Kun en ud af 13 irakiske ingeniører kan få arbejde i Danmark

De higer efter arbejde, og deres irakiske uddannelser som civil-, bygnings-, maskin-, kemi- og elektroingeniører er ligeså gyldige som en dansk en af slagsen. Alligevel har kun én ud af de 13 irakiske ingeniører, som arbejdede for den danske bataljon i Irak og fik en dansk opholdstilladelse sidste sommer, fundet et arbejde.

»Det er rystende,« siger Kim Knudsen, chefkonsulent i jobbureauet Komplement, der er etableret i samarbejde med IDA og Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse (IAK).

Han stod for den indledende præsentation og søgning på det danske arbejdsmarked for 7 af de 13 irakiske ingeniører og oplevede deres gejst efter at få et arbejde som gevaldig stor. Efterfølgende har han beholdt kontakten til dem.

IDA har forgæves forsøgt at finde arbejde eller praktikpladser til tolkene, som også er blevet medlemmer af fagforeningen.

Udsigterne så ellers lyse ud i sensommeren 2007. Flere af irakerne optrådte i interviews i landets større aviser. Dog ikke med deres fulde navne, idet deres samarbejde med de danske soldater i Irak kan gå ud over deres egen eller deres familiers sikkerhed på grund af hævn fra irakiske oprørsgrupper.

Efterfølgende blev IDA og Komplement kontaktet af flere danske og udenlandske firmaer, heriblandt National Oilwell Norway. Forsvaret selv var også blandt de interesserede.

Forsvaret flip-floppede

Men henvendelserne har altså ikke kastet noget af sig. I Forsvarets tilfælde skete det med en begrundelse - givet flere måneder efter - om, at man alligevel ikke kunne ansætte folk med et ikke-dansk statsborgerskab.

Siden da er der blevet længere mellem henvendelserne. Irakernes job-søgning nåede et dødvande i begyndelsen af 2008. Årsagen var en række historier i pressen, som ifølge Kim Knudsen stadig uretmæssigt klæber til de irakiske ingeniører.

Historierne omhandlede, hvordan Forsvaret havde modtaget tilsyneladende særdeles pålidelige oplysninger om, at nogle af de irakiske tolke i virkeligheden var spioner for en militant shia-milits, som ønsker de udenlandske styrker ud af Irak. De har derfor videregivet oplysninger om de danske og britiske styrkers patruljerings-ruter, så det ville være nemmere at placere vejsidebomber.

Men efterretningen blev aldrig konfirmeret, og ingen af de irakiske ingeniører i Danmark har været mistænkt for kontraspionage.

»Det virkede meget negativt. Jeg oplevede, at nogle af virksomhederne blev nervøse. Et af de større ingeniørfirmaer, jeg havde haft meget kontakt med, begyndte at undersøge en ansøgers baggrund bag min ryg,« fortæller Kim Knudsen fra Komplement.

Beskæftigelsesminister rystet over manglende job

»At de af sikkerhedsgrunde også er nødt til at optræde anonymt, når de udtaler sig, tror jeg også, gør at mange firmaer, som ellers er interesserede, trækker følehornene til sig igen, og tænker, at det her bør vi ikke involvere os i,« mener Kim Knudsen.

Beskæftigelsesministeren betegner også situationen som rystende og vil nu tage affære.

»I lyset af, at mange virksomheder skriger efter kvalificeret arbejdskraft, så er det helt uforståeligt, at man lader ingeniører, læger og andre højtuddannede gå arbejdsløse. Det vil jeg tage en snak med industriens organisationer om, for det kan ikke være rigtigt,« siger Claus Hjort Frederiksen (V) til DR.

Fakta: De irakiske tolke

  • Ca. 100 irakiske tolke/hjælpere kom i sommeren 2007 i dyb hemmelighed til Danmark. Heraf var 13 ingeniører.

  • De havde arbejdet for den danske bataljon i Irak og blev sammen med deres familier mål for oprørernes kugler. Flere af dem blev truet eller fik deres familiemedlemmer dræbt på grund af deres tilknytning til Forsvaret.

  • I første omgang var tolkenes sikkerhedssituation ikke omfattet i de danske styrkers tilbagetrækningsaftale fra det krigshærgede land. Situationen ændrede sig, efter at tre højtstående soldater fra den danske bataljon i et brev til regeringen skrev, at tolkene om nødvendigt burde have asyl i Danmark.

  • De 13 ingeniører er i alderen 24 til 37 år. De er blandt andet kemiingeniører, civilingeniører, maskiningeniører og elektroingeniører. En har arbejdet i alle dele af Irak med at etablere rensningsanlæg, så lokalbefolkningen kunne få rent vand. En anden stod for distribution af nødhjælp i FN's World Food-programmer og var i en årrække teknisk leder for et tysk firma i Dubai, der bl.a. arbejdede med solenergi. Han hjalp også danske journalister og reddede en enkelt fra kidnapning. En har arbejdet for USA's flyvevåben og bistandsorganisationen USAID.

Af frygt for repressalier mod familierne i Irak optræder irakerne ikke med deres navne, som er redaktionen bekendt.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvad dækker titlen 'civilingeniør' over i denne kontekst? Jeg mindes at en engelsk/amerikansk civil-engineer er svarende til vores bygningsingeniører - men denne titel optræder også stående for sig selv i artiklen? Ren og skær nysgerrighed...

Med venlig hilsen Christian Aarø Rasmussen

  • 0
  • 0

Hej Christian Civil-engineer svarer ganske rigtigt til bygningsingeniør, men der skulle også gerne være en civilingeniør blandt irakerne. Oplysningen bygger jeg på, at jeg fik tilsendt deres CV´er tilbage i december og her noterede deres baggrunde. Selve CV´erne har jeg dog desværre ikke længere adgang til p.g.a. et servernedbrud. Mvh Mads Nyvold

  • 0
  • 0

Tolkene fik asyl i Danmark fordi de var i livsfare i deres hjemland, ikke fordi de var ingeniører !. At de nu overvejer at rejse tilbage til Irak for at fortsætte karrieren som ingeniør, siger nok mere om hvor godt det går i Irak end om hvor dårligt det går i Danmark.

  • 0
  • 0

Men efterretningen blev aldrig konfirmeret, og ingen af de irakiske ingeniører i Danmark har været mistænkt for kontraspionage.

Kunne kontra ikke fjernes fra spionage, da det ikke giver mening, at påpege de irakiske tolke ikke har været mistænkt for kontraspionage - som er noget ganske andet end spionage.

Slet gerne dette indlæg når det er læst - af forståelsemæssige grunde - ikke 007 grunde.

  • 0
  • 0

Måske var det slet ikke så god end løsning at rykke deres rødder op og sende dem til et vildfremmed land. Man kunne måske have fundet en løsning i deres hjemland som jo også har brug for læger, ingeniører osv.

  • 0
  • 0

Endnu en sejr for fremmedhaderne i Dansk Front. Har man da rent glemt, hvordan DF tordnede løs mod tolkene? Hvis tolkene overhovedet skulle have lov til at blive i landet, så måtte de ikke arbejde? Bedre blev det ikke af, at en af tolkene havde to koner, hvilket som bekendt ikke er ulovligt i Irak, men for DF og alle medløberne i de andre partier, var det nok til at erklære nationen i undtagelses- tilstand. Hvem kan da fortænke tolkene i, at de efter en så hjertevarm modtagelse, foretrækker at rejse tilbage til Irak. Dén usikkerhed, der råder der, er åbenbart mere attraktiv, end at skulle leve i Dansk Fronts kolonihaveidyl.

  • 0
  • 0

Hvem kan da fortænke tolkene i, at de efter en så hjertevarm modtagelse, foretrækker at rejse tilbage til Irak

  • hvis det er MODTAGELSEN, der har været problemer med, må det da konstateres, at tolkene har vendt skråen ret så grundigt, inden de tog konsekvensen!

{Men de skulle måske først ha' lært dansk? :)}

  • 0
  • 0

Jeg mener det er forkert af Claus Hjort at bebrejde virksomhederne. I forvejen er der relativt flere med udenlandsk baggrund ansat i de private virksomheder end i det offentlige. Da antallet af Irakiske Ingeniørerer/Tolke er relativt lille, og da det offentlige har stillinger der burde passe, er det da nærliggende for staten selv at ansætte dem i stedet for at pukke på de private virksomheder.

Er der nogen der kan komme med et bud på hvorfor det så ikke bliver løst på den måde?

  • 0
  • 0

Mon ikke sagen i virkeligheden siger mest om hvor "perfektionistiske" virksomhederne er når de ansætter? Hvordan ser det ud for en dansk ingeniør som har været 5 år væk fra faget? Eller en nyuddannet som ikke lige har haft et speciale samarbejde med en virksomhed i en af de mest desperate brancher? Virksomhederne bør vise større vilje til at hjælpe folk i gang, så skal de nok finde de ingeniører de mangler.

  • 0
  • 0

Hvem kan da fortænke tolkene i, at de efter en så hjertevarm modtagelse, foretrækker at rejse tilbage til Irak.

Ingen, bortset fra, at de har fået asyl på et forkert grundlag. Flygtningekonventionen er tiltænkt mennesker som er politisk/religiøst forfulgte og som pga. af deres overbevisning risikerer tortur, fængselsstraf eller henrettelse. Asylkonventionen er ikke til for at ingeniører kan få deres ønske om drømmejobbet opfyldt eller for at de kan få lov at etablere sig hvor som helst i verden, med hus, kone, bil og lille vovse. Asylkonventionen er heller ikke tiltænkt mennesker som bliver forfulgt eller truet af andre borgere eller lokale bander. Hvis det var tilfældet, så kunne en dansker også søge om asyl.

  • 0
  • 0

Kunne man ikke fra starten have erkendt at disse folk var det måske ikke organisationernes stærke side at skaffe job til?

Heller ikke den gennemsnitlige danske ingeniør uden det prangende CV og måske et par år for meget på bagen kan man gøre ret meget for!

Men der findes faktisk professionelle folk ude i markedet som kan disse ting og det har faktisk hjulpet mig både i den første start og senere.

Så hvis man havde villet hjælpe disse mennesker så kunne man have søgt professionel hjælp, i stedet for at synge disse klagesange bagefter.

Men dertil kommer så at Danmark måske ikke lige er det land man foretrækker hvis man vil etablere sig et nyt sted som ingeniør. Man hører udlændinge klage over at de føler sig decideret fattige her når de sammenligner med den levestandard de kan opretholde andre steder. Så måske har irakerne blot taget bestik af situationen efter et år her, og set at forholdene og mulighederne for dem trods alt er bedre i Irak. Man kan vel heller ikke helt udelukke at de som muslimer lettere har kunnet spotte at de her ville komme til bruge en uforholdsmæssig stor del af deres arbejdsindsats på livslang forsørgelse af et stort antal af deres meget rettroende "brødre og søstre"

  • 0
  • 0

"I Forsvarets tilfælde skete det med en begrundelse - givet flere måneder efter – om, at man alligevel ikke kunne ansætte folk med et ikke-dansk statsborgerskab."

Det er simpelthen løgn!

Denne skribent er ikke-dansk statsborger og har arbejdet som ingeniør i det danske fosvar - i det der indtil fornyelig hed Forsvarets Bygningstjeneste.

  • 0
  • 0

Mon ik' der også kan være et islæt af leveforholdene for ingeniører i Danmark ift. Irak/Mellemøsten, lidt som med de indiske læger, der kom til Jylland for en tid siden?

"I Indien var jeg overlæge, havde en bil og en god treværelses lejlighed. Jeg tjente godt, og jeg havde min familie og venner omkring mig. Nu er jeg 1. reservelæge, kører på cykel, bor i en lille lejlighed og betaler høje skatter"(...) "Der er ingen tvivl om, at der har været nogle problemer, især når man tænker på, at nogle af de indiske læger kommer fra et hjem med tjenestefolk til en lille lejlighed i Danmark,« siger Leif Vestergaard Pedersen."(...)"Ville blive hjemme - Kun tre ud af de 26 indiske læger i Region Midtjylland ville have rejst til Danmark, hvis de på forhånd havde den viden, som de har nu - Vi vidste ikke at skattetrykket var så højt, og det taler vi meget om og synes, det er et problem,« siger Arindam Bharadwaz, der arbejder på radiologisk afdeling på Århus Sygehus."

Kanske ny-danskere, der ikke er opflasket med Store Moder Velfærdsstat, har det lidt sværere med Danmark er det land i verden hvor lønforskellen mellem en sygeplejerske og en ingeniør er mindst.

  • 0
  • 0

...har det lidt sværere med Danmark er det land i verden hvor lønforskellen mellem en sygeplejerske og en ingeniør er mindst

  • det forekommer afgjort at være en realistisk mulighed: Hvis man i Indien blot fokuserer på den danske bruttoløn, uden at interessere sig for skattetryk, købekraft og omkostningsniveau i Kongeriget, har man en grim 'aha-oplevelse' til gode! :)

Men for tolkenes vedkommende må det vel antages, at ønsket om sikkerhed i første omgang har haft afgørende betydning for beslutningen om at søge opholdstilladelse i Danmark!?

  • 0
  • 0

en af tolkene havde to koner

Dit forslag om at lave en særregel for irakere er et typisk eksempel på den nok velmente men naive ‘humanisme’ der heldigvis ikke mere er herskende i Danmark.

Især muslimer har groft udnyttet vores familiesammenføringsregler og det har medført stramninger der nu rammer uskyldige danskere. De har måttet flytte til udlandet for at kunne leve med deres (ene) ægtefælle. Skal man da endda tillade de samme muslimer at komme til Danmark med to koner? Min kone er russisk og 22 år gammel og vi bor i Tyskland. Jeg studsede godt nok en del over den sag med irakeren med to koner, og det tror jeg der var mange der gjorde.

  • 0
  • 0

Hvad dækker titlen 'civilingeniør' over i denne kontekst?

Jeg har også spurgt mig selv hvordan den irakiske ingeniøruddannelse modsvarer den danske. Nogen, der ved noget om det?

Jeg har oplevet på nærmeste hold, at amerikansk uddannede bachelorer, jeg har arbejdet sammen med, lader til at have et noget svagere teoretisk grundlag end fx de gamle akademiingeniører.

Samtidig har jeg efter murens fald oplevet østtyske ingeniører, som godtnok af gammel vane ikke turde kritisere ledelsens beslutninger, men var i besiddelse af en viden og indsigt, der fuldt modsvarer danske ingeniører på samme niveau.

Der lader til at være nogen niveauforskel i de forskelige nationale ingeniøruddannelser.

Før en arbejdsgiver ansætter en udenlandsk ingeniør, ville jeg forvente, at han satte sig ind i, hvilken nytte han kan have af den pågældende applikant.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten