Nogle af de mest populære, nye vinduer i danskernes boliger giver anledning til skimmelsvamp i vindueskanterne, mener den uafhængige energirådgiver Energitjenesten.
Energivejleder Christian Oxenvad har målt overfladetemperaturer på vinduer med termografisk udstyr i almindelige boliger landet over, og resultatet er langt fra altid begejstrende.
»Der er nogle dele af vindueskanterne, som virker som kuldebroer. Det svarer til, at man har sat en køleprofil uden på vinduet, som står og fanger kold luft. Og når der er kulde, varme, fugt og lidt organisk materiale til stede, kan der opstå skimmelsvamp,« fortæller Christian Oxenvad.
»Problemet er, at man tager nogle ruder med meget gode isolerende egenskaber og sætter dem ind i nogle rammer, der har meget dårlige isolerende egenskaber,« uddyber han.
Christian Oxenvad påpeger, at ikke alle nyere vinduer døjer med fugt og skimmelsvamp, og at de helt nye typer med varm ramme/karm - for eksempel Ingeniørens produktprisvinder fra Protec - har så gode energiegenskaber, at der ikke opstår problemer.
Det gør der til gengæld ved en række af de mest populære træ-/aluvinduer fra danske producenter, der ifølge Christian Oxenvad er sat ind i mange danske boliger de sidste 15-20 år.
»De sidder i parcelhuse, i nybyggeri og kontorbyggeri, men ikke mindst som udskiftningsvinduer i hele den gamle boligmasse, blandt andet i København. Her har man mange løbende meter kantprofil på grund af flere poster og sprosser. Når man sætter dem ind som erstatning for gamle trævinduer, går det galt, fordi man får nogle vinduer med meget kolde overflader på indersiden,« siger Christian Oxenvad.
Hans kritik kommer, efter at Center for Bygningsbevaring har konkluderet, at energikravene til de udbredte dannebrogsvinduer er slappere i dag, end de var tilbage i 1990'erne. Centret anslår, at 13 millioner ældre vinduer er blevet udskiftet med nye og mindre energivenlige modeller.
Det har Vinduesindustrien afvist, og kritikken af risikoen for skimmelsvamp gør heller ikke indtryk på brancheorganisationen.
»Det er slet ikke vores erfaring, at der skulle opstå skimmelsvamp på selve vinduesrammerne. Det er overhovedet ikke et problem, vi har hørt fra forbrugerne,« siger Johny H. Jensen, direktør i Vinduesindustrien.
Det nuværende bygningsreglement tillader ikke bygningsdele, der giver kondens og dermed anledning til mug og skimmelsvamp, og derfor mener Christian Oxenvad, at vinduerne kan være i strid med Bygningsreglementet.
Vinduesindustrien ser dog den konklusion som ensidig i forhold til, hvad der står skrevet i Bygningsreglementet.
»Det er forkert at udlægge det på den måde. I dag stiller man jo også større krav til, hvor ofte og hvor længe folk lufter ud i deres hjem for at forhindre kondens,« siger Johny H. Jensen.
Han bakkes op af Statens Byggeforskningsinstitut (SBI), der blandt andet har udgivet anvisninger anvisninger i forbindelse med skimmelsvamp i en husstand. Instituttet mener heller ikke, at der burde være problemer med skimmelsvamp på de nyeste vinduer, når man sørger for tilstrækkelig udluftning.
SBI henviser i øvrigt til de anvisninger om skimmelsvamp, der fortæller, hvornår pegefingeren bør ryge i vejret.
»Vores anvisninger siger, at man altid bør gribe ind ved synlig vækst af skimmelsvamp, og tonen skærpes ved mere end en kvart kvadratmeter synlig vækst,« fortæller seniorforsker ved SBI, Lars Gunnarsen.
Christian Oxenvad afviser, at de dårlige vinduer bør ende i en diskussion om udluftning.
»Problemet er ikke luftskifte, men vinduesrammerne af aluminium, der forårssager kondens ved normal indeluftfugtighed. Hvorfor skal jeg tørre mine vinduer af for vand hver morgen? Det er noget, som mange gør, og det kan jo ikke være meningen, at det skal være sådan,« siger han.
Ingeniøren ville gerne have talt med Erhvers- og Byggestyrelsen, der står for Bygningsreglementet, om sagen, men det har ikke været muligt at få en kommentar inden deadline.
Denne artikel indeholdt tidligere en fejlagtig citering af seniorforsker Lars Gunnarsen, SBI. Det fremgik, at en halv kvadratmeter synlig skimmelsvamp var grænsen for, hvornår SBI løfter pegefingeren. Det er nu rettet til det rigtige tal, en kvart kvadratmeter. I øvrigt skal det præciseres, at SBI ikke har noget at gøre med lovgivningen på området, men alene har udgivet anvisninger. Vi beklager naturligvis fejlene.
Bygningsreglementet, best. 5.1.2: Bygningsdele mod det fri, her under vinduer og døre, må kun indeholde kuldebroer i uvæsentligt omfang. Den energimæssige virkning af kuldebroer skal medtages ved beregning af varmetabet for de enkelte bygningsdele.
Bygningsreglementet, vejl. 5.1.2: Bestemmelsen skal medvirke til at mindske risikoen for kondens og skimmelvækst og begrænse varmetabet gennem de enkelte bygningsdele.
Den generelle anbefaling på udluftning lyder på 2-3 gange om dagen med gennemtræk i ti minutter.
Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen, Teknologisk Institut
