menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Gennem flere år har Vestforbrænding lovet at genanvende mindst 75 pct. af borgernes plastaffald. Kritikere har hævdet, at det tal var helt urealistisk – og at de har haft ret, afsløres nu af interne e-mails og dokumenter fra Danmarks største affaldsselskab, som Ingeniøren har fået aktindsigt i.
Ifølge en kommunikationsplan fra 2. juli estimerer Vestforbrænding lige nu den faktiske genanvendelsesprocent for plast til at være 30 pct. Og i flere interne e-mails beskriver direktør Peter Basland risikoen for, at under en tredjedel af københavnernes plastaffald bliver til nye produkter.
»Umiddelbart ser det ud til, at vi med auditrapporten i hånden (...) kun kan bekræfte en reel genanvendelse på ca. 31 pct. i 2018!« skriver Peter Basland til bestyrelsesformand Ole Bondo Christensen 1. juli efter at have læst en tilsynsrapport fra det tyske anlæg, der sorterer husholdningsplasten fra hovedstadsområdet.
To uger tidligere valgte Vestforbrænding at afblæse en netop indgået aftale med det danske firma HCS om at overtage opgaven med at sortere husholdningsplasten fra borgerne i hovedstadskommunerne. Aftalen skulle ellers være trådt i kraft 1. januar 2020.
»Jeg kan ikke skrive under på en aftale, hvis vi risikerer at brænde næsten 8 kg plast, hver gang en husstand, der har meldt sig ind i klimakampen, har udsorteret 10 kg til genanvendelse!« skrev Peter Basland til sin chefjurist og sin udviklingschef 9. juni.
Midt i juni viste det sig nemlig, at Vestforbrænding ikke kunne dokumentere en 75 pct. genanvendelse med den nye aftale. Det har de ikke kunnet tidligere, og de kan det heller ikke netop nu.
Men da Ingeniøren ringede 25. juni, fastholdt Vestforbrænding, at 75 pct. af plastaffaldet blev genanvendt. Det var i orden, forsikrede de.
To uger senere udsendte Vestforbrænding så en pressemeddelelse, hvor de fortalte, at de manglede dokumentation for den høje genanvendelsesprocent. Så vi ringede igen.
Nu forsikrede Vestforbrænding, at det ikke betyder, at genanvendelsen er særligt meget lavere end 75 pct. Men på dette tidspunkt havde selskabet altså allerede internt estimeret genanvendelsesprocenten til at være 30 pct.
Den oplysning har affaldsselskabet endnu ikke videregivet til borgerne og sine 19 ejerkommuner. Men direktør Peter Basland erkender i en e-mail til Ingeniøren 19. august, at Vestforbrænding har begået en alvorlig fejl, når de tidligere ikke har skelnet mellem den teoretiske og den faktiske genanvendelse.
Anne Aittomaki, som er strategisk direktør i miljøorganisationen Plastic Change, er chokeret over, at genanvendelsen risikerer at være så lav.
»Hvordan er de gået fra de 75 pct., de i længere tid har stået ved, til lige pludselig at sige, at tallet måske er helt nede på 31 pct.? Jeg er overrasket over, at de først har den indsigt nu,« siger hun.
Når Vestforbrænding har indsamlet den sorterede plast fra husholdningerne i hovedstadsområdet, sender de det til et stort sorteringsanlæg i Tyskland. Men lige så snart dette anlæg sender plasten videre til andre virksomheder, tæller det som genanvendelse – selvom Vestforbrænding ikke ved, hvor meget af det der i virkeligheden bliver brændt.
Professor Thomas Fruergaard Astrup fra DTU Miljø har undersøgt markedet for plastaffald og fortæller, at det slet ikke giver mening for virksomheder i vestlige lande at begynde at oparbejde det plastaffald, der er af dårlig kvalitet. Dermed risikerer plasten fra Vestforbrændings husholdninger at blive brændt eller ende uden for Europa.
»Kommunerne og borgerne bruger mange penge på at få plastaffaldet indsamlet og kørt væk i en forventning om, at det bliver genanvendt. Men som vi ser her, er det rent faktisk rigtig svært,« siger han.
For folk med indsigt er dette næppe nogen nyhed. Ved industriel genanvendelse ved man at plasten skal være meget ren hvis den skal kunne genanvendes. Der er mange forskellige typer af plast, og når de først er blevet blandet, som de er i husholdningsaffald så er brugsværdien begrænset. Den plast der kommer her kan kun bruges til ganske få ting. Derfor er det vigtigt at se på hvor mange ressourcer der bruges på at genanvende et produkt.
En af vejene frem må være at se på hvor man kan erstatte plast med andre materialer der f.eks. er baseret på træ. Her er der store mængder materiale tilgængeligt. Materiale der tidligere blev brugt til papir og som nu brændes som flis.
Hvis nogen kan få en fornuftig forretning ud af at genbruge noget af plastikaffaldet, så fint med det, men brug så resten som det gode fossilbrændsel det er. Så blive noget andet fossilbrændsel liggende i kulmine, olie- og gasfelt
Men hvordan skal vi så få aflad for vores miljøsynder når det nu viser sig at vores møjsommelige sortering er spil for galleriet?
Og jeg kan tilføje, at det heller ikke kan være nogen nyhed for folk, der forstår, hvordan de tyske genanvendelsesstatistikker fungerer.
Jeg har flere gange i ing.dk's debatspalter brugt dette eksempel:
1 ton affald kommer ind ad porten til et tysk genanvendelsesanlæg. De fisker 100 kg metal ud og sender resten til forbrænding. Dette regnes i statistikkerne som 1 ton genanvendt affald.
1 ton affald kommer ind ad porten til et tysk affaldsforbrændingsanlæg. De brænder det hele af, fisker 100 kg metal ud og sender det til et genanvendelsesanlæg. Dette regnes i statistikkerne som 1 ton afbrændt affald.
I begge tilfælde har man reelt genanvendt 100 kg metal og afbrændt 900 kg restaffald.
Hvorfor lyver de?
Jeg har svært ved at se andre grunde end at de gerne fortsat vil bruge mest muligt af andres penge - usmageligt.
31% bliver med sikkerhed genanvendt.
Til hvad?
Det er utroligt sjældent man støder på genanvendt plast, mig bekendt er det svært at genanvende indsamlet plast til andet end de sorte blokke man sætter afspærringspæle i, og til det brug bør man nok kalde det deponering i stedet.
Har du først opdaget det nu!
de lyver alle om hvad som helst bare de kan beholde snablen i borgernes lommer
Det er jo sygt. Det var langt bedre at få det brændt ordentligt UDEN at bruge fossilt brændsel på at transportere det rundt i verden.
Og nu-om-dage når man har "eddy current separators", så kan man i forb. med forbrændingen opsamle alt metalaffald alligevel - inkl. det metal som ikke er magnetisk (kobber, aluminium...).
Så reelt set kunne man lige så godt smide sit metalaffald i den alm. dagrenovation..
Jeg spurgte engang en højtplaceret medarbejder fra forbrænding hvad der sker hvis jeg putter en øldåse i dagrenovationen.
Det politist ukorrekte svar var, så bliver vi rigtig glade, for vi får gode penge for de metaller der udvindes fra slaggen.
Under en rundvisning på en af forbrændingsanstalterne blev jeg fortalt at øl/sodavands dåser i affald var ubelejligt, da aluminum satte sig i ovnen, hvilket betød at ovnene skulle slukkes og renses oftere.
Dette var dog 10+ år siden. En del kan have ændret sig.
Brug den sundefornuft - og økonomien - til at vurdere om det er en god idé at udsortere til genanvendelse.
En sådan vurdering vil klart vise, at det er en god idé at sortere til genanvendelse, når det gælder papir, pap, metal og glas, men IKKE plast.
Jeg har i årevis forsøgt at komme igennem med det synspunkt, at man ikke skal bede borgerne om noget, som viser sig at være helt uden for rammerne for sund fornuft, fordi det med sikkerhed vil give afsmittende, negativ virkning på al anden sortering, hvilket en række af de tidligere indlæg allerede afspejler.
I Danmark udsorterer vi den bedste del af plasten via vores pantordning - værdien af resten bliver dermed lavere.
Sortering af plast koster som tommelfingerregel ca. 100 euro pr. ton. Det betyder i praksis, at værdien af det som kan udsorteres til genanvendelse skal have være noget højere, da det efterfølgende skal renses for urenheder, før det kan afsættes til genanvendelse - og så skal der også være plads til fortjeneste.
Hvor stor en del skal så kunne genanvendes før det er økonomisk fordelagtigt at sende materialet gennem sortereanlægget?
Hvis vi stiller krav om meget høj genanvendelse, vil prisen for at levere blot stige, men vi får alligevel ikke øget genanvendelsen, idet vores mængder blot presser andre, tilsvarende mængder væk fra sortering og genanvendelse.
Hvis vi i Danmark lægger plast i restaffald til forbrænding får vi dels en meget høj energiudnyttelse ( til forskel fra brug i cementindustrien eller tilsvarende) - og dels en meget høj sikkerhed for, at det ikke er vores plast som ender i havmiljøet.
Hvis vi IKKE indsamler plast fra husholdningerne får vi altså 4 store fordele: maksimal energiudnyttelse, mindre forurening, væsentlige besparelser i renovationssystemet og endelig som en sideeffekt en betydelig klimagevinst (ved større energiudnyttelse og mindre energiforbrug ved indsamling og transport af plast).
Er jeg negativ overfor udsortering af plast til genanvendelse? Ja - og NEJ. De emballager som egner sig skal mærkes tydeligt. Så kan vi miljøbevidste tage dem fra og aflevere dem på genbrugspladserne.
Læg så afgift på de emballager, som ikke kan få mærket for genanvendeligt, så vil en del af dem med tiden blive produceret, så de kan slippe for afgiften.
Det har nok været en ovn med en skubbe-rist. Med en W-rist (vippe-rist) er det ikke noget problem.
Kommentarer til lederen dd.
Udsortering af affald med henblik på genanvendelse er et vanskeligt emne, hvor man skal passe på med at lade idealismen få overhånd.
I skriver i lederen, at Danmark i årevis har haltet bagefter med genanvendelsen – DET er en myte, som Miljøstyrelsen under Ida Auken fik sat i værk!
Vores placering på listen over EU-landenes genanvendelse skyldes alene den danske opgørelsesmetode, som adskiller sig fra de andre landes på afgørende punkter og i praksis gør det umuligt for os at opnå en placering på listen, som er ’acceptabel’.
Hvordan kan man tro, at man kan sammenligne tal, som opgøres vidt forskelligt og på grundlag af tal med meget svingende kvalitet.
I skriver også, at det er en myte, at anlægget i Århus ikke virkede. En ordning er ikke kun et anlæg, men hele systemet. Pointen er, at man i Århus aldrig lykkedes med at overbevise borgerne om, at det var nødvendigt med en sortering – og at en sådan havde en effekt.
I virkelighedens verden var der en nærmest ubetydelig effekt, en stærkt mangelfuld sortering og en meget udbredt mistro til at det overhovedet gavnede.
Det samme skete i Helsingør, hvor man ganske vist havde et anlæg, som aldrig kom til at fungere, bl.a. fordi det tekniske ledelsesniveau og politikerne svigtede. Da så anlægget lukkede var udsagnet, at der blev produceret en energimængde svarende til én liter fyringslolie årligt pr. husstand. Ekstraudgiften ved opdeling og indsamling var på gebyret ca. kr. 500,- årligt. Efter lukning fik vi i Fredensborg en ekstraregning på kr. 500,- årligt i 10 år til betaling af gælden i anlægget!
Hvor let tror I, at det vil blive i vores område at etablere en ordning for særskilt indsamling for madaffald – og at få overbevist borgerne om det hensigtsmæssige – og at få ordningen til at fungere?
Når det nu afsløres, at plastsorteringen ikke kun giver en meget lille genanvendelse, men også en stærkt forøget risiko for, at dansk plastaffald er medvirkende til at forurene verdenshavene – og et væsentligt tab af energi ved at brænde dele af plasten på cementfabrikker o. lign., hvordan kan I så fortsat postulere, at det er en god idé at udsortere plast?
Det koster urimeligt mange penge, giver en stor klimapåvirkning at indsamle og transportere – og bliver i bedste fald så bare brændt et andet sted end i vores affaldsforbrændingsanlæg, som både har en særdeles høj energiudnyttelse og dertil den bedste røggasrensning (det gælder selv Norfors i Hørsholm, der med garanti er bedre selv på dette punkt end en hvilken som helst cementfabrik).
Det er umådeligt vigtigt, at der er en positiv effekt af sorteringen af vores affald. Det er der ikke for så vidt angår plast. Når og hvis det lykkes at få de varslede anlæg til omdannelse af plast til dieselolie mm. i drift, så lad os tale om sagen, men selv da, vil det med meget stor sikkerhed være mere hensigtsmæssigt at få plasten leveret fra lande, hvor man ikke i forvejen har en fornuftig udnyttelse af plastens energiindhold – og ikke fra danske husholdninger.
Og så skal de fraktioner, som vi samler fra til genanvendelse også kunne afsættes. Et eksempel: I vores område står Norfors for drift af genbrugspladser. Vi vil gerne have samlet rent træ til genanvendelse som spånplader – det vil give en øgning af genanvendelsesprocenten på ca. 10, men den eneste afsætningsmulighed (Novopan)kan ikke modtage og behandle mere træ. Altså kan vi ikke øge genanvendelsen på denne måde. Så nytter det jo ikke at bebrejde os vores lave procent – og slet ikke at tvinge indsamling af plast igennem (det giver maksimalt en øgning på 1 – 2 procent), når det så viser sig, at plasten alligevel i vidt omfang bliver brændt. Som en del af dagrenovationen koster det ca. kr. 500 pr. ton. Særskilt indsamlet er udgiften tæt på 5.000 pr. ton.
Problemet er ikke kun pengene, men borgernes reaktion på at blive ført bag lyset. Når man fra politisk hold forsøger at overbevise borgerne om genanvendelsens lyksaligheder og bliver afsløret i at lyve, så forsvinder motivationen til at sortere – og reaktionen rammer bredt og kommer til at sabotere HELE systemet – også de fraktioner, hvor det er en åbenlys fordel at sortere og hente særskilt.
Negative nyheder som Ingeniøren (fuldt berettiget og korrekt) har fremlagt, vil komme til at koste millioner til nye tiltag for at genoprette tilliden til de allerede igangsatte systemer. Og det er rimeligt nok.
Jeg forsøgte på ARC i flere år at få initieret en objektiv diskussion af det hensigtsmæssige i at udsortere plast – det lykkedes aldrig, for det var politisk besluttet, at det var en god idé, så var gode argumenter for det modsatte ikke ønskede!
Jeg mener, at det en meget dårlig idé fortsat at holde fast i indsamling af plast – særligt der, hvor en sådan indsamling endnu ikke er igangsat. Lad os først se en dokumenteret fordel, så kan vi argumentere for en ordning – ikke før.
Mange tak til Finn for en fornuftpræget tilgang til emnet. Det var et supergodt indlæg.
Jeg vil nu læne mig tilbage og vide at Ethos og Pathos rytterne får dejligt svært ved at gøre andet end at komme til at fremstå som fanatikere, uden konkret viden.
en detalje: jeg mener, at Miljøstyrelsen (?) i en rapport bl.a også så på rengøring af plasten. Hvis man fratrak energiforbruget fra det varme vaskevand ved rengøring af plast i husholdningerne, var genanvendelse ikke altid den optimale løsning, når man så på det samlede miljøregnskab (kan desværre ikke huske eller genfinde referencen). Størstedelen af mit plast kommer fra madopbevaring, og en pæn del skal rengøres..
Efter i noge år at have brugt tid, vaskevand og benzin på at køre plast til genbrugsstationen lander al plast herfra i alm. skraldespand til forbrænding, indtil jeg er helt overbevist om, dels at plasten ikke ryger i havet og dels at genanvendelse er en miljømæssigt faktuel rigtig god ide.
Der har i et utal af år været bøvl med "affaldsmafiaen".
Områet er et påtvunget stedbarn, og som kloakkerne noget så usexet og kan ikke sælger billetter. Så den "borgerservice" skal iflg. borgmestermaver "ordnes" så usynligt, effektivt, og billigt som muligt.
En snavset indstilling til en snavset opgave giver snavsede [..cencur..]....
Jeg tror at det hele bunder i, "at der er penge i lortet" iflg. Snave Slam ;)
Virkelighedens "Snave Slam" oprulles faktisk som i reklamefilmen; og ja, byen Snave ligger i Assens Kommune.
..https://frdb.dk/danmark/Genbrug-Otto-fra-A...
..https://www.fyens.dk/assens/Derfor-skal-sy...
..https://www.fyens.dk/assens/Affald-I-Vojen...
Københavnernes "Snave Slam situation" er ikke en brugt ble bedre..;)
..https://politiken.dk/forbrugogliv/art61227...
Så længe en god del af befolkningne i københavn, ikke kan se, eller er for dumme til at forstå forskellen på plast og andet affald. Så hjælper et forkromet genbrugsplan ikke noget. Eller også er de ligeglade..
ad FC's meget illustrative artikellinks. Om unge rumænere, der kan sortere bleer, døde rotter og andet snask fra det i forvejen balstyrige plastaffald. Det arbejde ønsker danskerne ikke.
Også dér har vi folk fra den 2. eller 3. verden til at udføre det grove arbejde for os (ligesom inden for rengøring, gartneriarbejde og andet manuelt hårdt arbejde). Vi køber bjerge af billige varer, produceret fra samme 2+3. verden til håbløse lønninger og arbejdsforhold.
Evt. kan flertallet herhjemme anskues som én stor overforbrugende overklasse, så stor, at ingen kan se den. Samtidigt er der opstået en fremmedgørelse, blaserthed og uvidenhed mht. vore ressourcer og miljø. Smitter af på hele fødekæden. Så problemer i affaldshåndteringen drejer sig ikke kun om nogle få personer i konkrete virksomheder. Nok mere effektivt at lægge den fulde miljøpris på varerne og ressourcerne i de første led?
Svar til Thomas Mygind
Metal skal IKKE i forbrændingsanlægget!
I processen smelter en del metaller og ender som en blanding, som ganske vist kan bruges, men har meget lav værdi.
Det gælder bly, tin, zink og særligt aluminium i form af folie og dåser fra øl og vand. Dvs. at disse metaller IKKE efterfølgende kan hentes ud af slaggen.
Efter selve forbrændingen køles slaggen og lagres i en længere periode før den er 'moden' til sortering og genanvendelse.
Emner af jern (magnetisk) fjernes hurtigt efter, men emner med lav vægt er ofte cintret sammen med klumper af slagge og 'bæres' derfor ikke ud af slaggen ved magnetsorteringen.
I modningsperioden vil disse emner af jern (som. f.eks. konservesdåser) i vidt omfang nå at ruste væk. Det skyldes, at slaggen er saltholdig og stærkt basisk. Der vil derfor være et stort tab af metaller, når de indgår i affald til forbrænding.
Eddy current metoden redder dog en del som mønter og større emner af ikke magnetiske metaller, som ikke er smeltet i processen, men det som er rustet væk vil for altid være en del af slaggen og formentlig ende som vejbygningsmaterialer, hvilket er en ringe udnyttelse af metaller.