Kun få sider om ny teknologi i forsvarsrapport

Forsvarskommissionen præsenterede sidste uge sit oplæg til forsvarets udvikling frem mod 2025. Opgaven var at komme med et oplæg til de kommende forligsforhandlinger samt nogle bud på forsvarets udvikling frem mod 2025. Kun 11 ud af rapportens 406 sider handler om teknologiens rolle i forsvarets udvikling på trods af, at forsvarets egne eksperter vurderer, at det vil kunne minimere tab og give øget effekt i konfliktzonerne. Eksempelvis mener kommissionen ikke, at det er realistisk, at forsvaret frem mod 2025 anvender ubemandede fly (UAV, Unmanned Aerial Vehicles) som luftstøtte for de danske soldater i f.eks. Afghanistan, som bl.a. USA har gjort siden 1995 som supplement til kampfly. Danmarks brug af UAV'er begrænser sig til små modeller, der kun kan bære et kamera.

Men hvorfor indgår UAV'er ikke i kommissionens anbefalinger, når man kigger så langt frem som 2025? Måske fordi det aldrig var meningen, at man for alvor skulle analysere fremtidens forsvar. Kommissionens primære formål var at gøre klar til forårets politiske forsvarsforhandlinger og blåstemple købet af nye kampfly. Her er nemlig tale om den uden sammenligning vigtigste beslutning militært og sikkerhedpolitisk, som i parantes bemærket har været forberedt i mindste detalje af forsvaret og Forsvarsministeriet siden midten af 1990'erne. Kommissionens formand, socialdemokraten Hans Hækkerup, førte Danmark ind i Joint Strike Fighter-programmet som forsvarsminister i 1997, og at nuværende forsvarsminister Søren Gade (V) gjorde ham til formand for kommissionen, der netop skulle tage stilling til milliardinvesteringen i nye kampfly, er derfor kaldt en politisk genistreg. Den politiske opbakning er i øvrigt sikret, for kun Enhedslisten er imod.

Færre kampfly ville ellers betyde økonomisk luft til et ekstremt trængt forsvar, og desuden være i tråd med den strategiske udvikling, der foregår hos vore nærmeste allierede, USA og Storbritannien, hvor man kanaliserer enorme midler mod ubemandede teknologier. Ifølge analysehuset Teal Group blev der i 2008 brugt 19 milliarder kroner på UAV-systemer. Det tal vil fordobles inden for få år, og analytikerne anslår, at verden om ti år vil have brugt mere end 350 milliarder kroner på UAV-teknologier. Hertil kommer ubemandede køretøjer, skibe samt andre, mindre teknologiske platforme, der kan bruges af enheder i felten som et første 'øje' eller til at føre sensorer ind i farlige områder, hvor soldaterne ikke kan komme. Den amerikanske kongres vedtog allerede i 2000 en strategi for, at en tredjedel af alle operationelle angrebsfly skal være ubemandede i 2010, og at en tredjedel af alle militære kampkøretøjer skal være ubemandede i 2015. Planen er forsinket fem til ti år, men der er tale om en klar oprustning. De fleste er nok enige om, at Danmark hverken kan eller skal bruge lige så mange penge som militære sværvægtere som USA, men tallene illustrerer, at hvor andre lande allerede er involveret i køb af ny teknologi, har vi end ikke en strategi på området.

Forsvarskommissionen foreslår eksempelvis, at man bør overveje at bruge de nye kampfly til at overvåge Arktis og Grønland, da trafikken i området stiger i takt med, at isen smelter. Men hvorfor bruge ekstremt støjende og svinende kampfly i så sårbart et miljø med stor betydning for klimaet? UAV'er har meget lavere miljøaftryk, de er betydeligt mere udholdende end bemandede piloter, væsentligt billigere i indkøb og drift og kan desuden udstyres med de samme sensorer og tilmed fjernstyres fra Danmark, så man skal have færre folk i området. Bliver der ballade, kan man kan altid sende et par F-16. I fredstid kan UAV-teknologier anvendes bredt til overvågning af bl.a. havmiljø og trafik, eller til eftersøgning eller suverænitetshævdelse.

Men Teknologisk udsyn var altså en sekundær opgave for kommissionen, der, ud over en håndfuld sikkerhedspolitiske eksperter, primært bestod af politikere samt generalerne fra forsvarets top, der langt hen ad vejen også er politikere. Af de 28 kommissionsmedlemmer havde ikke ét medlem teknologisk udvikling som spidskompetence.