Kun få landbrugsbygninger sikret mod tagkollaps
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kun få landbrugsbygninger sikret mod tagkollaps

Sidste vinter smadrede snemasserne tusindvis af tage, brækkede lemmer og medførte skader for hundredvis af millioner - særligt i landbruget. Alligevel er det kun ganske få landmænd, der har fået tjekket deres tage siden.

Det viser en rundspørge til Landbrugets rådgivningscentre, som Ingeniøren har lavet. De syv regionale bygningskontorer, som samarbejder under navnet DLBR Byggerådgivning svarer, at de hver især har undersøgt omkring en håndfuld landbrugsbygninger.

»Vi har tjekket nogle få bygninger, og vi ved, at der er nogen, der har haft fat i deres leverandører, som har tjekket bygningerne. Men det er ikke ret mange i betragtning af, hvor mange tage der er,« fortæller chefkonsulent Christian Schädler fra Bygningskontoret i Aabenraa.

På Sjælland er billedet det samme, siger Jannik Noe-Nygaard, der er bygningskonsulent og afdelingsleder i Agrovis bygningskontor.

»Der er ikke nogen, der har henvendt sig. Enten er det, fordi bygningerne her er gode nok, ellers kan det være, fordi folk lykkeligt har glemt alt om det, fordi sneen ikke ramte så hårdt her sidste vinter.«

Men selv i Nordjylland, der var det hårdest ramte område sidste år, har landmændene ikke just stået i kø for at få gået bygningerne efter i sømmene.

»Vi har lavet nogle få tjek. Men vi har ikke ligefrem ligget vandret,« fortæller direktør Bente Søgaard fra Bygningskontoret Nord.

Søndag morgen var det ellers tæt på at gå galt igen. Taget på en minkhal i Himmerland var ved at bukke under for sneens pres, og kun fordi tililende brandfolk fik ryddet taget, undgik ejeren en sammenstyrtning.

Sagen er den første denne vinter, men den viser, at selvom sidste vinter gav meget usædvanligt snevejr med tung sne, der kom til at ligge i månedsvis på de bredtagede lader, så kan der også ske skader med mindre mængder sne, fordi der er fejl på så mange af landbrugets bygninger.

Den rapport om tagkollaps, som Erhvervs- og Byggestyrelsen fik lavet, konkluderede, at alle de kollapsede bygninger, der blev undersøgt af forfatterne, enten var opført med fejl eller bygget efter normer, der ikke lever op til de krav, vi stiller i dag. Tidligere undersøgelser fra Landbrugets Rådgivningscenter har også vist, at der er alvorlige fejl og mangler i tagkonstruktionen på op mod halvdelen af de undersøgte landbrugsbygninger.

Samme resultat er Topdanmark kommet frem til i en ny undersøgelse. Efter sidste vinters tagkollaps, der kostede selskabet hundredvis af millioner, satte de gang i en undersøgelse af landbrugsbygninger, og undersøgelsen viste fejl i størstedelen af de undersøgte bygninger, fortæller chef for forretningsudvikling, Maria Lund.

»Gennemgangen viste at der var fejl i mange gitterspærkonstruktioner. Men landmændene er lige så meget i vildrede med, hvad de skal stille op, som de var sidste vinter.«

Derfor frygter Jannik Noe-Nygaard vinteren.

»Hvis vi får den samme vinter igen, og andre dele af landet bliver ramt, så vil vi se de samme skader,« konkluderer han.

Men helt så galt tror hans kollega i Nordjylland, Bente Søgaard, ikke at det vil gå.

»Mit indtryk er, at landmændene er klar over, at der er et problem. Jeg tror, at der er mange, der har været oppe på deres egne tage og se dem igennem. Jeg vil i hvert fald håbe, at folk er meget mere opmærksomme på deres egne konstruktioner. Minkhallen, der var ved at styrte sammen, var et wakeup-call, der viste, at det godt kan ske igen.«

Men hvis landmændene skal have tjekket taget, er det ved at være sidste udkald.

»Det skal være nu, inden der kommer for meget sne på tagene, for ellers er det ikke sikkert at bevæge sig rundt deroppe,« siger Bente Søgaard.

Landbrugsrådgivningscentrene håber, at et nyt fælles tilbud kaldet Tagtjek kan få flere landmænd til at få tjekket deres bygninger. Det vil blive markedsført på messen Agromek, der begynder i morgen.

Dokumentation

Læs rapporten snekollaps

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det forekommer mig at være nogle naive bemærkninger, der kommer "på bordet" i forbindelse med omtalen af den meget realistiske risiko for sammenstyrtning af bygninger, der ikke kan tåle den snelast, de måske udsættes for.
I denne kommende vinter. Eller i en efterfølgende kommende vinter.

Så lang tid det ikke er den enkelte bygningsejer, der kommer til at betale, dersom den truende skade fra snelast (eller fra en voldsom storm) måtte blive en realitet, - så lang tid er der jo egentlig ikke det helt store incitament til at foretage sig noget som helst, der koster penge.

Og derfor skal der jo heller ikke foretages nogen undersøgelser....

For tænk nu, at en given undersøgelse viser svagheder - inden der indtræffer en given skade.... SÅ har bygningsejeren kun skaffet sig selv et problem, fordi denne jo SKAL foretage sig noget for at forebygge et problem, der ER påvist INDEN der sker noget.

Og DET koster jo noget.

At undlade at undersøge bygningernes tilstand koster jo IKKE noget.

Måtte der så indtræffe en skade... SÅ er der tale om en forsikringsbegivenhed.
Så får man en gratis fornyelse af sin bygning....

Det skal nok forholde sig således, at jeg møder voldsom kritik af mit synspunkt. Men jeg har arbejdet i udlandet, hvor forsikringsselskaberne var MEGET mere aktive for at sikre sig, at deres forsikringstagere overholdt nogle veldefinerede normer for at der var dækning ved en eventuel skade.
Og forsikringsselskaberne tog rundt til deres kunder og sikrede sig, at tingene var i orden. Og blev tingene ikke bragt i orden.... SÅ BORTFALDT forsikringsselskabets dækningspligt i tilfælde af en skade.

Det forekommer uforståeligt, at man ved at undlade at vedligeholde sin bygning -- eller ved ikke at sikre sig, at der skovles sne ned fra taget -- eller ved at undlade en skærpet opmærksomhed på andre områder BARE kan lade stå til og lade forsikringsselskaberne betale en reparation eller i "bedste fald"en komplet fornyelse af en skadet bygning.

Og dersom et forsikringsselskab så "nøler" med at påtage sig forsikringsdækningspligten under henvisning til, at en skadet bygning ikke er vedligeholdt eller dimensioneret tilstrækkeligt sikkert.... SÅ er "fanden løs" og forsikringsselskabet hænges ud i offentligheden som useriøse.

Det er efter min opfattelse nogle helt andre, der er useriøse...

Det vil være forfriskende for debatten, dersom nogen vil kommentere mine synspunkter.

Med venlig hilsen

Otto Dittmann
Bøgebjergvej 45, Brobyværk
5672 Broby

  • 0
  • 0

Det er faktisk lidt sjovt at forsikringsselskaberne ikke gør mere for at tilskynde landmændene til at få det tjekket. Er det en kalkuleret risiko, hvor forsikringsselskaberne hellere tager de relativt få tageulykker der måtte forekomme, og beholder x antal glade kunder i lang tid, frem for at øge kontrollen og kravene til dækning og risikere at miste nogle kunder i svinget der måtte føle sig mistænkeliggjort (det er kun en hypotese)?

Det kunne være interessant om ingeniøren snakkede med forsikringsselskaberne, og fandt ud af hvad de egentligt stiller af krav (det kunne jo ligefrem være at der var en masse arbejdsløse håndværkere der lige pludselig fik noget at lave hvis det bunder i ren forglemmelse fra forsikringsselskabernes side).

  • 0
  • 0

Det er faktisk lidt sjovt at forsikringsselskaberne ikke gør mere

Forsikringselskaberne betaler ikke for forbedringer - selv hvis det sparer dem penge.

Jeg har p.t. en diskussion om hvorvidt forsikringen vil betale noget af prisen for at hugge mit gulv op og skifte alle rørene i stedet for bare de 2m der var rådnet helt igennem.

  • 0
  • 0