Kuldsejlet tricorder afføder succesfulde spinoffs
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Kuldsejlet tricorder afføder succesfulde spinoffs

Sådan forestiller XPrize-fonden, at fremtidens tricordere kan se ud. Nutidens teknologi er dog langt fra blot at lave en tricorder, der kan diagnosticere mere end 15 sygdomme. Illustration: Xprize

Morgendagens ultimative diagnoseapparat bliver efter en række grundige bruger- og lægetests præsenteret for offentligheden inden for andet kvartal af 2017.

Det lover bagmændene bag konkurrencen Qualcomm Tricorder XPrize. Der er tale om et bærbart apparat, der vejer under 2,7 kilogram, kan håndteres af folk, der aldrig har læst medicin, og som kan diagnosticere vidt forskellige sygdomme.

Altså faktisk et apparat meget lig tricorderen – en bærbar sensor anvendt af lægen Dr. McCoy i sci-fi-serien Star Trek. Lige siden 1966 har fans, læger og medicoindustrien drømt om, at tricorderen ligesom mange andre af teknologierne i Star Trek bliver en del af vores hverdag på Jorden.

Se herunder den ene finalist, læge og ph.d. i ingeniørvidenskab Basil Haris fra holdet Basil Leaf Technologies, fortælle om deres tricorder kaldet DxtER.

Konkurrencen blev skudt i gang i 2012, og med pengepræmier på over 70 millioner kroner til de bedste versioner af en tricorder er formålet at anspore forskere og ingeniører over hele kloden til omsider at producere den myteomspundne enhed.

312 hold typisk bestående af ingeniører, programmører og læger fra 38 forskellige lande har konkurreret om at skabe den bedste form for tricorder med nutidens teknologi. Undervejs er holdene blevet siet fra, hvis deres apparat ikke levede op til delmålene, som blev stadigt skrappere. Nu er der to finalister tilbage. Og den bedste tricorder bliver som nævnt kåret inden juli.

Studerer man deltagerlisten, dukker der et dansk hold op. Det var medicoudviklingsprojektet Copenhagen X Prize Team (CXT). Holdet nåede at være med i et år af konkurrencen og leve op til delmålene om at skabe en demo af apparat, der kunne måle vitale livstegn og skitsere, hvordan holdet løbende ville udvikle softwaren til diagnosticeringen af en række forskellige sygdomme.

»Det er en ret vild konkurrence, fordi man skal løbende drage nytte af og satse på de helt rigtige udviklingsled i forbindelse med den eksponentielle udvikling inden for digitaliseringen og medicinsk teknik,« fortæller maskiningeniør Rolf Ask Clausen, der i dag er chefkonsulent hos IDA og konsulent hos Exo Works.

»Rent teknisk var kerneudfordringen at gå fra at måle til at konkludere. Det kræver masser af data og en veludviklet AI,« betoner han.

Læs også: Den elektroniske læge: Kan science fiction-fantasien blive virkelighed?

Copenhagen X Prize Team (CXT) havde timingsmæssig glæde af, at kriseramte Nokia var i færd med at lukke sin udviklingsafdeling i Sydhavnen i København i 2012, men samtidig var interesseret i tricorder-projektet. Dermed fik CXT adgang til udstyr, lokaler og knowhow.

CXT talte blandt andre også en læge, elektronikingeniør, en direktør fra Nokia og en person med erfaring fra venture-branchen. Det danske hold trak sig fra konkurrencen af samme årsag som mange andre af de andre bejlere, der heller ikke nåede finalerunden:

»Vi havde simpelthen en for høj burnrate (hastigheden, hvormed et selskabs egenkapital bruges red.),« erkender Rolf Ask Clausen, der var en del af CXT.

CXT forsøgte at finde investorer i Danmark, men forgæves. Rolf Ask Clausen var på det tidspunkt returneret til Danmark efter et ophold ved den amerikanske institution Singularity University, der arbejder med eksponentiel teknologi. Her havde han mødt stifteren af XPrize-fonden, der forsøger at skubbe de teknologiske grænser ved at komme med alternative bud på problemer, der bliver anset for uoverkommelige og umulige med nutidens teknik.

»Vi var nok lidt for vilde over for investorerne på det tidspunkt. Vi stod og sagde, at vi kunne konkurrere med klodens bedste inden for medicoteknik. Dét mener jeg nu stadig, at vi rent faktisk havde været i stand til,« siger Rolf Ask Clausen.

De hidtidige erfaringer viser dog, at nærmest alle firmaer har vanskeligt ved at skaffe penge til at lave tricorderen, der ellers er attrået af sundhedssektoren som en magisk alt i en-kasse. Pengetørken skyldes, at hvis der for alvor skal tjenes penge på en tricorder, skal sundhedsmyndigheder såsom det amerikanske FDA godkende den til klinisk brug.

»Det er en ekstremt skrap kvalitetsproces underlagt samme kriterier som et lægemiddel. Et elektronisk apparat fejler, hvis der er den mindste tvivl om, hvorvidt det måler korrekt. For slet ikke at tale om datasikkerheden, når der skal transmitteres helbredsinfo frem og tilbage til ens læge,« udtalte Tariq Osman Andersen, adjunkt ved Datalogisk Institut ved Københavns Universitet og forsker i mHealth, i sidste uge til ing.dk

Wattmålere og trådløse EKG-sensorer

Til gengæld kan holdet bag Copenhagen X Prize Team glæde sig over, at udviklingsarbejdet efter meget at dømme ikke har været spildt. Således stiftede et af medlemmerne Cortrium, der har udviklet en trådløs EKG-sensor. Den har fokus på hjerteflimmer, men sensoren kan også måle puls, blodtryk, iltmætning i blodet, åndedrætsfrekvens og temperatur. Cortrium har ad flere omgange modtaget millionbeløb i støtte og er kommet under vingerne hos den tyske life science-mastodont Bayer.

Taiwanske Dynamical Biomarkers Groups tricorder ligner en printer eller et transportabelt musikanlæg, men kan fungere som et elektrokardiogram og minilaboratorium til tests og indsamling af blod og urinprøver. Illustration: Xprize

Et andet medlem og stifter af CXT er Rolf V. Østergaard. Han står i dag bag virksomheden Sensitivus gauge, der producerer billigere wattmålere til cykler baseret på en velkendt sensortype kaldet strain gauges - samme slags sensor, der bruges i badevægte og køkkenvægte.

Cykelmiljøet har taget imod produktudviklingen med kyshånd, og en crowdfunding-kampagne oversteg alle forventninger.

»Vi mener selvfølgelig selv, at vores algoritmer er meget bedre end andres, men det vigtige her er faktisk, at vi har sat systemet op, så vi kan blive ved med at forbedre dem. En af de ting vi har arbejdet med er MTB, hvor vi kan se, at mange i et løb måler urealistisk høje watt på nogle få punkter med konkurrerende wattmålere. Vi kalder det spike points. Det er oplagt fejl i algoritmerne, hvor støj fra vibrationer bliver til fejlsignaler,« har Rolf V. Østergaard, udtalt til IDA Universe.

Tidligere medlem af CXT, Rolf Ask Clausen, glæder sig over de to spinoffs.

»I begge tilfælde er der tale om projekter, hvor man indsamler data på mennesker på en ny facon. Så heldigvis er der kommet noget godt ud af tricorder-projektet,« siger han.

Masser af røgslør - og forventningsglæde

Imens kan vi andre så se frem til, at vinderen i Qualcomm Tricorder XPrize præsenteres til sommer.

Vinderen skal som minimum kunne diagnosticere ti forskellige sygdomme. Bl.a. urinvejsinfektion, blodmangel, aterieflimren, kronisk obstruktiv lungesygdom, diabetes, lungebetændelse, mellemørebetændelse, søvnapnø og mangel på hvide blodlegemer.

Hvilken teknik holdenes bud på en tricorder anvender, er det desværre yderst sparsomt med informationer om i øjeblikket. Måske på grund af konkurrencehensyn holder de deltagende hold kortene tæt til kroppen.

»Ud fra stumperne af information, man kan sammenstykke, giver det i hvert fald indtrykket af et spændende projekt, som klart rummer et stort potentiale,« siger Casper Lund Andersen, som er ph.d.-fellow ved Rigshospitalet med en lægelig og teknisk baggrund via studier hos DTU og Københavns Universitet.

Han forsøger blandt andet at kombinere medicin og teknologi gennem sit arbejde med det såkaldte SCAUT-projekt, hvor en af de store udfordringer er at bringe sensordata fra pacemakere til anvendelse for patienter og klinisk personale på Hjertecentret på Rigshospitalet.

Stort potentiale i atrieflimren og diabetes

Særligt to af de sygdomme, som tricorder-holdene skal kunne diagnosticere, ser Casper Lund-Andersen et stort potentiale i. Det er diabetes og rytmeforstyrrelser i hjertet, såkaldt atrieflimren. Dels fordi der er tale om sygdomme med tydelige målbare markører, som efterlader ringe tvivl om den rette diagnosticering, dels fordi der er tale om sygdomme, hvor en øget screening kan have store gevinster for den enkelte og samfundsøkonomien.

»Det vil være rigtig godt, hvis flere diabetikere eller personer med atrieflimren opdager, hvis de har sygdommene,« siger Casper Lund-Andersen.

Læs også: Tricorderen fra Star Trek er kommet et skridt nærmere

Men han peger samtidig på, at en tricorder rummer flere tekniske og etiske udfordringer. Teknisk studser han over, at diagnosticeringen af lungebetændelse er et krav i Qualcomm Tricorder XPrize. Det valg kan meget vel udstille en grundlæggende svaghed ved håbet om en medicinsk alt i en-kasse, der lader en patient diagnosticere sig selv langt væk fra lægens praksis.

For netop i tilfældet med lungebetændelse er der tale om en sygdom med et bredt spektrum. Den giver sig altså til kende på mange forskellige måder, hvorfor det nogle gange kan være vanskeligt at fastslå med sikkerhed, hvorvidt der er tale om eksempelvis influenza, en slem forkølelse eller lungebetændelse.

»I sådanne tilfælde kan selv en læge have svært ved at stille diagnosen alene ud fra sygehistorien og simple blodprøvemarkører. For at øge sandsynligheden for en korrekt diagnose er derfor ofte nødvendigt med et røntgenbillede af brystkassen og bakterieprøver,« siger Casper Lund-Andersen.

»Nu ved vi jo ikke, hvilken teknik tricorder-holdene vil bruge til at diagnosticere lungebetændelse, men mit gæt er, at man nemt kan skabe en stor gråzone med tvivlstilfælde, hvor maskinen altså risikerer enten at overbehandle eller underbehandle patienter,« vurderer Casper Lund Andersen.

Samtidig giver tricorderen også en planlægningsmæssig udfordring. Skal den eksempelvis selv udskrive medicin, uden at patientens læge ved det? Og hvem skal følge op på patienten, hvis patienten mod forventning ikke får det bedre?

Fra et etisk perspektiv fremhæver han, at en effektiv tricorder nemt kan risikere at efterlade brugeren i en sårbar situation. Eksempelvis hvis en scanning med en fremtidig tricorder oplyser, at brugeren lider af eller er i risiko for at få en livstruende eller livsændrende sygdom såsom kræft, og der ikke er nogen at bearbejde informationen med.

»Det er meget uhensigtsmæssigt,« siger Casper Lund-Andersen og uddyber:

»Inden for visse sygdomsområder vil gadgets som tricorderen let kunne appliceres, mens det på andre områder kræver store overvejelser og tekniske forbedringer. Der er dog ingen tvivl om, at vi kommer til at se mange gadgets i nær fremtid, og derfor er det vigtigt, at de tænkes med i sundhedsvæsenet, således at de bliver til størst mulig gavn for patienter og fagpersoner,« siger Casper Lund-Andersen.