Fra kulde til varme: Rosetta-kometen forandrer sig på rejsen gennem rummet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fra kulde til varme: Rosetta-kometen forandrer sig på rejsen gennem rummet

Til venstre: Billedet af en 70-meter lang og 1 meter bred sprække på toppen af den 134-meter høje Aswan-klint i den såkaldte Seth-region på komet 67P. Midten: En bred sky af støv opfanget af Rosettas navigationskamera den 10. juli 2015, som kan spores tilbage til et område på kometen, der omfatter Seth-regionen med Aswan-klinten medtaget i den markerede rektangel. Højre: To billeder taget efter sammenbruddet viser det oplyste klippemateriale øverst og klippetoppens nye udseende nederst. Illustration: ESA/Rosetta/NavCam

For et halvt år siden sluttede Rosetta-missionen til komet 67P, da moderskibet, rumsonden Rosetta, planmæssigt styrtede ned på overfladen af komet 67P - Churyumov-Gerasimenko efter i to år at have været i kredsløb om kometen.

De videnskabelige data fra Den Europæiske Rumorganisation ESA’s spektakulære mission bliver stadig analyseret, og i denne uge skriver tidsskrifterne Science og Nature Astronomy atter om kometen.

Den kulsorte og støvede komet er konstant aktiv. Overfladen er fuld af voksende frakturer, klipper kollapser, og enorme kampesten ruller rundt, bliver begravet og dukker frem på overfladen.
Det viser nye billeder i ultrahøj opløsning taget af Rosettas kameraer og sendt hjem, før Rosettas crashdown afbrød kontakten til Jorden.

Læs også: Mission fuldført: Rosetta er styrtet ned på komet

»Vi så et massivt klippekollaps, og en stor revne ved kometens ’hals’ bliver større og større. Vi opdagede, at kampesten på størrelse med en stor lastbil kunne flyttes hen over kometens overflade over en afstand til 1,5 fodboldbane,« fortæller Ramy El-Maarry fra University of Colorado Boulder, i én af pressemeddelelserne.

Der blev observeret flere klippekollapser på komet 67P under Rosetta-missionen. På billedet kan man se et eksempel på det i den såkaldte Ash-region. De gule pile markerer frakturer, hvor sammenbruddet opstod. Illustration: ESA/Rosetta/MPS

Går fra frost til varme

»Når kometer nærmer sig Solen, går de i ’overdrive’ og udviser spektakulære ændringer på deres overflade,« siger Ramy El-Maarry.

Forklaringen er, at de fleste kometer kredser om Solen i stærkt elliptiske baner, hvor de tilbringer det meste af deres tid i det ekstremt kolde ydre solsystem.

Men når en komet nærmer sig det indre solsystem, får Solen noget af den stivfrosne komet til at smelte.

Det betyder, at der strømmer gasser ud fra kometen. F.eks. viste en række billeder offentliggjort i august 2015, hvor komet 67P var tættest på Solen, noget, som forskerne kaldte et slags sommerfyrværkeri fra kometen, fordi udbruddene skete pludseligt og varede kort.

Komet 67P var tættest på Solen i august 2015. I den periode var kometen meget aktiv med mange små gasudbrud. Her har ESA samlet en række billeder af det såkaldte sommerfyrværkeri. Illustration: OSIRIS: ESA/Rosetta/MPS

Opvarmningen øger samtidigt kometens rotationshastighed, og det er også med til, at aktiviteten accelererer på overfladen.

Læs også: Forbløffede forskere: Rosetta har fundet molekylær ilt på kometen 67P

Kometen ligner med lidt god vilje en badeand. Der er opstået flere sprækker ved ’halsen’, og forskerne tror, at det med tiden vil betyde, at kometen splittes op i to.

Det er første gang, at forskerne har været i stand til at se dét fænomen på en komet udvikle sig.

Billeder viser bruddet ved den såkaldy Aswan-klippe på forskellige tidspunkter på komet 67P. Det første billede viser stedet, før bruddet skete, formentligt den 10. juli 2015. Billederne taget den 15. juli og 26. december viser den lyse, uberørt materiale eksponeret i klintens sammenbrud. Billederne fra 2016 viser forskellige visninger af det nye klippetop. Illustration: ESA/Rosetta/MPS

Rosettas rejse
* Rosetta blev opsendt den 2. marts 2004.
* Den 8. juni 2011 blev Rosetta lagt i dvale, fordi rumsonden var så langt fra Solen, at solpanelerne ikke fik nok strøm til instrumenterne.
* Den 20. januar 2014 vågnede Rosetta fra sin dvale efter 31 måneder.
* Den 6. august 2014 ankom Rosetta til komet 67P Churyumov-Gerasimenko og gik i kredsløb.
* Den 12. november 2014 landede landingsfartøjet Philae på overfladen af komet 67P, der måler 4 km x 3,5 km x 3,5 km.
* Den 30. september 2016 sluttede missionen, da Rosetta styrtede ned på kometen og lukkede for forbindelsen hjem til Jorden.
Kilde: ESA

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten