekten med 1.2kW i det du tænder en mikrobølgeovn.

  • 3
  • 1

Man kunne også bare selv sætte stikket i om aftenen, så elbilen lader om natten.

Det virker lidt grotesk at nogen i ramme alvor kan tale om selvkørende biler, som jo er nødt til at kunne kommunikere med omverdenen på et ret så avanceret plan, og så samtidig anse det for besværligt at styre noget så lavpraktisk som hvornår der skal oplades.

Der er masser af computerkraft i en moderne bil, så styringen kan jo sagtens implementeres i selve køretøjet.

  • 24
  • 1

Hvordan er regler og praksis for elforsyning egentlig ?

Jeg bor bor en villavej, hvor jeg vel har en (maste-)sikring, som lægger loft over mit forbrug. F.eks. 25 A på hver fase (har ikke lige checket, og ved ikke heller hvor det er beskrevet).
OK, jeg omhyggelig, og brænder ikke sikringen over. Ingen klager fra Radius.

Men så begynder naboen på det samme, og flere på vejen gør det samme.
På eet eller andet tidspunkt så må vejens hovedkabel vel brænde sin sikring.
Den oprindelige dimensionering byggede vel på en samtidighedsberegning.

Og så spørgsmålene:
1. Er netselskabet forpligtet til at kunne levere til os alle ? (Svarende til vores hovedsikring).
2. Så melder en ny forbruger sig, og vil bruge endnu mere - det er måske ham som tipper balancen for kablet. Hvilken ret, eller ikke, har han til at få den ønskede strøm ?

Disse spørgsmål hænger naturligvis sammen med el-bil scenariet.
Mange forbrugere på den nævnte vej installerer elbil-ladere.... og holder sig under deres individuelle maksimum - men lige pludselig kommer der een for meget til kablet.
Hvad så ?

P.S.: jeg forstår fuldstændigt begreber som samtidighed og de forskellige intelligente styringer af storforbrugende ladere. Man hvilken ret og pligt gælder ?

  • 6
  • 0

Og så spørgsmålene:
1. Er netselskabet forpligtet til at kunne levere til os alle ? (Svarende til vores hovedsikring).
2. Så melder en ny forbruger sig, og vil bruge endnu mere - det er måske ham som tipper balancen for kablet. Hvilken ret, eller ikke, har han til at få den ønskede strøm ?


Netselskabet skal leverer den nødvendige effekt til hver enkelt forbruger, ingen for forskellige krav. F.eks. 230 V +-10 %(i kabelskabet). Du må ikke støje (overharmoniske frekvenser) mere end en grænse og hvis alle kunderne støjer det de må, skal netselskabet fjerne støjen. Koblinger i nettet må ikke forstyrer de øvrige kunder osv. Der er derfor begrænsninger på hvor stor en motor du må tilslutte og hvor tit den må starte... De pågældende krav skal overholdes i 90% af tiden...

Hvis en kunde tilmelder en installation i et område hvor der allerede er kunder, betaler han tilslutningsbidraget og netselskabet skal tilslutte ham. Er der langt til øvrige kunder skal kunden betale den faktiske pris ud over 3x tilslutningsbidraget. Der er særlige regler for tilslutning af produktion.

Som du selv skriver er der en samtidighed. De fleste parcelhuse er tilsluttet med et forventet samtidig forbrug på 3-5 A pr hus. Lejligheder en del mindre... Men i elnet der er etableret efter (ca) år 2010 er det ikke belastningsstrømmen der er den dmensionerende faktor, der er det kortslutningsniveauet og der er derfor meget ekstra luft i nettet. I helt nye net kan det være solceller der er gået hen og er blevet den dimensionerende faktor, men det skyldes at de maksimalt må medfører en spændingstigning i det offentlige lavspændingsnet på 2,5% (ellers er grænserne +-10%)

  • 4
  • 0

Det overrasker mig at tallet er så højt. Det er 3.000 kr pr elbil, hvoraf de 30% endda er plug-in hybrider, der også tapper af benzinstanderne.
Jeg havde troet, at det kunne klares ved prisincitamenter, så forbruget flyttes fra kogespidsen. Som anført i overskriften
"Ingen opladning under aftensmaden"

Men beregningerne er, som det ses af rapportens figur 3, baseret på at effekten til opladning under kogespidsen er næsten liges så stor som effekten til opladning i perioden 21-06. Og den baserer sig også på, at effekten til adndre formål (opvarmning, A/C, og diverse udstyr) ikke påvirkes af prinincitamenterne.

Det må kunne gøres billigere.

  • 5
  • 0

I dag benytter mange en app fra True Energy til automatisk at styre opladning, den fåes indtil nu til Tesla og Renault Zoe. TrueEnergy styre opladningen så hurtigt og præcist, at de er begyndt at sælge regulering til elnettet.

Mange nye elbiler sælges med abonnement og hjemmeladestander fra E.On eller Clever. De ladestandere indeholder mobildataforbindelse, elmåler og relæ mv. de kan også bruges til regulering af elnettet.

Endeligt er der dem som bruger bilens indbyggede ur-funktion til at lade om natten når strømmen er biligst.

Med andre ord kan opladning af de fleste elbiler allerede nu styres og mange bliver det allerede styrret.

  • 13
  • 0

Man kan jo regne lidt som politikerne, når de mener at en vis mængde MWh løser alle problemer.
En million elbiler der behøver 8kWh om dagen (40km a 200Wh), det giver 8GWh, som lyder stort, men i daglig effekt i husholdningerne er det kun 333W mere. Det har mange husholdninger allerede sparet med alle disse A++.... varer som er blevet indført.
Det er jo derfor kogespidsen er blevet synlig, da madlavning bruger det det altid har brugt.
Det danske forbrug er rundt regnet 4GW, så to timer mere ud af 24 timer klarer opgaven.

  • 15
  • 3

I forbindelse med at jeg kikker på hvilken størrelse solcelleanlæg, jeg skal have, havde jeg fat i mit (forbrugerejede) netselskab for at høre hvordan og hvorledes denne kunne klare det:
Som udgangspunkt har alle privatkunder en 25 A mastesikring, men hele systemet var lavet efter, at alle skulle have 35 A. Man kunne tilkøbe de 10 A for et rimeligt beløb.
Så udgangspunktet var engangsbeløbet og den øgede trafik på nettet skulle kunne betale for den udbygning der evt måtte være nødvendig. Altså ingen pris-stigning pr kW.
Men i de allerfleste tilfælde ville nettet være bygget til at klare de 35 A.
Så her er det ikke elnettet der er begrænsningen.

Det er mere at få produktionen (som jo er mere varierende med solceller og vindmøller) til at stemme overens med forbruget. I vores privat vil den største del af udjævningen kunne ske via batteriet i en elbil. Den har det med at stå i garagen når vi er hjemme og sætter forbruget op. Og vil jo ofte være koblet til ladning når der er stor produktion af el.

  • 9
  • 1

1.000.000 elbiler vil derfor automatisk tilfører 876 millioner kr pr år til netselskaberne.

Så godt som ingen styrking av nettet er nødvendig for å lade elbiler (så lenge en unngår å lade et par timer morgen og ettermiddag). Så alle de som har elbiler må helle forlange at prisen per kWh nettleie går ned slik at inntekten til netteier over året blir den samme som før elbil. Dette er en mer riktig måte å se ting på enn å å anta at elbillading fører til dyrere nettleie (over året eller mer per kWh)!

Elbiler er gull verdt for netteierne!

  • 9
  • 0

En million elbiler der behøver 8kWh om dagen (40km a 200Wh), det giver 8GWh, som lyder stort, men i daglig effekt i husholdningerne er det kun 333W mere. Det har mange husholdninger allerede sparet med alle disse A++.... varer som er blevet indført.


Problemet er bare at de 8 kWh/døgn, ikke bliver fordelt ud over 24 timer, men skal overføres til elbilen over 2-6 timer i stedet... Til sammenligning har en gennemsnitshusstand i Danmrk et dagligt forbrug på 10-15 kWh...

  • 4
  • 3

Med de rigtige initiativer i form af fleksible priser OG AFGIFTER så kan det meget vel være, at der også er ting, der ser bedre ud i fremtiden.
Om ikke alt for mange år, så har vi alle bilejere en moderne elbil med et batteri omkring 60 kWh og V2G mulighed, hvoraf vi i dagligdagen kun udnytter de 10 kWh. Mon ikke de fleste så gerne vil spare et par tusinde om året, ved at lade billigt om natten og så forsyne husstanden fra bilen i de dyre dagtimer. Vupti kogespidsen helt forsvundet.
For lejlighedsbeboere kan det sker virtuelt.

  • 7
  • 0

Problemet er bare at de 8 kWh/døgn, ikke bliver fordelt ud over 24 timer, men skal overføres til elbilen over 2-6 timer i stedet... Til sammenligning har en gennemsnitshusstand i Danmrk et dagligt forbrug på 10-15 kWh...

I Norge er det vanlig å lade med 2,3 kW (10 ampere). Så litt over tre timer er nok til 8 kWh og det er mye igjen av kveld og natt der belastningen på nettet ellers er minimal. Selv med daglig lavt forbruk (10-15 kWh) tåler nok nettet mye mer enn 2,3 kW per husholdning!

  • 8
  • 1

Hvorfor 2-6 timer? Når din elbil går igang med at oplade kl. 23:00, er det såmeget vigtigt for dig, at den er færdig kl. 01:00, eller kan du vente til ved 6-7 tiden om morgenen?


2-6 er et interval, ikke enten 2 timer eller 6 timer... Pointen er at det varierer efter hvilke behov folk har, nogle få procentdel kommer hjem kl 17 og kan kun slappe af hvis batteriet igen er oppe på 80% kl 19... De fleste vil nøjes med at lade om natten. Er der en strømafbrydelse om aften/natten, kan en hurtigere opladning være nødvendig... At du mener 7-8 timer passer fint, er da underordnet. Det ændre ikke på at man ikke kan dele det daglige behov ud over alle 24 timer på et døgn...

  • 3
  • 3

Det bliver en stor udfordring at implementere dobbelt så meget vindenergi og sol-el i elnettet, og det er en stor udfordring at forsyne en dansk bilpark af primært elbiler. Hvis det gøres dumt kan det få systemet til at bryde sammen eller blive meget lidt effektivt. Men hvis det gøres rigtigt kan der komme en stor synergi i løsningen af de to udfordringer. Vi skal sikre at elbilerne bliver ladet op når der er overskud af strøm. Dvs. især når det blæser og om natten. Men for at få forbrugerne til at gøre det, skal der være et incitament. Strømmen skal være billigere, når der er overskud af den, og dyrere når den skal produceres af fossilt brændsel (eller evt. biomasse). Og der skal helst være en stor prisforskel, så det virkeligt flytter noget for den enkelte at indrette sit forbrug efter prisen. Større prisforskel end elselvskaberne selv kan lave pga. afgifterne. Derfor må politikkerne på banen og lave en elafgift der er en procent af elværkernes aktuelle pris. Så strømmen bliver meget billig, også for forbrugeren, når den er billig.

  • 10
  • 0

Jeg er enig med Flemming, men allerede den nuværende lille prisforskel har en effekt på elbilisterne. Og som jeg har skrevet, er der allerede firmaer, der tilbyder at styre opladningen. Der i øvrigt også kan forgå i weekenden. Jeg har 19 km til arbejde, jeg skal finde de bedste 5 timer om ugen til at lade op. (En Renault Zoe med 41 kWh batteri)

  • 7
  • 0

Men der er en risiko, f.eks. for at elbilerne kan komme hurtigere end ventet, eller at elbilejerne får en anden adfærd, end vi forudser

  • der synes p.t. at foreligge en noget større risiko for, at de kommer langsommere end ventet! ;)
  • 6
  • 1

Problemet er bare at de 8 kWh/døgn, ikke bliver fordelt ud over 24 timer, men skal overføres til elbilen over 2-6 timer i stedet... Til sammenligning har en gennemsnitshusstand i Danmrk et dagligt forbrug på 10-15 kWh...


Det havde jeg også for 10 år siden, men nu er mit forbrug omkring 8kWh om dagen.
I øvrigt er der nærmere 2 millioner husstande i danmark, og ikke alle får en elbil endnu, så relativt øges forbruget ikke så meget blot på grund af elbiler. Derfor kræver det måske kun 1 times mere produktion af el. Når elnettet kan klare julen kan det også klare 1 million elbiler.
Man skal tænke på at det er en brancheforening som kommer med analysen.

  • 18
  • 1

Når elnettet kan klare julen kan det også klare 1 million elbiler.

Er det optimistisk at spå at der indenfor 10 år er en hel del selvkørende biler på vejene ?

Selvkørende biler vil kunne lades hvor nettet er stærkt nok, så problemet mindskes om det er der overhoved.

Heroppe viser beregninger / simuleringer at nettet i fleste tilfælde sagtens kan klare udbygningen med varmepumper og elbiler, eneste krav var at elforsyningen kan overvåge / styre opladningen af elbilerne.

  • 2
  • 1

Antagelser bør underbygges med fakta og data

I dag er elnettet væsentligt overdimmensioneret på grund af spidsbelastningen ved spisetid. Dertil kommer, at vi i gennem flere år, har fået lavere forbrug fordi vi er skiftet til lavenergi og LED pærer, og vi bruger oftere mikrobølgeovnen end ovn og kogeplader.

Jeg har kigget på forbrugsdata fra energinet. Jeg kan ikke se noget som skulle underbygge påstanden at energiforbruget er gået ned i perioden fra 2013 til 2019. Forbruget måned for måned, år for år, svinger med en tydelig frekvens på 12 måneder og der er ingen indikation af at elforbruget er på vej ned.
https://www.energidataservice.dk/da_DK/dat...

Jeg vil mene det er en myte at vi alle spiser aftensmad på den samme tid. Time for time er der en top omkring klokken 17 til 18. Men forbruget i dette tidsrum er ikke mere end forbruget er midt på dagen , klokken 10.

  • 4
  • 1

Antagelser bør underbygges med fakta og data


Helt enig - og det skal væe relevante data.
Når man her ser på kapacitet og belastning i distributionsnettet, er det belastningen af distributionsnettet, der skal ses på. Ikke det samlede elforbrug i DK, for det omfatter også industriens og store aktørers brug, der ikke går gennem de distributionsnet, der forsyner boligområder.
Der er stor forskel på døgnfordelingen af det samlede elforbrug og døgnfordelingen for belastnig af distributionsnettene, Det belv gennemgået med udgangspunkt i tal fra Radius her på sitet, da Radius indførte nye tariffer.

Jeg vil mene det er en myte at vi alle spiser aftensmad på den samme tid. Time for time er der en top omkring klokken 17 til 18. Men forbruget i dette tidsrum er ikke mere end forbruget er midt på dagen , klokken 10.

Den myte eksisterer vel ikke. Vi kender vel alle nogen, der spiser senere end andre. Men data fra distributionsselskaberne viser, at distributionsnettene er væsentligt mere belastet mellem 17 og 18 end i perioden omkring klokken 10. Se den rapport, denne artikel er baseret på eller se de data, Radius lagde frem da de indførte differentierede takster.

De kunne så være rigtig interessant at se døgnfordelingen i Radius' distributionsnet efter at de har indført differentierede takster.

  • 7
  • 0

Jeg har kigget på forbrugsdata fra energinet. Jeg kan ikke se noget som skulle underbygge påstanden at energiforbruget er gået ned i perioden fra 2013 til 2019.

Jeg vil nu støtte op om Svends iagttagelser - som husstand er vores forbrug også faldet fra ca. 4.000 kWh om året til ca. 2.500 kWh over de sidste 20 år.

Min fornemmelse er at rigtig mange kan nikke genkendende til det mønster, men det er en fornemmelse, så det ville være rigtig spændende med en statistik der viste det årlige elforbrug per capita over de sidste 30 år (kun for private husholdninger), samt en statistik over erhvevslivets forbrug.

Det ville give en bedre basis for en videre diskussion.

  • 6
  • 0

Er man gået bort fra ideen om brintbiler?

Brintbilen er død, død, død og den bliver aldrig vækket til live.

Bare tanken om at køre rundt i trafikken med sprængkraft nok til at udrydde en hel forstad er skingrende forkert.

Og om føje år så er 500+ km på en opladning normen for de fleste elbiler, så hvorfor i alverden indskyde en række fordyrende elementer i drivlinjen, og i forsyningslinjen, for at ende med en virkningsgrad på en tredjedel?

Så lige nyhed om brintdrevne toge.

Brintdrevne TOG kan måske give mening i en overgangsperiode, men på sigt bliver tog også batteridrevne - især da vægten ikke har samme betydning som for fly, og der kan lades op undervejs.

Skal der investeres milliarder i el-biler, som kan være midlertidige?

Elbilerne er ikke midlertidige, der er stærkt på vej for at blive.

  • 12
  • 3

»Omkring 75-80 pct. af kabelnettet på lav- og mellemspænding (0,4 og 10 kV) stammer fra 1970’erne og 1980’erne. Dette elnet bliver i de kommende 10 år udskiftningsmodent, og det fordrer, at der skal investeres massivt i fornyelsen af nettet,« begrunder analysen.
Jeg er ikke bekendt med forskning, der viser, at kabler forældes (bortset fra olie/papir-kabler og de træls blå pex kabler). Men generelt er der vel ikke noget, der tilsiger, at et kabel skal skiftes, blot fordi det har 50 år på bagen.
Det der forringer levealderen for kabler er, hvis de belastes meget højt. Den samme meget høje belastning, der giver store nettab og udfordringer med spændingskvaliteten.

Det er helt korrekt, at der er behov for at styre den enkelte ladestander. Men det er for begrænset styringsgrundlag blot at skubbe alt ladning til om natten. Det vil ikke alle kunder tillade / have mulighed for. Samtidigt kan der jo andre tider af døgnet end om natten være masser af ledig ladekapacitet på pågældende del af nettet.

Det synes oplagt for distributionsselskaberne at arbejde henimod 24-7 beregning af belastningen for de relevante netdele. Når en elbil tilsluttes en given ladestander, beregnes aktuelle belastning for relevante netdel (særlig lavspændingsnettet er begrænsende). Hvis der er ledig kapacitet nok, gives ladestanderen besked om, at der kan lades med 100%. Tilsluttes en, to, tre ekstra elbiler på samme netdel vil belastningen stige og alle ladestandere skal måske begrænses til at lade med 60%. Det kan beregnes. Netselskaberne datakvalitet er i vid udstrækning ved at være på plads til sådanne beregninger - og sådanne muligheder vil give incitament til yderligere at forbedre datakvaliteten (på de dele af nettet, hvor udfordringer med elbiler, solceller og husstandsvindmøller giver behov for løbende netovervågning).

Udfordringen er så, at der i dag ikke regulatorisk er mulighed for at begrænse den enkelte ladestanders adgang til at trække på nettet. Det problem bør være muligt at løse. Enten ved regulatorisk at åbne mulighed herfor, eller ved at distributionsselskaberne tegner aftaler med ejerne af ladestanderne om økonomisk kompensation for begrænsning i spidsbelastningsperioder.

  • 6
  • 2

»Omkring 75-80 pct. af kabelnettet på lav- og mellemspænding (0,4 og 10 kV) stammer fra 1970’erne og 1980’erne. Dette elnet bliver i de kommende 10 år udskiftningsmodent, og det fordrer, at der skal investeres massivt i fornyelsen af nettet,« begrunder analysen.

Og lige en anden krølle på den.

Det har vel egentlig ikke ret meget med elbiler at gøre at der skal laves vedligehold på noget infrastruktur.

Det virker lidt som om man prøver at få betaling to gange, fordi man (åbenbart) ikke har udvist rettidig omhu.

  • 9
  • 2

Igen, ikke begrundet i data. Der er ingen peaks på 24.december ift andre dage i december. Husk at når folk er hjemme og lave julemad står industrien stille.
Det er gynger og karuseller !

Effektslugende industri er koblet op til højspændingsnettet og ligger stille 24 december. Julemad og ladning af biler er ude i villakvartererne og det er vel der at der er opstår peak den 24 december.
Om der skulle være et problem, så er det vel kun talen om lavspændings - distributionsnettet.

  • 5
  • 0

Tager jeg fejl, hvis jeg tror han har set på Danmarks totale timebaseret strømforbrug i stedet for belastning i distributionsnettet? Argumentet holder ikke.

Sålænge den eneste "dokumentation" der findes er et partsindlæg fra Radius og en håndtegnet kurve, så kan alle argumenter bruges.

Det er stadig forunderligt at det skal være over dobbelt så dyrt at distribuere el i Nordsjælland end det er i Østjylland.

Derfor kunne en statistik over husstandenes elforbrug være rigtig interessant at få på bane - for det kan godt være der er en peak på måske 20% i tidsrummet 17-20, men hvis husstanden forbrug så har udviklet sig på samme måde som det jeg og Svend har set, så er vores forbrug altså stadig væsentlig lavere i tidsrummet 17-20 end det var i samme tidsrum for 20 år siden.

Men kablerne er måske blevet dårlige over tid - og så er vi tilbage ved den rettidige omhu.

  • 3
  • 4

Intelligente opladere eksisterer allerede. Jeg har en JuiceBox og den leverer fuldt opladet bil kl 07 med et lade moenster der giver den groenneste energi. Kan ogsaa bare gaa efter laveste omkostning. Yderligere kan man saette lade hastigheden mellem 1400 og 18000 W saa man maksimerer selvforbrug fra solpaneler.

  • 4
  • 0

God ide med variable priser. I Concord, MA, koster nattestroem til elbil ca en trediedel af normal stroem (for dem som ikke vil have variable priser). Det koster saa omkring fem oerer per km at drive bilen. Gad vist hvad det er oversat til km/L i DK.

  • 4
  • 1

En elbil bruger i gennemsnit 200 W/km, en gennemsnitsbillist kører omkring 40 km/døgn. Netselskabet får omkring 30 øre/kWh i nettarif. 1.000.000 elbiler vil derfor automatisk tilfører 876 millioner kr pr år til netselskaberne, uden at der på nogen måder ændres på elprisen...


Hvis elbilsejere ellers kan tage sig sammen og og lade udenfor kogespidsen skal der ikke invisteres en eneste ekstra krone nogen steder, og elselskaberne kan i stedet sænke transport regningen (kr/kwh) da der bliver flere Kwh at fordele regningen på.

  • 10
  • 1

Hvis elbilsejere ellers kan tage sig sammen og og lade udenfor kogespidsen skal der ikke invisteres en eneste ekstra krone nogen steder, og elselskaberne kan i stedet sænke transport regningen (kr/kwh) da der bliver flere Kwh at fordele regningen på.

Når man indser fordelen ved el til opvarming, så kan kr / kWh reduceres yderligere.
I enkelte tilfælde skal der rokeres lidt rundt med transformere når lasten stiger.

Stikledninger er vel som min 4 x 10mm2 Cu i DK så der kan der trækkes ca 35 kW uden problemer og som også skulle være rigeligt til varmepumpe, almindeligt forbrug og en elbil lader af rimelig effekt.

Hovedkabler i vej vil være mest udfordret i bidende frost den 24 december, hvordan med kablers højere strømværdi i kolde omgivelser, er det noget der bliver taget i betragtning ?

Lidt længre ude i fremtiden, når et nu energi renoveringer ødelægger business case for fjernvarmen og den skal til at rydde op efter sig, så kan man passende benytte lejligheden at lægge nye kabler i graven. :-)

  • 4
  • 0

Ja, det er jo dejligt for din husstand at Jeres forbrug er faldet i løbet af de sidste tyve år. Men det er ikke væsentligt, det væsentlige er at det samlede forbrug ikke er faldet tilsvarende ( økonomisk vækst -> mere forbrug andre steder)

Og prøv så lige at læse hvad jeg skriver!

Jeg skrev at jeg havde oplevet det samme som Svend, altså at vores forbrug er faldet, bla. som konsekvens af LED pærer, A klasse ting, og alt muligt andet, og min fornemmelse (ja jeg skriver fornemmelse!) er at mange andre har oplevet det samme.

Men da man ikke kan basere en saglig diskussion på fornemmelser, så er det jeg efterspørger en statistik over husstandenes gennemsnitlige forbrug over de sidste 20-30-40 år.

Det samlede forbrug, hvis man med det mener inklusive industri, datacentre og hvad har vi, er underordnet i en diskussion om distributionsnetværket, og om hvorvidt det har kapacitet nok til elbiler.

  • 7
  • 0

Det er en meget teorestisk løsningsmodel. Både for biler og andet, skal der være rigeligt strøm overalt, når vinden blæser.

Næste trin i dette er naturligvis forskellige metoder til at opbevare strøm skal forbedres, samt forskellige allerede kendte metoder til nedsættelse af el- og varmeforbrug skal spredes.

Jeg er ikke med på, Vi på nogen måde skal bibeholde de gamle anlæg og lappe på gamle el-løsninger som "gode nok".

Måske er Jeg lidt præget af, at Danmark engang fungerede ret godt uden der var mængder af halvfungerende ting. Til gengæld var der naturligvis en række ting,m der ikke var der.

Det er skammeligt Danmark også med dette kan foreslås sådanne sjuske og lappeløsninger.

Jeg er så h¨rdt mærket af de sidste dage at have set en række gamle Youtubes om Danmark. Dem kunne Vi være stolte af og andres meninger om os; Men meget af det gælder jo ikke mere.

Trods Vi har mangel på ingeniører, så er det samme sag med udvandinger og hykleri omkring, at udlændinge nasser på Danmark med fri uddannelse. For mig er udddannelse en investering, der også giver bedre skatteborgere foruden det i høj grad inspirerer andre lande til at tænke uddannelse som en samfundsting fremfor en privatsag.

  • 0
  • 0

Hovedkabler i vej vil være mest udfordret i bidende frost den 24 december, hvordan med kablers højere strømværdi i kolde omgivelser, er det noget der bliver taget i betragtning ?

Det tages der ikke hensyn til. Det er normalt almindelige smeltesikringer der beskytter kablerne og der er ingen overvågning. Smeltesikringen både overstrømsbeskytter og kortslutningsbeskytter kablet.

I disse IoT tider skulle det være rimeligt nemt at overvåge spænding og strøm gennem hovedkabler i vej.
Passende vælger man kabel som er udsat for størst last.

Om man tager en kobberkabel som eksempel:

Ledertværsnit og om talen er om 3 f kabel eller enkeltleder, samt datablad.
Længden, som kan måles ret så nøjagtigt på forskellig vis.
Måle spænding i begge ender af kabel, så man kan se hvor stort spændingsfaldet er.
Måle strøm 3 faser.
Omgivelsestemperatur.

Når man nu har ovenstående måledata og temperaturkoefficient for kobber, så er det nemt nok at regne ud hvor varm kablet er om det ligger i homogent sandlag.

Om kablet ikke er symetrisk belastet, så skal man være obs på leder med højeste last, da
I² leder x R leder = tab der afsættes.

Måling over et stykke tid med lav last og kogespids, skulle give en god indikering over hvor meget effekt der afsættes fra kablet til omgivelserne.

Hvis simulering viser at der kan trækkes 15 - 35 % mere gennem hovedkabler i vej, så er meget vundet, da man derved sparer at grave og lægge nye kabler.

  • 0
  • 0

I disse IoT tider skulle det være rimeligt nemt at overvåge spænding og strøm gennem hovedkabler i vej.
Passende vælger man kabel som er udsat for størst last.Om man tager en kobberkabel som eksempel:Ledertværsnit og om talen er om 3 f kabel eller enkeltleder, samt datablad.
Længden, som kan måles ret så nøjagtigt på forskellig vis.
Måle spænding i begge ender af kabel, så man kan se hvor stort spændingsfaldet er.
Måle strøm 3 faser.
Omgivelsestemperatur.


Det er ikke noget problem at beregne om nettet kan holde til mere effekt. Der sidder allerede en meget nøjagtig måler for enden af hver stikledning og da langt de fleste elkabler efterhånen er indmålt med GPS, for at være så nøjagtig som mulig i LER, så har vi udemærket beregningsprogrammer der viser om en strækning har været overbelastet... Ulæmpen er naturligvis at elmåleren "kun" registrerer en middelværdi pr. time, men det er en kraftig forbedring i forhold til for et par år siden hvor vi regnede på en årsmaks, der var aflæst med en slæbeviser og et årsforbrug der via en velanterfunktion blev omregnet til en årsmaks, som efterfølgende blev udlignet i forhold til dem målte årsmaks, for at fastsætte samtidigheden...

Men det er en meget tidskrævende proces, der er mange data der skal kontrolleres og risikoen for fejl i data er stadig meget betydende. Derfor er der en del manuelle og tidskrævende processer...

Problemet opstår først når man skal kigge i krystalkuglen og have lagt sine tarotkort, jeg tror også der er nogen der læser i teblade og kaster knogler??? Hvordan udvikler elforbruget sig de næste 20 år? Hvor meget luft skal der være? Begynder folk at bruge energi om natten, eller kommer der et prissignal når det blæser, så alle bruger strøm på samme tid? Kommer elbilerne og varmepumperne?

Fordelen er at kablerne ikke bliver overbelastet. Der er rigeligt med luft i forhold til kablernes overførelsesevne. Problemet er typisk spændingsvariationen. Og det er ikke spændingsvariationen i den normale driftssituation (selv om den godt kan være problematisk) der er et problem. Det er reserveberegningen når der er den værst tænkelige fejl i mellemspændingsnettet og en mindre provinsby skal reserveforsynes fra naboområdets hovedstation. Det er ofte dette forhold der er den dimensionerende faktor i et dansk elnet og det er nok grunden til at vi har den højeste forsyningssikkerhed i verden, for de danske netselskaber dimensionerer nettet så vi kan klare den værst tænkelige reservesituation.

Vi har for et år siden ansat en ny netberegner der kommer fra Indien, hans familie har lidt svært ved at forstå hans job hvor han sidder og regner på om vi i Danmark kan opretholde forsyningen de næste 20-40 år... Der hvor han kommer fra, har de strøm 6-8 timer døgnet, da det overlignende net ikke kan klare at forsyne hele byen på en gang...

  • 5
  • 0

Hmmm, som nuværende el-bil ejer har jeg stærkt overvejet True Energy Smart Phone App'en, som kan stoppe/starte/udskyde min elbils opladning til et (pt) grønnere tidspunkt, men ved differentierede elpris også ville kunne optimere min betaling (og min net belastning).

Så løsningen til at undgår uhensigtsmæssig opladning i koge spidsen findes allerede i en dansk IPhone App:-)

Man har endda udført forsøg med Energinet og udført passiv grid frekvens stabilisering, ved at kunne frakoble tilstrækkelige MW tilstrækkelligt hurtigt. Forsøget kaldes 'Big Battery'. Angiveligt har kun Tesla hurtig nok reaktionstid for tiden, men jeg er sikker på at det er bedre i 2030!

(https://www.trueenergy.dk/energistyring-vi...)

  • 1
  • 1

Ved et nyligt arrangement hos IDA præsenterede Dansk Elbil Alliance beregeninger for 'Solvej', som var en tænkt villavej med 48 standard huse uden el-varme, med elnet fra før 2004.

Dags forbrugskurverne havde tydelig spids ved 17-18 hvor den aftagne effekt var ca 70 kW, imod et minimumsforbrug om natten på 20 kW. Kl 10 var belastningen iøvrigt lidt under 50 kW. Så kun en moderat kogespids i eksemplet.

Installation af varmepumper alene, forøgede effekten med omtrent 80 kW og medførte en kogespidsen på 170 kW om vinteren, men selvsagt ikke om sommeren.

At oplade elbilen i kogespidsen om sommeren var næsten acceptabelt, men om vinteren oversteg den samlede effekt klart den dimensionerede på 190 kW. Men fordeles el-bil opladningen hensigtsmæssigt var der ingen ko på isen.

Det giver nogen mening, BR95 arbejder med maks energi forbrug på 120kWh/m2, som for et 150m2 hus bliver 18.000kWh, som med en jordvarmepumpe med COP på 3 bliver til 6.000kWh årligt. Samme som en elbil med forbrug på 200Wh/km bruger ved 30.000 km/år. Et mere gennemsnitligt kørselsbehov på f.eks. 15.000 kan alle husstande dække om natten. Men ikke alle 48 husstande kan lade med 11kW samtidig!

For nettet er der tilsyneladende kun en udfordring om vinteren og om føje år må udfordringen være mindre, når BR2015 operere med blot 30kWh/m2 per år for nybyggeri.

  • 1
  • 1