Kulkraftværk dropper CO2-lagring på grund af uklar energipolitik

Et storstilet forsøg med at komprimere CO2 fra kulkraftværker og lagre det i porøse klippeformationer 2400 meter under jorden i den amerikanske stat West Virginia bliver nu standset.

Ejeren af forsøgsanlægget, American Electric Power (AEP), skriver i en pressemeddelelse, at »uklarhed omkring den amerikanske klimapolitik og en fortsat svag økonomi« har bidraget til beslutningen om at stoppe forsøget.

Uden overordnede reguleringer og krav til elværkerne, som for eksempel indførsel af et kvotesystem, der giver de miljørigtige visse fordele, er det umuligt at få dækket omkostningerne ved udviklingen og driften af anlægget for CO2-lagring, lyder forklaringen fra AEP.

I samarbejde med det franske energi- og transportfirma Alstom byggede AEP det første forsøgsanlæg ved kulkraftværket Mountaineer Plant og tændte for det i oktober 2009. Frem til maj 2011 var anlægget i fuktion i 6500 timer og indfangede mere end 50.000 ton CO2. I alt blev der sendt 37.000 ton CO2 ned i jorden.

Kun 1,5 procent af udledningerne fra kulkraftværket blev opfanget, men anlægget nåede heller aldrig ud over sin forsøgsfase.

Nedkølet ammoniak som absorbent

For at indfange CO2 brugte anlægget nedkølet ammoniak - en absorbent, der bliver også brugt i flere andre forsøg verden over, da den er billig og har et lavt energiforbrug.

Før den egentlige CO2-fangst blev flyveaske, svovldioxid (SO2) og kvælstofdioxid (Nox) trukket ud af røggasserne fra kulkraftværket. Røgen blev herefter sendt gennem plasticrør og kølet ned til mellem minus 1 og 21 grader Celsius.

Under tryk og ved brug af damp trak anlægget CO2 ud af røggassen med brug af ammonium bicarbonat, der blev omdannet til ammonium carbonat, også kaldet hjortetaksalt.

Restproduktet bestod af en smule ammonium sulfat, der blev sendt til landmænd i Ohio, der kunne bruge det som gødning på markerne, skriver Scientific American.

Efter CO2-fangsten var det muligt at komprimere gasarten til en væske med et tryk på 98 kg/cm2, og i flydende form blev den sendt 2400 meter ned under jorden, hvor trykket steg til 140 kg/cm2. Her blev den gemt i bittesmå porer i sandsten og dolomitkalksten.

Nåede kun til forsøgsfasen

Det var planen, at projektet skulle gennemløbe fire faser og være kommercielt klar i 2015. Projektet blev også udpeget af det amerikanske energiministerium til at modtage støtte på op til 1,7 milliarder kroner.

Da AEP aldrig gik længere end til fase 1, så endte ministeriet kun med at bruge 83 millioner kroner på projektet.

Det fremgår ikke af pressemeddelelsen fra AEP, hvor mange penge selskabet har postet i projektet, men hvis fase to skulle gennemføres, så ville det koste mindst 3,7 milliarder kroner, hvoraf ministeriet have tilbudt at betale halvdelen.

Emner : CO2-lagring
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Bind CO2'en i skov. Det er naturens eget lagringsmedie, hvis vi ellers lader den. Derudover kan vi allesammen bruge og nyde skoven og dyrelivet, og skoven producerer værdifuldt tømmer.

  • 0
  • 0

Som Peter skriver, plant skov eller lignende i stedet, eller gå efter slet ikke, at producere CO2, jeg synes det er en lidt bizar og blind vej at gå, at bruge en masse penge på at udvikle sådan en "nød" teknologi, frem for i stedet at bruge penge på at udvikle nye rene energikilder.

  • 0
  • 0

Som Peter skriver, plant skov eller lignende i stedet, eller gå efter slet ikke, at producere CO2, jeg synes det er en lidt bizar og blind vej at gå, at bruge en masse penge på at udvikle sådan en "nød" teknologi, frem for i stedet at bruge penge på at udvikle nye rene energikilder.

  • 0
  • 0

Bind CO2'en i skov. Det er naturens eget lagringsmedie, hvis vi ellers lader den. Derudover kan vi allesammen bruge og nyde skoven og dyrelivet, og skoven producerer værdifuldt tømmer.

  • en kortsigtet løsning. Medmindre man deponerer træet under iltfrie forhold, vil der ret hurtigt være ligevægt mellem bundet og frigivet C. Der findes en række studier over skovens betydning for CO2 der viser det. Med det stigende behov for fødemidler til en stadig voksende befolkning, vil usvidelsen af skovarealerne desuden medføre at natur- og andre skovarealer i stigende omfang omdnnes til energi- og fødevareformål. CO2-lagring er en dyr, men permanent løsning.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Efter at jeg har brugt et par år på at denne og nogle andre CCS processer har jeg også måtte erkende at Chilled ammonia processen har ganske rigtigt et lavere energiforbrug til selve processen end de andre ”post combustion capture” processer. Altså processer hvor CO2 separeres fra røggassen efter forbrænding. Men forbi processen bruger ammoniak kræves der mange og energikrævende rensetrin før røggassen kan lukkes ud. Dette gør at chilled ammonia processen er et teknisk vildspor.

Og når der så er lunken politisk opbakning til CCS, så er det bare med at komme ud det projekt med så lille tab som muligt.

  • 0
  • 0

For en gangs skyld må jeg erklære mig enig med Per. Det altoverskyggende problem med energiproduktion er CO2 udledning og ethvert middel som kan medvirke til at nedsætte udledningen må tages i betragtning. Der findes ikke enkelte løsninger på problemet, og at opbygge kulstofdepoter i form af skov kan kun være et bidrag men ikke stå alene. Og hvor skal skovene stå? I øjeblikket fælder vi dem for bl.a. at skaffe landbrugsarealer til dyrefoderproduktion.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

kg/cm2 er dog en underlig enhed at bruge i en dansk udgivelse.

Hvorfor ikke opgive trykket i SI-enheden Pascal eller den letforståelige atmosfære?

  • 0
  • 0

ret hurtigt være ligevægt mellem bundet og frigivet C

Per, det er nok ikke nyt for nogen at træerne ikke vokser ind i himlen, selvom de dog vokser i nogen årtier.

Kan du foreslå et lagringsmedie der bliver ved at lagre CO2 i det uendelige?

  • 0
  • 0

En af de store menneske skabte CO2 udledninger er udpining af landbrugsjord, hvor iltning med plov har medført at humus i jorden udtyndes med deraf følgende CO2 emissioner. Mange steder medfører humus udtyndingen også at jorden er dårligere til at holde på vand og dermed mineraler og handelsgødning. Forskellige dyrkningsmetoder med f.eks. foderhamp, har med stor succes været afprøvet.

Ændrede dyrkningsmetoder og andre valg af afgrøder kunne give stigende oplagring af humus i jorden samtidigt med at biomasse kan erstatte petrokemiske produkter direkte. Generation 2 biofuels som f.eks. på Inbicons anlæg i Kalundborg har et aske og ligning holdigt restprodukt, der kunne returneres som humus til jorden og skabe større CO2 binding i jorden samtidigt med at jorden forbedres. Den danske forskningsindsats i Danisco og Novozymes har lynhurtigt sammen med DONG's modige investeringer og god statslig og kommunal opbakning gjort 2. generations biofuels økonomisk relevant, og mere forskning vil kunne reducere prisen yderligere.

CCS er økonomisk uholdbar pt. og vil kun blive mere uholdbar efterhånden som kulkraft i det hele taget hastigt udkonkurreres. I solbæltet er CPV solceller i dag under GRID parity og solcelle industriens førende eksperter i Tyskland regner med at solceller når under GRID parity i Tyskland i 2015. 23% af Tysklands elproduktion skal erstattes, fordi atomkraft tages ud af drift, og tyskland regner desuden med at overholde eller overgå deres forpligtelser til at skære 30% af deres CO2 emissioner væk samtidigt med at de også forudser vækst. Vestas mener at deres nye 7 megaWatt havvindmølle skærer 40% af vindelprisen i 2015.

Samlet tegner der sig et billede af at Tyskland vil mangedoble investeringer i vedvarende energi og forsvare deres position som verdensledende indenfor PV. Tysk solar industri har pt. 100.000 beskæftigede og er i rivende vækst. 50% af alle inverters produceres i tyskland. Tyskland står således mit i endnu et væksteventyr.

