Kul-afhængige lande ser CO2-lagring som en redningsplanke

En dyr, men nødvendig teknologi - sådan betragter mange lande og især energiselskaber i dag CO2-rensning og -lagring, der også betegnes CCS (Carbon Capture and Storage).

De ser CCS som eneste mulighed for at kunne fortsætte med de fossile brændsler, som de finder uundværlige - og samtidig efterkomme kravet om en energiproduktion fri for CO2-udledning. Eller man kan anvende CCS sammen med CO2-neutrale brændsler og på den måde trække CO2 ud af atmosfæren.

På globalt plan er det lande som Australien, Canada og USA, der har sat mest turbo på udviklingen af CCS-teknologierne. Her nyder udviklingen både stor politisk og ditto økonomisk opbakning - ikke mindst fordi USA selv har store kul-ressourcer, som man gerne vil udnytte. Og en organisation som IEA regner helt sikkert med, at CO2-lagring vil spille en stor rolle i fremtidens klimavenlige energiforsyning. I konkrete tal vil 20 procent af den nødvendige reduktion i energisektorens CO2-udledning i 2050 komme via CCS.

Læs også: Sådan renses CO2 ud af røggassen

I Europa går udviklingen af CCS-teknologierne dog lidt trægere. En af de førende eksperter i Europa inden for CO2-lagring, chefgeolog for Vattenfalls CCS-aktiviteter, Niels Peter Christensen, vurderer, at det skyldes, at udvikling og især demonstration/kommercialisering af CCS-teknologier er en hundedyr affære - selv for store, europæiske energiselskaber:

»Hvis der skal CCS på europæiske kulkraftværker i 2020, så kræves der klarhed omkring finansiering og langsigtede rammebetingelser i form af lovgivning og kvotepriser - ellers tør selskaberne ikke investere i disse megaprojekter for alvor,« forklarer han.

Teknologier har højt energiforbrug

Selv om EU-Kommissionen vil give næsten otte milliarder euro i tilskud til syv CCS-anlæg rundt omkring i Europa - i forbindelse med EU's økonomiske hjælpepakke - så mener Niels Peter Christensen, at der skal flere penge til for at få sat gang i demonstrationsprojekterne.

Faktisk er flere selskaber på det seneste bakket ud af kulprojekter med CCS - delvis på grund af den økonomiske krise. Herhjemme har Vattenfall udskudt et CCS-projekt på Nordjyllandsværket, og E.ON har gjort det samme med et kæmpe kulværk i England.

Når CCS-teknologierne betragtes som dyre, er det først og fremmest, fordi energiforbruget er højt i de mindst tre processer, man arbejder med i dag, nemlig post combustion, oxy fuel-combustion og forgasning.

Post combustion-princippet er det mest velkendte og dét, man først gik i gang med - blandt andet på et dansk pilotanlæg i Esbjerg.

Her renser man CO2 ud af røggassen på et eksisterende kulkraftværk ved hjælp af amin-forbindelser i en absorber - og danner ren CO2 i en opvarmet desorber. Det er en principielt kendt teknik fra raffinaderiprocesser - omend i noget mindre skala end krævet på kraftværker. Processens problem er især energitabet, og hovedudfordringen er at få nedbragt dette væsentligt.

En anden teknologi er den såkaldte oxy fuel-proces, der principielt kan anvendes både på eksisterende og nye kraftværker. Her foregår forbrændingen af kullene ved tilsætning af ren ilt i stedet for atmosfærisk luft. Det giver langt mindre røggas, som hovedsagelig består af CO2 og vand, som er relativt nemt at skille fra hinanden.

Ifølge professor Kim Dam-Johansen fra Institut for Kemiteknik på DTU er udfordringen ved oxy fuel-processen - som blandt andre Vattenfall arbejder med på sit pilotanlæg i Tyskland - at det er dyrt og energikrævende at producere de nødvendige mængder ilt og samtidig skal anlægget være helt tæt, så der ikke kan trænge atmosfærisk luft ind i processen.

»Hvis man løser disse problemer, vurderer jeg, at oxy fuel er en meget lovende teknologi - både billigere og mere energiøkonomisk end post combustion,« siger Kim Dam-Johansen, som blandt andet forsker i forbrænding af biomasse og kul og i teknologier til nedbringe CO2-emissionerne herfra.

Den tredje teknologi er forgasningsteknologien, hvor kul (eller biomasse) under høj temperatur og tryk - og ved hjælp af vanddamp eller CO2 - omdannes til en gas bestående af kulilte, brint og CO2.

Denne gas renses for CO2 og den resterende gas kan enten anvendes direkte til produktion af væskeformige brændsler eller behandles yderligere og anvendes i en turbine til elproduktion. Denne teknologi er især populær i USA, fordi kulgassen kan omdannes til syntetisk benzin og dermed være med til at erstatte importeret olie.

»Forgasning er ikke så udviklet som forbrændingsprocesserne, og det er en ret vanskelig teknologi at mestre. En udbredt kommercialisering vil derfor kræve et antal demonstrationsanlæg,« siger han.

Lagring i jord eller sten

Når det gælder selve lagringen af CO2, taler man i dag om fire metoder:

Det største potentiale ligger i at pumpe CO2 ned i saltvandsførende lag under jorden. Disse lag findes mange steder i Europa.

Det næststørste vurderes at være lagring af CO2 i gamle olie- og gasfelter offshore.

Den tredje mulighed er lagring af CO2 i meget dybtliggende kullag, som kan binde CO2 og holde den der. Potentialet er dog lille og ret lokalt betinget.

Endelig er man begyndt at arbejde med det fænomen, at visse bjergarter, indeholdende kalcium og magnesium, kan danne mineraler med CO2. Man kan speede processen op med varme og ved at knuse stenene, og det arbejder geofysikere og kemikere med rundt om verden - heriblandt forskere hos Shell.

Ulempen er et meget stort energiforbrug og et lille potentiale, men metoden kan være interessant for eksempel i visse industrier, stålværker og cementfabrikker.

CCS-teknologierne er til stadighed genstand for kritik og energipolitiske diskussioner, idet mange grønne miljøorganisationer mener, at de store investeringer i CCS-teknologier tager penge fra udviklingen af de vedvarende energikilder. Og at man fastholder et stort kulforbrug meget længere end det er nødvendigt - bare fordi man nu har bygget kulværkerne.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

En dyr, men nødvendig teknologi - sådan betragter mange lande og især energiselskaber i dag CO2-rensning og -lagring ---- Ja det synes de vel?? Synes lidt det har taget overhånd..

  • 0
  • 0

Jeg håber at der er "nogen" der kan bsvare følgende spørgsmål : Der er megen snak om lagring, men findes der overhovdet noget sted hvor lagring praætiseres i fuld skala?

Produktion af 1 Kwh energi fra kul kræver en hvis energi. Hvor meget?? Hvor meget energi kræves der så for at lagre CO2 en fra dette kilo kul??? Boe Jørgensen

  • 0
  • 0

CCS virker for mig totalt som at gå over åen efter vand. Hvis man endelig skal lagre CO2 vil det da være en langt mere æstetisk og energieffektiv løsning at plante en ordentlig røvfuld træer OG stoppe den uhæmmede hugst af regnskoven, der foregår.

Muligvis et naivt spørgsmål, men hvad er det lige der giver vores generation ret til at bruge ressourcer, som det har taget hundredevis af generationer at opbygge og lagre? Jeg vil gerne have et godt svar, jeg kan give mine børn.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten