Kun små og intelligente brændeovne har en fremtid om tre år
Den oldgamle opfindelse brændeovnen skal både fonys og skrumpe i størrelse, hvis den skal passe i fremtidens huse.
Og med fremtiden menes allerede om tre år, hvor det nye bygningsreglement træder i kraft.
»I dag findes der ingen ovne på markedet, der er små og effektive nok til at passe ind i moderne huse, og når det nye bygningsreglement træder i kraft, skal brændeovnsproducenterne for alvor fremvise nye, mindre ovne, gerne med styring af ventilation, hvis brændeovne skal have en fremtid i Danmark,« siger seniorforsker Ole Michael Jensen fra Statens Byggeforskningsinstitut på Aalborg Universitet.
I samarbejde med tre andre forskere har han udarbejdet en ny rapport for Miljøstyrelsen med titlen 'Boligopvarmning ved brændefyring'. Selv kalder han rapporten for 'et vink med en vognstang' til producenterne af brændeovne.
Læs rapporten her
Forskerne bag rapporten har opstillet moderne brændeovne i seks nye og et ældre hus og undersøgt samspillet mellem brændeovnen og husets andre opvarmningsformer, såsom fjernvarme og varmepumper.
Konklusionen er, at brændeovnens manglende evne til at holde på varmen samt ovnens hurtige øgning af rumtemperaturen spiller skidt sammen med et moderne hus. For eksempel kan gulvvarme støbt i beton typisk ikke nå at regulere temperaturen ned, før brændeovnene buldrer derudad, og typisk afgiver ovnene så meget varme, at det er nødvendigt at åbne et vindue.
I flere af forsøgshusene forekommer temperaturer på mellem 30 og 35 grader i et par timers varighed, typisk en til to gange i døgnet, svarende til de perioder, hvor der er benyttet brændeovn til supplering af opvarmningen.
En mindre, lokal undersøgelse fra Hobro mellem 2009 og 2011 har også vist, at nye parcelhuse med brændeovn bruger næsten 40 procent mere fjernvarme end tilsvarende huse uden brændeovn.
Læs også: Huse med brændeovn bruger mest fjernvarme
I huse med mekanisk ventilation giver brændeovne også et forhøjet partikeludslip i stuen, viser rapporten fra Miljøstyrelsen.
Ventilationsanlægget fungerer nemlig ved at opretholde et konstant undertryk, og det kommer i konflikt med skorstenstrækket, der også skaber undertryk i stuen. Resultatet er, at partikler flyver ud i stuen ved optænding, eller når ejeren smider en ny pind på bålet.
En undersøgelse udført af daværende Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) viste også, at partikelforurening fra brændeovne er et stort problem i ejerens eget hus. Faktisk var partikelkoncentrationen højere end i udeluften.
Læs også: DMU: Brændeovnen oser mere i stuen end i haven
På spørgsmålet om, hvorvidt brændeovne overhovedet kan fungere i nye huse og måske i fremtidens huse kan fungere som kilde til opvarmning, lyder svaret fra Miljøstyrelsen:
'Umiddelbart er der ikke noget, der taler for det'.
Alligevel anbefaler forskerne, at producenterne af brændeovne bygger nye mindre ovne på mellem 1 og 2 kW og indtænker muligheden for lagring af varme.
'For støbe- og smedejernsovne er spørgsmålet, om de skal kobles til et varmelager, eller om gulvvarmen kan benyttes som lager. Også brug af faseskiftende materialer kan vise sig at være en løsning', skriver de.
Helt små varmeovne i dag er på cirka 3kW, og et hus opført i 1995 kan klare sig med en 4 kW brændeovn til at opvarme en stue på 70 kvadratmeter.
»Vi er ikke brændeovnsmodstandere«
I rapporten lyder også en klar opfordring til myndighederne om at begrænse brugen af visse typer brændeovne til visse typer huse, da en brændeovn, der fungerer optimalt i et ældre hus, kan vise sig let at fungere skidt i et moderne hus.
Og endelig opfordrer forskerne til, at brændeovne bliver isoleret fra indeklimaet ved at have eget luftindtag og eget skorstensaftræk, eventuelt styret af automatik.
»Vi er ikke brændeovnsmodstandere og mener sagtens, at man kan have en lille brændeovn i sit hus, som optimalt set bliver fyret med træ fra haven. Men vi skal se nye brændeovne på markedet, hvis de skal have en fremtid i moderne huse,« siger Ole Michael Jensen.
