Kun få solcelleejere får kontanter for strømmen

21. oktober 2013 kl. 06:5818
Kun få solcelleejere får kontanter for strømmen
Illustration: Wikipedia.
6 procent af da godt 89.000 husstande med solceller på taget kan se frem til betaling for overskudsstrømmen. Resten producerer udelukkende til at dække eget forbrug.
Artiklen er ældre end 30 dage

Kun meget få af de godt 89.000 husstande med solceller på taget får penge tilbage for den strøm, anlægget har produceret. Det skriver Danmarks Radio på baggrund af nye tal fra Energinet.dk.

Langt de fleste udbetalinger ligger endda under 500 kroner, mens højeste beløb er 9.700 kroner, skriver Danmarks Radio.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Favorable tilskud kendt som nettomålerordningen gjorde ellers, at antallet af solcelleanlæg eksploderede fra 5.000 i januar 2012 til 89.500 i dag. Heraf blev langt hovedparten sat op sidste år. Men for langt de flestes vedkommende producerer anlægget ikke mere strøm, end husstanden selv forbruger.

»Antallet af husstande, der skal have penge for el, er ikke højt. Men det er nogenlunde som forventet, fordi langt hovedparten af de mange nye solanlæg er 6 kW-anlæg, der producerer 4.500-6.000 kilowatttimer om året. Til sammenligning er et normalt årligt forbrug pr. husstand på 5.000-8.000 kwh om året,« siger sektionschef Louise Rønne Christensen fra Energinet.dk til Danmarks Radio.

Lige nu har 3.775 socelleejere fået svar på, om de får penge tilbage. Til dem har Energinet samlet udbetalt godt 1,5 millioner kroner.

18 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
18
21. oktober 2013 kl. 15:00

På Netto ordningen skal man sørge for at man har et pænt rundt nul, når året er gået.

Alt selvproduceret skal brændes af af en selv... det er der flest penge i.

17
21. oktober 2013 kl. 14:42

Det kommer jo anpå om man tilstræber at bruge og lagre så meget af energien, når den produceres. Dette er dog ikke attraktivt, hvis man er på netto måler ordningen.

16
21. oktober 2013 kl. 13:40

Man beholder den vel ikke selv - man har bare fået en god aftale om at man kan producere på et tidspunkt og så bruge på et valgfrit.

15
21. oktober 2013 kl. 12:29

Jeg er også selv på den oprindelige Netto ordning - det eneste der giver mening!

Men, den ophører om 19 år - pga. Hr. Lidegaard, hvis ikke Rigsrevision har fået ram på ham, og hans lovgivning med tilbagevirkende kraft, inden da.

14
21. oktober 2013 kl. 12:22

Jeg er nu glad nok for at være på netto ordningen. Hvis jeg ikke var på den, ville 75-80% af den el jeg producerer blive solgt, hvilket slet ikke løber rundt. Jeg har et meget lille forbrug om sommeren, og det er jo desværre der produktionen er klart størst.

13
21. oktober 2013 kl. 12:21

"Til sammenligning er et normalt årligt forbrug per husstand på 5.000-8.000 kwh om året."

Det er vel også fortællingen om at nogle er tilbøjelige til at se elforbruget i et parcelhus som et statisk størrelse. Og at incitamentet til at bruge mindre strøm når man har solcelleanlæg bliver mindre end det ellers ville have været.

Vi bor to i et parcelhus på 115 kvm. med fjernvarme og har et elforbrug på ca. 1700 kWt/år. Varmeforbrug ca. 10000 kWt/år.

12
21. oktober 2013 kl. 12:15

Henrik,

Ja, det har du ret i - det var også det jeg mente.

Ideen er at man skal kunne gennem strøm nok til at man kan bruge den, når man kommer hjem fra arbejde til man tager af sted næste morgen. Eller højest et par dage...

Så behøver man ikke el-nettet eller den nye ordning...

10
21. oktober 2013 kl. 11:45

Man, skal direkte være dum hvis man, selv under den gamle ordning, vil sælge sin energi til el-nettet.

Med alle de afgifter der e.g. kommer på fjernvarme. I mit tilfælde, er min CO2-neutrale fjernvarme over 5 år blevet 47% dyre end hvad den burde koster i forhold til produktionsprisen pga. afgifter. Så det gælder om at bruge alt solenergien selv.

Dette kan man f.eks. gøre med et varmegenindvendningsanlæg, en elpatron i varmvandsbeholderen, en varmepumpe etc. så man f.eks. kan lukke helt for fjernvarmen i sommerhalvåret og undgå tomgangstab til produktion af varmt vand.

Det eneste man får ud af at sælge sin solenergi er et tab på at købe en anden type energi tilbage, selvfølgelig pålagt med voldsomme afgifter.

Men, nu sker der noget interessant: Bilindustriens Start/Stop teknologier har bragt en ny type bilbatterier på gaden til få penge e.g. 699 kr. for 75Ah, 900A start strøm - disse batterier kan tåle ekstrem dybdeafladning og kan tåle 3-4 gange så mange starter som alm. batterier. Dette burde gøre privat energilagring mulig til en overkommelig pris.

9
21. oktober 2013 kl. 11:13

Bare en idé - er det realistisk?

8
21. oktober 2013 kl. 11:11

@Niels Vinding Ja, en temmelig god del af forbruget kan styres, så det foregår samtidigt med produktionen, f.eks. vaske-og opvaskemaskine, tørretumbler, air-com, varmtvandsbeholder, opladning af batterier (plæneklipper, boremaskiner, lygter, pc, ekstra mobilbatteri m.v.), ovn (friskbagt brød, kogende vand eller maden er klar, når du kommer hjem), mikroovn etc.

Hvem er frisk på at udvikle en billig 'timer' som kan tilsluttes de enkelte enheder?

7
21. oktober 2013 kl. 10:27

Som flere bemærker: Besynderlig "ikke-nyhed".

Den gamle støtteordning var baseret på nettoforbrug over året. Da årsforbruget var kendt, var det relativt enkelt at dimensionere et økonomisk optimalt solcelleanlæg.

Den nye støtteordning er baseret på nettoforbrug per time, som de facto ikke kendes af ret mange. For at gøre den nye støtteordning så interessant som muligt, skal hele boligen helst bruge el - både varmt vand og rumopvarmning (f.eks. luft-luft varmepumper). Desuden skal øget styring sikre forbrug når solcelleanlægget laver el.

6
21. oktober 2013 kl. 09:25

Man kan også vælge at læse tallene fra en anden vinkel:

Med lige godt 5.000 anlæg i januar 2012, er det altså KUN 100% af disse anlæg der har produceret i alle årets 12 måneder.

Enten er det disse 5.000 solcelleejere som ALLE har haft overproduktion....eller også har ret mange af de anlæg - som for størstedelens vedkommende løbende blev installeret henover andet halvår - vist sig at være særdeles effektive.

I begge tilfælde er 'få' jo nok ikke det rigtige ord at bruge!

5
21. oktober 2013 kl. 08:43

Spørgsmålet er ikke om, hvor mange penge der går til betaling af overskudsstrøm fra solcelle-produktion men, hvor mange penge er der fjernet i det store regnestykke: Køb af el.

Spørgsmålet kan jo selvfølgelig opgøres på mange måder: hvor mange kWh /år har solcellerne produceret? (og er dette mere eller mindre end forventet?) hvor meget har staten tabt i manglende indtægter fra energi-afgifter, moms, osv? (og hvor meget har el-værkerne mistet af drifts-overskuddet?) hvor meget batter dette i vores CO2 regnskab?

Vi ingeniører skal nu også gøre journalisternes arbejde! ;-)

4
21. oktober 2013 kl. 08:09

Jeg kunne aldrig finde på at overdimensionere mit solcelleanlæg ud over forventet forbrug. Den lave afregningspris opvejer slet ikke merinvesteringen hvis man skal have et større anlæg. De penge kan forrentes langt bedre andetsteds.

Derfor er det godt nyt for boligejerne at de ikke får penge tilbage. Det betyder at de har dimensioneret korrekt og ikke kastet penge efter et for stort anlæg.

3
21. oktober 2013 kl. 07:52

Ja, det er en mærkelig historie der kommer ud i medierne nu. Selv på den gamle ordning var det jo kun en god forretning hvis man brugte al strømmen selv. Så overskriften burde da være

Succes, de fleste solcelleejere har dimensioneret deres anlæ efter eget forbrug

2
21. oktober 2013 kl. 07:26

"Skidt nyt for solcelleejere: Få får penge tilbage for strøm

Kun 5.000 husstande ud af 89.000 får penge tilbage på deres solcelleanlæg, der ikke producerer strøm nok."

Den overskrift er da godt nok noget rod. Hvis man har produceret mindre end man bruger, så er det selvfølgeligt klart, at man ikke kan få penge tilbage, da der ikke er nogen overproduktion.

Desuden er der jo ikke tale om at få noget tilbage, men om en betaling for den strøm som man har solgt.

Det glædelige må da være, at kun et fåtal (ca. 5%) har overdimensioneret deres anlæg i forhold til deres reele behov.

1
21. oktober 2013 kl. 07:09

...Såfremt anlægget betaler sig selv og sparer boligejeren for et beløb.

Så det ville være langt mere interessant at vide hvor mange kWh anlæggene har produceret og om de er rentable.