Kuglelyn giver forskerne grå hår i hovedet

31. august 2013 kl. 16:0065
Kuglelyn giver forskerne grå hår i hovedet
Illustration fra bogen ‘The Aerial World: A Popular Account of the Phenomena and Life of the Atmosphere’ af Georg Hartwig fra 1875. Illustration: wikipedia.
Nye teorier og eksperimenter nærmer sig en forklaring på kuglelyn. Men forskerne er stadig på gyngende grund.
Artiklen er ældre end 30 dage

Kuglelyn har været kendt i flere hundrede år, men savner stadig en rigtig god forklaring. Nye forskningsartikler har dog på det seneste bidraget til lidt mere klarhed over årsagerne til dannelse af mange centimeter store glødende kugler med en levetid på flere sekunder – som tilmed er observeret både indendørs og udendørs.

Kuglelyn er sjældne. De opstår kun en gang pr. 1 million lynnedslag. Chancen for, at en person i sin levetid vil opleve et kuglelyn, er 1:1.000.

Det forhold er medvirkende til, at teoretikere kun har haft spekulative forklaringer, og eksperimentalfysikere kun med besvær i laboratorierne har kunnet lave noget, der har en svag lighed med observationer.

Den serbisk-amerikanske fysiker Nikola Tesla har i sine noter beskrevet, at han lavede forsøg med ildkugler i januar 1900, men det har været ganske svært for andre forskere at genskabe noget tilsvarende.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Inden for de seneste ti år har forskere dog fremstillet glødende kugler ud fra to meget forskellige metoder.

Silicium og plasmakugler

John Abrahamson og John Dinniss fra University of Canterbury i New Zealand viste i 2000, at det principielt er muligt at danne en glødende kugle, når nanopartikler indeholdende silicium slynges op i luften i forbindelse med et lydnedslag, og partiklerne efterfølgende oxideres og samtidig afgiver varme og lys. Andre eksperimenter i bl.a. Rusland og Ukraine er baseret på en udladning i forbindelse med elektrolytiske opløsninger, hvorved der kan dannes en plasmakugle med en levetid på få millisekunder.

En forskegruppe fra United States Air Force Academy i Colorado under ledelse af Michael Lindsay har for nylig i en artikel i Journal of Physical Chemistry lavet en række nye eksperimenter af denne slags, hvor de har kunnet danne plasmakugler med en levetid på hele 0,61 sekunder – og så begynder det mere at ligne observationer af kuglelyn.

De har opnået resultatet ved at regulere pH-værdien af elektrolytten. Med hjælp af kameraer og infrarød absorptionsspektroskopi har de kunnet undersøge kuglerne nærmere. De har bestemt indholdet af H2O og CO2 og fundet, at plasmakuglen har en massefylde, der er to tredjedele af den omliggende atmosfære.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De har endvidere sammenlignet med en model for kuglelyn fremsat af den russiske forsker S.V. Shevkunov fra St. Petersburg State Polytechnical University og fundet god overensstemmelse. Michael Lindsay håber, at det vil være muligt at øge levetiden endnu mere og derved blive i stand til at bestemme plasmaet og den indgående kemi i detaljer.

Michael Lindsay er dog forsigtig med at påstå en sammenhæng mellem plasmakuglerne og kuglelyn:

»For at være helt ærlig ved vi ikke, om det er samme fænomen.«

Kan forklare mindst én observation

Artiklen får dog anerkendende ord med på vejen af John Lowke fra CSIRO i Australien, der har studeret kuglelyn gennem mere end 50 år.

Han forklarer til Chemistry World, at der findes mindst én observation, som dette eksperiment kan forklare. Men han påpeger også, at der er en lang række observationer, som ikke kan forklares med disse eksperimenter eller teorien om forbrænding af siliciumpartikler. Det gælder ikke mindst indendørs kuglelyn, bl.a. observeret i cockpittet af piloter fra US Air Force.

John Lowke har selv i en artikel i Journal of Geophysical Research i oktober 2012 opstillet en teori, der kan forklare indendørs kuglelyn.

Kort fortalt kan ioner, der dannes i atmosfæren i forbindelse med lyn, opsamles på ydersiden af et glasvindue og derved øge det elektriske felt på indersiden af vinduet, hvorved der kan ske en ionisering af luften. Ladninger med modsat værdi af ladningen på ydersiden af vinduet vil blive tiltrukket af vinduet, og en plasmakugle vil kunne bevæge sig væk fra vinduet.

Det er første gang, der er fremsat en regulær matematisk teori for kuglelyn baseret på fundamentale fysiske principper. Lowkes teori kan dog ikke forklare, hvorfor hen mod en tredjedel af observationer af kuglelyn afsluttes med et brag, og der foreligger også observationer af kuglelyn i fly, uden at det har været tordenvejr. Lowke mener, at ionerne i disse tilfælde er dannet af flyets radioantenne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når alle observationer af kuglelyn i fly er 40-50 år gamle, kan det ifølge Lowke forklares med, at de fleste moderne fly har et elektrisk ledende lag på deres cockpitvinduer til elektrisk afisning.

Michael Lindsay mener, at observationer af kuglelyn i virkeligheden kan dække over meget forskellige fysiske fænomener, som kræver forskellige fysiske forklaringer.

Så forskerne er måske nok blevet klogere omkring fænomenet, men der er stadig mange uklarheder.

65 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
89
21. juni 2014 kl. 16:36

Det var trist, jeg havde selvfølgelig også regnet med, at du havde checkket det, inden du skrev sådan til mig.

Mvh. Hans

87
21. juni 2014 kl. 12:22

Jeg har selvfølgelig undersøgt navnet Kai Gregersen på Google og der står han som "Tidligere ansat, Institut for Fysik" og Lisa Kjær står som bl.a. Verdensmester.

Men tak for det!

Jeg er lige kommet hjem fra Hals og er naturligvis lidt mundlam.

86
20. juni 2014 kl. 13:21

Du må hellere vide hvordan tingene hænger sammen. Hverken Kai Gregersen eller Lisa Kjær er virkelige personer. De er profiler oprettet af en person ved navn Dan Frederiksen, og han er til gengæld ægte nok. Men han er ikke fysiker, og han har ikke noget laboratorium.

Hvis du leder efter indlæggene fra Kai Gregersen og Lisa Kjær i denne og andre tråde på ing.dk vil du ikke finde dem. De er slettet.

Dan Frederiksen er talrige gange blevet udelukket fra ing.dk for at overtræde debatreglerne, og for at oprette falske profiler som f.eks. de her nævnte.

Mvh. Peter

85
20. juni 2014 kl. 11:34

Er ovenstående beskrivelse nok? Hvis det ikke er nok, hvad mangler der så i, at i med jeres laboratorium evt. kan og vil lave ovenfor beskrevne forsøg??

Jeg kunne godt tænke mig at vide mere om BEVISET på, at plasma ikke kan danne kugler, hvad mener de etablerede forskere, der må jo være en rapport eller Phd af en eller anden art, hvordan kan jeg evt. få fat i den??. Forestil dig, at have stået og set på disse kugler og videnskaben mener, at have deres på det tørre ved at påstå: "Plasma kan ikke danne kugler."

Hvad er det så?? Den 4 tilstand er defineret som: en tilstand, hvor der er uorden i elektronstrukturen. Det er der også her, afhængig af, hvad der forstås ved uorden??

UFOér, hvad mener videnskaben nu her, er det incl. eller excl. bemandede rumskibe?? Jeg er helt åben.

Er der nogen, der forsker i det her for øjeblikket, i så fald hvor??

Jeg kunne godt tænke mig, at høre argumentationen for, at plasma ikke kan danne kugler, især hvis plasma er alt andet, der ikke henhører under en fast, flydende eller luftformig tilstand.

84
17. juni 2014 kl. 22:29

Det er netop det, som jeg mener at have fundet ud af.

Her får du lige afsnittet igen:

Det har altid været svært til umuligt at fange kuglelyn og også at få de store udladninger, som åbenbart var nødvendige og krævede et lynnedslag. Det burde være muligt at frembringe disse kuglelyn under kontrollerede forhold i et laboratorium, ved simpelthen at blande en lignende gas af H2S, CH4 og NH3, (andre gasser og koncentrationer, må de selv finde ud af, de skulle jo gerne være kemikere eller fysikere), alle disse gasser, fås på flasker, og jeg vil tro til en overkommelig pris. Dernæst skal de ioniseres, det er muligt, at der skal store udladninger til, men det finder i jo nok ud af, og ved at lege lidt med disse skyer, øge koncentrationen langsomt ved at påvirke dem mekanisk, f.eks. gennem en dyse eller lade dem støde ind i en forhindring, vil disse skyer danne kugler, subsidiært halvkugler, hvis de f. eks. støder ind i en væg og der ikke er plads til at danne helkugler.

Ovenstående skulle gerne ligne en slags beskrivelse af, hvordan jeg forestiller mig, at kuglelyn kan laves i et laboratorium.

Det er lidt vanskeligt at fange disse kuglelyn og specielt er de meget kortlivede, derfor denne omvej over ioniserede gas på skyform, der så kan koncentreres og så ved at vedblive at tilføre gas, når den har dannet en kugle, kan den dele sig i 2, men den bestemmer selv farten.

Jeg forstod for efterhånden en halvsnes måneder siden på en annonce i "Ingeniøren", at forskere primært havde 2 problemer, det ene var, at kuglelynene sjældent levede længe nok til, at i kunne få jeres spektralanalyser og magnetiske målinger gennemført og det andet var naturligvis, at i også var lige på stedet i de normalt få sekunder, et sådant kuglelyn eksisterede.

Begge de problemer skulle jo så være løst, i og med, at i kunne fremstille dem i et laboratorium og disse kuglelyn er åbenbart relativt langlivede, 30-40 sec.

Om i også kan få dem til at dele sig, vil jeg tro, når først i kan fremstille dem efter behov og har kontrol over fremstillingen, kan i jo blive ved med at lave dem lige så mange gange, som i lyster og på et tidspunkt, lykkes det jo nok, det er slet ikke sikkert, at det bliver noget problem overhovedet at få dem til at dele sig i 2.

Det drejer sig vel også primært om, at få lavet disse kuglelyn under kontrollerede forhold og i kugleform, så må man ligesom havde løst det problem.

82
17. juni 2014 kl. 16:32

Det skulle vel ikke være uoverkommeligt, at lave kuglelyn i et laboratorium, hverken fagligt eller økonomisk. Der må være andre forhindringer og de kan være mange. Det er helt galt, hvis personer i forskningsmiljøet optræder som imperiebyggere, der vil bestemme, hvad andre mennesker skal tænke og tro. Tænk på Congo, hvor man efter årtier stadigvæk slås og slår hinanden ihjel, uden at sanse, at de hver eneste dag går og træder på kæmpemæssige formuer, men ikke kan blive enige om fordelingen, blot fordi de for mange år siden, har været ude for en belgisk kong Leopold.

Eller tesen "Plasma kan ikke danne kugler", en forkert forudsætning og anvender man forkerte forudsætninger, bliver alt efterfølgende også forkert. Det er en katastrofe og forskningen på området er da også efterfølgende gået fuldstændig i stå. Det er formodentlig en phd, en dr. tech eller Nobel pris der har skullet laves, og staklen har ikke kunnet komme i mål på den normerede tid 3 - (5år) og har derfor valgt den letteste løsning, nemlig at påstå, at det er de mange mennesker, der i de sidste hundredevis af år har set disse kugler, må have taget fejl og set forkert. Han kan også have skiftet kurs og skrevet en masse ud fra et eller andet microunivers, uden at tage hensyn til, at det er almindeligt kendt, at de love man udleder der, ikke nødvendigvis er gældende i macrouniverset, snarere tværtimod.

Hvis man nu skal til at merkantilisere problemet, søge om en masse penge, starte en masse phd-afhandlinger, så går der endnu lang tid. Det nemmeste ville være simpelthen at undersøge det på et laboratorium, men for alt i verden, gå ikke ud fra den tidligere påstand, at plasma ikke kan danne kugler, man kan bare se på et gasblus, det er helt hen i vejret, som jeg tidligere har skrevet om i denne tråd. Det kan være, at en laboratorie undersøgelse vil vise, at det slet ikke er plasma, men en UFO, uidentificeret flyvende objekt, definitionen på plasma er noget diffus efter min mening, men det burde vel ikke afholde nogen fra at undersøge sagen ordentligt.

Jeg har hele tiden fokuseret på disse høje træer og troet, at det var dem der frembragte de mange kuglelyn og de plasmaskyer, der også sivede ind i stalden. Det var det ikke, ikke KUN dem. Det var helt sikkert i kombination med den mødding, der var lige uden for stalden. Den lå godt beskyttet på alle fire sider, på den ene side var den beskyttet af staldlængen, den anden side af en godt tilgroet have, på den tredje side af et busket hegn og så endelig den fjerde, ved foden af en bakkeskråning, ret stejl, der var ca. 3 gange så høj som tagryggen på stalden. Den lå så godt i læ, at vinden aldrig nåede ned til møddingen. Derfor den relativt højde koncentration af møddingsgasser, der ved lynnedslag eller måske bare tordenluft, skabte disse synlige, ioniserede afgasningsskyer, der også kunne danne kuglelyn ved store koncentrationer og som trængte ind i stalden.

Det har altid været svært til umuligt at fange kuglelyn og også at få de store udladninger, som åbenbart var nødvendige og krævede et lynnedslag. Det burde nu være muligt at frembringe disse kuglelyn under kontrollerede forhold i et laboratorium, ved simpelthen at blande en lignende gas af H2S, CH4 og NH3, (andre gasser og koncentrationer, må de selv finde ud af, de skulle jo gerne være kemikere eller fysikere), alle disse gasser, fås på flasker, og jeg vil tro til en overkommelig pris. Dernæst skal de ioniseres, det er muligt, at der skal store udladninger til, men det finder i jo nok ud af, og ved at lege lidt med disse skyer, øge koncentrationen langsomt ved at påvirke dem mekanisk, f.eks. gennem en dyse eller lade dem støde ind i en forhindring, vil disse skyer danne kugler, subsidiært halvkugler, hvis de f. eks. støder ind i en væg og der ikke er plads til at danne helkugler.

Jeg tror, at disse kugler kan have en kerne i midten af protoner H* og en skal udenom af elektroner, fordi det kan være det, som jeg så aftegnet på væggen med den kraftigt lysende kugle i midten, lige inden den forsvandt i et lysglimt.

For øvrigt, angående det med lyden og fodtrin var det sådan, at fra jeg forlod den store ioniserede gas sky over møddingen og gik langs med gårdlængen og ind gennem porten, der var brolagt, kunne jeg først høre lyden af mine egne fodtrin med træsko, da jeg var helt inde på gårdspladsen, det vil sige at gasskyen skulle udsende stråler, der kunne dreje om hjørner, eller have ioniseret luften hele vejen hen langs gårdlængen og ind gennem porten og at det altså må have været gassen over møddingen, der gjorde ioniseringen synlig.

81
10. juni 2014 kl. 13:45

De skyer du omtaler er måske bare røg omkring et kuglelyn. Du kunne ikke høre dine fodtrin når stilhedseffekten var der?

Det er ikke røg omkring et kuglelyn, det er flere hundrede procent udelukket. det har slet ikke noget med røg at gøre, det er, af et lyn eller tordenluft ioniserede afgasningsprodukter fra møddingen. De var der også før kuglelynet og de er faktisk de produkter, som senere frembragte kuglelynet, i hvert fald de kuglelyn, som jeg har beskrevet. Tidligere bestod dansk landbrug hovedsagelig af små og mellemstore landbrug, der hver havde deres mødding med en lav møddingsmur omkring. I dag er de erstattet af meget større landbrug og ofte med biogasproduktion, selv om det egentlig ikke rigtig har noget med det her at gøre, så ville det betyde, at såfremt man ville måle en mere nøjagtig sammensætning af disse afgasser, ville det måske være lidt vanskeligere lige at finde en tilsvarende mødding. Disse møddinger blev så tømt en gang om året og kørt ud på marken. Sådan helt videnskabeligt, var det måske rart med en spektralanalyse af afgasserne, fordi det rigtige blandingsforhold ved gasarter kan spille en rolle, her tænker jeg især på deres evne til at eksplodere og måske også at ionisere.

Hvad er så en stilhedseffekt, det er den fremmede følelse der opstår, hvis lyden pludselig bliver slået fra, man erkender sådan set ikke, at det er lyden der er er væk, ikke før man relaterer det til et kendt fænomen, der skule afgive en lyd, men altså bare ikke gør det, som f.eks. fodtrin. Jeg har for efterhånden en del år siden haft ansvaret for fremstillingen af et lydtæt rum på et hospital. Jeg var så den første der afprøvede det officielt, det var den samme følelse, som jeg havde haft mange år før i denne kostald, bare erkendt med det samme, at det var lyden der var væk, det var en lidt uhyggelig fornemmelse, jeg var glad, for at komme ud, man skal nok vænne sig til det.

Jeg har to forslag, til at frembringe kuglelyn, den ene er latterlig billig og behøver ikke engang en blikkenslager, den anden er lidt mere teknisk, men burde være en smal sag med lidt laboratorieudstyr og en kemikere eller fysiker, men også billig, og vil sætte videnskabsmænd eller - kvinder i stand til, at frembringe disse fænomener, når det passer dem. Har du ikke allerede regnet den ud???

79
9. juni 2014 kl. 12:50

Jeg har brugt Google her til morgen, for at kunne henvise til den billedserie, som jeg for ca. 8 måneder siden så på Wikipedia, men den billedserie var ændret, der er nu mange flere billeder, men kun et, som jeg kan nikke genkendende til, det som ligner en lille sol, men dengang var der også en plasma i skyformation, men den er der ikke mere. Jeg har ganske enkelt søgt på "kuglelyn" og har benyttet lejligheden til at læse en del af de mange beretninger og også om de forskere, der med mere eller mindre held, har forsøgt eller fremstilet kuglelyn i laboratoriet. Generelt syntes jeg ikke, at det bringer et endegyldigt bevis for, hvad disse fænomener egentlig er, der er dog nogle steder, hvor der er nogen der vover pelsen, f. eks. DMI, der angiver kuglelynets energiindhold til 1000 grader, hvilket ligger noget over den lysstyrke på 5-50 Watt; men det kan godt være, at begge dele er rigtige, at 1000 grader måske netop giver denne lysstyrke, men 1000 grader er væsentlig mere direkte, og jeg havde netop forestillet mig kuglelyn som meget energirige. Der er også stor forskel på, hvilke skader de anretter og dermed også på energiholdet. Forsøget fra 2007, hvor nogle forskere i laboratoriet sendt 140 Amp gennem nogle kun 350 micrometer tykke siliciumtråde dannede også kugleformede plasmakugler, men kun i 8 sec.

I det hele taget nævnes i flæng kugleformen og også magnetisme, som den kraft, der holder kuglerne sammnen. Du skriver, at netop de 2 ting i forskningen giver store problemer. For mig er det eksotiske snarere, at disse kugler åbenbart kan kommunikere over meterstore afstande op til/eller mere end 15-20 gange deres egen diameter, jeg tror også, at de kan udveksle energi. Hvad er så det for bølger eller stråler?? Det må være videnskabens store udfordring at undersøge dette og få styr på deres former således, at de bringes i overensstemmelse med de rent faktiske forhold. Kunne det tænkes, at tvillingen er en kopi af dens moder, således at den samme elektron er 2 steder på samme tid??? Jeg mener engang at have hørt om fænomenet, dog slet ikke over så store afstande; men i en forsøgsopstilling i et laboratorie eller hvor det nu var. Det ville forklare, at de var koordinerede og simpelthen havde spundet en slags elektronisk net, ligesom en edderkop spinder et net; Men af silke. Det ville også forklare den nærmest larmende stilhed, der var i kostalden, fordi disse elektron udvekslinger ville smadre de lydbølger, der ellers ville være, som eksempelvis køernes raslen med grimerne, kompressor mm.

Det skriger nærmest til himmelen, laboratorie, laboratorie, forsøg og forsøg ------, det behøver ikke at koste de mange millioner, som forskningen normalt gør, se bare i Svejts, hvor man har bygget en stor underjordisk tunnel på 27 km, for at finde lille Higgs. Jeg måtte ganske enkelt frem med det.

Spøgrgsmål: Jeg har aldrig hørt om et plasmaskyfænomen før. Hvad skulle navnet være? google kender heller ikke rigtigt noget til det. Når du siger skyen var hvid over kornet, mener du så lysende hvid eller en klump røg? hvordan bevægede det sig? hvad skete der med det? hvad form var det? var der nogen lyd?

Svar: Google har fjernet et billede af det, måske fordi der stod, at det oftest optrådte i himmelrummet, men det kan jeg benægte, det er hyppigt forekommende i tordenluft eller efter lynnedslag, og er for mig at se, en ioniseret gassky, bestående af afgasningsprodukter fra komøg. Og ikke kornmod over en kornmark. Det er formodentlig ikke så omtalt, fordi det helt står i skyggen af det meget mere imponerende fænomen som kuglelyn, det er noget som folk husker. Hvilken bondemand tror i, ville ringe til en forsker for at fortælle, at der ude over hans mødding stod en mærkelig sky, de var jo uskadelige og jeg tror, at folk på landet havde vænnet sig til dem. Jeg mener dog, at have fået at vide, at jeg ikke måtte gå op på møddingen i tordenvejr.

Navnet bør vel være "plasmasky", forekommer også i himmelrummet..

Skyen var lysende hvid, som de 2 kugler, der delte sig og som de forekomster af hvide skyer i kostalden, som var så almindelige, at man med tiden næppe bemærkede dem. Man så dem faktisk først, når de blev mere koncentreret.

Formen havde en udbredelse på 3-4 m * 5-6 m og dækkede hele møddingens areal, en tykkelse på 30-40 cm og var sammenhængende, men bølgede ganske svagt, den kunne godt minde lidt om en cumulussky, men var mere kompakt.

Jeg ved ikke, hvad der skete med den, fordi jeg gik efter nogen tid, jeg ved heller ikke, hvad der skete med den store sky jeg så på husmandsstedet, den der dannede de 2 kuglelyn, fordi jeg gik ind og spiste, men de har eksisteret mindst 15-20 min, men var væk næste morgen, da jeg mødte i stalden igen. Et gæt, den er efterhånden eks- eller imploderet, fordi der langs gødningsmuren var nogle små halvskålsformede huller, der ikke kunne være opstået på andre måder.

Nej, der var ingen lyd, det var nærmest så lidt lyd, at man kunne høre stilheden, ingen vind ingen brise, helt stille, jeg tænkte ikke så meget over det, det var bare mærkeligt, det mærkelige bestod nok i, ikke at kunne høre sine egne fodtrin.

77
8. juni 2014 kl. 14:53

Der er mange gode detaljer i din kuglelynhistorie og den plasmasky du snakker om lyder som et helt ukendt fænomen. Det kan være endnu vigtigere.

Svar: Kai, det er ikke et ukendt fænomen, der er vist en afbildning af den på Wikipedia. Det er muligvis bedre at starte med plasmaskyen, fordi de forekommer hyppigere og fordi de lever længere end kuglelynene, hvor der tales om sekunder, skyformen har en levetid på i hvert fald minutter og ved mekanisk påvirkning, kan de danne kugler, der jo i laboratoriet nok er det virkelige problem, fordi de normalt har en superkort levetid. Jeg har i "Ingeniøren" forstået det sådan, at forskernes problem var dels at lave kugelynene i et laboratorium, men ikke mindst at få disse til at leve længe nok til at de kunne foretage de målinger, der skulle til for at afmystificere dem en gang for alle.

En anden observation af plasmaskyer, havde jeg på nabogården, hvor jeg en kort tid efter også var medhjælper. Det var omkring middagstid, hvor vi havde haft et kraftigt tordenvejr med et brag højere end normalt. Da regnen var holdt op, ville jeg gå en tur rundt om gården, for at se, om der kunne være spor af et lynnedslag eller om lynet evt. kunne have lavet andre ulykker. Det var der så ikke; men inde over møddingen, der lå fint i læ, var der denne tykke tågelignende hvidlige sky, der lå ganske roligt få cm over komøjet. På det tidspunkt var der gået adskillige minutter, måske op til 10-15 min. efter braget. Jeg kiggede på denne sky af hvid tåge og så mig også godt omkring, men der var ikke antydning af normal tåge at øjne, det var fuldstændig klart vejr. Jeg stod ca. en 4-6 m fra møddingen og iagttog den i mindst nogle minutter og havde ikke rigtig lyst til at gå tættere på, det så lidt truende ud, men jeg var ikke klar over, at den plasmasky, som jeg tidligere havde observeret på husmandsstedet, også dannedes andre steder og måske egentlig var en ganske normal foreteelse efter tordenvejr over møddinger ude på landet. Jeg fortryder i dag, at jeg ikke gik ind og talte med bondemanden, det burde jeg helt sikkert have gjort, men vi danskere vil helst ikke medvirke til at skabe problemer for nogen, vi skal være verdens lykkeligste folk. Jeg har hele tiden haft en mistanke om, at de plasmaskyer jeg så i kostalden og også det kuglelyn der delte sig i to, var sivet ind fra møddingen på husmandstedet, der havde en stor hvid sky over møddingen, og den var der også meget længe, 10-15 min, måske endnu længere. Den sky har jeg i øvrigt også omtalt tidligere. Der er noget der tyder på, at disse skyer lever af NH3, CH4 og H2S, der alle er meget brintholdige og er afgasningsprodukter fra komøj og at både plasmaskyer og kuglelyn lever adskilligt længere, når disse luftarter er tilstede. Som jæger, er det vigtigt at vide, hvilket foder ens byttedyr foretrækker.

Lidt mere om farver. Det kuglelyn, der senere delte sig, var også hvidt og ligeså dets tvilling. De beholdt begge den hvide farve, tvillingen der bevægede sig ned af fodergangen, døde som hvidt, medens det kuglelyn, der bevægede sig lige ned mod mig, dels voksede i diameter, dels forøgede sin aktivitet på overfladen, så farven blev mere gullig. Det kuglelyn, tvillingen, der også døde som hvidt, blev ligesom mindre og mindre i takt med at moderkuglelynet blev større.

De store kuglelyn, som jeg omtalte i starten, der var ca. 2 m i diameter og som jeg observerede udenfor, var mere over i det blålige.

Kai, du er fysiker og ved med garanti mere om fysik end jeg, der er dog lige et par ting tidligere, som du har skrevet og som jeg ikke helt forstår:

f. eks. en kugle kan ikke være magnetisk , er jorden ikke en kugle med et magnetfelt????

f.eks. skriver du: jeg havde ellers en teori med nogle bølger, der svingede ud og ind i kuglerne; men det kan ikke lade sig gøre, når du omgiver dem med en skal. Jeg mener, at det sagtens kan lade sig gøre, naturligvis afhængig af skallens konsistens. Her tænker jeg igen på menneskeceller, dog uden at vide ret meget om dem, men de både kommunikerer indbyrdes og sender diverse stoffer ud og ind gennem cellemembranen. Det er som om naturen beskytter disse små celler fra at splatte ud, ved at forsyne dem med en membran, der beskytter dem, og lige nøjagtig er af en sådan opbygning, at de kan kommunikere i nødvendigt omfang med deres omgivelser.

75
7. juni 2014 kl. 21:19

Jeg kan forsikre dig om, at jeg gør mit bedste med at beskrive; men, jeg så, at de antog kugleform og derfor kræver en fornuftig hjerne hele tiden en naturlig forklaring. Da jeg fra starten havde hørt, at forskerne ganske enkelt hævdede, at plasma ikke kunne danne kugleform, hvilket er noget ævl, det har jeg oplevet flere gange ved selvsyn, ja, så kunne JEG i hvert fald finde på ikke så få forklaringer, også uden, at jeg behøvede at tage det så nøje, så ville de under alle omstændigheder være mere rigtige, end det urigtige udsagn, som fysikere stillede op med. Nu hører jeg så, at det muligvis er Ufoér og ikke kuglelyn, hvilket jeg troede var omvendt, nemlig at Ufoér var kuglelyn, jeg skal ikke kunne sige det, Ufoér, flyvende tallerkener, fremstilles jo mange steder i tallerkenform og ikke i kugleform, men at den form jeg taler om, er ligeså rund som en fodbold, enten det nu er et kuglelyn eller en Ufo og ganske desuagtet, om fysikere eller videnskabsmænd kan forklare det eller ej.

Spørgsmål: Det er ganske interessant at du siger der var usædvanligt stille. svar: Jeg troede, at du ville forklare det med, at stående bølger ganske enkelt ødelægger lydimpulserne i luften.

Spørgsmål: Du siger den kollapsede til en lille gullig kugle. Gjorde de begge to det samtidigt? og du siger den havde blå stråler. Var det en optisk linseeffekt ligesom solen på et foto kan have stråler eller var der rent faktisk blå stråler ud af dem? Svar: Det er to forskellige situationer, den med de 2 kugler og så denne her med kugleskyen, som så ligesom fortættes og imploderer. Jeg husker derimod ikke, om det var det samme tordenvejr; men det kan det godt have været. Kuglelynene forsvandt henholdsvis ind i tagkonstruktionen og ind i kompressoren, der lavede vacuum til malkemaskinen. Fra jeg blev opmærksom på kugleskyen og til den forsvandt i et lysglimt og implosion, gik der vel 2-3 minutter. Jeg sad på en malkestol og iagttog skyen der ganske langsomt nærmede sig væggen. Lysglimtet var meget usædvanligt, hvis du tager en julestjerne, (altså de der topstjerner af pap, der kunne købes til at montere i toppen af juletræet) og placerer sådan en på væggen og inde i midten forestiller du dig, at der er en gullig, orange plet på de der 2-3 cm i diameter, så er det noget af det bedste billede jeg kan give både i størrelse og facon. Helt bogstaveligt, der var ikke noget med nogen stråler, det var helt bogstaveligt disse trekant formede stråler der er på sådan en papstjerne. Der var nærmest et lidt køligt blåt skær over disse "ben" på stjernen, medens der var en meget hed gullig plet i midten.

Spørgsmål: Var der et lynnedslag lige før du så kuglelynet? var der forresten skade på træerne oppe på bakken? Svar: Ja, nogle minutter før, måske 2-3 min. før. Nej, jeg undersøgte dem ikke direkte, fordi det ligesom var normalt med disse nedslag, men træerne så faktisk ualmindelig gode og sunde ud med rigtig god vækst. Jeg mener dog at have kigget ud gennem staldvinduet, for lige at se, om der fra stalden var noget at se og det var der som sædvanligt ikke.

Hvis du vil have mere detaljerede oplysninger, så prøv at spørge, så vil jeg prøve at svare, det er svært for mig at vide lige nøjagtigt, hvor du skulle ønske yderligere oplysninger.

72
7. juni 2014 kl. 15:55

Beskrivelse: Dit vidnesbyrd tilføjer 2 yderligere meget interessante og problematiske egenskaber. Først at den skiller sig i 2 og selvom jeg ikke har set det selv så gætter jeg på at det ikke var som en celledeling men 2 velskabte kugler der glider fra hinanden som spøgelser. Svar: Korrekt, men den første kugle fødte helt sikkert den anden.

Beskrivelse: Det med at et velskabt objekt kan gå igennem et andet uden at de interagerer. Svar: Det har jeg ikke set, jeg mener helt bestemt, at plasmaskyen sivede gennem falsen i den utætte stalddør med en hørlig hvæsen. Falsen er vinkelformet så plasmaen har måttet foretage en opbremsning og er derved blevet mere koncentreret og da den kom ud på den anden side kan den også have fået et cirkelmoment, der har hjulpet den til kugleformen, samtidig med, at elektronerne har fået mere hastighed. Plasmaskyen kan have "snust" sig frem til kostalden, på sin jagt efter brændstof. I min rettelse ovenover KAN plasmaskyen have gået gennem den lille 2-3 cm store kraftigt lysende plet i midten og måske have gendannet sig på den anden side, men det kan jeg jo ikke se, fordi det i så fald er sket på den anden side af væggen.

Beskrivelse: Og den sidste egenskab som du beskriver, som jeg heller ikke har hørt om kuglelyn før, er at de låser til hinanden kort efter de har skilt sig i 2. Det må også være en stor ledetråd. Og ufoer er netop set gøre det samme. 2 eller flere samles i hvad der ligner en fast tæt gitter afstand og flyver samlet. Svar: De låser til hinanden, kort tid efter at de har delt sig, ja, men med en lille afstand på nogle cm mellem sig. Det med de stående bølger lyder rigtigt, fordi de skiltes ganske roligt efter en kort tid, hvorefter de bevægede sig parallelt med en afstand på en 5-6 m. Det så nøjagtigt ud, som om den ene kugle, der blev stående ventede på den anden, indtil den var kommet tværs gennem stalden og havde drejet i et sving på 90 grader, hvorefter de bevægede sig parallelt med de ca. 5-6 m mellem sig. Jeg er sikker, fordi jeg tydeligt husker, at jeg tænkte efter alt det andet mærkelige, nej, det er komplet umuligt, det må være en tilfældighed, at de starter samtidig, det havde jeg ingen naturlig forklaring. Jeg har ikke kunnet se din video på You Tube, der er et stort - på den. En anden ting, som dengang virkede mærkeligt var, at der føltes unaturligt stille i stalden, eller en sær fornemmelse. Kan det være de stående bølger, du taler om?

Jeg har ingen fornemmelse af, om vi i dag har flere eller færre lynnedslag, men her, hvor jeg har boet i 20 år, har jeg kun een gang, set et kuglelyn, det var ude på min altan og det forsvandt efter få sekunder. Jeg gik ud fra, at det var dannet i en samling i tagrenden. Det, jeg er blevet klar over er, at et kuglelyn kan stå og bogstaveligt glo på mig i mindst 40 sec, hvorefter det deler sig, og de 2 kugler efterfølgende og fuldstændig uberørt ganske roligt driver rundt i stalden, som om de ledte efter noget ganske bestemt, det er sjældent, det er det, jeg har forstået. Jeg har også forstået, at de skyer, der ret ofte stod i stalden og for den sags skyld også over møddingen var plasmaskyer og ikke kan siges, at have været ganske ufarlige; men jeg følte mig helt overbevist om, at ingen voksne kunne drømme om, at sende en stor knægt ud i en stald, hvis det på nogen måde kunne være livstruende. Selve stedet, miljøet, tror jeg også har været specielt designet til at frembringe disse fænomener pga. hyppigheden af forekomster.

71
7. juni 2014 kl. 14:34

En lille rettelse til et af mine tidligere vidnesbyrd.

Jeg skrev, at plasmaskyen ved sammenstødet med væggen eksploderede idet den foretog et mislykket forsøg på at antage kugleform. Den eksploderede ikke, den IMPLODEREDE, fordi der dannedes et lysglimt, med en meget særegen form, i midten var et lille kugleformet område på en 2-3 cm i diameter, der lyste gult og sendte et blåligt skær ud i en mærkelig stjerneform, som en julestjerne, som anvendes i toppen af et juletræ. Yderdiameteren har været omkring 12-15 cm. Min hypotese går ud på, at da der var gået 5-6 min. efter nedslaget, og at energien (hastigheden) var næsten opbrugt og at den derfor ikke kunne antage den mere energikrævende kugleform, eller at kugleformen simpelthen ikke rent fysisk havde plads nok for væggen.

70
7. juni 2014 kl. 13:25

At de holder konstant højde. En plasmakugle ville puffe op som en paddehattesky og diffusere til ingenting. Some en flamme pulser. Ikke en kugleform og ikke stabil højde.

Hvis det er den form for plasma, videnskaben taler om, når de hører begrebet plasma, så har de ret i, at denne form for plasma ikke kan danne kugler, fordi energiindholdet ganske enkelt er for lavt. Plasmaen, der dannes i en sådan forbrænding er helt anderledes og kan slet ikke sammenlignes med et kuglelyn eller en plasmasky. Kuglelyn og plasmaskyer dannes nærmest ved en slags omvendt forbrænding, fordi den starter med at få tilført ekstremt meget energi, hvorefter den klinger ud under dannelsen af lys, varme, formodentlig en masse bølger og svingninger, frekvenser mm. og måske en svag udsendelse af lyd, hvorimod en industrielt anvendt plasma, i en kedel f.eks., starter med, at man tænder bålet med en tændstik og et lille stykke papir, bålet vokser sig større og større og vil til sidst klinge ud, såfremt det ikke får tilført mere brændsel. Illustreret i et koordinatsystem, ville den ene form for plasma kunne afbildes som en ret linie under en vinkel på måske 60 grader, og den anden som en smuk bue, med toppunktet på midten. Man kunne også sige, at den industrielle plasma starter sin tilværelse nedefra, medens lyninitieret plasma starter sit liv oppefra. Forskellen i energindhold er enorm, mindst svarende til forskellen i energiindholdet i en brændende tændstik og en jetjager, der styrter til jorden med overlydshastighed.

Denne forskel burde måske give fysikere nogle overvejelser om, hvad der kan ske på en sådan rejse, efter min bedste vurdering ALT, hvis man virkelig vil dokumentere rejsen i detaljer, vil kuglelynet og plasmaskyerne være helt naturlige mellemstationer på vejen til mere normale tilstande.

69
6. juni 2014 kl. 20:30

Det er ganske rigtigt at kugleform forekommer naturligt men du kan selvfølgeligt ikke generalisere konteksten væk. En stjerne holdes sammen af tyngdekraften, en sæbeboble og en regndråbe af overfladespænding (van der waals intermolekylære kraft). En plasmasky mangler ganske enkelt noget til at holde det sammen. Det kan du ikke bare ignorere ved at sige at sæbebobler er kugler eller celler. Den går bare ikke.

Nej, det gør det vel ikke. Men, kugleformen er for mig den mest energibesparende form der findes, det undrer mig ikke, at naturen har en forkærlighed for netop denne form, fordi energi er en begrænset ressource i hele verdensaltet. Det kan godt tilfredsstille mig, selvom jeg godt ved, at kræfterne ikke er de samme.

Når astronomer beskriver hvordan kræfterne i deres verden fungerer er jeg helt med, det er, hvad jeg forstår ved konventionel fysik, bortset fra større afstande og helt andre størrelser på tid, varmeudvikling, hastigheder, kræfter mv., men det jeg ikke helt forstod var, hvordan forskere kunne nå frem til, at plasma ikke kunne danne en kugle. Det har du ligesom fået mig til at forstå, fordi jeg flere gange i tråden har fået at vide, at plasma ville splatte ud, forsvinde op i luften eller lignende, jeg kunne jo bare se på en gasflamme. Den er også helt ude af enhver kontekst; man kan IKKE under nogen omstændigheder sammenligne en gasflamme med et kuglelyn, fordi et kuglelyn er ladet med mange tusinde gange så meget energi, det er ganske enkelt helt ude af proportioner. Der må være tale om en anden tilstand eller en meget mere energirig form for plasma, end den, man med stor succes udnytter industrielt. Plasma var for mig en materie med overskud af elektroner og jeg så på Wikipedia, at der rent faktisk var et par afbildninger af plasma, som jeg kunne genkende. Derfor accepterede jeg det. Det er tydeligt, at man opererer med 3 tilstande med kendte egenskaber, fast, flydende og luftformig og så den fjerde, plasma, den er der ligesom ingen der gider. Men hvis plasma er en betegnelse for en materie med uorden i elektronstrukturen og ikke andet, så må kuglelyn betegnes som en materie med et overskud af elektroner, fordi lynet skulle være negativt ladet og jordoverfladen positivt ladet og det er det, der forårsager lynnedslaget. Dette overskud giver for mig helt andre betingelser, end hvis der kun var lidt uorden i elektronerne, denne uorden er også en betydelig mere kortlivet hændelse, fordi energien tappes ved afkøling i en kedel eller i en motorcylinder, et kuglelyn overlades til sig selv på godt og ondt og må selv organisere sin egen overlevelse, og det er åbenbart at organisere sig i sky eller kugleform. Begreberne i Wikipedia må så ligesom ændres en smule ved at kalde det lavenergi plasma, der udnyttes industrielt, mellemenergi plasma, der er plasmaskyer og højenergiplasma, der er kuglelyn eller indføre en helt ny femte tilstandsform, der så består af plasmaskyer og kuglelyn, fordi disse 2 sidste helt klart for mig at se kan omdannes fra den ene tilstandsform til den anden. De er begge 2 væsentligt mere energirige, lever deres eget liv og de lever så længe, at de når at danne deres egen struktur, de har samme ophav, lynet, hvorimod plasmaen i en gasflamme forsvinder, lige så snart flammen fjernes. Her har forskerne så en smutvej, hvis deres opfattelse af plasma snævert forstået kun er, hvad jeg ville kalde industrielt udnyttet plasma eller lavenergi plasma, det ville ellers have været morsomt; men konklusionen må så være, at kuglelyn ikke kan være plasma, forstået i traditionel forstand. Men, hvad er det så? Ufo, interessant, det kan sagtens være rigtigt, eller er det sandsynligvis, der er en episode med 2 amerikanske jagerpiloter, der rapporterede iagttagelsen af nogle store kugleformede genstande, der åbenbart foretog koordinerede bevægelser og det var noget, de ikke havde set før. Radiokontakten blev afbrudt og både mandskab og fly blev ikke set siden. Rapporten blev selvfølgelig arkiveret som en militær hemmelighed. Du skriver, at du mener, at om 10-20 år er alt offentligt kendt, både om Ufoér og kuglelyn, jeg håber ikke, at der går så lang tid. Du har også skrevet, at der ligger en Nobelpris gemt i disse kuglelyn, det aner jeg ligesom også nu, og du mener, at jeg skrev mine iagttagelser så nøjagtigt, at en god fysiker måske ville kunne få en Nobelpris, hvis han kunne beskrive fænomenet derudfra med kendt fysik, du skal være hjertelig velkommen. Det var lige det, jeg håbede, at nogen ville gøre, om ikke andet så et forsøg på.

67
5. juni 2014 kl. 16:26

Kai , tusind tak for indlægget, det er fyldt med en masse hints. For mig er du helt inde i kuglens hjerte og tager klart udgangspunkt i microverdenen, og den der kendte fysik. Ingeniører arbejdere normalt i macroverdenen og den består jo af de 3 første tilstandsformer, fast, flydende og luftformige og plasmaen er her en eksotisk størrelse, hvis indre ikke rigtigt kan bruges til noget materielt. (undtagelsen lysstogfrør). Ingeniører er desuden vant til at arbejde på en måde, hvor det er nødvendigt at anbringe kræfter, f.eks. bjælker i huse, til at modvirke tyngdekræfter og veldimensionerede plejlstænger, til at overføre kræfter fra stemplet til krumtapakslen. Undskyld, kræfterne på stemplet er også plasma, men med et kendt energiindhold og adfærd og dermed en kendt kraft på plejlstangen. Det går fint i min verden af mere konventionel fysik, uden at tænke på, at plasmaen som sådan, har nogle specielle egenskaber. Jeg har 2 læresætninger, "Keep it simple", som er min egen livserfaring og "Frisk mod Antonius", som var den sidste "formel", som vores matematiklærer gav os, lige før eksamen.

Jeg er lidt "paf" over, at forskere undrer sig specielt over kugleformen, den er for mig ganske universel og det må jo betyde, at hvis fænomenet skal forklares med udgangspunkt i microverdenen, altså atomernes, elektronernes og magnetismens lille verden, ja, så kan man ikke det. Der må være noget forkert, et eller andet sted og min hypotese har altid været, ( med undtagelse af mine forslag som er skrevet spontant i macroverdenen), at der skal være overenstemmelse mellem teori og praksis, er der ikke det, må det være hjernens fortolkning, det er galt med eller teorien og her må det være teorien, fordi alle disse højt estimerede forskere, ikke kan få teorien til at stemme. Dette skrevet helt spontant, ud fra en ganske almindelig kildevurdering. Det eksotiske, du har skrevet, kan sagtens forekomme, men her er man så i en verden, hvor der dannes atomer, molekyler og størrelsen af de tiltrækningskræfter, der danner dem, afhængig af kræfternes størrelse, der igen er afhængig af arten og mængden af de tilstedeværende stoffer og deres specifikke egenskaber.

Fænomen: At den deler sig i to udelukker også en fast hinde. Det at den deler sig må antages som værende ekstremt vigtigt. Igen og igen demonstrerer fænomenet en dyb foragt for vores kendte fysik. Spørgsmål: Det udelukker vel ikke hinden, men viser kun, at de kræfter, der virker udad, er større end sammenhængskraften i hinden?? Eller at hinden, for ikke at briste pga. trykket må lukke lidt af trykket ud.

Fænomen: Det er et yderst fascinerende fænomen og jo mere jeg tænker over kugleformen jo mere indser jeg hvor umulig den er og dermed antyder noget eksotisk. Kommentarer til kugleformen: Jeg mener, hvad du sikkert har opdaget; at kugleformen er helt banal, det er der mange eksempler på. Universet blev skabt af kolossale mekaniske påvirkninger, frembragt af en eksplosion, (The Big Bang), og med et totalt virvar af forskelligt ladede partikler, der begyndte over tid at danne atomer, (de er Runde), molekyler og hvad ved jeg, da de fik tid, dannede de stjerner og planeter og de er også kugleformede. Hvordor lige kugleform? Celler i menneskekroppen er kugleformede, det er den foretrukne form af naturen, ægget er rundt, hvorfor det? Der findes vel ikke noget mere grundlæggende. Når ægget deler sig i 2-4-8 celler er cellerne også runde. Hvorfor? I et komplekst fænomen som mennesket sker delingen efter en såkaldt kode, dna; er det ikke muligt, at naturen allerede i dens begyndelse har en slags dna også i kuglelyn, for mig er det i en sådan smeltedigel, at selve livet kan have taget sin begyndelse, efter mange startvanskeligheder og forsøg ganske vist.

Kugleformen er helt normal for kuglelynet, fordi dén dannes et meget kort øjeblik, når en plasmasky meget langsomt støder ind i en væg, man når lige at fornemme kugleformen, inden kuglelynet forsvinder i en lille hørlig eksplosion. Den del af kugleskyen, der lå op til flere meter fra eksplosionsstedet er også væk, dvs. at koncentrationen af plasmaskyen er blevet større ved sammenstødsstedet, hvorefter at plasmaen pga. en større tæthed eller en slags medfødt begyndelses dna søger sin kugleform, der altså må være dens grundform, når det opnår en vis tæthed. Den eksploderede, fordi den ikke havde energi nok, til opretholdelse af kugleformen og fordi dens omdannelse fra en ene tilstandsform til den anden også havde krævet energi; Men den ville klart have kugleficeret sig, såfremt kræfterne til det havde været til stede.

65
3. juni 2014 kl. 18:52

Jeg var ikke klar over, at det helt specifikke problem for forskerne var kugleformen og heller ikke, at der kunne være tale om en helt ny opdagelse indenfor fysikken.

En kugleform kræver en slags hinde, ligesom en hinde om en boble i en sodavand eller en sæbeboble, her er forklaringen, at det er overfladespændingen, der frembringer fænomenet. I begge tilfælde har boblerne en begrænset levetid. Effekten af et lynnedslag har også en begrænset levetid, med stor uorden i både atomer og elektroner, men naturen vil arbejde på hurtigt at oprette normaltilstanden. De opretholdende kræfter forestiller jeg mig, er de kræfter, der skaber hinden om kuglelynene på følgende måde:

Elektronerne vil kaste sig over de beskadigede atomers elektronstruktur, i deres forsøg på, at komme til at reparere dem. Der er formodentlig et overskud af elektroner, fordi et lyn ikke er underkastet planøkonomiend love. I dette mylder opstår der så en klump. I midten af klumpen er mylderet og forvirringen størst og i begyndelsen vil evt. reparerede atomer få deres ellers reparerede elektronstruktur ødelagt igen. Men ude i kanten af klumpen vil der være atomer, der først får repareret deres elektronstruktur, fordi der her hersker roligere forhold og de vil så danne en slags hinde.. De vil også kunne afvise de angribende elektroner, fordi deres elektronstruktur er fuldbåren. På denne måde dannes der en ring af atomer i yderkanten af klumpen, der vil holde de frie elektroner og beskadigede atomer indesluttet og der vil fortsat produceres varme og magnetisme om end svag magnetisme, fordi det overskud af frie elektroner ikke kan undvige, fordi der er en hinde af atomer, der holder dem indesluttet. Hvis hinden blev dannet med et elektronunderskud så ville atomerne stadig forsøge, at få deres elektronstruktur repareret og filtre sammen, desuden ville de have samme positive potentiale som jorden lige efter et lynnedslag.

64
3. juni 2014 kl. 17:18

Påstand: Det er din dømmekraft der er noget galt med. Du er den med det ringeste greb om fysikken. Svar: Årh, det ved jeg nu ikke rigtigt, Jeg står helt inde for, at de modeller og forsøg på forklaringer, som jeg har givet, helt overholder fysikkens love indenfor MEKANIKKEN; men jeg kan også tydeligt se, at din hypotese kan være rigtig, at du formodentlig har en tilgang til problemerne som en forsker, i hvert fald har du et stort og dybt kendskab til det elektriske, hvilket ikke er mit speciale. Jeg mener dog, at jeg forstår de problemstillinger du beskriver.

63
3. juni 2014 kl. 16:51

Påstand: Jeg prøver bare at fortælle dig at store tanker kræver at man har sine forudsætninger på plads Svar: Du ramte bunden først. Hvad i alverden bilder du dig ind mand? Mener du virkelig, at du og dine har patent på store tanker? Det gjorde mig virkelig vred. For hvad ved du egentlig om mine forudsætninger og kvalifikationer? Det med gasflammen var sådan set ok for mig.

60
3. juni 2014 kl. 00:15

Jeg mener ikke, at en plasmakugle absolut skal fremstilles i et laboratorium, det skulle i så fald være et meget stort laboratorium. Hvorfor ikke, hvis et foto er bevis nok, nøjes med at tage et foto af et kuglelyn med et diffraktionsfilter.

59
2. juni 2014 kl. 23:57

Jo vi ved udmærket hvad de foretager sig. Ioner og elektroner farer rundt i tilfældige retninger med høje hastigheder og støder ustandselig ind i hinanden. Hvis der var system i deres bevægelse kunne vi måle magnetiske og elektriske felter omkring plasmaet, og det kan vi kun hvis vi sender strøm gennem det. Hvis du har adgang til et gasblus, så har du adgang til et plasma, nemlig gasflammen. Du kan jo prøve om den påvirker et kompas.

Ved du hvad Peter, jeg er fuldstændig ligeglad med din gasflamme. I lilleskolen lavede vi næsten det samme forsøg; men med et stearinlys. Du glemmer bare hele tiden nogle meget, meget væsentlige ting i dine bemærkninger, for det første aner du intet om mine forudsætninger, jeg kan garantere dig, at mine forudsætninger er mindst lige så gode som dine og sikkert bedre, så stop venligst det Pis, for det andet kan du slet, slet ikke sammenligne et gasblus med de ekstreme forhold, der er gældende lige efter et lynnedslag, hvor især plasma er i spil og den plasma kan meget vel energimæssigt være af en hel anden konsistens end den, i din gasflamme. Det aner du intet om, overhovedet intet, det er ekstreme forhold af meget begrænset varighed.

lynnedslag,

58
2. juni 2014 kl. 23:27

De får vel deres faste løn og det koster intet at udtænke et svar og næsten intet at udføre et par smarte forsøg for at afklare noget.

De laboratorier som har udstyr til at lave kunstige lyn kan vist tælles på meget få fingre. At lave noget helt andet end det man får løn for kan meget let føre til bortvisning.

Jeg kan se, at det stadigvæk nager dig en smule. Derfor vil jeg forsøge at kontakte den formastelige og spørge ind til en nærmere forklaring.

Det behøver du ikke for min skyld, jeg er ligeglad. Jeg prøver bare at fortælle dig at store tanker kræver at man har sine forudsætninger på plads.

Et magnetfelt kræver elektrisk strøm i plasmaet, hvilket næppe kan ske i en isoleret kugle.
Svar:
Nååååh, det ved vi vel egentlig ikke, for hvad foretager de sig egentlig, ligge og vente i et hjørne af kuglen eller hvad?

Jo vi ved udmærket hvad de foretager sig. Ioner og elektroner farer rundt i tilfældige retninger med høje hastigheder og støder ustandselig ind i hinanden. Hvis der var system i deres bevægelse kunne vi måle magnetiske og elektriske felter omkring plasmaet, og det kan vi kun hvis vi sender strøm gennem det. Hvis du har adgang til et gasblus, så har du adgang til et plasma, nemlig gasflammen. Du kan jo prøve om den påvirker et kompas.

Mvh. Peter

57
2. juni 2014 kl. 23:02

Sandheden er, at man skal have forudsætningerne på plads først. Man finder aldrig sandheden ved at regne med forkerte tal. Svar: Jeg kan se, at det stadigvæk nager dig en smule. Derfor vil jeg forsøge at kontakte den formastelige og spørge ind til en nærmere forklaring. Fra min side er der tale om en utilsigtet hændelse. Der er jo tale om store forskelle i bestanddelene, ikke mindst. når vi taler om jordskorpen. For øvrigt har det ikke den store indflydelse på emnet.

Plasma er ikke en defekt, men en tilstandsform. Svar: Jeg skrev ikke, at plasma var defekt, men at atomerne i plasmaen, havde en defekt eller mangelfuld elektronstruktur. Plasmaen er den 4. tilstandsform, det er vel helt ok.

Et magnetfelt kræver elektrisk strøm i plasmaet, hvilket næppe kan ske i en isoleret kugle. Svar: Nååååh, det ved vi vel egentlig ikke, for hvad foretager de sig egentlig, ligge og vente i et hjørne af kuglen eller hvad?

55
2. juni 2014 kl. 21:43

Pointen var jo bare, at du skrev, at jeg have byttet om på nogle ting og det kunne jeg aldrig drømme om, den slags ting er for mig uinteressante, jeg søger altid sandheden, den er langt mere spændende.

Sandheden er, at man skal have forudsætningerne på plads først. Man finder aldrig sandheden ved at regne med forkerte tal.

Det helt store problem er nu blevet, hvad der egentlig er i disse lyskugler. Du skriver, at plasma er atomer med en defekt eller mangelfuld elektronstruktur, så har du noget bud på, hvilke processer der kunne tænkes at danne denne kugleform? og hvad der i øvrigt kan tænkes at foregå af processer inde i lyskuglerne?

Plasma er ikke en defekt, men en tilstandsform. Den opnås let ved tilstrækkelig opvarmning, kemiske forbindelser rives over og elektroner rives af atomerne (de kaldes så for ioner). Et plasma er altså en blanding af frie ioner og frie elektroner. Et plasma har normalt en samlet elektrisk ladning på nul. Det sørger den stærke tiltrækning mellem positive ioner og negative elektroner for. Plasmaet har normalt heller ikke et magnetfelt, men kan påvirkes at et magnetfelt. Et magnetfelt kræver elektrisk strøm i plasmaet, hvilket næppe kan ske i en isoleret kugle.

Et lyn kan let udløse tilstrækkeligt med energi til at skabe plasma, og et plasma er elektrisk ledende. Og kuglelyn ses altid i forbindelse med lynnedslag, så det hænger fint sammen.

Du kan i øvrigt se hvad jeg har svaret Kai vedrørende kugleformen. Jeg tror ikke så meget på eksotisk fysik som forklaring, men jeg har på den anden side ikke nogen tilstrækkelig forklaring med klassisk fysik. kvanteeffekter lever ikke længe i en makroskopisk verden, så...

Mvh. Peter

54
2. juni 2014 kl. 21:10

Det er et vildt spændende emne og en stor skam at alle fysikere ikke tager det alvorligt for jeg tror der er noget eksotisk i det. Kuglelyn burde ikke eksistere og det burde provokere alle fysikere til at knække nøden. Og jo mere de fejler jo mere skulle de ville knække det.

Jeg tror ikke at der mangler fysikere som gerne vil forske i kuglelyn. Det er snarere bevillinger som mangler. En forsker som ønsker at forske i noget som der ikke bevilges penge til, er en arbejdsløs forsker.

Der er lidt at gå efter mht. kuglelyn, men tilsyneladende ikke nok til afklaring. Kugleformen kunne skyldes at trykket i et indre plasma er i balance med lufttrykket, og antager kugleform lige som en sæbeboble. Men det er svært at forklare en skarp afgrænsning. Lysudsendelsen indikerer plasma. Kemi kunne spille en rolle, når plasmaet afkøles vil atomerne i plasmaet indfange frie elektroner og indgå kemiske forbindelser, det vil skabe varme i et stykke tid. Det elektriske felt må være svagt eller ikke-eksisterende, ellers ville kuglen tiltrækkes af genstande i nærheden eller af jorden. En afklaring sker nok ikke før kuglelyn kan skabes i et laboratorie.

Mvh. Peter

53
2. juni 2014 kl. 20:56

Du har sikkert nu opdaget lidt mere om, hvad min teori egentlig drejer sig om. det fremgår af de efterfølgende indlæg. Jeg er helt enig i kildekritik, den bør man naturligvis altid foretage, især hvis der skal skrives en Phd. Men det er det her ikke, ikke endnu i hvert fald og slet ikke om jordens bestanddele, der jo naturligt nok varierer en hel del fra sted til sted. Pointen var jo bare, at du skrev, at jeg have byttet om på nogle ting og det kunne jeg aldrig drømme om, den slags ting er for mig uinteressante, jeg søger altid sandheden, den er langt mere spændende.

Interessen for det du kalder for "min teori" fik jeg igen for nogle måneder siden ved at læse en artikel i "Ingeniøren", jeg troede egentlig, at det problem var løst for mange år siden, fordi jeg for 60 år siden havde nogle oplevelser med disse lyskugler og det i en grad, som der åbenbart ikke er set magen til eller ikke skrevet om, hverken før eller siden. Dengang forekom fænomenerne mig ikke at være noget særligt; men en naturlig reminiscens af de hyppigt forekommende tordenvejr. Jeg genoptog dog skolearbejdet igen og jeg syntes egentlig godt, at jeg kunne finde en naturlig forklaring på lyskuglerne under hele mine senere studier som ingeniør.

Det helt store problem er nu blevet, hvad der egentlig er i disse lyskugler. Du skriver, at plasma er atomer med en defekt eller mangelfuld elektronstruktur, så har du noget bud på, hvilke processer der kunne tænkes at danne denne kugleform? og hvad der i øvrigt kan tænkes at foregå af processer inde i lyskuglerne?

51
2. juni 2014 kl. 19:39

Nej det har du ikke Hans for der findes så vidt jeg ved ingen kendt måde hvormed elektronbevægelse kan fastholde sig selv i en kugleform.

Er indholdet i kuglerne så atomer eller andre partikler, eller hvad kan tænkes at danne eller medvirke til at danne kugleform?

Mener du ikke, at der dannes kugleform i det hele taget?

49
2. juni 2014 kl. 18:07

Du snakker om harry potter fysik. "fart på elektronerne" udgør ikke en forklaring på den stabile kugleform.

Svar: Jeg har jo omhyggeligt i det foranstående indlæg gjort rede for, at hastigheden på elektronerne frembringer magnetisme, der holder sammen på elektronerne, der produceres også friktionsvarme, disse kræfter holder hinanden i ligevægt og det er så forklaringen på den relativt stabile kugleform, der i de fleste tilfælde har en meget kort levetid på 1 til 5-10 sec, hvis ikke der tilføres anden form for energi.. Derfor mente jeg ikke, at jeg behøvede at gentage mig selv igen. Det var måske lige sjusket nok. Det kunne jo tænkes, at forklaringen på den korte levetid netop var den tid det tager elektronerne at miste så meget af deres hastighed, så kuglelynet kollapser.

Kan man overhovedet lave en spektralanalyse på en video, har kameraets farveopfattelse ingen indflydelse på analysen eller kan (skal) der kompenseres for denne?

47
2. juni 2014 kl. 15:42

Men trods hvor forkert din tanke teknisk set er så er det ironisk nok muligt at du kan have ret på en måde hvis konstellationen i kuglelynet på en måde skaber en tyngdeanalog. Vel at mærke en meget afgrænset tyngdeanalog med forskellig polaritet afhængig af afstand fordi den tiltrækker ikke objekter omkring den, den holder afstand til jorden. Det er nok et stretch.

Svar: Jeg mener netop, at de magnetiske kræfter skaber en tyngdeanalog, så længe der er fart på elektronerne inde i kuglelynet og jeg mener på ingen måde i min meget udpenslede forklaring, at have en forkert teknisk forklaring, tværtimod, den er for mig lige ud af landevejen med anvendelsen af helt almindelig fysik, som magnetisme, friktionsvarme, ligevægtstilstande mv. Men, jeg er ikke videnskabsmand, men ham der forsøger at skabe nye produkter ud fra nye videnskabelige landvindinger. Sådan blev min opgave i hvert fald defineret i min skoletid. Men jeg kan ikke rigtig indse, der her er brug for nye begreber og tiltag, så længe, at det forhåndenværende kan forklares ud fra ganske almindelige mekaniske fakta. Her er kun tale om arten af forskellige fysiske fænomener, størrelsen kan man i sagens natur endnu ikke rigtig udtale sig om. Jeg vil dog gerne høre mere om din kvante tyngde Meissner analog og hvordan du mener, den spiller sammen med de iagttagelser der iøvrigt er gjort med hensyn til disse kuglelyn eller hvor almindelig mekanik er i modstrid med dem? Det er klart, at der inde i kuglen kan være en verden af samspil mellem elektroner, atomer måske fotoner mv., som jeg slet ikke har berørt, jeg har udelukkende sandsynliggjort, at eksistensen af kuglelynene er langt mere sandsynlig end ikke eksistensen ved at følge helt basale fysiske anerkendte regler, fordi jeg VED, at dette fænomen eksisterer, det har jeg selv set.

Hvad angår forklaring af stjerner, det gøres ved logisk udledning (i det omfang de har ret). En slags Sherlock Holmes disciplin. Helt det samme kan gøres med kuglelyn og burde gøres

Det er det, jeg mener, at jeg hele tiden gør, i nogle situationer er fantasi mere værd end viden.

Med det kinesiske data har vi måske en pæn mængde ting at konkludere ud fra. Og der er mange vidnesbyrd med specifikke adfærdselementer i.

Det er jeg ikke helt enig i, fordi de ikke bringer noget nyt for dagen, der er ingen tvivl om, at de faststofelementer, der er inde i kuglelynet er elementer af den jord eller atmosfære, der er i omgivelserne, hvor lynet er slået ned, fordi lynet kommer helt rent og uberørt til jorden, fordi det efter dannelsen af kugleformen er magnetisk neutralt, må forureningen af faststoffer hidrøre fra lynets sammenstød med jorden. Jeg deler dit syn på forskningsmidler til kontroversielle emner, det er penge der langt hen af vejen styrer adfærden, og er man i bekneb for tid eller resultater, ja så findes der på noget.

45
2. juni 2014 kl. 12:53

Prøv at forstå det afgørende element at vi ikke har noget i kendt fysik der kan forklare formen. At vifte med hænderne og sige ladning, forklarer intet.

Nej, det er fuldstændig rigtigt; Men ikke desto mindre har bunkevis af forskere i mange år forklaret nøjagtigt hvordan stjerner og universet fungerer, uden at nogen af dem indtil nu har skåret et univers igennem. Det er også noget andet. Jeg har så omhyggeligt som muligt forklaret, hvordan jeg mener, at kuglelynene agerer og opfører sig ud fra iagttagelser af deres adfærd og jeg mener selv, at det ville fungerer. Der findes i dag tog der holder sig svævende ved hjælp af magnetisme, og det fungerer vel egentlig meget godt.

En plasmakugle ville splatte ud som en flamme, en ladning ville sprede sig ud hurtigt. Der er noget meget specielt i spil der gør at den holder formen. Ingen fysiker har kunne forklare det.

Hvorfor kan vi ikke antage, at det er de samme mekanismer, som der holder milliardvis af stjerner sammen i universet, hvorfor skulle de splatte sammen her på jorden, når de ikke gør det i universet? Kugleformen er jo den form med den mindste overflade i forhold til rumfanget og dermed den mindste varmeafgivelse til omgivelserne, så hvorfor duer den ikke her på jorden, men i universet? Kan det ikke tænkes, at den hastighed som elektronerne har umiddelbart efter nedslaget frembringer de magnetiske kræfter i kuglelynet ved friktion og varmeproduktion og når hastigheden efterhånden aftager (efter nogle sekunder), imploderer kuglelynet, fordi ligevægten forsvinder? Hvis man lægger en klump plasma eller en ladning på bordet uden hastigheden (hastighed er jo i sig selv energi) forstår jeg godt, at de splatter sammen; men det er jo ikke situationen, situationen er den, at hastigheden skaber magnetisk energi og varme, der igen holder kugleformen osv. Kugleformen initieres i første omgang ved den mekaniske påvirkning der opstår, når elektronerne med stor hast f.eks. strømmer ned af en opragende genstand i omgivelserne og rammer jorden eller strømmer gennem en sprække eller et hul eller støder ind i en mur i det sidste tilfælde vil kuglelynene forsvinde omgående, fordi påvirkningen er for lille til, at de når den rigtige kugleform.

Det handler måske i virkeligheden "kun" om, at fange et kuglelyn, så det hele kunne blive afklaret.

44
2. juni 2014 kl. 08:37

Påstand:
Jeg har prøvet at forklare dig at din teori ikke holder vand. Jeg har også prøvet at forklare dig hvorfor. men det er som at kaste vand på en gås! Du afviser ethvert argument på aldeles usaglig vis.
Svar:
Jeg ved ikke rigtigt, hvad for en teori, du taler om, hvis det er den om kuglelyn udgør jordens bestanddele måske 4-5%, jordens bestanddele er ikke min teori, det er simpelthen nogle fakta som jeg har fået oplyst af mine kilder (forskere i Geologi).

Du udtalte dig meget skråsikkert om hvad der er i et kuglelyn. Det må vel kaldes en teori?

Jeg har tilbudt dig, at sende dokumentationen som vedhæftet fil til en e-mail, hvis du giver mig en adresse.

Ellers tak. Jeg offentliggør aldrig min email adresse, hvis jeg gjorde ville den snart blive offer for en email-robot, og jeg ville modtage læssevis af spam i min indbakke. Hvis din kilde er en populærvidenskabelig bog kan den være fuld af fejl. Jeg stoler desuden aldrig på en enkelt kilde, den skal kunne bekræftes uafhængigt.

Du påstår bare, at jeg har byttet om på jordens skorpe og hele jorden, det har jeg ikke, det et dig, der har det. I øvrigt mener jeg, at der i allerhøjeste grad mangler at angive et sted eller oplyse om det er gennemsnitsværdier.

Du skrev at jern udgør 1/3 af jordoverfladen. Det er faktuelt forkert. Alt hvad der oplyses er gennemsnitsværdier, det giver sig selv.

Nettet har sin egen forbandelse, f.eks. kan jeg bevise, at ting, som jeg for 50 år siden lærte i skolen var helt forkerte, i dag figurerer på nettet til stor vildledning for mange.

Det er grunden til at man kun skal stole på kilder som kan bekræftes uafhængigt. Det kaldes kildekritik, og det er relevant i mange sammenhænge.

Sig nu ikke, at der ikke var edb for 50 år siden, det ved jeg godt, men ikke desto mindre er de røget ind på nettet.

De første kommercielle edb maskiner kunne købes i 1952. Men der var ikke internet for 50 år siden.

Med "en hilsen fra himmelrummet" mente jeg blot , at vi får en lille reminder om, at vi mennesker på jorden i allerhøjeste grad er undtagelserne der bekræfter regelen, plasma.

Jeg har prøvet at forklare dig at plasmaet befinder sig inde i stjernerne, og kun i ringe grad i rummet mellem dem. Angående de 99,9%, så kan et leksikon også tage fejl. Plasma kan kun eksistere ved høje temperaturer. Plasma udsender stråling i form af lys. Plasma taber energi ved at udsende denne stråling, og afkøles derved. Denne stråling ville være synlig fra jorden, men ses ikke, derfor kan plasma ikke være den normale tilstandsform i rummet. Hvis du ser på de skyer af stof som befinder sig i mælkevejen, vil du observere at de kun er på plasmaform (altså ioniserede) hvor de er tæt på en energikilde, f.eks. store stjerner eller sorte huller.

Bemærk i øvrigt at plasma er kendetegnet ved at at der ikke er molekyler i den, kun atomer, samt at disse atomer pga. temperaturen har mistet en eller flere elektroner. Disse elektroner befinder sig normalt også i plasmaet, og derfor er plasma normalt elektrisk neutralt set udefra, dvs. der er hverken over- eller underskud af elektroner i det. Kuglelyn må også være elektrisk neutrale udadtil, ellers vile elektriske kræfter trække dem ind i jorden eller nærmeste genstand.

Jeg har prøvet dit link, det viser ikke noget om jordens bestanddele i skorpen.

Jeg gav dig et link til wikipedia.org, som er et leksikon. Det var meningen at du selv skulle slå op i det, og ikke bare se på forsiden.

Mvh. Peter

42
1. juni 2014 kl. 21:41

Påstand: Jeg kan ikke udelukke en elektrisk ladning men der er ingenting der tyder på det. Det er en ting du antager uden at stille spørgsmål ved det. Svar: At atmosfæren vrimler med elektriske ladninger efter et lynnedslag, er vel højst sandsynligt og når der så umiddelbart efter ses disse lysende kugler går jeg ud fra, at det også er sandsynligt, at disse indeholder en elektrisk ladning.

Påstand: Jorden er nogenlunde elektrisk ledende så jeg vil tro frie elektroner hurtigt ville falde ned på jorden og blive absorberet. Svar: Ja, men også kun nogenlunde. Der er mange elektroner i et lynnedslag. der skal også huskes på, at der er stor aktivitet inde i kuglelynet, der producerer magnetisme og hvor mange elektroner er det så, der lige skal være for at kuglelynet og jorden frastøder hinanden som det så absolut ser ud til, at de gør.

Påstand: Jeg ville mere tro det er en tyngde pendant to meissner effekten. ligesom en superleder kan finde en fast højde i forhold til en magnet Svar: Superledere kræver så vidt jeg ved en afkøling. Hvor kommer den fra? og hvad er det, der optræder som magnet her, kuglelynet eller jorden? Hvad er den kritiske temperatur for superlederen?

40
1. juni 2014 kl. 20:40

Påstand: Jeg har prøvet at forklare dig at din teori ikke holder vand. Jeg har også prøvet at forklare dig hvorfor. men det er som at kaste vand på en gås! Du afviser ethvert argument på aldeles usaglig vis. Svar: Jeg ved ikke rigtigt, hvad for en teori, du taler om, hvis det er den om kuglelyn udgør jordens bestanddele måske 4-5%, jordens bestanddele er ikke min teori, det er simpelthen nogle fakta som jeg har fået oplyst af mine kilder (forskere i Geologi). Jeg har tilbudt dig, at sende dokumentationen som vedhæftet fil til en e-mail, hvis du giver mig en adresse. Du påstår bare, at jeg har byttet om på jordens skorpe og hele jorden, det har jeg ikke, det et dig, der har det. I øvrigt mener jeg, at der i allerhøjeste grad mangler at angive et sted eller oplyse om det er gennemsnitsværdier. Nettet har sin egen forbandelse, f.eks. kan jeg bevise, at ting, som jeg for 50 år siden lærte i skolen var helt forkerte, i dag figurerer på nettet til stor vildledning for mange. Sig nu ikke, at der ikke var edb for 50 år siden, det ved jeg godt, men ikke desto mindre er de røget ind på nettet.

Påstand: Du afviser desuden den eneste måling af et kuglelyn som foreligger: den Kinesiske. Og det uden ringeste begrundelse. Det er da videnskabeligt uredeligt så det batter! Svar: Nej, jeg fremfører blot, hvad mange andre i tråden mener, at den påståede video ikke er tilgængelig. Desuden mener jeg, at med en diameter på fem meter ikke kan vise så meget, fordi koncentrationen af elektroner i det påståede kuglelyn simpelthen må være for ringe, levetiden på 1½ sec er noget af det korteste og så ved jeg ikke , om der overhovedet kan foretages spektralanalyser på videoer. For øvrigt giver kineserne mig ret, nemlig at indholdet i kuglelynet sandsynligvis er noget, der afhænger af omgivelserne hvori kuglelynet befinder sig.

Påstand: At kuglelyn indeholder plasma er sikkert korrekt, men det kommer ikke fra rummet, men må dannes af lynet. Alle observationer peger på at kuglelyn er forbundet med alm. lyn Svar: Fuldstændig enig: Andet steds i denne tråd har jeg forklaret at jeg mener, at plasmaen dannes i lynkanalen eller som overskudselektroner, når lynet rammer jorden og denne ikke kan optage dem momentant. Med "en hilsen fra himmelrummet" mente jeg blot , at vi får en lille reminder om, at vi mennesker på jorden i allerhøjeste grad er undtagelserne der bekræfter regelen, plasma.

Påstand: Du har bevisligt byttet om, det fremgår uimodsigeligt af dine tidligere indlæg. Du påstår at der er mere jern end aluminium i jordens overflade. Det er omvendt. Prøv https://www.wikipedia.org/ den (den engelsksprogede side, den Danske er for ringe). Så vil du opdage at du tager fejl. Svar: Jeg har altså ikke byttet om på noget, send en e-mail adresse, så sender jeg beviset. Jeg har prøvet dit link, det viser ikke noget om jordens bestanddele i skorpen.

39
1. juni 2014 kl. 19:36

En elektrisk ubalance vil normalt udligne sig ekstremt hurtigt. Den elektrisk kraft er ekstremt stærk. Der skal noget meget specielt til for at et overskud af elektroner bliver sammen.

Et lyn er jo i allerhøjeste grad en kortvarig ubalance og den er formodentlig kun tilstede et meget kort tidsrum.

Disse stærke kræfter for at udligne den elektriske forskel, som du nævner, er ikke tilstede umiddelbart efter et lynnedslag, tværtimod, fordi disse kuglelyn bevægede sig en 10-15 cm over jordoverfladen, må de have haft en frastødningskraft, fordi de var ladet med samme slags positive eller negative elektroner. Vi taler om tidsrum på ½ - 1 min for de kuglelyns vedkommende, der bevægede sig nede ved jordoverfladen. De kunne både ændre retning og foretage hop på samme måde, som hvis man kaster en gummebold en 15 meter frem, det ophop som disse kugler foretager er meget lig med dette ophop som en sådan gummibold ville beskrive. Jeg forestiller mig, at lynet, som er udløst af en spændingsforskel mellem jordoverfladen og skyerne, har afleveret flere elektroner, end der umiddelbart har været brug for. Nogle elektroner fordeler sig i jorden væk fra nedslagsstedet, de overskydende elektroner kan under visse omstændigheder samle sig i kugler som så også bevæger sig væk fra nedslagsstedet, lidt forsinket, men før at de elektroner der strømmer i jorden er helt fordelt. På den måde er der ingen spændingsforskel mellem jorden og kuglelynene, snarere tværtimod, fordi det ser nøjagtigt ud, som om, at de frastøder hinanden. Der kan måske også dannes magnetisme inde i kuglelynet, fordi elektronerne farer forvildet omkring, de inderste kan ikke komme ud for de yderste, der sker en masse skubben og masen, hvilket bidrager til at gøre kuglerne yderligere magnetiske og dermed bidrage til, at de ikke umiddelbart kan udligne sig med omgivelserne. Det ville være min forklaring, en anden forklaring på, at det er plasmakugler bygger jeg på, at i himmelrummet, som er plasmaens virkelige tilholdssted, er kugleformen den mest udbredte.

Om kuglelynene i virkeligheden er kvantekugler, kan jeg ikke svare på, kun sige, at de kuglelyn, som er set, opfører sig i henhold til ovenstående.

38
1. juni 2014 kl. 17:26

Suk!
Herregud, akademisk overmod fører jo aldrig nogen steder.
Jeg har bedre kilder, siger du så, Vorherre bevares, det er at klandre de fremmeste forskere.
Du er klart videnskabelig uredelig.

Jeg har prøvet at forklare dig at din teori ikke holder vand. Jeg har også prøvet at forklare dig hvorfor. men det er som at kaste vand på en gås! Du afviser ethvert argument på aldeles usaglig vis.

Du afviser desuden den eneste måling af et kuglelyn som foreligger: den Kinesiske. Og det uden ringeste begrundelse. Det er da videnskabeligt uredeligt så det batter!

Søg på Google, "PLASMA", vælg linket "Den STORE DANSKE", der står i andet afsnit:

Angående de 99,9% plasma, så befinder det meste af det sig inde i stjernerne. I rummet mellem stjernerne er der kun ganske lidt. Det ved vi fordi plasma udsender stråling som kan detekteres. Som stjernerne gør. At kuglelyn indeholder plasma er sikkert korrekt, men det kommer ikke fra rummet, men må dannes af lynet. Alle observationer peger på at kuglelyn er forbundet med alm. lyn.

Jeg tog sådan set hele jordens bestanddele med, fordi jeg ville undgå, at du ville anvende den som
undskyldning, Men at beskylde mig for at have byttet noget om, er rigtig langt ude...---

Du har bevisligt byttet om, det fremgår uimodsigeligt af dine tidligere indlæg. Du påstår at der er mere jern end aluminium i jordens overflade. Det er omvendt. Prøv https://www.wikipedia.org/ den (den engelsksprogede side, den Danske er for ringe). Så vil du opdage at du tager fejl.

Mvh. Peter

36
1. juni 2014 kl. 16:52

Suk!

Herregud, akademisk overmod fører jo aldrig nogen steder.

Jeg har bedre kilder, siger du så, Vorherre bevares, det er at klandre de fremmeste forskere.

Du er klart videnskabelig uredelig.

35
1. juni 2014 kl. 16:43

Hvordan kan du konkludere at der er et overskud af elektroner?

Jeg regner med, at du mener, at når man ikke har foretaget en spektralanalyse.

I linket "Den Store Danske", som nævnt ovenfor står længere nede: Et lyn er en tynd plasmastreng, som dannes ved en elektrisk udladning i atmosfæren....

Jeg antager, at det er plasma, fordi kuglelyn hyppigt optræder lige efter tordenvejr og lynnedslag og fordi kuglerne lyser og fordi det ville være mærkeligt, hvis eletronerne kunne fordele sig lige med det samme, der går naturligt en vis tid og i dette tidarum svæver de overskydende elektroner rundt som kuglelyn eller plasmaskyer afhængigt af koncentrationen af elektroner. Der må være en til vished grænsende sandsynlighed for, at dette er rigtigt, indtil en eventuel spektralanalyse måtte vise noget andet, hvis det er det du mener.

34
1. juni 2014 kl. 16:38

Suk!

33
1. juni 2014 kl. 16:25

Jeg er sådan set ret ligeglad med hvad der står i "Videnskabens Univers". Jeg har mere troværdige kilder.

Hvilke kilder? Nettet? Nettet indeholder kun informationer på godt og ondt, fortolker man disse informationer rigtigt, kan man få viden, anvender man denne viden konstruktivt, har man klogskab.

Det er absolut umuligt. Plasma har den særlige egenskab at det udsender lys. Nattehimlen ville ikke være sort med sådanne mængder af plasma.

Søg på Google, "PLASMA", vælg linket "Den STORE DANSKE", der står i andet afsnit:

MERE END 99,9% af alt stof i Universet er i plasmatilstanden. Størstedelen heraf udgøres af et tyndt plasma, der udfylder hele det interstellare rum. Solens overflade er i plasmatilstanden, og nærmere jorden ................

Jeg tog sådan set hele jordens bestanddele med, fordi jeg ville undgå, at du ville anvende den som undskyldning, Men at beskylde mig for at have byttet noget om, er rigtig langt ude...---

32
1. juni 2014 kl. 15:05

Nej, mine tal er ikke byttet rundt. Jeg har prøvet om jeg kunne indsætte de fineste lagkagediagrammer fra min "Videnskabens Univers"

Jeg er sådan set ret ligeglad med hvad der står i "Videnskabens Univers". Jeg har mere troværdige kilder.

Resten af din teori må du underbygge meget bedre hvis du skal få nogen til at tro på den.

plasma, som 99,9 % af hele verdensrummet består af.

Det er absolut umuligt. Plasma har den særlige egenskab at det udsender lys. Nattehimlen ville ikke være sort med sådanne mængder af plasma.

Mvh. Peter

30
1. juni 2014 kl. 14:23

Du forveksler igen hele jorden med skorpen. Dine tal er byttet rundt.

Nej, mine tal er ikke byttet rundt. Jeg har prøvet om jeg kunne indsætte de fineste lagkagediagrammer fra min "Videnskabens Univers", men det kunne desværre ikke lade sig gøre. Hvis du sender mig en adresse, skal jeg gerne sende dem til dig, de er fuldstændig i overensstemmelse med de data, som jeg tidligere har angivet. Der er dog ingen tvivl om, at netop jordskorpens bestanddele varierer meget, afhængig af, hvor man er, f. eks. i Sahara, der er det nok SiO2 der dominerer og netop Aluminium findes koncentreret i bjergarter f.eks. i Grønland, hvor der brydes kryolit. Fordelingen spiller naturligvis også en rolle når man taler kuglelyn. Jeg går ud fra, at netop i Danmark, hvor vi har meget muldjord, er fordelingen der angiver 33,3% for jern i skorpen er rigtig, som direkte angivet af førende videnskabsmænd. Jeg sender som nævnt gerne dokumentationen til dig.

En stjerne er i sin levetid i ligevægt, kerneprocesser producerer varme og dermed det indre tryk som modstår tyngdekrantens sammentrækkende effekt. Når kernen er fusioneret til jern kan der ikke vindes energi ved yderligere fusioner, brændstoffet er sluppet op. Er stjernen tyngere end ca. 1,4 sol-masser vil den kollapse under egen tyngdekraft. Det skyldes mangel på brændstof, det har intet med jernet at gøre.

Hele min øvelse går ud på, at forklare eksistensen af kuglelyn ud fra de basale naturvidenskabelige regler og ikke som et nyt stof, eller et fantasifoster, snarere tværtimod som det stof, plasma, som 99,9 % af hele verdensrummet består af. Kuglelynene er kun en naturlig hilsen til os fra verdensrummet i tordenvejr, men de lever selvfølgelig ikke længe i et miljø, som vi har her på jorden, fordi vi her ikke har brug for flere unødvendige elektroner, vores elektronskaller er fyldt op. Jeg mener netop, at det kan have noget med jern at gøre og er glad ved, at vi er enige om, at jern i hvert fald ikke kan bruges til noget, når det drejer sig om at tilføre energi.

Vil du dermed påstå at der foregår fusionsprocesser i kuglelyn??? Stjerner får deres energi fra fusionsprocesser under stort tryk og høje temperaturer. Det kan næppe foregå i et kuglelyn, det skulle i så fald udsende gammastråling.

Nu er der jo ingen der ved helt nøjagtigt, hvad der kan foregå i et kuglelyn, fordi der er et stort overskud af elektroner og hvad bliver de så til. Det kan vel kun afgøres ved spektralanalyse, hvor man desværre indtil nu, ikke har fået disse kuglelyn til at leve længe nok til en nøjagtig analyse. Kerneprocesser nej, det har jeg ikke antydet. Derimod har jeg antydet, at årsagen til, at kuglelyn i kostalde åbenbart lever længere end andre steder og ud fra devisen om, at der måske udvikles varme for at bevare ligevægten udover friktionsvarmen, kunne disse kuglelyn måske antages at få et varmetilskud ved at forbrænde gasser fra køernes afføring som CH4, H2S og NH3, der jo alle er yderst brændbare.

Mvh Hans Marius Linde Sørensen

29
1. juni 2014 kl. 08:21

Indholdet af grundstoffer i Jordens SKORPE:
JERN 33,3%, Oxygen 29,8 %, Silicium 15,6 %, Magnesium 13,9 %, Nikkel 2%, Kalcium 1,8%, ALUMINIUM 1,5 %, Natrium 0,2 %, Andre 1,9 %

FORKERT! Læs her. https://en.wikipedia.org/wiki/Abundance_of_elements_in_Earth%27s_crustIlt 46% Silicium 27,7% Aluminium 8,1% Jern 5% osv.

Dine tal gælder hele jorden, hvor den store jernkerne selvfølgelig rummer meget jern. Det ligger bare 6000km under overfladen.

Indholdet af grundstoffer i HELE jorden:
Oxygen 46,6 %, Silicium 27,7 %, Aluminium 8,1 %, Jern 5,0%, Kalcium 3,6 %, Natrium 2,8 %, Kalium 2,6 %, Magnesum 2,1 %, Andre 1,4 %

Det er tallene for skorpen, ikke hele jorden!

Det er naturligvis SKORPENS bestanddele, der her er afgørende, fordi det er her kuglelynet lander og her er indholdet af jern i form af oxider i overtal.

Du forveksler igen hele jorden med skorpen. Dine tal er byttet rundt.

Når der kun er jern tilbage til forbrænding i stjerner til opretholdelse af ligevægten, vil energioverskuddet være så lille, at stjernerne imploderer på et splitsekund.

En stjerne er i sin levetid i ligevægt, kerneprocesser producerer varme og dermed det indre tryk som modstår tyngdekrantens sammentrækkende effekt. Når kernen er fusioneret til jern kan der ikke vindes energi ved yderligere fusioner, brændstoffet er sluppet op. Er stjernen tyngere end ca. 1,4 sol-masser vil den kollapse under egen tyngdekraft. Det skyldes mangel på brændstof, det har intet med jernet at gøre.

Jeg mener, at det samme vil gælde for kuglelyn, fordi det er de samme ligevægtsbetingelser der er gældende.

Vil du dermed påstå at der foregår fusionsprocesser i kuglelyn??? Stjerner får deres energi fra fusionsprocesser under stort tryk og høje temperaturer. Det kan næppe foregå i et kuglelyn, det skulle i så fald udsende gammastråling.

Mvh. Peter

28
31. maj 2014 kl. 21:52

Indholdet af grundstoffer i Jordens SKORPE: JERN 33,3%, Oxygen 29,8 %, Silicium 15,6 %, Magnesium 13,9 %, Nikkel 2%, Kalcium 1,8%, ALUMINIUM 1,5 %, Natrium 0,2 %, Andre 1,9 %

Indholdet af grundstoffer i HELE jorden: Oxygen 46,6 %, Silicium 27,7 %, Aluminium 8,1 %, Jern 5,0%, Kalcium 3,6 %, Natrium 2,8 %, Kalium 2,6 %, Magnesum 2,1 %, Andre 1,4 %.

Oplysningerne stammer fra Videnskabens Univers, Planeten Jorden, Jordens bestanddele, 1. udgave, 2. oplag 2010.

Det er rigtigt, at jeg ikke havde ramt indholdet af Silicium og Magnesium særligt nøjagtigt, men det er vel uden betydning i sammenhængen med kuglelyn. Det er naturligvis SKORPENS bestanddele, der her er afgørende, fordi det er her kuglelynet lander og her er indholdet af jern i form af oxider i overtal. Jernoxider i jordoverfladen er altså mere hyppigt forekommende end aluminiumsilikater.

Når der kun er jern tilbage til forbrænding i stjerner til opretholdelse af ligevægten, vil energioverskuddet være så lille, at stjernerne imploderer på et splitsekund. Jeg mener, at det samme vil gælde for kuglelyn, fordi det er de samme ligevægtsbetingelser der er gældende.

Nej, jeg tror ikke på kinesernes video, men det er klart, at en spektralanalyse er den måde, som man vil analysere det på, men man har vel lov til at gætte på resultatet, problemet er blot, at det endnu ikke er lykkedes, at få disse kuglelyn til at leve så længe, at man har kunnet udføre en sådan. I årtier har man f. eks. hørt om billeder af UFOér, de har i langt de fleste tilfælde været forfalsket.

Tak for indlægget.

Mvh Hans Marius Linde Sørensen

27
31. maj 2014 kl. 17:20

Jordoverfladen består af ca. 1/3 jern, 1/3 ilt og !/3 silicium + en mindre mængde af andre metaller som f.eks. zinck og aluminium.

1/3 + 1/3 + 1/3 + en mindre mængde giver vist lidt over 100%. Og nej, jern udgør ikke 1/3. De mest almindelige grundstoffer er silicium og aluminium, og der er meget mere aluminium end jern.

Sammensætningen kan læses her: https://da.wikipedia.org/wiki/Jorden#Kemisk_sammens.C3.A6tning

Hvis kuglelynet optager jern, vil det omgående implodere akkurat ligesom dens store brødre i verdensrummet, stjerner, fordi jern er meget energiforbrugende.

Jern i sig selv er ikke energiforbrugende, det er andre grundstoffer heller ikke. Store stjerner fusionerer andre grundstoffer med jern som slutprodukt, men det er en helt anden historie som ikke har noget med kuglelyn at gøre.

aluminiumsilikater i jordoverfladen er mere sjældne end jernoxider

Nej, det er lige præcis omvendt!

Jeg mener heller ikke, at kineserne har afklaret nogtsomhelst.

En spektralanalyse afgør hvilke grundstoffer som er til stede, og i hvilke mængder.

Mvh. Peter

26
31. maj 2014 kl. 15:55

Plasma i verdensrummet optræder hyppigt i form af skyform eller kugleform, ligeledes her på jorden.

Jeg antager, at kugleformen har den største koncentration af frie elektroner og det der holder dem sammen er ligevægten mellem kræfter der forsøger at gøre dem mindre og kræfter, der forsøger at gøre dem større.

De kræfter der virker indad er enten magnetiske kræfter fra de frie elektroner eller tyngdekræfter.

De kræfter, der virker udad er friktionsvarme fra gnidningsmodstanden, eller evt forbrænding af optagne stoffer fra omgivelserne.

Kugleformen er simpelthen en ofte anvendt form i plasmaens naturlige verden, nemlig himmelrummet, tænk her på stjernerne, som jo som bekendt er runde. En anden forklaring på den runde form er jo, at det er den form, der har den mindste overflade i forhold til rumfanget, hvilket betyder, at den afgiver mindst mulig energi til omgivelserne og derved forlænger sin eksistens. Der er også den kendte formel, der angiver, at når man forsøger at ændre tingenes tilstand, f. eks. at kuglelynet er ved at brænde ud (implodere), vil der altid opstå en modsat rettet kraft, der forsøger at opretholde den nuværende tilstand, hvilket her betyder, at kuglelynet må antage kugleform, fordi den dermed reducerer sin varmeafgivelse til omgivelserne.

Du har jo ret i, at kuglelyn ikke er særligt stabile, levetider på mere end 30-40 sec er åbenbart yderst sjældne og i så fald er de næppe større end max 30-40 cm i diameter.

24
31. maj 2014 kl. 14:32

I samme tråd, i kommentarerne, udvises der stor skepsis, fordi den omtalte video ikke er tilgængelig.

Kuglelynet havde en levetid på kun 1,5 sec, hvilket er meget kort og desuden en diameter på 5 m, hvilket må betyde, at koncentrationen af dens bestanddele er meget diffus og ikke rigtig kan bruges til noget.

Forskerne havde forudsagt, at den består af materiale her fra jorden, hvad ellers skulle den bestå af? Det er jo en klump af elektroner, der er i overskud og fortvivlet forsøger at aflevere elektronoverskuddet til det første det bedste, den kommer i nærheden af.

Jordoverfladen består af ca. 1/3 jern, 1/3 ilt og !/3 silicium + en mindre mængde af andre metaller som f.eks. zinck og aluminium. Hvis kuglelynet optager jern, vil det omgående implodere akkurat ligesom dens store brødre i verdensrummet, stjerner, fordi jern er meget energiforbrugende. Det bekræfter dog lidt af de iagttagelser, som jeg gjorde for ca. 60 år siden og også hvorfor kuglelyn er ret sjældne, fordi den jord, der var, hvor de åbenbart utrolige kuglelynsproducerende træer stod, var ler, altså aluminiumsilikater, fordi disse ikke er nær så energiforbrugende og fordi strukturen er pladeformet med tynde vandlag imellem, hvilket giver en stor modstand og frembringer også en rotation af elektronoverskuddet og fordi aluminiumsilikater i jordoverfladen er mere sjældne end jernoxider, der omgående får kuglelynet til at implodere. Det kan være en a grundene til, at kuglelynene levede meget længere, end det her omtalte kinesiske kuglelyn.

Jeg mener heller ikke, at kineserne har afklaret nogtsomhelst.

23
31. maj 2014 kl. 13:25

.17. jan 2014, Kinesiske forskere optager helt tilfældigt en video af kuglelyn. Spektralanalyse af signalet indikerer, at den glødende kugle stammer fra materiale på jordoverfladen, som forskere tidligere teoretisk har forudsagt.https://ing.dk/artikel/kinesiske-forskere-optager-helt-tilfaeldigt-en-video-af-kuglelyn-165698

https://web.archive.org/web/20140531112336/ing.dk/artikel/kinesiske-forskere-optager-helt-tilfaeldigt-en-video-af-kuglelyn-165698Citat: "... Han finder det overraskende, at emissionen fra silicium, jern og calcium varierer langsomt, hvorimod emissionen fra nitrogen og oxygen varierer hurtigt.

»Det tyder på to forskellige strålingskilder i den samme kugle,« siger han til Physics World. ..."

22
31. maj 2014 kl. 12:49

Jeg mener ikke, at jeg har skrevet noget om piezo elektriske kræfter; men at jeg udelukkende har holdt mig til mekaniske kræfter. Trykket i kuglelyn kommer efter min opfattelse udelukkende fra friktionsvarme mellem de enkelte elektroner i kuglelynet og muligvis fra forbrænding af den metan, svovlbrinte og ammoniak, der er tilstede i en kostald, det giver måske en forklaring på, hvorfor at kuglelynet delte sig og åbenbart eksisterede længere end det er observeret at eksistere i andre observerede situationer. Tænk på solen, den eksistere på lignende måde udelukkende på grund af en ligevægt mellem varmeudviklingen ved forbrænding af brint til helium og tyngdekræfterne der virker den modsatte vej. Opståen af den slags ligevægt er ganske enkelt forudsætningen for, at verdensrummet overhovedet eksisterer og at der også er opstået liv. Piezoelektricitet er ganske enkelt så små kræfter, at de i den forbindelse ikke har nogen betydning, mener jeg.

Det er også vær at notere sig, at 99,9 % af verdensrummet er plasma og at der til stadighed dannes og forsvinder stoffer og at faststof er en sjælden undtagelse, herunder os mennesker. Da langt den største del af plasmaet befinder sig i verdensrummet, er det måske grunden til, at disse plasmakugler har en adfærd, som om at de var gået helt forkert i byen her på jorden og kun ønsker at forsvinde hurtigst muligt.

Jeg mener ikke, at det knald, der somme tider kan høres, er noget problem, fordi det ganske enkelt skyldes den lynhurtige omdannelse til noget andet, der må ske, når kuglerne forsvinder igen. Det er en slags "tsunamilignende" trykbølger der dannes i luften.

I øvrigt er jeg ikke langt fra den tanke, at den deling jeg så af kuglelynet måske i virkeligheden var en slags celledeling, fordi atmosfæren dengang netop bestod af svovlbrinte, metan og ammoniak, der samtidig med et bombardement af jorden med lyn, og fordi denne proces gentaget millioner af gange kan tænkes på et tidspunkt tilfældigt at have ramt lig netop det organiske molekyle, der blev alt livs forfader, fordi det blev i stand til at dublicere sig selv.

Du skulle have kommenteret et eller andet den 7 marts 2014, henvisningen mangler desværre i e-mailen, jeg ville gerne se det, hvis det vat muligt, samtidig med andre kommentarer, hvis nogen skulle finde det interessant.

Mvh. Hans Linde Sørensen

20
8. marts 2014 kl. 19:17

Det lysfænomen som man betegner ’kuglelyn’ har man ikke en endelig fysisk forklaring på. Men måske er der tale om den fysiske effekt, som undertegnede på dansk kalder ’Trykfremkaldt Lyseffekt’ og med fremmedsproglige fagtermer kalder ’Piezo-Induced-Photon-Effect’.

Det af tordenbraget trykfremkaldte lysende ’kuglelyn’ kan være en trykpuls, der bevæger sig gennem luften. Da trykket i den lysende luftkugle er større end trykket i den omgivende luft, ja, så kan 'kuglelynet' slutte sin aktivitet af med et knald, som det også er observeret.

  • Jordskælvskræfter fremkalder lysfænomen - Som undertegnede i går den 7.marts 2014 forklarede på:https://ing.dk/artikel/forskere-vi-har-loest-gaaden-om-jordskaelvslys-166878#comment-587478, så kan de atmosfæriske lysfænomener, som man har observeret ved jordskælv, være forårsaget af mekaniske trykkræfter fremkaldt af jordskælvet. Trykkræfterne kan tilføre energi til atomer og molekyler således, at de ’trykkes’ op i højere ustabile energitilstande. Ved efterfølgende ’kvantespring’ tilbage til lavere energitilstande vil der udsendes fotoner med forskellige frekvenser.

Kommentarer er velkomne!

Hilsen fra Louis Nielsen

19
31. december 2013 kl. 15:15

Jeg kan se, at jeg nu pludselig "kun er abonnent", på trods af det faktum, at jeg har været medlem af Ingeniørforeningen i 50 år.

Jeg blev medlem i 1964, efter at have bestået min eksamen som Maskiningeniør fra Odense Maskinteknikum med 1´ste karakter.

Jeg har lige været inde på min netbank for at se efter, om jeg eventuelt havde glemt at betale mit kontingent; men det har jeg ikke, kontingentet er betalt rettidigt.

Så spørgsmålet er fra mig, hvilket individ i redaktionen eller andetsteds der kan tillade sig, at se bort fra det faktum, der er blevet dokumenteret ved det dengang så respekterede grønne bord.

Jeg vil meget gerne tale med vedkommende, det kan ikke være rigtigt, at den slags personager kan tillade sig det, uden at det får konsekvenser. Jeg kan naturligvis dokumentere mig.

Et andet forhold vedrørende eventuelle forskere, der påberåber sig, at kuglelyn ikke kan dokumenteres i laboratorier kan jeg oplyse, at det ikke er nok at stille en kattebakke op på et built-up tag, strø lidt grus i denne og placere en gammel stueantenne til et fjernsyn midt i bakken og så hæve deres fede løn, medens de læner sig tilbage og venter i årevis på dette naturens vidundere.

Indenfor astronomi har man en lidt anden fremgangsmåde, når man vil skabe plasma af metal. Man tager nemlig en lille kugle på størrelse med et knappenålshovede og bombarderer denne med en laserstråle, der er så kraftig, at forstærkerne alene fylder en halv fodboldbane. Så lykkedes det; men kun et splitsekund.

Man kunne også nøjes med at tage en rulle tape, gå ind i et mørkt rum og rulle et stykke tape af. Der vil vise sig et lille lys lige der, hvor tapen rulles af, det skyldes også ubalance i elektronerne, ligesom kuglelyn eller den fjerde tilstand, plasma.

Et andet lille forsøg, der let kan udføres, hvis man keder sig. Stil konen med den ene hånd på en radiator, den anden hånd strakt frem med pegefingeren rettet mod dig, du tager nu din kam (af kunststof) og kører den et par gange gennem håret, hvorefter du langsomt nærmer kammen til din kones pegefingernegl, der vil du se en lille flamme, det er også plasma.

Er der virkelig nogen der kan tvivle på, at når naturen raser med masser at volt, må der dannes plasma, det er nøjagtigt det samme, størrelsesforholdet er dog et andet.

18
25. september 2013 kl. 14:15

Jeg er lidt skeptisk med hensyn til den med, at alle legemer falder lige hurtigt, så vidt jeg husker, er forudsætningen, at det er i et lufttomt rum. Men du har ret i, at det gælder luft, fordi plasma jo netop er ioniseret luft og temperaturen er også højere, fordi friktionen mellem elektronerne frembringer varme.

17
22. september 2013 kl. 12:57

Kuglelyn ER plasma, jeg har lige været inde på Wikipedia og der er en beskrivelse af plasma, der jo netop er en energirig tilstand med et overskud af elektroner, eller uorden i atomernes elektronstruktur, der også betegnes som den 4. tilstandsform og første gang blev opdaget af sir William Crookes i 1879. De kan optræde i forbindelse med f.eks. lyn, flammerne i et bål, lysstofrør m.v. Af de afbildninger der er af forskellige plasmaformer er den, der ligner solen, en næsten tro kopi af det, jeg så hin årle dag i 1954 i kostalden.

Man har altså: fast form, flydende form, gasform og plasma.

Man kan også sige, at plasma er gammel vin på nye flasker.

Det fremgår også af artiklen i Ingeniøren af 30 August 2013, at videnskabsmænd i USA har frembragt kuglelyn af 0,61 sec varighed ved at regulere pH værdien i en opløsning. Det er også kendt, at salte der kommes i en opløsning jo som bekendt dissocieres i + og minus ioner, altså er i en form, hvor man lettere kan manipulere med dem. Deres korte levetid er naturligvis, fordi man hiver dem op af væsken, for at lave kuglelyn, hvorefter de omgående forsvinder, fordi man fjerner dem fra det miljø, der jo er en betingelse for, at de netop er dissocieret. Det smager dog lidt af plasma, fordi man jo netop forsøger at manipulere med ionbalancen. Omvendt med kuglelyn, der er dannet i luften og forbliver i luften, de vil vel alt andet lige have bedre overlevelsesbetingelser og dermed eksistere længere. De har blandt andet fundet, at plasmakugler skulle have en vægtfylde på 2/3 af den omgivende atmosfære, men da deres plasmakugler indeholder vand, kan plasmakugler dannet i luften have en lidt anden relativ vægtfylde. Derfor svæver de tilsyneladende rundt uden at være besværet af noget for mennesker helt essentielt som tyngdekraften.

Træerne var høje og slanke og stammen var uden afgreninger og de var relativt unge. Her var der 5 træer og når nu et lyn slår ned, vil det blive præsenteret for et ret stort areal af blade og kviste, hvorved lynet deler sig i flere mindre lyn og bliver ledt ned mod jorden af 5 stammer, der hele dagen er blevet fugtet op, således at elektronerne bliver på stammernes overflade og ikke kommer ind til kernen, hvor elektronerne ville varme stammen op og den ville eksplodere. Eller du har en stamme med nogle kraftige afgreninger. Lynet ville her måske også dele sig lige inden nedslaget, men elektronstrømmene ville på deres vej ned løbe sammen i krydset og stammen ville igen eksplodere. Da jeg ikke er forstuddannet, kan jeg ikke garantere at det lige var piletræer, men de lignede meget. Jeg tror dog ikke, at det har den store betydning, men selvfølgelig vil et tykt vækstlag også have betydning for ledningsevnen, fordi det ville medvirke til at elektronerne holdt sig i overfladen.

Jeg har aldrig ledt efter hverken sten eller metaller, fordi det var indlysende for mig, at det var træerne der var en slags generator for kuglelynene. Der var også de bare pletter helt inde ved træstammerne, det var for mig en slags bevis.

Når jeg bruger "at rulle" ned af bakken, så skyldtes det, at det kunne se sådan ud. Langsiden af stalden lå nok ca. 5 m lavere end træstammernes fod. Jeg kunne fra staldvinduet ikke se, om de rullede eller svævede ganske tæt på jordoverfladen, fordi der var et stykke mur fra møddingen der spærrede udsynet et stykke af vejen helt nede ved jorden. Men det så faktisk ud, som om de trillede om kap. Jeg kunne vel heller ikke rigtigt forklare nogen, at jeg havde set nogle ildkugler komme svævende, det ville lyde helt forkert, som noget "science fiction". Men de kan sagtens have svævet 5-10 cm eller mindre over jorden eller bumpet ned af bakken. Min egen forklaring for mig selv dengang var, ud fra teorien om elektroner og hvad jeg havde lært i fysik, den meget enkle, at da kuglelyn indeholdt for mange elektroner og de ledte efter et sted, hvor de kunne komme af med dem, ville de naturligvis søge ned af bakken, fordi de lavere liggende områder ville have mindre overskud og de derved lettere kunne aflades, hvad der jo er hele meningen med tordenvejr, at udligne en ubalance i naturen. Det var altså nærmere en elektrisk/magnetisk kraft, der fik dem til hver gang at "rulle" ned af bakken, end det var højdeforskellen, der var nemlig størst potentialeforskel den vej.

Jeg kørte lige forbi i 2006. det så ud, som om husmandsstedet var nedlagt og jordene blev dyrket af andre, hestestald, vognport ,hønsehus og lade var nedlagt; men stuehus og kostald var der stadig om end gammelt, jeg kunne ikke se, om der også var etableret beboelse i den gamle kostald. Det er nok en 260-270 km derfra, hvor jeg bor nu.

Af fremstille plasma i et laboratorium burde nu være en smal sag, blot ved at efterligne naturen og holde sig for øje, at det kun drejer sig om, at skabe størst mulig ubalance blandt elektronerne og måske få dem til at rotere eller at tumle rundt mellem hinanden. Forestil jer noget bladhangslignende på 2x4 m2 i toppen med masser af blade der bliver ramt af lynet, elektronerne strømmer så fra bladene, gennem stilkene, videre gennem kvistene til grenene og til stammen, arealet bliver hele tiden mindre, elektronerne flere og flere og til sidst støder de ind i noget med en større modstand, jorden, og forsøger at finde en balance, det lykkes ikke med det samme, atomstrukturen kommer i ubalance og der dannes kuglelyn (plasma), som begynder at søge efter et sted i verden, hvor de kan slå sig ned. Jeg tror, at det er vigtigt, at lyngeneratoren er så langt væk fra overfladen, at lynet kan nå at dele sig op i flere små lyn, der skal fordele sig over de 2x4 m2, for at betingelserne opfyldes. Kommer lynene samlet, vil de formodentlig smadre hele forsøgsopstillingen. Det er muligt at gulvet i laboratoriet skal jordes for at få flere positive ioner og formentlig isoleres fra omgivelserne for at undgå uheld.

16
21. september 2013 kl. 22:00

At tyngdekraften ikke lader til at påvirke dem i deres korte levetid, skyldtes nok, at de stort set ikke vejer noget.

Galilei paaviste at alle genstande falder lige hurtigt. Det maa ogsaa gælde kuglelyn, med mindre de er luftformige og har en anden temperatur end omgivelserne.

14
21. september 2013 kl. 18:50

Tak for din interesse og hurtige svar. Jeg vil forsøge at svare, så godt jeg kan. Det er svært at svare nøjagtigt på, om delingen var øjeblikkelig. Jeg mener, at den tog et stykke tid, måske 1-2 sec; det er derimod sikkert, at de bagefter tog sig god tid til at sige farvel til hinanden, inden de tog hver sin vej, vinkelret på hinandens baner. Jeg fik i hvert fald god tid til at se, at de nu var 2 stk. og ikke bare en. de var også blevet lidt mindre, men ikke meget. Afstanden mellem dem efter delingen, var vel en 4-5cm, altså ret tæt. Delingen af de store udendørs kugler, kunne jeg kun se skråt ud af vinduet og en kort tid inden de forsvandt ud af synsfeltet. Den ene kugle så jeg i fuld profil den anden kun som en halvmåne eller mindre, fordi den var bagved den anden; men oplevelsen af den deling var, at den foregik i et roligt tempo.

Kuglerne i stalden var klart lysende eller gullige. Jeg er ikke den rigtige at spørge om lige netop det, fordi mit farvesyn ikke er helt i orden, så læg ikke for meget vægt på det. Men det er helt sikkert, at der var farveforskel på disse kugler i kostalden og den som jeg så på min altan mange år senere, den var nærmest blålig og ikke nær så lysstærk og varede væsentligt kortere.

Jeg kunne umuligt se igennem kuglerne og de var som nævnt lysende.

Det er svært, at svare på, hvor kraftigt lyset var, måske som en ca. 30 watts pære eller deromkring, men jeg havde ingen problemer med at stirre ind i kuglen indtil de delte sig i to, lyset var på ingen måde blændende, men ganske tydeligt.

Der var ingen lugt, måske fordi det var i en kostald, ammoniaklugte kan virke lidt bedøvende på lugtesansen.

Jeg mener at kunne afvise, at den gik gennem fast stof, snarere gennem en sprække mellem stalddøren og karmen øverst oppe. Det skete med en hvæsende lyd der startede lidt før at ildkuglen blev synlig. Da den var kommet helt ind i stalden og ligesom havde etableret sig, blev lyden snarere hvislende.

Der er en ting, som jeg er helt sikker på, og det er, at den nærmest virkede som om, at den var helt upåvirket af tyngdekraften. Den kom ind i hovedhøjde og den højde holdt den, da den bevægede sig ned mod mig. Den holdt også den samme nøjagtige afstand til væggen. Da dens tvilling bevægede sig vinkelret, tværs gennem stalden og over mod den anden længdevæg, som den fulgte en 5-6 meter stod jeg rigtig godt for at kunne se, at den også hele vejen bevægede sig i nøjagtig samme højde, indtil den forsvandt op i et tagspær. For at kunne følge længdevæggen efter først at have bevæget sig tværs gennem stalden, skulle den ændre retning i en 90 graders vinkel, jeg så ikke helt nøjagtigt, hvordan den gjorde det, om den bumpede et par gange ind i væggen eller om den "vidste" at væggen var der, jeg tror, at den har bumpet en gang ind i væggen, fordi jeg kikkede derover efter at have hørt en hvæsende lyd, som da den masede sig ind gennem en sprække i døren. Derefter fortsatte den igen sit adstadige tempo og i den samme afstand fra væggen og nøjagtig samme højde, indtil den som sagt forsvandt op i et tagspær med et knald.

Jeg har glemt at fortælle, at grunden til at husbond og hans kone stirrede på mig, da jeg kom ind for at spise aftensmad, sandsynligvis fordi mit hår stod direkte op i luften efter at omtalte kuglelyn havde passeret tæt over mit hoved, efter at jeg havde sat mig ned på malkestolen. Det må være statisk elektricitet efter kuglelynet. Så de påvirker altså deres omgivelser.

Jeg mener, at kuglelyn kan dannes mange forskellige steder og i flere forskellige størrelser og med forskellige ladninger og varierende levetid, men fællesnævneren er altid, at det er overskudselektroner, der søger efter et sted at neutralisere sig, altså en fuldstændig normal procedure indenfor fysikken. At tyngdekraften ikke lader til at påvirke dem i deres korte levetid, skyldtes nok, at de stort set ikke vejer noget.

12
21. september 2013 kl. 14:47

Efter at have læst artiklen i Ingeniøren af 30 august 2013 er jeg igen blevet tændt, fordi jeg kan forstå, at adskillige videnskabsmænd fortsat får grå hår i hovedet over kuglelyn og fordi artiklen angiver, at det er vanskeligt i laboratoriet at genskabe kuglelyn over o,61 sec. varighed og så fordi, at disse skulle være meget sjældne 1:1.000.000. Jeg har også kun en gang i de sidste 60 år set et kuglelyn på min altan og kun ganske kortvarigt. Men i min tidligste ungdom som 14-15 årig må jeg have opholdt mig i et veritabelt kuglelynsparadis(helvede), alt efter, hvordan man anskuer det.

Det er sidst på eftermiddagen i 1954, det har været en rigtig grå regnvejrsdag, med ægte fynsk støvregn, klokken er malketid og bondedrengen går over i stalden for at malke de 19 jerseykøer, alt er tilsyneladende helt normalt måske bortset fra, at det er næsten helt mørkt udenfor og der er en fornemmelse af, at et tordenvejr måske er undervejs. Malkningen påbegyndes og pludselig lyder der et kæmpebrag, det lyder nærmest som om lynet som sædvanlig er slået ned i de 5 stk.10-12 meter høje piletræer, der står oppe i hegnet. Jeg kikker ud af vinduet for at se, om træerne måske endeligt har fået deres bekomst, det kan jeg ikke se, men derimod er det pludselig helt lyst og jeg ser en stor ildkugle på ca. 2 meter i diameter, der fra træernes fod er på vej ned af bakken mod hønsehuset, som er en tilbygning i træ, der ligger for enden af staldbygningen. I den tid, jeg kunne observere ildkuglen, delte den sig i 2, dog stadig uden at diameteren blev mindre. Jeg kom så i tanker om, at bondemanden under samtalen da han ansatte mig, havde sagt, at jeg ikke måtte gå ud til hønsene under tordenvejr, fordi der kom mærkelige ildkugler rullende ned af bakken og at der i den forbindelse ofte var et par døde høns. Jeg husker, at det stadigvæk var helt lyst udenfor på en mærkelig måde, nærmest som et skær. Min forklaring på fænomenet var egentlig meget enkel, jeg huskede fra min fysikbog, at et tordenvejr skyldtes, forenklet vist som en potentiale forskel med plusser i skyen og minusser på jorden, eller omvendt, og når denne spændingsforskel var blevet for stor udløstes den i form af lyn, som jo er synlige. Jeg så ingen lyn, men derimod nogle store kraftigt lysende ildkugler, og dette måtte jo så skyldtes, at en masse ioner i rasende fart for at udligne den for store spændingsforskel var strømmet ned af træstammerne eller træstammen så hurtigt at de ikke med det samme kunne udlades i jorden og derfor rullede ned af bakken som ioniserede ildkugler, i et forsøg på at finde deres elektriske modpart, således at de igen kunne komme i ligevægt, der jo naturligt nok er den mest stabile tilstand. Den tilsyneladende roterende bevægelse fik de så ved jordoverfladen og den var ligeledes medvirkende til, at de kunne eksistere lidt længere. Det er egentlig stadig min opfattelse efter en uddannelse og et liv som ingeniør. Jeg har altså ikke i den forbindelse "udviklet" mig. Jeg stod lidt og overvejede om jeg skulle hente bondemanden eller hans kone, fordi manden var syg, og fortælle ham om min oplevelse, fordi jeg kunne ikke lide den mærkelige belysning udenfor og ej heller stilheden og køerne stod så mærkeligt stille. Jeg gjorde det ikke, fordi han havde forklaret mig det med hønsene, som hyppigt døde af disse ildkugler. Efter at have stået et øjeblik, lød der en hvæsene lyd, og ind af en revne øverst oppe i stalddøren kom der en ildkugle, denne gang en 30 cm i diameter og den så mere kompakt ud ind dem jeg havde set udenfor. Jeg stod nok en 3-4 m fra ildkuglen og stirrede på den og den stod bomstille lige indenfor stalddøren i hvert fald i omkring 15 sec, der lød en stille knitrende lyd fra den og jeg havde netop tænkt mig at fjerne den eller gøre et eller andet, da den stille delte sig, den ene del bevægede sig vinkelret på, tværs gennem stalden og derefter parallelt med den anden langside, indtil den med et knald forsvandt op i tagkonstruktionen, det lød nærmest som et stykke træ, der flækkede og jeg regnede med, at det var et søm, der havde udløst den, og den anden del bevægede sig ned mod mig i nøjagtig hovedhøjde. Jeg besluttede at sætte mig ned på malkestolen, for ikke at stå direkte i vejen og på denne måde passerede den åbenbart hen over hovedet på mig, hvillet fremgik af, at jeg igen hørte et knald, da den ramte malkemaskinens kompressor eller vacuumtank, sådan lød det i hvert fald. Hele den sidste del af seancen fra den delte sig og til de forsvandt med de 2 knald varede nok en 10-12 sec. Igen faldt det mig slet ikke ind, at der var tale om noget mærkeligt eller overnaturligt i det her om end sjældent, kun en naturlig fortsættelse af et tordenvejr, hvor lynet som bekendt er en kraftig udløsning af en ubalance og disse ildkugler er en lidt anden måde, hvor nogle stakkels tiloversblevne elektroner leder efter en sted hvor de kan udligne denne ubalance. Der er altså ikke tale om et nyt stof, men om en tilstand, hvor kendte fysiske elementer endnu ikke har fundet sig til rette. Dette er stadig min opfattelse og på intet tidspunkt i de forløbne 60 år, er jeg stødt på noget, der har ændret dette. Enden på det hele blev, at jeg gjorde mit arbejde i stalden færdigt, og da jeg gik ind for at spise, sad både mand og kone og stirrede på mig med vidt opspilede øjne og spurgte, hvad jeg havde gjort ved mit hår. Jeg sagde "ikke noget" og mere blev der ikke talt om den sag. Da jeg næste gang var ude ved hønsene, var der kun et par stykker tilbage ud af måske ca. 30 stykker. Jeg sagde ikke noget og ingen spurgte mere, det gjorde man nemlig ikke på landet dengang. Men det var lige det om en "kuglelynsmaskine". For at kunne skabe denne overflod af frie elektroner kræver det en meget stor overflade til at begynde med, her var det 5 meget høje piletræer, der stod med måske 60-70 cm afstand, der fik dem til at gro hurtigt, de har været ca. 12 m høje og stammen var for neden en 30 cm. Elektronerne skal kunne løbe i overfladen, fordi, hvis der eksempelvis havde været nogle store afgreninger, ville elektronstrømmene når de løb sammen havde splintret stammen og der ville så ikke mere havde været denne kuglelynsgenerator. Elektronerne strømmer således fra blade, kviste gennem grene til stammen, overfladen bliver mindre og mindre, antallet af elektroner større og større, hastigheden bliver også større og større, (med lynets hast) pludselig møder de jordoverfladen og en anden opadgående strøm fra jorden, jorden kan ikke optage så mange og elektronerne bliver ligesom skrællet af stammen, og får dermed en kraftig roterende bevægelse, der måske er med til at forlænge deres levetid. Jeg har set en laboratorieopstilling der bestod af 3 antennelignende spidse tråde der var 5-6 m lange, denne opstilling var jo nærmest det omvendte, når lynet slog ned, kom der godt nok nogle kortvarige glimt ved foden af disse tråde; Men langt fra kuglelyn. Ved foden af disse høje piletræer var der i en afstand af ca. 30 cm ingen bevoksning, men derimod bar jord, i modsætning til de gamle piletræer der stod længere væk i det samme hegn, her groede græs og ukrudt naturligvis helt ind til stammerne. Det kunne understøtte teorien om, at der er en del opsuget silicium eller andre jordarter i kuglelyn.

En anden oplevelse jeg har haft med lynnedslag har ikke noget med kuglelyn at gøre, det var et gammelt træ med meget kraftige grene, her splintredes træet imidlertid med et brag i hundredevis af stykker; men det der skete bagefter er måske lidt interessant, fordi der ikke blev dannet kuglelyn, men hen over jordoverfladen, der her var sand, gik der ligesom nogen tråde ud fra træet, jeg gætter på træets rødder og her var der et formidabelt lysshow i overfladen og det kan sagtens være silicium, der er blevet påvirket af det overskud af elektroner, der kort efter lynnedslaget er strømmet gennem rødderne. Lysshowet var her ikke kugleformet men i striber. Måske er det siliciummet, der gør elektronerne synlige

10
2. september 2013 kl. 23:39

Jeg smiler af glæde, Palle, over dit indlæg. Det vidner om denne helt fundamentale nysgerrighed: "bare fordi vi har oplevet det som virkeligt gør det jo ikke fænomenet mindre mystisk"! Ja, hvad vil det sige, at noget er mystisk? Vel egentlig bare, at vi ikke kan forklare det?

Edmund Halley, der var én af de første vi kan kalde for "en klassisk videnskabsmand", analyserede utallige øjenvidneskildringer, men han valgte at afvise mange af de oplevelser hans interview-vidner havde haft. For ham var dét, der ikke passede med hans beregninger og teorier simpelthen ikke-eksisterende. Det mystiske aspekt blev afvist som umuligt.

I dag véd vi, at visse mennesker under særligt gunstige forhold (typisk noget med metalplumper, brillestel, ganeplade eller tandbøjler) kan opfange de lavfrekvente, bredspektrede elektromagnetiske radiobølger, der udsendes af meteoritter, der trækker et ioniseret spor gennem den øvre atmosfære. Nogen opfanger mobiltelefon kommunikation som lyden af stegt bacon inde i hovedet, ligesom de, der kommer til at vrikke med hovedet i en MR-scanner ved et uheld!

Der er INTET mystisk ved det uforklarlige - det er bare ikke blevet forklaret endnu! :-) Derfor bliver jeg også så harm, når de, der tror på telepati, alternative verdener eller parallelt med os levende "ånder" nægter at anerkende, at den slags skal undersøges videnskabeligt. Lige så harm bliver jeg, når jeg oplever højt uddannede teoretikere og teknikere, der nægter at forsøge at anskue telepati, telekinese og lignende mystiske fænomener som noget, der burde undersøges videnskabeligt!

Albert Einstein dyrkede en underholdende hobbybeskæftigelse. Han kaldte det "Gedankeneksperimente". Da jeg læste om det blev jeg glad. Da jeg begyndte at dyrke denne "individuelle sportsform" selv, fik jeg en utrolig ro i mit sind. Jeg kan anbefale det! Spillereglerne er ganske enkle: FORESTIL dig, at denne eller hin fysiske eller matematiske eller biologiske eller antropologiske tese er sand (altså skridtet videre end en teori ... den er SAND!). Forestil dig fx, at du kan indstille et instrument til at indikere (med millimeters nøjagtighed), hvor du ønsker at dukke op efter en teleportation, når du trykker på den tilhørende, røde knap! Hvad vil denne momentane transport fra punkt A til punkt B betyde for dig? Det kan være skræmmende!

På samme måde med Kuglelyn. Hvad sker der lige for tanken om et fysisk rum, der består af mere end tre dimensioner? Hvordan ville det se ud, hvis virkeligheden fysisk er 4-5-6 eller 10 dimensionel og vi mennesker kun kan sanse de tre dimensioner? Hvordan ville fx en elektrostatisk "tornado" se ud, hvis den var fire-dimensionel, men vi kun kunne opfatte de tre? (ja, det er godt gættet, den ville netop være tilnærmelsesvis kugleformet, set ud fra et tre-dimensionelt opfattelsesperspektiv!)

Hvad ville der ske, hvis en fire-dimensionel elektrostatisk tornado kom i kontakt med en elektrisk, jordet forbindelse? Kunne det tænkes, at den ikke længere kunne eksistere i sin fire-dimensionelle tilstand og ville kollapse ind i den tre-dimensionelle verden - med al den enorme energi, den havde oplagret?

Og hvor kugleskør er egentlig én, der tænker sådanne tanker? :-) Det er ren og skær hygge-spil, Gedankeneksperimente ... man må ikke afvise noget som helst. Intet er "utænkeligt" - alle bør forsøge at tænke det umulige! Pludselig er der noget der falder i hak! :-)

7
Videnskabsredaktør -
2. september 2013 kl. 15:07
Videnskabsredaktør

Jeg har fra Heinz Surkau modtaget en beretning om kuglelyn, som jeg efter aftale bringer i en lettere redigeret version.


Jeg har med stor interesse læst artiklen om kuglelyn. Jeg oplevede dette fænomen tre gange omkring 1969 i Tyskland, hvor jeg stammer fra.

To gange så jeg lynet ramme samme skorsten ved en varmecentral. Skorsten var lavet af jern og var ca. 80m høj og ca. 80cm i diameter.

Lynet ramte skorstenens top og forsvandt. Tilbage blev selve kuglen i samme intensitet, den blev hængende på toppen i ca. 1,5 sekunder. Kuglens størrelse var lidt større end skorstenes diameter. Dette oplevede jeg to gange på samme sted.

Tredje gang oplevede jeg samme fænomen i en villa på 1.sal. Det var en dag med regn og torden og meget varmt udenfor. Det nordvendte vindue stod åbent, og jeg sad sammen med min ven på sofaen i dette rum.

Lynet ramte skorstenen midt på huset, så røret af brændeovnen fløj ud af væggen, og rummet blev fyldt med sod og svovlstank.

Derefter kom kuglelynet (ca. 60cm) ud af hullet og svævede langsomt forbi os på vej til det åbne vindue og forsvandt. Vi fik dagens chok efter denne oplevelse!

Senere viste det sig, at skorstenen blev revnet foroven og nogle mursten faldt ned fra taget. Elinstallationskabler og ledninger på loftet brændte fuldstændigt af – der blev kun sorte streger tilbage, hvor ledningerne befandt sig.

Heinz Surkau

6
2. september 2013 kl. 14:54

Da jeg var barn da oplevede jeg at et kuglelyn kom farende i vores stue og forsvandt ud af en åben dør. Der

Det er interessant. Jeg har ikke selv set et, men en af mine elever fortalte, at han og hans far så et på gulvet i en kostald. Han tog en kost og fejede det udenfor og lukkede døren. Heldigvis eksploderede et ikke, men der var spor af kuglelynet på kosten. Min faster så et i en have der bevægede sig tilfældigt rundt, heller ikke her var der eksplosion. Så vel findes der kuglelyn der lever længere nok til at man kan studere dem nærmere. Der er mange småkuglelyn i en lynbane med en levetid på under 1 sekund.

5
2. september 2013 kl. 00:44

Jørgen Skyt skriver: "..- man kan ikke høre et stjerneskud! "

Det må da være et definitionsspørgsmål af hvad et stjerneskud er. Meteoren i Chelyabinsk i februar 2013 kunne godt høres! Det var vel bare et stort stjerneskud.

Helt sikkert er det at et stjerneskud udsender lydbølger lige meget hvilken størrelse det har - om det er højt nok til at det kan høres derfra hvor man står, er en anden sag.