Kun en fjerdedel af de danske vandløb og søer lever op til EU’s miljøkrav

Årsagen til, at at de mest almindelige danske søtyper har fået flere næringsstoffer tilført, er formentlig enten mere kvælstof og fosfor på markerne, eller at øget nedbør har skyllet større mængder ud - eller begge dele. Illustration: Michael Rothenborg

Nye basisanalyser af danske søer og vandløb fra Miljøstyrelsen viser, at kun cirka 25 procent lever op til EU’s vandmiljøkrav.

Samtidig bekræfter de årlige Novana-rapporter, der offentliggøres af DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi under Aarhus Universitet) i dag fredag, at fisk og især planter i vandløb skranter, mens der ses stigende tendenser i søernes indhold af næringsstoffer.

Generelt indeholder de nye data fra både Miljøstyrelsen og DCE en mere præcis overvågning af danske vandløb og søer. Det samlede billede viser, at Danmark er længere, end hidtil antaget, fra at leve op til det overordnede krav i EU’s Vandrammedirektiv om god økologisk tilstand.

Vandområdeplanerne for 2016-2021 viste, at cirka halvdelen af vandløbene og en tredjedel af søerne har god økologisk tilstand, mens Miljøstyrelsens nye basisanalyser fra december for de kommende vandområdeplaner viser, at cirka en fjerdedel af vandløbene og søerne har det. For kystvandene er tallet nogenlunde uændret, her er det stadig ganske få procent, der lever op til kravene.

Kun god tilstand for ørreder i 3 procent af stationerne

Novana-rapporterne bygger på en del af de overvågningsdata, som også danner baggrund for udarbejdelsen af de vandområdeplaner, der udkommer hvert sjette år.

På vandløb viser de nye rapporter bl.a., at der er god eller høj økologisk tilstand for smådyr i 57 procent af de undersøgte målestationer. Tallet for fisk generelt er 44 procent, mens ørreder ligger helt nede på 3. For planter lever 29 procent op til kravet.

Seniorforsker Christian Kjær fra DCE/Institut for Bioscience understreger, at der er tale om foreløbige tal, fordi man endnu ikke har kortlagt alle faktorer på samtlige cirka 2.400 målestationer.

»Men der er ingen grund til at tro, at billedet vil blive væsentligt anderledes, når alle stationer er kortlagt,« siger Christian Kjær.

Hvordan kan det være, at vi samlet er nede på, at omkring 25 procent af de danske vandløb har god økologisk tilstand, når Miljøstyrelsen i den tidligere basisanalyse regnede med omkring 50 procent?

»For det første blev der tidligere kun anvendt bunddyr til at vurdere vandløbenes tilstand, mens der nu også medtages planter og fisk i vurderingen. Dernæst har de vandløb, der tidligere er afrapporteret, haft en overvægt af større vandløb, men i årets resultater er der langt flere mindre vandløb. De mindre vandløb har i sagens natur sværere ved at få god økologisk tilstand, fordi der ofte er mindre strøm og også mindre plads til, at smådyr og fisk kan trives,« forklarer Christian Kjær.

Skru ned for grødeskæring og spærringer – og op for grus og sten

De primære virkemidler til at få vandløbene i bedre tilstand er for planternes vedkommende især mindre grødeskæring.

Bliver der større diversitet i planter, kommer der også bedre skjulesteder for fisk, og fisk kan yderligere blive hjulpet af mere grus og sten, hvor bl.a. ørreder kan gyde – og af fjernelse af eventuelle spærringer.

Mere grus og sten vil også hjælpe bundfaunaens smådyr – og dermed igen gavne fisk højere oppe i fødekæden.

Bundfaunaen er dog også meget påvirket af, hvor meget fortyndet spildevand og anden organisk forurening der ledes ud i vandløbet fra nærliggende arealer, og som skaber dårlige iltforhold.

Overraskede over markant stigning i næringsstoffer

I søerne er der klare tegn på stigninger i næringsstofindholdet inden for de seneste 12 år. Novana-rapporten viser stigninger i indholdet af kvælstof og fosfor i de søer, der regnes for at være repræsentative for de danske søer større end 5 hektar (se grafik nedenfor).

Hver af disse søer undersøges hvert sjette år, og for langt de fleste af disse ligger niveauet højere i perioden 2014-2019 end i den forrige periode 2008-2013.

»Foretager man sammenligningen ved en statistisk test, er der for både fosfor og kvælstof en signifikant stigning for alle søerne set som en helhed, men for kvælstof også specifikt for de mest almindelige typer, der udgør cirka halvdelen af samtlige danske søer; de ferske, kalkrige søer, som ikke er brunfarvede af humusstoffer. Det overraskede os, at stigningen er så markant,« siger Liselotte Sander Johansson, biolog på DCE/Institut for Bioscience.

Early warning for søernes tilstand

Der er altså især tale om en øget stigning i kvælstof, men også i fosfor. For de fleste søer er fosfor det mest indikative næringsstof for den økologiske tilstand. Oftest er det fosfor, der er begrænsende for søernes algevækst, og øgede mængder af fosfor kan derfor føre til øget algemængde, lavere sigtbarhed i søen og dårligere økologiske forhold.

»Vi må dog konstatere ud fra data fra overvågningen og behandlingen af dem, at det øgede næringsstofindhold kun i ringe grad er slået igennem på de biologiske forhold i søerne. Der ses en signifikant, men svag ændring i klorofylindholdet i de undersøgte søer som helhed mellem de to seksårige perioder, hvilket indikerer en stigning i algemængden, men når vi ser på resultater af selve algeundersøgelserne, ses denne ændring ikke,« fremhæver Liselotte Johansson.

»Men man skal nok se det som en ’early warning’ om, at udviklingen kan være på vej i den forkerte retning, og man bør være på vagt ift. søernes tilstand,« understreger hun.

Flere næringsstoffer i oplandet – eller mere nedbør

Liselotte Johansson og medforfatterne af Novana-sørapporten kan på baggrund af de foretagne analyser ikke entydigt forklare stigningen af næringsstoffer i de undersøgte søer. Den mest åbenlyse forklaring er, at der er sket en øget tilførsel af kvælstof og fosfor til søerne.

Det kan enten skyldes en øget tilførsel af stofferne (typisk i form af gødning) i oplandet til søerne – eller øget nedbør, så der dermed er blevet skyllet flere næringsstoffer ud. Eller en kombination af disse to faktorer.

Man har dog endnu ikke de opdaterede nedbørstal fra DMI og må afvente dem, før denne analyse kan komme videre.

Tredje generation vandplaner på vej

I Miljøstyrelsens nye basisanalyse indgår 986 søer, hvoraf den økologiske tilstand er ukendt i 226. I 190 søer er miljømålet opfyldt (’god’ eller ’høj’ økologisk tilstand). Dvs. at målet er opfyldt i ca. 25 procent af de søer, hvor tilstanden er kendt.

Miljøstyrelsen skal i år med input fra kommunerne udarbejde tredje generation af vandområdeplaner, der rækker frem til 2027. Det er de indsatser, der principielt skal sikre, at Danmark lever op til EU’s vandmiljøkrav om seks år.

Figuren viser en sammenligning af sommergennemsnittet (månedlige værdier i perioden maj-september) af totalfosfor og totalkvælstof i 148 søer, som alle er undersøgt én gang i hver af perioderne 2008-2013 og 2014-2019. Hvert punkt repræsenterer én sø. Hvis punkterne ligger over linjen er værdierne højere i perioden 2014-2019 end i perioden 2008-2013 og omvendt. Illustration: DCE

Emner : Vandmiljø
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

*Hold da op - hvorfor tager det så lang tid op nå frem til de konklusioner. Os der færdes derude ved bredderne har ved selvsyn konstateret dette for længe siden. Men når vi gjorde opmærksom på dette - blev man afvist, fordi det havde amatører som os ingen grundlag for at bedømme.

  • 15
  • 1

Hvad er god økologisk tilstand af søerne?

Jeg er jo bare amatør og har svært ved at bedømme hvem der er stærkest, Miljø styrelsen der sætter grænserne eller bønderne der prøver at overleve.

Og med hensyn til degraderingen af vor natur så er Gladsaxe kommune holdt op med lede urenset spildevand ud i Utterslev mose og det universitets ejede Cheminova er også stoppet med at forurene Harrestrup å og dermed Damhussøen, men desværre er det nu Harboøre tange det går ud over.

Men i min tid er der opført kommunale rensningsalæg i hele landet.

Ren degradering af vor natur, der åbenbart bliver værre og værre stillet med alle de rensningsanlæg.

  • 5
  • 15

Glædeligt at det dog nævnes, at---Early warning for søernes tilstand Der er altså især tale om en øget stigning i kvælstof, men også i fosfor. For de fleste søer er fosfor det mest indikative næringsstof for den økologiske tilstand. Oftest er det fosfor, der er begrænsende for søernes algevækst, Det kan møske læses som; landbruget kan kæmpe så meget de vil med kvælstofbegrænsning, oftest er det en manglende fosforrensning i rensningsanlægene som er** hoved**årsagen. Altså må ve erkende et fælles ansvar og acceptere vores andel af omkostningerne, at fjerne fosfor primært i rensningsanlægene. Det er ikke rensningsanlægene som er problemet, snarere at vi har vandskyllende toilet, på alle otte etager, frem for en lokumsspand, som kunne tømmes ud og gøre gavn, under roserne i haven.

  • 7
  • 9

(og andre forurenere)

For fosfors vedkommende er det spildevand og deres lobby er, (surprise): Danva.

Hvad er de årlige problemer i disse søer? Blågrønalge eller rettere cyanobacter, der har den sære evne til at optage kvælstoffet fra luften. Det "glemmer" havbiologer jo hver gang, men disse organismer er måske for små?

  • 4
  • 13

Vi har begge været her tilstede i 2012 hvor man også dengang påstod at det var bønderne alene der var nogle miljø svin. Og de link du beklager jeg ikke har læst er jo beregnet for at belyse emnet og ikke for at for 2000. gang at fortælle miljøtosser at de skulle prøve at blive klogere

Det er fosfor der er et problemet og det kom fra fire steder dengang, kommunale renseanlæg , gylle, nitrofoska og vaskemidler. Hertil hører hexafosfat og plænegødning stadigt til fosfor kilder der gennem rense anlæg har været udledt til naturen.

Bønderne er blevet ret opmærksomme på fosfor og sørger for at reducere mængden.

Hvis hukommelsen rækker så langt så !

Fra søndag den 24. maj og fem døgn frem vil spildevandsselskaber pumpe hele 290.000 kubikmeter urenset spildevand fra kloaknettet direkte ud i Øresund.

https://www.landbrugsinfo.dk/public/c/a/f/...

https://lbst.dk/virksomheder/salg-af-goedn...

https://www.tv2lorry.dk/koebenhavn/kommune...

@ Birgitte Pedersen

skrev:

” Det drejer sig vel ikke om hvem der er stærkest, men om hvad loven siger (vi er jo i et demokrati – ikke).”

Jeps ! Hvor man forlanger alle mink dræbt uden lovhjemmel !!!

  • 5
  • 12

Det er fosfor der er et problemet og det kom fra fire steder dengang, kommunale renseanlæg , gylle, nitrofoska og vaskemidler. Hertil hører hexafosfat og plænegødning stadigt til fosfor kilder der gennem rense anlæg har været udledt til naturen.

Bjarke - lige en gang til for Arveprins Knud - fosfor har været forbudt i vaskemidler siden 2013 el. rettere sagt det skal være mindre end 0,3% af 1 dosering og bliver de fleste steder renset af kommunale rensningsanlæg.

Hexafosfat er ren whataboutism - jeg har aldrig renset min vaskemaskine med hexafosfor for kalk. Sådan tror jeg, det er for de fleste, og hvor jeg bor ville den alligevel blive fanget i renseanlægget.

Fra søndag den 24. maj og fem døgn frem vil spildevandsselskaber pumpe hele 290.000 kubikmeter urenset spildevand fra kloaknettet direkte ud i Øresund.

https://www.tv2lorry.dk/koebenhavn/kommune...

Hvorfor bruge nogle forældede links, der aldrig blev til noget?

http://www.danskekommuner.dk/Nyhedsarkiv/2...

  • 15
  • 1

Jeps ! Hvor man forlanger alle mink dræbt uden lovhjemmel !!!

Og jeg kan så sige at Danske Bank har også brudt loven. Og hver 6. kontrollerede landmand har ulovlige sprøjte-gifte (du kan selv Google det, godt nok fra 2014).

Men hvad har det med sagen at gøre.

Det tyder på at hvergang man påpeger noget i dit indlæg, så kommer der alskens andre sager ind. Din argumentation hænger overhovedet ikke sammen.

  • 11
  • 1

""Det drejer sig vel ikke om hvem der er stærkest, men om hvad loven siger (vi er jo i et demokrati - ikke).""

Hvad var der sket med den minkavler med raske dyr, der havde bedt politiet om at skruppe af helvede til, da ordren allerede havde været kendt ulovlig i to dage.

Giv et bud derpå .

Der er forskel på banditter i habitter og en stat der handler ulovligt.

  • 1
  • 11

Det er da rigtigt at fosfor har været forbudt siden 2013 i Danmark

Men fra det følgende link har jeg sakset

""I 2015 er antallet af renseanlæg 839, hvoraf de 780 modtager spildevand svarende til 30 PE eller derover (1 PE svarer til spildevandsbelastningen fra 1 person). Til sammenligning var der i 1989, hvor den første Vandmiljøplan kom, lige knap 2.000 renseanlæg. De renseanlæg, der er blevet nedlagt i den mellemliggende periode, er primært de lavteknologiske renseanlæg, og spildevandet herfra bliver nu renset på større og mere avancerede renseanlæg. 92 % af spildevandet renses i dag på de 287 største og mest avancerede renseanlæg .""

Det er jo tankevækkende at at så mange renseanlæg er blevet skrottet og glædeligt at så man moderne anlæg er kommet i brug, for:

""I 2015 er den samlede udledning fra punktkilderne renseanlæg, industri, spredt bebyggelse, regnvandsbetingede udledninger og akvakultur opgjort til 1.100 ton fosfor, 7.500 ton kvælstof og 13.400 ton organisk stof målt som BI5. Du kan læse mere i rapporten Punktkilder 2015.""

https://mst.dk/natur-vand/vand-i-hverdagen...

Tænk hvor megen fosfor der kan være ophobet i bundslammet før 2013.

  • 2
  • 10

Forskel på banditter i habitter og stat. Selvfølgelig er der forskel på banditter i habitter og en kriminel statsleder. Banditter i habitter må betale store summer til dygtig advokater, og banker som hvidvasker. Statsledere trækker på nationalgarder, rigspoliti, swatteams, militær og hjemmeværn. Desuden er der altid nogle som er enige med statsledere og lignende, derfor har de den fejlagtige opfattelse at loven ikke skal overholdes. Selvfølgelig skal love overholdes, undtaget naturligvis dem jeg er uenig i --- Den går vist ikke.

  • 2
  • 5

Vi har begge været her tilstede i 2012 hvor man også dengang påstod at det var bønderne alene der var nogle miljø svin.

Tag en tudekiks! Der er gået mindst lige så meget snavs den anden vej. Læs tidligere debatter, selv på ing.dk har konventionelt landbrugs trolle energisk talt usandt og nedsættende om økologi, byboer m.m.

Vi er mange der med forundring bevidner en utrolig naiv tilgang til logisk argumentation og videnskab samtidigt med en iøjnefaldende tilbøjelighed til at læse alt som bevis for at konventionelt landbrug er på en stødt, miljøbevidst, forbrugervenlig og sikker vinderkurs.

Der er et betydeligt ekkokammer hvor man gensidigt bekræftes i at være godhjertede naturforvaltere, dyreetiske foregangsmænd og forsvarer af biodiversitet, og helt vitale i en produktion der skal forhindre sult i underudviklede lande. Se eventuelt nedenstående link's der illustrerer niveauet.

Det kan ikke udelukkes at landbrugets leverandører blander sig og forsøger at lede deres kunders indstilling i en retning der ikke skader egen omsætning. For EU er den omsætning på over 100 mia årligt....

Undertegnede har haft den tvivlsomme ære på et af ing.dk's kommentarspor at blive truet med fysisk vold, angiveligt på grund af en forkert indstilling til hvordan konventionelt landbrug drives eller burde drives. Uden sammenligning i øvrigt er det udbredt blandt forbrydersyndikater, diktatorer og Donald Trump at intimidere kritikere og konkurrenter.

https://faa.dk/artikel/naturklumme-st%C3%A...

https://faa.dk/artikel/klumme-kun-f%C3%A5-...

  • 11
  • 5

Du skal ikke putte mig i tjæretønden ,ved at citere mig i forbindelse med dine udgydelse om forbrydersyndikater og trusler om fysisk vold. Det er godt nok for skrapt.

Den omtalte sætning:

""Vi har begge været her tilstede i 2012 hvor man også dengang påstod at det var bønderne alene der var nogle miljø svin.""

Var henvendt til Karsten Henneberg og bestemt ikke til dig.

  • 1
  • 10

Kan se, at Miljøstyrelsen har nogle gode og læsevenlige løbende beskrivelser af udvalgte søer. Bare et par ex:

Keldsnor, Langeland, hvor en stor skarvbestand kan være noget af problemet, uden at de dog foreslår en reduktion af denne (ulovligt?) https://mst.dk/natur-vand/overvaagning-af-... https://mst.dk/natur-vand/overvaagning-af-...

I denne lobeliesø skulle der slet ikke være nogle udløb, og næringsstofferne må således komme udelukkende via grundvand og overfladeafløb. Altså landbrug/nedsivningsanlæg ? https://mst.dk/natur-vand/overvaagning-af-...

  • 5
  • 1

Men har det indflydelse på at bunden i dag er mudderbelagt?

Muligvis, da det jo er tørven fra mosen der er fjernet til brændselsformål. Det har skabt nogle "ar" i området så organisk materiale er skyllet med ned i hullerne (søerne). Normalt vil en sø i en mose have et tykt lag dynd og med tiden udvikles til en højmose ved rette klima. Det er denne mose der har været "høstet" til brændsel. Bliver der høstet nok tørv er der sandaflejring fra Saale-istiden der kommer til syne. Sandbunden i søen vil naturligvis kun være synligt i en kort periode efter tørvetrilningen er sluttet.

Husk på at når det blæser, så er der jordfygning.

  • 2
  • 4

Ikke at forglemme at på alle 8 etager står der også en vaskemaskine der anvender fosfor i vaskepulvere

Vaskepulver består stort set af de samme ingredienser som kunstgødning. De fedtstoffer som opløses af vaskemidler, svarer til det fedt som findes i ekskrementer og opløste døde dyr. Sidsnævnte to er naturlige og nødvendige bestanddele i muldjord, for at planter kan optage CO2 og producere O2.

Uringærende bakterier i muldjord danner ammoniak, som andre jordbakterier straks omdanner til salpetersyrling, der tilsidst omdannes af nitratbakterier til salpersyre, som de kræsne planterødder helst vil have. Denne forenklede gengivelse af mikroorganismernes kædeprocesser gælder for eet af et tocifret antal grundstoffer, som planter lever af.

Det har vist sig, at ved anvendelse af kunstgødning alene, da bliver planterne mere modtagelige for sygdomme, og frugterne derfra smager næsten kun af vand. Det kan være fordi rødderne keder sig i sterile miljøer.

  • 3
  • 4

Det med Utterslev Mose er nyt for mig. Kan du præcisere, hvad du mener med det du skriver "Og med hensyn til degraderingen af vor natur så er Gladsaxe kommune holdt op med lede urenset spildevand ud i Utterslev mose og det universitets ejede Cheminova";

Hvor ved du det fra om Utterslev Mose?

Hvilken Cheminova taler du om? DEn i Gladsaxe eller den i Ballerup?

  • 1
  • 0

Uden at vide hvem der er svaret på, så kender jeg flere der levende husker Erhardt Jakobsens brændstofproblemer i '73. Nogen af dem jeg kender boede lige op ad mosen. Gik selv på nærliggende Gymnasium. Så jo, på et tidspunkt blev der taget hånd om mosen, men det er af nyere dato.

Har du læst Bjarke's indlæg #3? Hint: Harrestrup Å.

  • 0
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten