Kulkraft eller klima: Ingeniører splittede mellem klimahensyn og stigende energipriser

Plus18. oktober 2022 kl. 05:5036
Kulkraft eller klima: Ingeniører splittede mellem klimahensyn og stigende energipriser
Skal de danske kulkraftværker i spil for at afbøde de skyhøje energipriser? STEM-vælgerne er stort set delt i to lige store lejre på spørgsmålet Illustration: Petar Milošević og Wikipedia Commons.
En måde at afbøde de ekstreme energiprisstigninger på er at sætte gang i de danske kulkraftværker.
Artiklen er ældre end 30 dage

Danskernes el- og varmeregninger er siden Ruslands invasion af Ukraine eksploderet, og erhvervsdrivende er truet på deres levebrød.

De danske politikere har forsøgt at afbøde prischokket med varmechecks og prislofter, men der er stadig knapper, der ikke er blevet skruet på – blandt andet at skrue op for de danske kuldrevne kraftværker.

Prisen på energi fra biomasse og vedvarende energikilder har overgået kvoteprisen på kul, hvilket gør det til en potentielt billigere energikilde for danskerne.

close
Gratis adgang i 30 dage
Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Version2 og Ingeniøren, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement.
remove_circle
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
Tak !
Vi har sendt en kvitteringsmail til .
Du bliver viderestillet til artiklen om få sekunder.
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Version2 og Ingeniøren
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Version2 og Ingeniøren, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
36 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
36
22. oktober 2022 kl. 08:56

Men ja, ses der på CO2 udledning, er atom og vind lige gode. Tages der højde for miljøpåvirkning, skaber atomkraft mindre skade end vind.

Nej

Er det korte svar.

Vindmøller har en udledning i forbindelse med opførelsen, vedligeholdelsen og fjernelse af vindmøllerne.

Atomkraftværker skal bruge brændelses (ligesom et kulkraftværk), ca 200 tons pr reaktor pr. år. ligesom ved vindmøllerne kommer der en udledning i forbindelse med opbygning, drift, vedligehold og fjernelse.

Uran miner har en typisk lødighed på 0,10%, hvilket betyder at der er 1 kg rå uran pr 1000 kg fjeld som man bryder. Man bryder dog allerede nu uran i miner med en lødighed ned til 0,02% uran.

Meget kort. Jo dårligere lødighed, jo mere energi koster det at få et kg rå uran.

Det er ikke kun et spørgsmål om energi, jo dårligere lødighed, jo flere kemikalier skal der til for at udvinde 1 kg rå uran, da der er flere kg talings som skal mættes med kemikalier. Der kommer også flere tailings som skal hånteres når uranen er blevet udvundet.

Ved en vindmølle er det miljøomkostningerne ved produktion og opsætning af vindmøllen som koster på miljøregnskabet (jo mere af de gamle vindmøller som skal genbruges jo laver påvirkning af miljøregnskabet)

Ved kernekraftværker får miljøpåvirkninger fra minedriften og oparbejdelsen af uranen en større og større betydelse for kernekraftværkes miljøregnskab, hvor opførelses og nedrivningen får en % mindre og mindre betydning jo flere år værket er i drift.

Problemer for kernekraftværker er at man allerede nu er i gang med at udnytte de bedste forekomster (der hvor lødigheden er højst), og når de løber tør for uran, er man nød til at bryde forekomster med en dårligere lødighed og højere pårvirkning af miljøet.

Jo flere kernekraftreaktor som man opbygger og har i drift, jo hurtigere bliver de gode uran forekomster udtømt. Kort sagt bliver miljøpåvirkningen for hver ny reaktor som kommer i drift større og større.

Der bliver brudt ca. 50.000 tons uran om året, ca. 43 % af disse kommer fra traditionelle miner, hvilket betyder, at der afterlades ca. 21.500.000 tons talings i naturen hvert år.

35
21. oktober 2022 kl. 08:17

Stillet over for spørgsmålet 'mener du, at kulkraftværker i Danmark skal startes op for at afbøde prisstigningerne, selvom det indebærer øget udledning af CO2?' er Ingeniørens læsere nemlig delt i to stort set lige store lejre.

Vil start af kulkraftværker samlet indebære en øget udledning af CO2- eller vil kvotesystemet sikre, at merudledningen fra de pågældende krafværker skal betales med en mindreudledning andre steder, fordi kvoterne dertil skal kbes ind på kvotemarkedet?

34
20. oktober 2022 kl. 17:51
32
20. oktober 2022 kl. 15:11

Fordi at vindmøller kun laver strøm når det blæser. Så skal nettet fungere i fremtiden baseret alene på sol og vind, er der behov for en form for energilager.</p>
<p>Modsat atomkraft der leverer strøm konstant. Skal disse sammenlignes skal det herved foregå under ens forudsætninger. Altså at kunne levere stabil elforsyning.

Nej, for der er heller ikke nogen der har brug for en konstant produktion...

Skal nettet fungerer skal der være balance imellem forbrug og produktion. Det er den forudsætning man skal holde op imod hinanden. Skal nettet fungerer stabilt, skal der også være taget hensyn til at der kan ske fejl i nettet, at forbruget varierer hen over tid, at nye kunder kan blive tilsluttet uden at vente i årevis på at produktionskapaciteten øges...

Det er derfor at der ikke er nogen der tror på at sol og vind skal kunne klare hele produktionen, lige som at der heller ikke er nogen (tilbage?) der påstår at atomkraft kan stå alene...

Batterilager kan være en måde at få atomkraft til at bidrage til spidsbelastningen. De kan også komme med andre løsninger såsom fleksibelt forbrug osv. dvs. alle de ting der foreslås til at få sol og vind til at være den primære energikilde... Men husk, det skal også virke hvis et atomkraftværk bliver fejlramt og derfor er ude af drift på ubestemt tid, eller hvis en systematisk fejl gør at en større andel af flåden af atomkraftværker er ude af drift samtidig... På nøjagtig samme måde som at der naturligvis skal være el når solen ikke skinder og det ikke blæser, eller at de pågældende anlæg blvier fejlramt...

31
20. oktober 2022 kl. 14:11

Så er det ikke nemmere at sige at alle energiformer er ikke miljøvenlige under anlæg, men i driftsfasen har atomkraft en del miljømæssige fordele end vind.</p>
<p>@Wiliam</p>
<p>Nej! I hvert fald er der ifgl. IPCC ca samme CO2 emission fra atom og vind.

Miljømæssige fordele / miljøpåvirkning er vel ikke alene CO2 udledning, men også om systemet laver anden skade, såsom dødsfald af forbipasserende fugle, støj og synlighed i landskabet.

Men ja, ses der på CO2 udledning, er atom og vind lige gode. Tages der højde for miljøpåvirkning, skaber atomkraft mindre skade end vind.

30
20. oktober 2022 kl. 14:05

Du kæder "vindmøller + batterier" sammen, nærmest som om de er en samlet enhed, der skal lastes for hinandens miljøproblemer.

Fordi at vindmøller kun laver strøm når det blæser. Så skal nettet fungere i fremtiden baseret alene på sol og vind, er der behov for en form for energilager.

Modsat atomkraft der leverer strøm konstant. Skal disse sammenlignes skal det herved foregå under ens forudsætninger. Altså at kunne levere stabil elforsyning.

29
19. oktober 2022 kl. 21:23

Det er sandt nok at minedrift efter uran ikke er "pænt". Men vindmøller + batterilager kræver også tonsvis af råstoffer, kobber, stål, sjældne jordarters metaller og tungmetaller.

Du kæder "vindmøller + batterier" sammen, nærmest som om de er en samlet enhed, der skal lastes for hinandens miljøproblemer.

Er det fordi vindmøller ikke selv har miljøproblemer nok, til at stå mål med atomkraftens miljøproblemer?

Batterier er ikke en nødvendighed for vindmøller eller visa versa, men derimod et alternativ til gas og anden spidslast, som bruges til at fylde huller ud mellem baseload og forbrug, hvad enten baseload består i vindmøller eller atomkraftværker, og som lever under sine egne økonomiske og miljømæssige betingelser i konkurrence med eksempelvis biogas, damvarmelagre, udvekslingskabler og andet.

Atomkraftværker har mindst samme behov for at andre teknologier fylder hullerne ud mellem forbruget og deres meget lidt forbrugstilpassede produktion, så du kan nøjagtig ligeså godt laste atomkraftværker som vindmøller for batteriers miljøbelastning.

28
19. oktober 2022 kl. 19:07

Så er det ikke nemmere at sige at alle energiformer er ikke miljøvenlige under anlæg, men i driftsfasen har atomkraft en del miljømæssige fordele end vind.

@Wiliam

Nej! I hvert fald er der ifgl. IPCC ca samme CO2 emission fra atom og vind.

27
19. oktober 2022 kl. 16:54

Det afspejles så yderligere af måden som der bydes ind på reservekraft. Man byder ind for et døgn af gangen, så hvis et batterianlæg skal byde ind på alle timer, så kan de jo kun melde 1/24 af deres faktiske kapacitet ind i marked, da de også skal være klar i time 2, selv om de har leveret ind i time 1...

