Kultur til tiden
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kultur til tiden

Teknologien udfordrer vore tanker og oplevelser nok så meget som kunsten, men kunsten skal nok komme efter det Af Peter Olrik Nybrogade 2 har de senere år levet en hensygnende tilværelse uden for mediernes halogensøgelys, men det er slut nu.

Specielt vil hjørneværelset på første sal fremover tiltrække sig opmærksomhed, for det er her, kulturminister Jytte Hilden residerer.

Lige så lidt som de to centimeter panserglas og det moderne upersonlige mikrofonanlæg passer til væggen foran ministeriets reception, lige så lidt passer den nye kulturminister imidlertid til hjørneværelset. Det er i hvert fald det første umiddelbare indtryk, men ved nærmere eftertanke er hånd og handske måske alligevel ikke så umage.

Hjørneværelset er et godt mix af fortid og nutid, af det avancerede og det populistiske, af unika og det industrielle, og af distance og noget personligt. De samme signaler opfanger man også fra Jytte Hilden, der selv mener, at hun som socialdemokrat har en anden nerve for, hvad der rør sig end den konservative forgænger Grethe Rostbøll. Hun snakkede kun om kunst med stort K. Jytte Hilden derimod ser ingen konflikt i at støtte udfoldelsesmulighederne for den mest avancerede elite og samtidig sikre bredden på det folkelige plan.

FORDEL AT VÆRE INGENIØR Jytte Hilden indleder interviewet med at varetage en af de opgaver, hun selv mener, hun har som kulturminister nemlig at være debatskabende. Hun kommer spontant og uopfordret med disse bemærkninger: - Der er to steder, Jytte Hilden indleder interviewet med at varetage en af de opgaver, hun selv mener, hun har som kulturminister nemlig at være debatskabende. Hun kommer spontant og uopfordret med disse bemærkninger: - Der er to steder, hvor samfundet bliver sat på spidsen, og hvor man kan stille de frække spørgsmål. Det ene det er kunsten, den avancerede del, den del som folk i første omgang måske afviser og ikke kan forstå.

Den anden del er den teknologiske forskning.

  • I denne tid er det teknologien, der udfordrer vore tanker og oplevelser nok så meget som kunsten, men jeg tror nok, at kunsten skal komme efter det. Derfor tror jeg også, at det lige præcis nu er en fordel, at jeg er ingeniør. Det gør, at jeg som kulturminister måske har mulighed for at fange nogle strømninger i tiden, som f.eks. humanister ville være længere tid om at fange.

Du er chef for et ministerium, der normalt befatter sig med kunst og kultur, hvordan vil du forbinde kunsten og teknikken? - Jeg er meget optaget af de sider, der grænser op til det, man traditionelt forstår ved kunst og kultur. Det sansebombardement, vi oplever fra medierne, det er jo det teknologiske. Teknologien har overhalet mange af de kulturelle diskussioner. Når man i dag kan modtage 36 kanaler, så er det en kulturel udfordring. Det giver os nogle fantastiske muligheder for at tænke nyt, og også for at tænke anderledes. Så teknologien udfordrer samfundet. Man kan ikke som strudsen stikke hovedet i busken og sige, at teknikere de er ikke kulturelle, de kan kun regne og slå lige streger, det er noget sludder.

  • For mit eget vedkommende er det rigtig nok, at jeg ikke kan danse ballet, og jeg kan heller ikke male og synge, men derfor kan jeg godt være kulturminister, for jeg kan lave politik.

  • Du kan møde en del, som er ret afvisende over for hele den tekniske verden. Det er bare noget, man siger nej tak til. Er man uddannet teknikker, så er man pine død også nødt til at læse bøger og interessere sig for andet end teknik. Man er ikke god nok som tekniker, hvis man ikke også interesserer sig for de andre ting, men så får man også mennesker, der har begge ben at gå på. Jeg tror, at det er en fordel i den her teknologiske verden.

FOR MEGET AMERIKANSK Med den internationale påvirkning vi blandt andet får gennem 36 kanaler, er du så bange for, at den danske kulturarv og de danske traditioner vil forsvinde? - Nej tværtimod. Jeg vil faktisk sige, at hvis den ikke kan klare Med den internationale påvirkning vi blandt andet får gennem 36 kanaler, er du så bange for, at den danske kulturarv og de danske traditioner vil forsvinde? - Nej tværtimod. Jeg vil faktisk sige, at hvis den ikke kan klare sig, så må der være noget galt, så må vi se at få den gjort god. Naturligvis kan den klare sig, men det kræver da, at vi tænker på, hvordan vi får den til at klare sig.

  • Det er selvfølgelig et problem med den massive amerikanske påvirkning, Coca Colaerne, cowboybukserne og videoerne. Det stiller meget store krav til det, vi kan i Danmark. Vi er et lille sprogområde, og dansk kultur vil aldrig kunne konkurrere på markedsvilkår. Derfor skal vi give den en håndsrækning nogle steder. Vi er aktivt nødt til at gøre os nogle tanker med det bombardement, vi får. Men vi kan ikke stille stakit op. Det er ikke den måde, jeg vil gøre det på. Derimod vil jeg give vore kunstnere og teknikere nogle kreative udfoldelsesmuligheder, så må de komme med et bud.

SYNLIGE KVINDER Da samtalen drejes ind på kvindernes rolle i kunsten og teknikken, høres et tydeligt suk fra kulturministeren: - Jeg er gået ind for kønskvotering i mange år, men jeg tror, de unge kvinder i dag synes det er lidt gammeldags. Da samtalen drejes ind på kvindernes rolle i kunsten og teknikken, høres et tydeligt suk fra kulturministeren: - Jeg er gået ind for kønskvotering i mange år, men jeg tror, de unge kvinder i dag synes det er lidt gammeldags.

Det er heldigvis ikke noget problem at få kvinderne frem på mit område. Det myldrer med både kvinder og mænd, der kan og vil noget.

  • Jeg har de sidste 25 år undervist i kemi og naturfag, og det er min erfaring, at i de klasser, hvor der var mere end en eller to unge kvinder, der var det sjovere. Forsamlinger, der har begge køn med, er mere spændstige, og jeg tror også, at de er mere idérige.

  • Min generation af kvinder kæmpede for at være synlige, og det lykkedes. Derfor har vi også en forpligtelse til, at dem, der kommer efter os, bliver synlige. Så det er klart, at jeg ikke vil se nogen indstillinger til råd og nævn og udvalg, som kun indeholder mænd, de bliver sendt ud ad døren igen.

BLAND JER Når du om ti år træder tilbage som kulturminister, hvad vil du så gerne huskes for? - Jeg vil huskes for, at jeg har lavet kultur til tiden, forstået som billede. Jeg vil huskes for, at jeg trak temaerne med design, arkitektur og Når du om ti år træder tilbage som kulturminister, hvad vil du så gerne huskes for? - Jeg vil huskes for, at jeg har lavet kultur til tiden, forstået som billede. Jeg vil huskes for, at jeg trak temaerne med design, arkitektur og teknologi ind som områder, der også udfordrer kunsten og er en del af kunsten.

  • Vi må også give kunstnerne nogle bedre vilkår. Kunsten og kulturen skal have nogle flere penge, men til hvad? Alle og enhver kan finde på at ville have mere, så kunstnerne må komme med forslag, der kan bære videre.

Har du et godt råd til de unge ingeniører, der skal til at starte karrieren? - Kast jer ud det. Gå ind i jeres tid. Kast jer ud i debatterne, bland jer med den gode ballast I har til at kunne forstå teknikken bag det, der sker, lyder Jytte Hildens opfordring.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først