Energibesparelser er og bliver dog de bedste investeringer og her går den tekniske udvikling hurtigere end noget andet sted. Belysning udgør ca. 20% af det globale elektricitetsforbrug. LED teknologi vil inden 2020 skære +90% af dette energiforbrug fra. Displays som står for ca. 10% af verdens energiforbrug bliver også +90% mere energieffektive inden 2020. Køle og pumpe teknologier samt teknologier til mere intelligent elforbrugsstyring og reduktion af hvilestrømsforbrug er også med til at bidrage til at forbrugere uden ændre adfærd og uden egeninvesteringer vil reducere deres energiforbrug markant. Hidtige erfaringer viser at energieffektiviseringer mere end opvejes af øget forbrug, men mit gæt er dog at vi omsider er kommet til en tidsalder, hvor man i den udviklede del af verden vil sænke forbruget.

  • 0
  • 0

@Jens

En af de store menneske skabte CO2 udledninger er udpining af landbrugsjord, hvor iltning med plov har medført at humus i jorden udtyndes med deraf følgende CO2 emissioner. Mange steder medfører humus udtyndingen også at jorden er dårligere til at holde på vand og dermed mineraler og handelsgødning. Forskellige dyrkningsmetoder med f.eks. foderhamp, har med stor succes været afprøvet.

Især dræning har medført en større forbrænding af jorden organiske pulje, men alle tiltag for at øge udbytterne på landbrugsjord medfører en større mikrobiologisk aktivitet, der igen medfører at der at humusindholdet forsvinder. Der er ikke tale om "udpining" af jorden, udpining skyldes at der tilføres mindre mineralstoffer, end der forsvinder ved dyrkningen. Næringsstofferne bindes ikke i det organiske materiale, men på kolloider i jorden. Men organisk stof sørger derimod for en god struktur i jorden og sørger for et godt rodsystem. Danske landmænd gøder efter "erstatningsprincippet" - atså sørger for der er balance i jorden. Principielt kan man dyrke planter uden organisk stof i jordbunden, men man forsøger at pløje så meget organisk plantematieiale ned, som det er muligt. Efterafgrøder og mellemafgrøder er sammen med halmnedmuldning de metoder, der kan benyttes. I gartnerier dyrker man ofte planter uden jord.

@Peter, en permanent CO2-fjernelse er bl.a. den metode, der arbejdes med - deponering under tryk i lag i jorden, hvor CO2 er fanget. Måske kan dybhavsdeponering af kulsyresne være en mulighed. Men det er dyrt. Spørgsmålet er om der ikke er bedre metoder. CO2 er ikke et giftstof, men et næringsmiddel for planter en forøjelse af skydækket er måske en billigere mulighed, hvis det viser sig at temperaturen stiger. Hvis den falder så er problemet jo løst.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

[quote]ret hurtigt være ligevægt mellem bundet og frigivet C

Per, det er nok ikke nyt for nogen at træerne ikke vokser ind i himlen, selvom de dog vokser i nogen årtier.

Kan du foreslå et lagringsmedie der bliver ved at lagre CO2 i det uendelige?

[/quote]

Peter, dit spørgsmål er irrelevant. Carbon indgår i et stort kredsløb, hvor det lagres i sedimenter (på havets bund) og før eller siden kommer op igen gennem vulkaner.

Dette kredsløb kører også i dag, så der fjernes hele tiden CO2 fra atmosfæren i et tempo, der er nogenlunde i balance med de naturlige emissioner af CO2. Den menneskeskabte udledning af CO2 er for stor (Gt/år) til at naturen kan følge med, men om 1000 år vil den menneskeskabte CO2 udledning være absorberet.

Derfor, i forhold til menneskeskabte klimaforandringer, er det ikke nødvendigt at gemme CO2en i mere end ca. 1000 år.

Sikkerheden skal også være i orden, hvilket taler for lagring under havbunden. Under Nordsøen findes formationer af brakvand ca. 2-3 km under havbunden, som har rigelig kapacitet til at lagre hele Europas CO2 udledning i 50-100 år.

  • 0
  • 0

CCS er økonomisk uholdbar pt. og vil kun blive mere uholdbar efterhånden som kulkraft i det hele taget hastigt udkonkurreres.

Det er ikke korrekt. Strøm produceret af kulkraft med CCS vil koste mindre end strøm fra havvindmøller, og ca halvt så meget som Anholtparken. Og væsentligt mindre end solceller.

Vestas mener at deres nye 7 megaWatt havvindmølle skærer 40% af vindelprisen i 2015.

Glimrende, men indtil videre er prisen for strøm fra havmøllerparker støt stigende. Vi kan kun håbe at den tendens vender. Og jeg vil ønske Vestas al mulig held med deres nye mølle.

Samlet tegner der sig et billede af at Tyskland vil mangedoble investeringer i vedvarende energi og forsvare deres position som verdensledende indenfor PV. Tysk solar industri har pt. 100.000 beskæftigede og er i rivende vækst. 50% af alle inverters produceres i tyskland. Tyskland står således mit i endnu et væksteventyr.

Det giver ikke vækst at betale 2-10 gange så meget for energien - slet ikke i et industriland som Tyskland. Det svarer til at bygge alle veje om, så banerne er 12 meter brede mellem striberne, af ideologiske årsager. OK, det er provokerende sagt, men der er ingen forbrugerefterspørgsel efter dyrere strøm!

Energibesparelser er og bliver dog de bedste investeringer og her går den tekniske udvikling hurtigere end noget andet sted. Belysning udgør ca. 20% af det globale elektricitetsforbrug. LED teknologi vil inden 2020 skære +90% af dette energiforbrug fra. Displays som står for ca. 10% af verdens energiforbrug bliver også +90% mere energieffektive inden 2020. Køle og pumpe teknologier samt teknologier til mere intelligent elforbrugsstyring og reduktion af hvilestrømsforbrug er også med til at bidrage til at forbrugere uden ændre adfærd og uden egeninvesteringer vil reducere deres energiforbrug markant. Hidtige erfaringer viser at energieffektiviseringer mere end opvejes af øget forbrug, men mit gæt er dog at vi omsider er kommet til en tidsalder, hvor man i den udviklede del af verden vil sænke forbruget.

Jeg håber du har ret. Personligt fordi jeg hellere vil bruge min 'energikvote' på flere effektive energiydelser end færre ineffektive. Målet for (verdens)samfundet må være, at have rigeligt med energi til alle de energiydelser vi har brug for og lyst til, forudsat at energien er tilvejebragt på en bæredygtig måde.

  • 0
  • 0

CO2 lagring har et affaldsproblem. Hvordan i alverden kan man tro på at en gas kan holdes nede i jorden i al evighed? Hvis det nogen sinde kommer op igen får vi et meget alvorligt klimaproblem. Død sild IMHO!

Det må det være meget lettere at hold noget fast indkapslet atomaffald nede i undergrunden i 100.000 år. ;-)

Mvh Steen

  • 0
  • 0

Måske kan dybhavsdeponering af kulsyresne være en mulighed. Men det er dyrt. Spørgsmålet er om der ikke er bedre metoder.

Per, du bekræfter egentlig artiklen i at det er science fiction. Min pointe var, at skovrejsning er ligetil; vi kan komme igang med det nu.

  • 0
  • 0

@Peter,

Per, du bekræfter egentlig artiklen i at det er science fiction. Min pointe var, at skovrejsning er ligetil; vi kan komme igang med det nu.

  • du bliver nødt til at læse, hvad vi har skrevet om den sag - mere skov løser ikke problemet. Efter nogle år bliver det bundne C frigjort igen! At CO2 er en af flere klimafaktorer og har en stærkt aftagende klimaeffekt skal vi ikke komme ind på her - men skovmetoden giver et rundt nul i C-fangst. Deponering af indfanget CO2 som nævnt i artiklen er derimod en permanent løsning - dyr med ret effektiv.

Mvh Per A. Hansen

  • 0
  • 0

For en gangs skyld må jeg erklære mig enig med Per. Det altoverskyggende problem med energiproduktion er CO2 udledning og ethvert middel som kan medvirke til at nedsætte udledningen må tages i betragtning.

Hjernevaskningen er efterhånden total. Helt automatisk betragtes CO2 som noget man skal undgå næsten for enhver pris, også selvom det så medfører en endnu større fossilafbrænding. Denne fokusering på CO2 virker absurd, da der er meget få reelle ulemper ved det, men måske endda fordele. Lad os dog få effektivitet i energiforbruget tilbage i debatten og også gerne spare på fossilerne, men undgå venligst at blande CO2 ind i det.

  • 0
  • 0

skovmetoden giver et rundt nul i C-fangst

Per, du forveksler det enkelte træ med skoven. Enhver ved at det enkelte træ gennemgår en cyklus og bidrager nul. Men det at rejse skov betyder at der bindes CO2, fordi: der er mere CO2 bundet i en skov end i en pløjemark.

du bliver nødt til at læse

Per, i Folkeskolen havde vi en bog der hed: 'Læs og forstå'. Du har i hvert fald ikke forstået, hvis du mener at en skovrejsning ikke binder CO2. Hvor kommer det kulstof ellers fra der er bundet i veddet?

  • 0
  • 0

Per, du forveksler det enkelte træ med skoven. Enhver ved at det enkelte træ gennemgår en cyklus og bidrager nul. Men det at rejse skov betyder at der bindes CO2, fordi: der er mere CO2 bundet i en skov end i en pløjemark.

nu kan man jo kun plante en skov en gang, ja ja det hjælper måske et stykke tid, men co2-udslippet stopper eller formindskes jo ikke i det lange løb af en smule skov?

  • 0
  • 0

nu kan man jo kun plante en skov en gang

Kurt, ja, men derfra og så til som Per at sige at han har læst i nogen rapporter at det giver 'et rundt nul' er der godt nok et stykke.

  • 0
  • 0

Hvordan vil det påvirke "regnskabet", hvis en fældet skov ikke komercialiseres eller lign. men til gengæld "begraves", eller nedsænkes i havet. Vil der blot være tale om en langsom metode til methan?

  • 0
  • 0

Hej Steen

Læs venligst mit indlæg over dit - det er ikke nødvendigt at holde på CO2 i uendelig tid. Men i det mindste er det bevist, at jorden kan holde på naturgas i 10+ millioner af år.

Den menneskeskabte udledning af CO2 er kun en lille forstyrrelse af den enorme flux af CO2 og kulstof generelt der foregår mellem atmosfæren på den ene side og jorden og havene på den anden side. Alligevel er den tilstrækkelig til at øge koncentrationen af CO2 gradvist, men hvis udledningen af CO2 (den menneskeskabte) blev stoppet i dag, ville atmosfæren være tilbage til det præ-industrielle niveau i løbet af 500-1000 år.

Derfor er det ikke nødvendigt at gemme CO2 i det uendelige, set i forhold til klimaforandringer.

De primære motivationsfaktorer til at ønske holdbare lagre er: 1) personsikkerhed, 2) undgå spildte ressourcer og 3) undgå lokale forsuringer af nærmiljøet. Den første, og vigtigste, kan sikres ved at gemme CO2 offshore, f.eks. under Nordsøen. Lokale forsuringer i havet er ærgelige, hvis det forekommer (husk på, at man gør hvad man kan for at undgå det!), men ikke katastrofale på nogen måde. Der er ikke tale om forurening i traditionel forstand, som ved kemikalier, der ophobes i fødekæden eller påvirker hormoner/gener.

I det hele tager gælder det om at huske på, hvad motivationen er for CCS - nemlig at undgå CO2 udledning og samtidig sikre relativt billig og stabil elforsyning! Ja, det kan også lade sig gøre med vedvarende energi og el-lagre samt titusindvis af højspændingskabler - det er bare mange gange dyrere.

Slutteligt vil jeg gerne påpege, at CCS fjerner alle de sidste spor af forurening fra kulfyrede værker. Hvad er så egentlig problemet med kul? Minerne? Transporten? Husk på at VE også bruger enorme mængder af materialer, som skal udvindes ved minedrift og transporteres! Kul, derimod, er stort set værdiløst (i modsætning til olie, gas, lithium, m.m.) til andre formål end forbrænding.

I øvrigt kan CCS med fordel bruges til at fjerne CO2 fra andre kilder end elproduktion, som f.eks raffinaderier eller cementproduktion - ingen af delene er let at lave med vindmøller...

Mvh Thomas

  • 0
  • 0

Hvordan vil det påvirke "regnskabet", hvis en fældet skov..."begraves"

Der er mange steder hvor man kunne grave træstammer ned uden at de ville forrådne. I Sinai e.g. er der ekstremt lidt nedbør og meget lavt grundvand. En mulighed er først at bruge træet til bygningsmateriale og senere ved evt. nedrivning at deponere træet. Ved at tænke træ ind som byggemateriale vil man jo få en 'gratis' lagring. Træ behandlet med trætjære holder jo let 100 år. Som Thomas Pedersen nævner er det ikke nødvendigt at lagre for evigt. Om 100 år er tilførslen fra fossiler jo slut, og derefter gælder det bare om at binde en masse CO2.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten