Kun ét dansk firma har overskud på at sælge brændselsceller

Spinoff-virksomheden Serenergy i Hobro med bare 32 ansatte ser ud til at være den første virksomhed i brint- og brændselscellebranchen, der klarer sig økonomisk på basis af kommercielt salg af sine elproducerende brændselscellesystemer.

Virksomheden arbejder med højtemperatur-PEM-brændselsceller og indbyggede reformere, der gør det muligt at anvende mange slags brændsler. Serenergy har netop lanceret en ny unit, der kan fungere som generatoranlæg på store krydstogtskibe, der efterspørger ‘rene’ strømmaskiner. Og faktisk har Serenergy netop solgt 50-60 af disse enheder til skibsindustrien.

Serenergy er én af de syv største spillere på brint- og brændselscellemarkedet i Danmark, som Ingeniøren har ringet til. Rundringning viser, at der trods underskud og fortsat afhængighed af offentlige forsknings- og udviklingsmidler ser ud til så småt at være gang i salg af visse typer af brændselsceller til de såkaldte nichemarkeder.

Og – som noget nyt – at et marked for teknologi til brintfremstilling og -anvendelse ser ud til at åbne sig, både som direkte forsyning til brinttankstationer og som tilbehør til brændselscellerne.

Et firma som IRD i Svendborg afsætter ligeledes sine brændselsceller – hvoraf én type kan køre på methanol uden forudgående omdannelse til brint – til nødstrømsanlæg, og så har H2Logic i Herning, som begyndte med at bygge brændselscellesystemer til trucks og andre arbejdskøretøjer, nu fået succes med at sælge brinttankstationer i ind- og udland. Indtil videre dog kun i relativt lille styk-tal.

Snakker nu om produkter

Det lille udviklingsfirma Danish Power Systems i Lyngby har specialiseret sig i fremstilling af højtemperatur-PEM-celler – kaldet HT PEM – og sælger disse til kunder både i udlandet og til danske virksomheder som for eksempel Serenergy.

En af branchens veteraner, H2 Logic-direktøren Jacob Krogsgaard, beskriver den seneste udvikling således:

»For en 5-6 år siden kom der et skift i branchen. Fra at snakke om teknologi gik vi over til at snakke produkter, ligesom demonstration af produkter til rigtige kunder blev et emne. Det er jo skridtet før et kommercielt salg, og selvom flere af dem ikke er brændt igennem endnu, så klarer danske virksomheder sig godt – også internationalt set,« siger han.

Adm. direktør Jesper Themsen fra Dantherm Power peger på, at den økonomiske krise også ramte telekommunikationsbranchen og dermed dens lyst til at investere i nye teknologier som brændselscellebaserede nødstrømsanlæg:

»Frem til 2007 gik det fremad, og vi var superoptimistiske, men så kom krisen, og fra 2008 blev vi også ramt. Nu er der så småt ved at komme gang i tingene. Vi har haft masser af vækst på det seneste, og vi regner med at tjene overskud hjem på nødstrømanlæggene inden for få år,« siger han.

Var for optimistiske

Længst fra markedet er Topsøe Fuel Cell, som udvikler produkter med den højeffektive SOFC-teknologi, der arbejder ved høje temperaturer og derfor fremstilles af særlige, udfordrende materialer. Topsøe tænker SOFC-teknologien, som er mere fleksibel i forhold til brændselstyper og renhed, ind som generatorsæt i f.eks. lastbiler og som kraftvarmeproducerende anlæg.

Topsøe Fuel Cells nye direktør, Lars Martiny, erkender, at man nok har været for optimistiske omkring teknologien, som i 2009 blev annonceret kommerciel i 2012-2014:

»At gå fra håndbårne prototyper til decideret produktion af celler og stakke i større stil afslørede, at teknologien ikke var helt færdigudviklet, og det arbejder vi nu på. Derudover er vi i disse dage ved at samle og udvide vores testkapacitet i et stort, nyt center. Det skal styrke testindsatsen på robusthed og levetid, hvilket er helt nødvendigt for at overbevise vores partnere og slutkunderne,« siger han.

Det næste kommercielle marked, hvor virksomhederne forventer at se brændselscellerne, er som hjertet i et mikrokraftvarmeværk til et enkelt hus eller en ejendom. Et marked, som næsten alle brændselscellevirksomheder går efter, men som de fleste erkender er lidt længere fra at være kommercielt:

»Det marked kræver en form for støtte til energiproduktionen, for at det skal blive så attraktivt for forbrugerne, at vi kan sælge mange anlæg og dermed få styktallet op og priserne ned. Uden en form for tilskud kan det ikke løbe rundt,« siger Jesper Themsen.

Bilindustrien kan ændre alt

Det helt store marked, som alle brint- og brændselscellevirksomheder kigger på med længsel, er bilindustrien, hvor brændselscellen skal producere strøm til elmotoren i en brændselscellebil, og hvor man virkelig vil kunne komme op i styktal og dermed få prisen ned:

»Det er dog først noget, der for alvor kommer til at ske over de næste årtier,« vurderer adm. direktør Anders Korsgaard fra Serenergy.

Andre – som for eksempel Jørgen Krogsgaard Jensen, der er direktør i elektrolyse-udviklingsvirksomheden Greenhydrogen – mener, at bilproducenterne allerede er på vej ind i kampen, og at mange fabrikanter lover brintbiler klar til markedet i 2015-17.

Når det sker, vil brændselscelle-prisen rykke for alvor, fordi bilproducenterne selv vil fremstille brændselscellerne, vurderer han.