Det fortæller vel ligeså meget at vores regulering af elmarkedet er ved at være forældet. Traditionelle reserver er ikke super glade for at tage alle de små udsving, batteri+traditionelle reserver vil være gode samarbejdspartnere.

Et 6 timers batteri i det Danske elnet vil kunne levere 2 GW i 24 timer, det er selvfølgelig ikke uger eller måneder, men det kan heller ikke negliseres. Eller 150 MW i 7 døgn.

Men super interessant at det er ligeså meget regulering og regler der sikrer at batterier bliver holdt ude af elnettet eftersom det er ved at blive hverdag med at læse denne slags artikler: https://www.pv-magazine.com/2021/04/12/battery-storage-systems-30-cheaper-than-rival-gas-peaker-plants-for-firming-renewables/, De er altid fra USA eller Australien.

Er helt enig i at batterier aldrig kommer til at stå alene men med f.eks. et "6 timers batteri" i DK/EU så vil op til 90% af alt backup kunne komme fra disse batterier. Hvilket alt andet lige sikrer at det er meget nemmere for anden backup at samle lager sammen til dårligere tider.

26
19. oktober 2022 kl. 16:06

Jeg vil gerne stille følgende mod spørgsmål spørgsmålet:</p>
<pre><code>Hvor mange fugle og fisk er døde af forurenet vand fra uran miner?
Hvor mange minearbejder er døde som følge af arbejdet i en uranmine (https://www.cdc.gov/niosh/pgms/worknotify/...)
Hvor store skader har uran minedrift gjort på landskabet?
Hvor store skader er der sket på grundvandet i forbindelse med uranminedrift?
Hvor meget affald er der blevet efterladt i natur som følge af uran minedrift?
</code></pre>
<p>Alle energiformer har sine fordele og ulemper også atomkraft.

Det er sandt nok at minedrift efter uran ikke er "pænt". Men vindmøller + batterilager kræver også tonsvis af råstoffer, kobber, stål, sjældne jordarters metaller og tungmetaller. Og der kræves større mængder, da alle generatorne er mindre og skal forbindes med kilometervis af kabeler.

Dine spørgsmål kan ligeledes stilles for udvindinging af kobber, bly og REE til vindmøller og batterier.

Så er det ikke nemmere at sige at alle energiformer er ikke miljøvenlige under anlæg, men i driftsfasen har atomkraft en del miljømæssige fordele end vind.

25
19. oktober 2022 kl. 13:45

Problemet er nok snarere at de ejes af de samme selskaber som ejer vindmøller og at starte kulkraftværkerne vil farve hele deres produktion lettere sort - og så kan de ikke sælge strømmen som grøn.

Eller er det fordi prisen for deres vind falder betragteligt. Bare de laver måske 100MW for meget falder elprisen fra 300 til under 100 euro/MWh. Undskyldningen er så i stedet at det vil være sort strøm. Så tjener de godt og polerer den grønne glorie.

24
19. oktober 2022 kl. 12:54

Er der ikke nogen der vil være søde at forklarer mig hvorfor I her på Ingeniøren samt DK/EU ikke ser batterilager som en god løsning?

Fordi batteriet kun kan leverer effekt i en begrænset periode. Hvor imod et backupværk, der evt. bliver forsynet med biomasse eller biogas, kan leverer i lang tid...

Batterierne er rigtig gode til den hurtige regulering. De kan stabilisere frekvensen og de kan forhindre blackout indtil den manuelle reserve bliver startet op. Men hvis et kraftværk falder af nettet, eller et kabel til en vindpark bliver fejlramt, så snakker vi om måneder inden normalforsyningen er reetableret. Ringhals 4 har lige været ude af drift i snart et halvt år, fordi de ikke kunne komme i gang igen efter planlagt vedligehold. Det kan intet batterianlæg stå backup for og derfor har vi stadig brug for den manuelle reserve...

Det afspejles så yderligere af måden som der bydes ind på reservekraft. Man byder ind for et døgn af gangen, så hvis et batterianlæg skal byde ind på alle timer, så kan de jo kun melde 1/24 af deres faktiske kapacitet ind i marked, da de også skal være klar i time 2, selv om de har leveret ind i time 1...

23
19. oktober 2022 kl. 12:17

Er der ikke nogen der vil være søde at forklarer mig hvorfor I her på Ingeniøren samt DK/EU ikke ser batterilager som en god løsning?

Jeg holder fast ved at batterier er den geniale løsning til systemydelser, hvert år bruger energinet millarder af kroner på at lave systemydelser, det fremgår af deres offentlige rapporter.

Der skal typisk ikke det helt store til at holde frekvensen, balance samt inerti i elsystemet, og både Australien og USA er i disse år ved at indfører mange GWh batterier i deres elnet.

Et batteri til at klare langt de fleste systemydelser i Danmark vil være i størrelsesordnen 1 GW / 2GWh til 7 millarder (eller under 3 millarder i 2030). Mindre kan selvfølgelig også gøre det. Eftersom energinet hver år bruger milliarder på systemydelser så burde økonomien falde ud til at et sådant batteri vil være tilbagebetalt indenfor 10 år.

Så hvorfor giver batterier ikke mening, og hvorfor vil ingen herhjemme tale om dem i fremtidens 100% VE-system?

22
19. oktober 2022 kl. 10:36

"...først klar igen den 1. oktober."

Vi har 19. oktober i dag.

Problemet er nok snarere at de ejes af de samme selskaber som ejer vindmøller og at starte kulkraftværkerne vil farve hele deres produktion lettere sort - og så kan de ikke sælge strømmen som grøn.

21
19. oktober 2022 kl. 08:22

Hvad er det det hindrer dem i at producere nu, altså tilbyde deres el på markedet på lige fod med alle andre?</p>
<p>Som priserne er nu må det jo nærmest være et kongeligt dekret der har hindret dem i at producere. Hvis de ikke er billige nok så får de ikke ordren, men er de billige nok så er det da bare at producere.</p>
<p>Som en sidegevinst kan gasprisen og elprisen dermed falde, og inflationen bremses. Hvorfor ikke bekæmpe inflationen ved kilden?

Problemet er at ejerne enten ikke har meldt dem ind (det kan være firmapolitik om at minimere brugen af kul, eller få elprisen op?) eller at de har meldt dem ind til en højere pris end vi har været oppe på...

Det ene af værkerne har været ude af drift, så det er nok en lovlig undskyldning, selv om at ingeniøren ikke godtog den sidst: "https://ing.dk/artikel/trods-energipriser-paa-himmelflugt-danske-kulvaerker-staar-stille-260071"

CITAT: "Nordjyllandsværkets sidste driftede blok, blok 3, er ude af drift på grund af havari på blokkens generator siden 5. juli, og forventes først klar igen den 1. oktober."

20
19. oktober 2022 kl. 07:06

Så hvorfor overhovedet satse på vind, der dels er velkendt fugledræber, skaber støj, fylder massivt i landskabet og skaber store mængder glasfiberaffald, når atomkraft kan levere stabil strøm til samme pris, eller lavere, og uden alle ovennævnte problematikker.

Atomkraft har også sine miljøproblemer.

Brændstoffet (uran U235) skal udvinden enten fra traditionelle miner eller fra vandførende lag i undergrunden (in situ leaching uranium mining). Begge metoder skaber er lang række miljøproblemer. Frem til 1995 var der afterladt ca. 500 milioner tons talings efter brydningen af uran (affald fra brydning i traditionelle miner). jeg har ikke kunne finde ud af hvor mange milioner tons tailings der er blevet efterladt siden 1995 og til idag. Men da forbruges af uran er stabilt, kan man nok antage at tallet nok er på omkring 2000 til 3000 milioner tons talings fra uran miner. in situ leaching uranium mining går ud på at finde et vandførende lag i undergrunden som indeholder nok uran til at det kan betale sig at udvinde. Man punper derefter storremængder af kemikalier ned i undergrunden for at opløse uranen for at pumpe det op længe væk (i den retning som grundvandet strømmer). Man får at gode grunde ikke alle kemikalierne med op igen, hvilket betyder at kemikalierne bevæger sig med grundvandet væk fra mine området.

Bare for at give nogle eksempler:

In the case of Königstein (Germany), a total of 100,000 tonnes of sulfuric acid was injected with the leaching liquid into the ore deposit. At present, 1.9 million m3 of leaching liquid are still locked in the pores of the rock leached so far; a further 0.85 million m3 are circulating between the leaching zone and the recovery plant. The liquid contains high contaminant concentrations, for example, expressed as multiples of the drinking water standards: cadmium 400x, arsenic 280x, nickel 130x, uranium 83x, etc. This liquid presents a hazard to an aquifer that is of importance for the drinking water supply of the region.</p>
<p>Groundwater impact is much larger at the Czech in-situ leaching site of Stráz pod Ralskem: 28.7 million m3 of contaminated liquid is contained in the leaching zone, covering an area of 5.74 km2. This zone contains a total of 1.5 million tonnes of sulphate, 37,500 tonnes of ammonium, and others. In addition to the chemicals needed for the leaching operation (including 3.7 million tonnes of sulfuric acid, among others), 100,000 tonnes of ammonium were injected; they were a waste product resulting from the recovery of uranium from the leaching liquid.
Moreover, the contaminated liquid has spread out beyond the leaching zone horizontally and vertically, thus contaminating another area of 28 km2 and a further 235 million m3 of groundwater. To the southwest, the groundwater contamination has already reached the second zone of groundwater protection of the potable water supply of the town of Mimon. In southeastern direction, the contaminated groundwater is still at a distance of 1.2 - 1.5 km from the second zone of groundwater protection of the Dolánky potable water wells, which supply 200 l/s for the city of Liberec [Andel1996]. The migration of the contaminated liquids in an easterly direction towards the Hamr I underground mine is at present intercepted by a hydraulic barrier: decontaminated water is injected into a chain of wells to prevent further migration of the contaminated groundwater.</p>
<p>In Bulgaria, a total of 2.5 million tonnes of sulfuric acid was injected into the ore deposits exploited by in-situ leaching. It is estimated that about 10% of the surface area used for ISL could be contaminated from solution spills. This is of concern, since the area is to be returned to its previous owners for agricultural use.
After termination of the ISL operations, the contaminated groundwater spreads offsite. Some in-situ leaching facilities (for example Bolyarovo, Tenevo/Okop) are located close to drinking water wells. [Vapirev1996]
The impacts of ISL on surface and groundwater are catastrophic:</p>
<p>"Very high concentrations of sulfate ions are measured in surface water and even in wells of private owners as a result of accidental spilling of solutions in sites of in-situ leaching. At the site "Cheshmata" (Haskovo), in the valley downstream from the sorption station, the measured content of sulfates is 1400 mg/l, free H2SO4 is 392 mg/l and pH is 2.2 (5.5 - 8.5 for 3-rd category water). A similar case has been recorded in Navusen where in a valley the sulfate concentration is 13362 mg/l and almost 5 g/l H2SO4, which means that actually the water is leaching solution.
In the underground water of such sites the salt content is >20 g/l, from which the sulfates are 12-15 g/l." [Dimitrov1996]
The Devladovo site in Ukraine was leached with sulfuric and nitric acid. The surface of the site was heavily contaminated from spills of leaching solutions. Groundwater contamination is spreading downstream from the site at a speed of 53 m/year. It has traveled a distance of 1.7 km already and will reach the village of Devladovo after 24.5 years. [Molchanov1995]

kilde: https://www.wise-uranium.org/uisl.html

Dette var kun få eksempler på nogle af de skadevirkninger som Uran minedrift skaber. Der er mange flere som forskellige landsmyndigheder har kigget på, herunder også overdødligheden som minearbejder i uranminer, udledningen af kemikalier og tundmetaller fra lukket miner.

Uranen skal efter at den har været blevet brudt også oparbejdes, og senere laves til brændelsesstave hvilke også giver nogle miljøproblemer.

Det koster energi at fremskaffe brændelsesstavene til atomkraftværkerne. Laver man et hurtigt googel søgning så går CO2 udledningen fra 2 g CO2 pr. kWt (Akraftværkerne brancheorganisation) til 450 g CO2 pr. kWt (Akraft skeptiker). Man antager at Atomkraftværker har en C02 udledning i området 60 g til 150 g CO2 pr kWt. Der er ingen som kan komme det "rigtige" tal, da det er afhæning af en masse faktorer (hvilket malmlegme bryder man fra, hvilken brydningsmetode anvender man, hvor langt er der hen til oparbejdsningsanlægget, hvilke kemikalier benytter man til oparbejdningen, hvor kommer strømmen fra som man benytter i proceserne osv osv.)

Du kom med postulat om at atomkraft kan levere stabil strøm til samme pris, eller lavere, og uden alle ovennævnte problematikker.

Jeg vil gerne stille følgende mod spørgsmål spørgsmålet:

  • Hvor mange fugle og fisk er døde af forurenet vand fra uran miner?
  • Hvor mange minearbejder er døde som følge af arbejdet i en uranmine (https://www.cdc.gov/niosh/pgms/worknotify/uranium.html)
  • Hvor store skader har uran minedrift gjort på landskabet?
  • Hvor store skader er der sket på grundvandet i forbindelse med uranminedrift?
  • Hvor meget affald er der blevet efterladt i natur som følge af uran minedrift?

Alle energiformer har sine fordele og ulemper også atomkraft.

19
19. oktober 2022 kl. 01:36

6 timers backup - altså 24 GWh (4 GW * 6 timer) - vil være nok til at tage alle udsving dag til dag, time til time osv. uden problemer. Anden backup vil først være nødvendigt når flere dage har været uden vind og sol.

Hvis et batteri på 24 GWh koster 30 mia. kr. og kan strømforsyne i 6 timer, hvorfor da ikke en stabil strømforsyning der kan levere 1,6 GW, som Olkilouto 3. Dog er den estimeret til at koste 80 mia. kr., hvilket opskaleret til 4 GW for sammenligning, er 200 mia. - samme pris som en "energiø" (210 mia. kr. og kun 10 GW). Og de 80 mia. kr. er for et prototypeanlæg, så fremtidige værker kan genbruge erfaring og reducere prisen.

Men at sammenligne prisen 1 til 1 er ikke nemt.

Den billige strøm for vind skal da lægges sammen med 210 mia. kr. / energiø og 30 mia. kr. / batteri. Samlet set er vind nok ikke så billigt alligevel, hvis backup skal undgås. Dels er levetiden for vindmøller 20 år og nok det samme for batterierne.

Elprisen for atomkraft, er alene prisen for at anlægge værket + drift i 60 år. De 80 mia. kr. + drift, og levetiden er ofte 60 år.

Så hvorfor overhovedet satse på vind, der dels er velkendt fugledræber, skaber støj, fylder massivt i landskabet og skaber store mængder glasfiberaffald, når atomkraft kan levere stabil strøm til samme pris, eller lavere, og uden alle ovennævnte problematikker.

18
18. oktober 2022 kl. 22:14

Det der mangler i denne debat er hvordan man ønsker at starte disse kulfyret kraftværker?</p>
<p>Skal der laves et kongeligt dekret der pålægger de pågældende kulkraftværker at producerer, på tros af markedsprisen på el i de pågældende timer? Eller skal det være (som nu) hvor de står klar til at starte op, når ejerne ønsker det, og de ellers har en pris der gør at de får lov til at producerer?

Hvad er det det hindrer dem i at producere nu, altså tilbyde deres el på markedet på lige fod med alle andre?

Som priserne er nu må det jo nærmest være et kongeligt dekret der har hindret dem i at producere. Hvis de ikke er billige nok så får de ikke ordren, men er de billige nok så er det da bare at producere.

Som en sidegevinst kan gasprisen og elprisen dermed falde, og inflationen bremses. Hvorfor ikke bekæmpe inflationen ved kilden?

17
18. oktober 2022 kl. 19:00

Jeg håber bare at energinet m.fl. er klar på at løfte opgaven. Jeg har stadig ikke hørt dem snakke om centrale batterier til systemydelser og loadshifting og det bekymrer mig da jeg ikke er itvivl om at batterier bliver centrale i vores fremtidige 100% VE-systemer.

Energinet (TSO) og netselskaberne (DSO) må ikke drive batterilager. Det er EU lov, da det er handel med energi og som kabelejer må de ikke drive energihandel... DSO'erne må dog godt investerer penge i at opbygge erfaring og principper, men det skal være en kommerciel forretning hvis det begynder at give overskud...

Personligt ser jeg heller ikke at energilager får den store betydning for energien, men de er geniale til den hurtige backup...

16
18. oktober 2022 kl. 18:43

med at transportere vort brændbare affald den halve jord rundt for at smide det på en strand.

15
18. oktober 2022 kl. 17:57

Batterier er glimrende som backup især over kort tid altså dag til dag. I VE-systemer arbejder man ofte med 6 timers batteri backup da det er ganske simpelt at regne på. Et sådant system for Danmark den dag i dag koster 86 milliarder kroner via Teslas megapacks, pt ligger de på en pris a 476 USD/kWh alt inklusiv. Eftersom batteriteknologien stadig er i rivende udvikling vil vi frem mod 2030 se et sted mellem 50% til 70% reduktion i prisen, så et 6 timers batteribackup system i 2030 vil koste omkring 30 milliarder. (Funfact, danske elbiler og plug-in hybrider udgør allerede over 5 GWh. Kollektive elbiler kan bruges som det perfekte batteribackup og særdeles billigt)

6 timers backup - altså 24 GWh (4 GW * 6 timer) - vil være nok til at tage alle udsving dag til dag, time til time osv. uden problemer. Anden backup vil først være nødvendigt når flere dage har været uden vind og sol. Husk at det er meget sjældent at der er 0 vind og 0 sol så de 6 timers backup vil meget ofte kunne strække til mange flere timer, og så snart vinden eller solen kommer tilbage så bliver batteriet igen fyldt op.

Indtil videre med ~50% vind og ~5% sol i det danske elnet i dag har det ikke været nødvendigt med meget lagring eftersom overproduktion udgør få procent af årproduktionen men i takt med at vi bevæger os hen mod 100% vind+sol i Danmark er vi nødt til at tage stilling med den ekstra ordinære meget overproduktion.

Her er batterier bare gode, især om sommeren hvor de 6 timers batteri vil holde hele natten og blive fyldt op hen over næste dag. Om vinteren ser vi ofte 3-5 dage med meget vind efterfulgt at 3-5 dage uden så meget vind. Her kan batterierne kun hjælpe på den første dag uden vind. Heldigvis har vi mange andre værktøjer der kan fungere som backup, varmepumper i fjernvarmen og private hjem, biogas, PtX osv... Faktisk kan alt bruges som et batteri hvis man gør det "intelligent".

Jeg håber bare at energinet m.fl. er klar på at løfte opgaven. Jeg har stadig ikke hørt dem snakke om centrale batterier til systemydelser og loadshifting og det bekymrer mig da jeg ikke er itvivl om at batterier bliver centrale i vores fremtidige 100% VE-systemer.

14
18. oktober 2022 kl. 17:32

Selvfølgelig skal kulkraftværkerne startes. De bør køre på fuld kraft. VE er en supplerings energikilde med usikker leveringsstabilitet.

13
18. oktober 2022 kl. 15:38

Yes, du sagde de forløsende ord; "Hvis vi havde varmelagre nok"

12
18. oktober 2022 kl. 15:36

Det bør vel være ud fra en marginalitetsbetragtning at kul blokkene startes op eller forlænges, nogle er jo i drift. Alt må være billigere end at brænde gas (og træpiller) af

11
18. oktober 2022 kl. 15:34

Jeg undrer mig lidt over, at nogle altid skal påpege, at vind- og solenergi har transmissionstab. Uanset hvordan energien er frembragt, så er der transmissionstab.

Jeg undrer mig også over, at det altid påstås, at vi ikke kan lagre energi fra vind og sol. Det kan vi. Lagring i batterier er en mulighed, men den er ikke tilstrækkelig udviklet og bruger dyre råmaterialer. Men hvad med lagring af emenrig i form af varme i varmelagre? De kan laves både med vand som medie eller som fluid bed med fx sand. Hvis vi havde tilstrækkeligt med varmelagre, ville vi tage en stor del af udsvingene mellem sommer og vinter ud af ligningen og kunne få et mere konstant el-forbrug.

10
18. oktober 2022 kl. 14:56

Det der mangler i denne debat er hvordan man ønsker at starte disse kulfyret kraftværker?

Skal der laves et kongeligt dekret der pålægger de pågældende kulkraftværker at producerer, på tros af markedsprisen på el i de pågældende timer? Eller skal det være (som nu) hvor de står klar til at starte op, når ejerne ønsker det, og de ellers har en pris der gør at de får lov til at producerer?

Energinet kan ikke pålægge dem at producerer før elprisen kommer over 30 kr/kWh, det er en grænse er er sat af EU. Indtil prisen når dette ekstremt høje niveau (normalt snakker vi om 0,2-0,5 kr/kWh og for tiden har vi set priser op til 4-6 kr/kWh i Danmark) så er det markedskræfterne der bestemmer.

Ud fra grafen der viser tilhørsforhold, tror jeg især at det er de blå ingeniørere, men også 1/3 af de røde ingeniørere, der ikke har forstået denne sammenhæng, at de måske tror at kulkraftværkerne ikke har lov til at producerer?

Er vi der henne hvor 2/3 af de blå vælger og 1/3 af de røde vælgere vil tage kontrollen med kraftværkerne og lade staten/energinet bestemme hvornår de skal producerer?

7
18. oktober 2022 kl. 10:35

Den politiske tøven over at starte kulkraften, er en økonomisk for mange mennesker som nu er på vej ud i fallit i Danmark.

Energikrisen betyder stigende priser på kunstgødning og mad på verdensplan, og selvom vi næppe sulter ihjel i Danmark, så gør de det i 3die verdens lande.

Hele bekymringen for klimaet forsvinder for mennesker som sulter, her og nu.

6
18. oktober 2022 kl. 10:11

De sku aldrig have været taget ud af drift sålænge vi tillader VE folkets landsskadelige træskotrampedans 15kWh kul i 2kW kulkraftværk kan give enten 6kWh el plus 9kWh fjernvarme på kommando per tre timer eller

18kWh varmepumpet varme plus de samme 9kWh fjernvarm afhængig af tidspunkt og behov..

2kW vindmølle kan give to kWh el i en time og suppleres af 2kW decentralt der virker i to timer og derved skal fodres med 10kWh gas.

Det nytter 6kWh el og 6kWh fjernvarme eller 12 kWh varmepumpet plus 6 kWh .

15kWh kul er ofte billigere end 10kWh gas og giver mindre drivhusvirkning da naturgas afbrænding ofte slipper NH3 ud som afhænggig af religion , regnes for 28 til 66 gange så syndig som CO2.

5
18. oktober 2022 kl. 09:51

eller biomasse. I relation til sidstnævnte, er det nærmest surrealistisk at vi nu er ved at lægge 75.000 god statsskov <em><strong>brak</strong></em> som enten naturnationationalparker eller urørt skov. Det er muligt at beslutningen var (lidt mere) rigtig dengang i 2019, men idag, hvor vi står midt i en buldrende forsynings-, klima- og energikrise, er den tudetosset.

Ja - det ville have været bedre hvis der var givet ordre til at bruge/indkøbe træflis som backup i stedet for kul (til et dertil egnet kraftværk). Det er også bedre at undgå brak-lægning af skov. Hvis man i stedet plejer skoven med både produktion og bio-diversitet så kan den stå som en sund skov for både dyr og mennesker.

Man kan fint høste træ til møbel produktion og byggeri, producere flis træ fra affald og fra støtte-træer og samtidig efterlade træ til brak i skoven og bygge ly til dyr og rejse ny skov. Dertil kan vi så nyde en gåtur i skoven, som så er både ung og gammel, og nogle steder egnet til at cykle og ride. Brug skoven!

4
18. oktober 2022 kl. 09:09

Da vi i Danmark allerede har +7 GW vind+sol så kan ingen vel være overrasket over lovkrav, fordele og ulemper ved nye lokationer. Så kom da bare i gang vi har rigeligt med grøn energi i pipeline til at løse vores energi problemer med sidder stadig på vores hænder og venter.

Problemet med vind og sol er, at det afh. af vejret, der er reelt kun en kilde til uudtømmelig energi på kloden: havet. Vi kan endnu ikke indfange hverken bølgeenergi, tidevand eller havstrømme på effektiv måde så uanset hvor dejligt sol og vind lyder så er der behov for backup. Desuden har el den fremragende egenskab at det er usandsynligt problematisk at lagre (dels er det dyrt, dels er der begrænset kapacitet og dels er der stort tab så dine 7 GW er 3,5 GW efter en tur i batteriet).

Det største problem er at VE folket mangler forståelse for problemerne - det er dejligt at man investerer i det men problemerne skal løses hvis det skal fungerer og strøm er ikke olie som man bare hælder på en tank og har det samme ud af det som man hældte på.

3
18. oktober 2022 kl. 09:03

... Energilagringen har jo ikke fulgt med opstillingen af sol og vind. Vi kunne bygge 1.000 vindmøller mere, men det løser jo ingen problemer, når folk også vil have strøm i kontakten og varme i radiatoren, når vinden ikke blæser eller solen ikke skinner. Og Tyskerne kan jo ikke aftage strømmen, når det kommer til stykket. Og så peger pilen igen på kul eller biomasse. I relation til sidstnævnte, er det nærmest surrealistisk at vi nu er ved at lægge 75.000 god statsskov brak som enten naturnationationalparker eller urørt skov. Det er muligt at beslutningen var (lidt mere) rigtig dengang i 2019, men idag, hvor vi står midt i en buldrende forsynings-, klima- og energikrise, er den tudetosset. Man begynder formodentlig også at kunne se enden på den tid, hvor CO2 belastningen stadig pålægges det land hvor træet skoves.

2
18. oktober 2022 kl. 08:58

...i stedet for hvad vi gør ved det.

Stationære anlæg kan man både rense røgen, indfange CO2 og fortætte vandampen så er det intet tilbage. Problemerne er på mobile installationer - undtaget skibe.

Dieselkraftværker kan desuden ombygges til ammoniakdrift ligesom skibe - hvad der kommer ud af forbrændingen der må nok undersøges nærmere.

1
18. oktober 2022 kl. 07:44

Her gik jeg og troede vi havde flere GW vind og solenergi projekter der bare ventede på at få grønt lys til at starte anlægsarbejdet mensandre bare venter på at blive sluttet til elnettet. Måske man bare skulle sige JA istedet for årre lange sagsbehandlingstider. Da vi i Danmark allerede har +7 GW vind+sol så kan ingen vel være overrasket over lovkrav, fordele og ulemper ved nye lokationer.
Så kom da bare i gang vi har rigeligt med grøn energi i pipeline til at løse vores energi problemer med sidder stadig på vores hænder og venter.

Det er lidt paradoksalt at det er nemmere at tænde for kulkraft end vores egen naturlige energi. Gad vide hvorfor?