Kun halvdelen af dansk el-skrot ender på genbrugspladsen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kun halvdelen af dansk el-skrot ender på genbrugspladsen

Illustration: LARS BERTELSEN

Har du også sendt din vaskemaskine retur med en varebil fra den lokale elektronikforhandler eller givet den til en venlig storskralds-samler på din villavej? Så er du en del af det ‘sorte marked’ for elektronikskrot, som miljøminister Esben Lunde Larsen (V) nu vil til livs.

Den ambition lancerede ministeren i dag på baggrund af en konference afholdt af Miljøstyrelsen. Her fremlagde et partnerskab bestående af Dansk Industri, Dansk Erhverv og Kommunernes Landsforening et overblik over, hvor dansk elektronikskrot bliver af, samt anbefalinger til at forbedre indsamlingen af affald.

I dag sælger butikkerne cirka dobbelt så meget elektronik til danskerne, som der dukker op i kommunernes officielle indsamlingsordninger. Det får Miljøministeriet til i en pressemeddelelse at konkludere, at resten ender på det sorte marked.

I virkeligheden indebærer det såkaldt sorte marked dog både dit pulterkammer, elektronikskrot, som nogen har klunset fra dit fortov, og de hvidevarer, som en forhandler har tilbudt at køre væk for dig. De kategorier betragtes nemlig ikke som korrekt bortskaffelse af elektronikaffaldet, fremgår det af partnerskabets rapport.

Det samme gælder elektronik, du er kommet til at smide i den forkerte affaldsbeholder, brugt elektronik, der bliver eksporteret, og elektronik, der bliver stjålet på genbrugspladserne.

Selv om det dermed ikke syner af et stort miljøproblem, at det kun er halvdelen af landets udtjente elektronik, der ender på genbrugspladsen, er det dog alligevel væsentligt af et enkelt hensyn: Danmark skal i 2019 leve op til et EU-krav om, at 65 procent af elskrottet skal indsamles.

Et dataproblem

Dermed er det i en vis grad et dokumentationsproblem og ikke et miljøproblem, medgår Karin Klitgaard fra Dansk Industri, som mandag var med til at præsentere anbefalingerne fra partnerskabet.

»Det er da sandt, at det i høj grad er et dataproblem. Den manglende elektronik ligger ikke i skovene, men i skufferne. Når det er sagt, er det jo ikke rart at vide, at der bliver stjålet så meget fra genbrugspladserne, slet ikke for medarbejderne,« pointerer hun over for Ingeniøren.

Der er dog også miljøperspektiver i spørgsmålet, mener Jakob Lamm Zeuthen fra Dansk Erhverv.

»Det handler også om effektivitet. Vi skal have så meget som muligt med ind i strømmen. Derudover kan der være penge i det for forbrugerne, hvis de returnerer deres gamle telefon i år i stedet for om to år,« påpeger han med henvisning til de tilbagekøbsordninger, som mange mobilforhandlere har lanceret de seneste år.

Endelig er der en risiko for, at det stjålne elektronikskrot, som ofte køres til Østeuropa, ender med at udgøre en miljømæssig risiko, fastslår Hjalte Nordmand Bie fra Kommunernes Landsforening.

»Når der bliver stjålet fra de kommunale indsamlingsordninger er det ofte den mest værdifulde del af affaldet, der stjæles. Det kan selvfølgelig være en levevej for nogen, men der er ikke sikkerhed for, at det behandles miljømæssigt korrekt, når det forlader landet,« påpeger han.

En delundersøgelse fra partnerskabets redegørelse viser blandt andet, at organiserede skrottyve samler skrot fra husstandscontainere i København og sælger det videre til en bagmand, der kører elektronikken til Østeuropa. En enkelt cykeltrailer med elektronik kan sælges for 400 kroner, konkluderer undersøgelsen.

Illustration: Miljøstyrelsen
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ja men en Venstre regering bør jo blive en garant for at så lidt som muligt bliver genanvendt. Ved ordet genanvendelse tænker jeg desværre på krigsforhold, altså efter 1945 (måske rettere 1955) gad vi aldrig mere tale om genbrug eller rationering.
Måske Zinkilte (zink) fra batterier men så heller ikke andet.
Hvem har eller tror de at man kan lukke munden på whistleblowers; for eks. ordene om muligheden for genanvende Silicium fra computere, det er fuldstændig hen i vejret.

  • 3
  • 5

holde sig fra mine skuffer og kælder. Hvis det passer mig at gemme noget eller at genbruge det selv, kan de bare holde kæft og pakke sig.
Når jeg smider noget ud afleveres det korrekt!

Grønlødede Esben Lunde Bedemand og min bare :/

  • 15
  • 1

Ja, jeg har det på samme måde.
Jeg reparerer hvad andre smider ud, så det får en længere levetid, og hvis jeg har opsnuset en defekt vaskemaskine eller et fjernsyn, og brugt stumper derfra til at reparere andet med eller til andet fusk i stedet for det bare bliver knust med det samme. Så er jeg også en af de slemme. Men jeg kunne aldrig finde på at smide det i naturen, og når jeg smider en vaskemaskine eller andet ud, kan jeg ikke lade være med først at skille det helt ad. Når det sker, bliver det sorteret helt ned til atomer, så f.eks. plast kommer i plast, metal i metal o.s.v. Derved kommer en vaskemaskine til måske kun at veje en fjerdedel i hvidevarecontaineren i forhold til da den var ny, da f.eks. lejekrydset dengang det var i metal kom i metalcontaineren og ligedan med kabinettet og de tunge vægtklodser.Motor m.m. bliver så brugt i en anden defekt, og dem jeg ikke vil gemme, giver jeg til en pensioneret elektriker, som adskiller dem i cobber og jern, og får derved en lille skilling for det sorterede metal, selv om det ikke er mange kr. Men det ender hvor det skal, bare lidt forsinket.

  • 12
  • 0

At jeg selv SKAL køre min gamle opvaskemaskine til genbrugspladsen, når det er en del af prisen, når jeg betaler montøren fra forhandleren for at montere den nye. Er det ikke en del af forhandleransvaret at varene bliver sendt de rigtige steder hen efter endt levetid?

  • 11
  • 0

... og de hvidevarer, som en forhandler har tilbudt at køre væk for dig. De kategorier betragtes nemlig ikke som korrekt bortskaffelse

Så den vognmand bestilt af Miele til at hente og levere nyt køleskab til mig sidste år antages at have kørt det gamle direkte i Vesterhavet eller hvad?
Findes der eksempler på, at hvidevarer afskaffes på ringe vis hvis det bliver afhentet? Eller er det bare fordi ministeren ærgrer sig over, at han ikke får nok tungt skrot i statistikken på denne måde?

  • 8
  • 0

Hvilken vægt registreres som udgangspunkt, når vi køber elektronik - og hvordan kasserer vi det, når det senere skal kasseres?

Når vi her i huset kasserer elektronik, bliver en stor del lagt i andre fraktioner:
Komfuret - løse plader lægges i jern
Køleskabet - al indmad fordeles i jern eller brændbart efter materiale
En cykelhjelm med lygte i nakkeremmen - kun nakkeremmen havner i elektronik
En talende bamse - kun den lille boks med batterier og printkort ender i elektronik
En støvsuger - rør, slange, mundstykker, pose, ledning og evt. let aftagelige plastdele havner i andre fraktioner.
Porcelænslampen, der røg på gulvet - fod, skærm, ledning kommer i andre fraktioner. Tilbage er kun pæren, som vel regnes for elektronik, når den afleveres korrekt?
Højttaleren med den store og tunge kasse fyldt med glasuld bliver da skilt ad - og kun en lille del ender i elektronikfraktionen.

Og sådan kan man blive ved! Der er meget få ting, som får hele vægten med sig i elektronikfraktionen - særligt, hvis man selv har forsøgt at reparere og derfor har skilt emnet i mange dele.

Derfor er forholdet mellem solgt og afleveret elektronik ikke helt ligetil at udtale sig om. Og derfor er det måske korrekt, at der kun modtages halvdelen af den solgte mængde i elektronikfraktionen, men det er ikke det samme, som at vi ikke afleverer den eftertragtede, elektroniske del korrekt! Eller at der forsvinder store mængder elektronik i andre dele af affaldet!

Og så er der naturligvis gemmeeffekten, som forhaler afleveringen af hele effekter ganske meget!

Der tales mod bedre vidende, når det påstås, at vi ikke afleverer elektronikaffaldet korrekt - eller det insinueres, at borgerne lægger store dele af affaldet i forkerte fraktioner.
Fejlsortering sker, men fortrinsvis på genbrugspladserne, hvor der sjældent foretages 'rettelser'. Dvs. at personalet af hensyn til deres arbejdsmiljø ikke skal flytte åbentlyst fejlsorterede emner.
Her kunne nok hentes et par procent af de manglende mængder, men resten afleveres korrekt - i det mindste i forhold til de elektriske og elektroniske dele.

  • 9
  • 0

Jeg har egentligt ikke noget problem med enkeltdele, der bliver stjålet på genbrugspladserne. Hellere at det bliver genbrugt i defekt elektronik herhjemme som bliver reparet, end at det ender på en plads i Zambia, hvor lille 5-årige Sambo sidder og smadrer printplader med en hammer. For det ser vi jo hele tiden, selvom Kara/Noveren og andre indsamlingsvirksomheder påstår noget andet... så kan det se nok så pænt ud på et regnskab, hvis vi bare eksporterer problemet til Afrika.

Og for os som samler på gamle spillekonsoller og computere, er det voldsomt provokerende at se alle de gode dele ryge til skrot. Når jeg har brugt en komponent fra to defekte konsoller til at samle en fungerende som jeg kan spille på, adskiller jeg selv i plast, metal og decideret elektronik til genbrug. Og det er da bedre i min optik, men åbenbart ikke i DI og ministerens...

  • 7
  • 0

Hvis en cykeltrailer fyldt med elektronikskrot kan sælges for 400 kr, så burde man da indføre at man kunne få f.eks 200 kr for at aflevere en cykeltrailerfuld, og måske 1000 kr for at aflevere en biltrailerfuld....så vil jeg godt garantere at den kære minister vil komme op over 100% i sin genbrugsKPI. Flamingoindpakningen fra min blinkende kineserjuledekoration gemmer jeg også gerne så den kan tælles med i elektronikskrot og ikke - gud forbyde det - afleveres separat i skumplast.

Typisk eksempel på noget der udtænkt i lysstofrørets klare lys og ikke har været der hvor solen rigtigt skinner.

  • 3
  • 0

Jo, og det bliver det forhåbentligt også.
Jeg ved heller ikke hvordan de finder ud af, at kun halvdelen af elektronikaffaldet kommer retur.
I f.eks. vaskemaskinen vejer det elektroniske affald nok kun 5% af den samlede maskine. Om der er andre der skiller det i atomer ved jeg ikke.
En anden mulighed for at sortere mere, kunne være at lave flere lokale opsamlingssteder end kun på genbrugsstationerne. Der kunne være mange der smider små elektroniske ting i skraldespanden på grund af dette.
Jeg undrer mig også over at man skal helt ud på genbrugen med en papkasse, i dag hvor folk køber ting på internettet. Det frister mange til at komme pappet i papircontaineren eller skraldespanden.

  • 0
  • 0

Enig i det meste, men medarbejderne på genbrugsstationen her i byen, har jeg set flytter rundt på delene.
Hvis jeg kasserer en vaskemaskine som jeg har skilt ad, skal glasset i lågen endda i deponi containeren, siger personalet. Det har altid undret mig. Det er jo glas.

  • 1
  • 0

Hvis man i en folkeskoleopgave kun forholdt sig til en del af regnestykket, og afleverede det som resultat, så ville man dumpe.

Desværre viser denne historie at hele affaldsdataområdet nu på sjette år stadig sejler, og at Miljøstyrelsen i den grad har fejlet.

For det første så kan man ikke kun forholde sig til de mængde der fraføres genbrugsstationerne, da elektronikaffaldet sagtens kan bortskaffes helt legitimt ad andre kanaler, eksempelvis af indsamlere der er godkendt til at håndtere WEEE affald.

For det andet er det helt legitimt at forhandleren tager affaldet med tilbage, hvis han ellers har en aftale med en WEEE indsamler - forventes det at fremover så skal gamle fru Jensen på anden sal selv slæbe det udtjente komfur på genbrugsstationen?

For det tredie kan man ikke sætte lighedstegn mellem hvad forhandlerne sælger og hvad der er udtjent, da nyanskaffelser enten er et supplement, eller erstatter noget der ikke er udtjent, men blot sælges/bortgives som brugt, men ikke nødvendigvis kassabelt.

Noget lugter fælt i hele denne sag, for er DI's ønske i virkeligheden at forbyde et brugtmarked (og reparationer), så der kun må sælges nyt (vækst, vækst, vækst), eller hvad drejer det sig egentlig om?

At komme med et postulat om 65% i forhold til EU er håbløst af flere årsager - dels indsamles der faktisk meget i Danmark, men datagrundlaget har MST bombet 20 år tilbage, dels er det ikke muligt at sammenligne tal mellem landene, da EAK koder reelt set er uanvendelige.

Desværre har vi en Miljøstyrelse der i den grad ikke er sig deres opgave voksen, så det er nok ikke sidste gang vi bliver præsenteret for sådan noget sludder.

  • 4
  • 0

Jeg har lige fået to bøder for at indkøbe udstyr, der kan holde en gammel iMac kørende - begge er dele, der kun kan fås i USA. Sum:

pris incl forsendelse 2 x $35 = kr. 500

importbehandlingsafgift 2x 180 kr
importmoms af vare OG forsendelse... 2x 65 kr

Straf for ikke at belaste nationen med penge ud af landet til ny maskine = ca 500 kr.

Nej, almindelige mennesker forstår jo ikke dét her med Grøn Verden, og genbrug, og vedligehold, vel?

Min anden maskine er en Macbook Pro fra 2010, som jeg holder kørende (fint) med ekstra RAM og SSD og almindeligt vedligehold. Om et år gætter jeg på, at Apple slipper sine software-forpligtelser på den, men selv dét gør det ikke til en ubrugelig maskine.

Venstres udmeldinger er så gennemskueligt IKKE-GRØNT som noget kan være. Det handler om forbrug, ikke genbrug. Og rend mig i røven med dét, Esben Lunde Larsen.

  • 4
  • 1

Først forbyder man os hente udtjent elektronik på genbrugspladsen.
det tvinger os der kan li opfinde og reparere ting, til at have ekstra stående hjemme.
nu vil de så forbyde os at have ting ståede hjemme.
så kan vi i stedet sende fler penge ud af landet ved købe mere fra Kina.
det er endnu en tåbelig ide og et indgreb i vores personlige frihed.
skam jer politikere.

  • 5
  • 0

Ja det er sådanne artikler der er værd at gemme.
Når man har købt elektronik og det efter kort tid er forældet eller defekt uden nogen mulighed for reparation – tror man så at ædelmetallerne skal afleveres på en genbrugsplads til foræring?
For et par uger siden havde vi uanmeldt besøg af østeuropæere (iflg. politiet) og der forsvandt min kones gaver gennem mange år, ædelmetaller og juveler samt nogle madvarer … Det fik vi dog forsikringen til at hjælpe os ud af.
Kineserne vil meget gerne have vores brugte elektronik. Grundstofferne fra en printplade fra 90erne kan indgå i mange nye mobiltelefoner. De har industrien til genanvendelse.
Vores brugte elektronik er en ressource som den sidste miljøminister bad private om at tage hånd om og få genanvendt, inden det bare blev sendt ud af landet.
Vore nedfaldsæbler kan blive til dejlig holdbar æblemost hvis vi gad samle det sammen på græsplænen og få det byttet til most på et mosteri.
Asken fra vore forbrændingsanlæg indeholder guld og kan blive til 350.000.000,- DKK / år som svarer til 1500 kg guld. Det gør man i Østrig – et land vi i størrelse kan sammenligne os med.
Her i landet sendes forbrændingsasken med skib til Langøya i Oslofjorden. Her udtages syrer og tungmetaller og restproduktet genopbygges øen med. Det er miljøneutralt og minder om gips.
Mange 1000 kasserede glasfiberbåde fra Nordeuropa kunne neddeles og resiner (bindemidlet) herfra indgå i et forbedret råstof ved fremstilling af kompositmaterialer. Ja det kunne blive et rigtigt godt område – men det bliver bare ikke sat i gang. Man ombygger en coaster som kan samle op og levere en frisk råvare, da neddelingen kan finde sted om bord. Det kunne sammenlignes med et hvalfangerskib der koger spækket til hvalolie samtidig under togtet.
Elektronikaffald kan man lave et utal af statistik på. Meningerne er mange. Hvis der f.eks. henligger 40.000 ton elektronik i de danske ”skrivebordsskuffer” som det ser ud til på ovenstående søjler er en del af forklaringen den at der står gamle printere og computere nede i kælderen eller oppe i en krog på loftet som er gemt væk (man har jo efterhånden købt op til 10 stk af hver som er blevet uinteressante og skubbet til side i et hjørne hvor fruen ikke kommer med støvekluden - derfor). Jeg kommer så mange steder og har set dette gennem mange år. Dertil kommer at meget af elektronikken stadig er i brug eller man har slukket for det – det står og tager plads op. Vi har et brugt oliefyr på 200 kg der skal afhentes. For nogen tid siden kørte jeg omkring 400 kg elektronik (ledninger, strømforsyninger m.v. – kobber for en formue) ud på genbrugspladsen af mit eget elektronik. Pladsmanden var sur – så meget måtte jeg slet ikke komme med. ”Jamen det er første gang i 25 år jeg er her”. Kan man overhovedet foretage sig noget uden at der er nogen der bliver sure – tænkte jeg.
Der kan skrives bøger om dette emne. Et elektronik skrotfirma i Jylland gik hen og brændte og det var betydelig giftigt røg som man ikke kunne opholde sig i. Gennem en årrække havde firmaet sorteret affaldet og solgte hvad der sælges kunne. Det bedste var selvfølgelig printpladerne som blev samlet sammen i pallekasser og eksporteret sydpå. Det var jo netop det den forrige miljøminister ville undgå. Vi skal beholde det selv – for det er minedrift næsten uden investeringer. Det er jo udvundet af jorden en gang for alle. Brug det igen og igen.
Der en mange pensionister, der med en stjerneskruetrækker kunne stå i deres lille værksted privat eller i en mandeforening og skille det ad. Jern og plast køres ud på genbrugspladsen. Printplader køber staten i 10 kg pakker (sendt med posten) og det lægges på et brandsikret depot. Der indsættes DKK 1000,- på ejerens nem konto pr 10-kg pakke som tak for venlig håndtering. Var det en høj pris for printplader? De 4-6 printplader der kan skrues ud af en PC vil have en værdi af ca. DKK 200,-.
Hvad skal staten med denne minedrift? Den kan sælges til den bedst egnede køber eller man kan lave en byttehandel med nogle af de få firmaer der kan neddele printpladerne til grundstofferne. Betalingen kan være guld / sølv / kobber / tin … Der var det med æblerne.
Vi havde for nogle år siden en miljøminister som var kreativ akademiker. Affaldsstationerne skulle indrapportere deres affaldstyper og jeg skulle selvfølgelig også opgive hvert år hvad der var leveret. Sagen var at jeg havde aftale med nogle kommuner om at købe brugte printerpatroner som havde en genbrugsværdi og som kunne eksporteres. Det var en velkommen service og jeg har da også gennem årene eksporteret for et betydeligt beløb. Desværre var det med rapportering kun til besvær, fordi jeg eksempelvis ved en kommune kunne skrive at jeg havde købt 450 kg brugte patroner et år. Det kunne systemet ikke håndtere, så man var nødt til at bogføre det som indleveret og ikke udleveret. Der var antagelig ikke 2 kommuner der var ens når der skulle fortolkes regler. Der var også kommuner der ikke orkede det.
Der må ikke klunses på affaldsstationerne. He-he-he-he. Nogle kommuner har opstillet lukkede containere hvor man kan orientere sig og hvis man kan bruge det – ok, det koster et beskedent beløb. Jeg husker en genbrugsstation hvor frivillige og ansatte rensede og reparerede køkkenredskaber der skulle til Afrika. Er der noget ondt i det?
For resten – Printerpatroner: Når et firma ikke skal bruge en printer / kopimaskine mere, ender uåbnet toner ofte på en genbrugsplads. En toner har kostet et firma DKK 1000,- og blev ikke brugt. Nu havner den i forbrændingsanlægget efter at være komprimeret og knust sammen med andet brændbart. Toner er fint støv af polyethylen på 3/1000 mm i kornstørrelse og må ikke indåndes. Når det ikke får lov at forblive i patronen under affaldshåndteringen er det en miljørisiko. Derfor er det farligt affald – men først når man knuser dem.
Man har gennem kommunal indsamling forsøgt at håndtere printerpatroner, patroner med toner – men det er for mig at se bare mere ”molbo” – at affaldsstationer, som er kommunale, skal aflevere printerpatroner (før det bliver farligt affald) - mod betaling - til en central indsamlings-station (kommunal), som herefter skal køre dem til destruktion for farligt affald på Østfyn (kommunal) - mod betaling.
Tomme blækpatroner fra blækprintere er ikke farligt affald (plast og vand) men sendes til forbrænding i Ålborg sammen med maling - føj. Mange tomme blækpatroner opkøbes til recycling. Hvorfor vil kommunerne ikke det?
Så længe dette land er det der ligger nærmest Mols – bliver det nok ikke bedre.

  • 3
  • 0

Jeg må også melde mig i flokken af misdædere der genbruger hvor det giver mening. Jeg har bare sat det i system der ikke kun gælder elektronik, så jeg må vel i Esben Lunde Larsens øjne være samfundets fjende nr. 1.

*Rare byggematerialer der ikke mere kan skaffes.
*Brugt tømmer i svære dimissioner der normalt koster det blege.
*Værktøj som ethvert museum ville savle over.
*Mystiske dingenoter jeg ingen anelse har over hvad de skal bruges til, men som jeg ikke kan leve uden.

Sådan en skatkiste skal myndighederne holde nallerne fra. De kan skrubbe af og underholde sig med Den Store Plagedyst, så skal jeg nok underholde mig selv.

For øvrigt stjæler jeg ikke. Jeg dyrker den ædle kunst, at klunse og krejle, inden tingene ender på genbrugsstationen.

Hvad der bliver til rest, har jeg ingen problemer med at sortere korrekt.

  • 6
  • 0

Nu er jeg ikke fra Mols, men de er sku nok klogere end politikerne, der nok ikke kommer fra Mols.
Hvis vi tager hvidevarer, VED jeg at der er rigtig mange der kasseres på grund af en reservedel er for dyr. Tænk hvis man et sted skilte dem ad, sorterede delene og hvor man kunne få fat på en brugt motor, kar med tromle eller hvad det nu kunne være. Det er nemlig ikke samme del der går i stykker på de enkelte maskiner, selv ikke af samme type og model. Mange af delene er kun slidt en fjerdedel af deres levetid når de kasseres og kan genbruges direkte.

  • 2
  • 0

Fordi jeg køber den ny laptop, betyder det jo ikke, at jeg smider den gamle i husholdningsaffaldet.
Den kan stadig bruges, til "smart-tv", musik i køkkenet, en ekstra til linux.

Det er ikke affald, fordi det ligger i huset, det bliver først affald, når jeg herfra, enten vandret eller lodret.

  • 2
  • 0

Så den vognmand bestilt af Miele til at hente og levere nyt køleskab til mig sidste år antages at have kørt det gamle direkte i Vesterhavet eller hvad?
Findes der eksempler på, at hvidevarer afskaffes på ringe vis hvis det bliver afhentet? Eller er det bare fordi ministeren ærgrer sig over, at han ikke får nok tungt skrot i statistikken på denne måde?

Tilsyneladende er forhandlerne ikke de bedste til at varetage indsamlingsopgaven.

Fra en artikel i Politiken:
"TNS Gallup har lavet en undersøgelse for elretur og den viser, at det især er forhandlere og boligselskaber, som tegner sig for de forvundne mængder. "

http://politiken.dk/forbrugogliv/digitalt/...

  • 0
  • 0

Hvis det der bliver "fisket op" fra burene på genbrugen når de ansatte står med ryggen til får et nyt liv som reservedele til andet produkt, eller repareres og bruges til det er endeligt slidt op kommer på genbrugsstationen igen lidt senere, bare adskilt og sorteret helt, kan det da ikke give miljømæssige problemer, tværtimod. Det samme gælder et egentligt salg derfra til hjælp til at drive genbrugsstationen. Det må da være i alles interesse. Det samme kan siges, hvis hvidevaremontøren giver en defekt maskine til en der vil reparere den, og derved "slippe" for erhvervsaffaldsgebyr. I forvejen betales der til WEEE, når der købes nye produkter. Om denne pris skulle være højere, så det hjælper på køb- og smid væk kulturen skal jeg lade være usagt. Fakta er at priserne på nyt er billige i forhold til reservedele/reparation, og måske er forskellen også FOR lille, hvis der ses fra miljøets side. De nye apparater bruges ikke så meget mindre el og vand at det er en fordel at skifte noget nyere defekt ud med noget helt nyt. Ser man på fjernsyn, hjalp lukningen af det analoge signal også godt til i køb og smid væk kulturen. Desværre.

  • 0
  • 0

Hvis elektronisk affald er en resurse, kan det også sælges. Kan man få nogle borgere til at forære det til Det Offentlige er det god forretning eller endnu bedre, betale for at indlevere det på opsamlingsstederne. Man bruger også tid og transport på at indlevere det – nej, det får man heller ikke noget for. Indleveres der for lidt elektronik, som artiklen anfører, kan det sagtens øges ved at få det vurderet af pladsernes formænd ud fra en standard-liste med billeder og aktuelle priser og en tilgodeseddel udskrives. Imidlertid skal skjoldet skrues af for at man kan se hvad der er af printplader – strømforsyning – aluminium m.v. 100 kg elektroniske emner indeholder måske 10 kg guf (der er mange sjældne grundstoffer i printpladerne) og kan godt udløse en dusør/skrotpræmie på DKK 300,- som kommunen indsætter på ejerens Nem konto. Nu er der styr på det og kommunen har skabt nogle arbejdspladser hvor pensionister og andet godtfolk med handsker, sikkerhedsbriller og vest med refleks kan stå/sidde og skrue de værdifulde sager ud og lade resten gå i de forskellige containere. Der betales selvfølgelig for dette arbejde med en aftalt sats som indsættes på skrue-medarbejderens Nem konto. Så er der også styr på det. Nu kan kommunen vælge at sælge ædelmetallerne til staten eller et firma der opkøber det. Der skal være et lille overskud. Det skal ikke være en kommunal forretning, men en service der skaber tryghed og interesse ved emnet. Når en kommune har fået sat et telt op på pladsen med et langt bord og en kaffemaskine, vil ”elektronikken” strømme ind fra de kommuner der ikke har dette tilbud. Nu er der nogle der sikkert henter printere og computere ved bekendte – møder op ved genbrugspladsens åbningstid – får sagerne vurderet med en tilgodeseddel – for derefter at gå over i teltet for at skrue et par timer – herefter en ny tilgodeseddel: Det er allerede en god dag og der kommer penge på pensionist-kontoen. Hvor mange 1000 ton elektronik kan man mon skrabe sammen mere i år - ekstra?
Er dette nu også forsvarligt? På en genbrugsplads kommer der mange som bærer rundt på alt muligt heldigvis i langsomt tempo og pladsen er under stadig opsyn. Elektronik der er havnet u/b i tråd containerne må der ikke røres ved, da der er kontrakt på indholdet. Vil kommunerne ikke købe elektronik skrot ved indkørslen er der andre der opkøber det og de helt store har milliardomsætning.
At lave udbenet statistik på dette emne er mere end teori. Det er gætteværk for at sige det mildt. OK – så går tiden med det.

  • 0
  • 0