KU-forskere svarer Svensmark: For tidligt at inkludere solstorme i klimamodeller

Plus22. oktober 2021 kl. 15:0181
KU-forskere svarer Svensmark: For tidligt at inkludere solstorme i klimamodeller
Skyer kan have en nedkølende effekt på kloden, idet de reflekterer indkommende solstråling. Forskere er uenige om, hvorvidt solstormes effekt på skydannelse skal medregnes i globale klimamodeller. Illustration: Nasa.
Henrik Svensmark opfordrer til, at globale klimamodeller inkluderer solstormes effekt på Jordens strålingsbalance. Det er der ikke nok evidens til, mener klimaforsker fra Niels Bohr Instituttet.
Artiklen er ældre end 30 dage

Diskussionen har været oppe at vende mange gange før: Hvilken effekt har geomagnetiske solstorme på Jordens klima?

Og er den stor nok til, at solskabte klimaforandringer bør indgå i klimamodeller på samme vis som de menneskeskabte?

Gratis adgang i 30 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
81 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
80
2. november 2021 kl. 06:47

Pudsigt!

Egentlig ikke John - jeg har - med min mildt sagt kontante holdning - gjort mig temmelig upopulær i benægterkulten, så selv hvis jeg skrev 2 + 2 = 4, ville jeg få deres Pavlovsk betingede nedadvendte tomler ???

Måske SF er et, tidligt, forsøg på AI?

Eller man glemte at implementere I'et? ?

74
1. november 2021 kl. 19:43

Du læser noget selektivt

Og det skriver du? - ironien er så tyk, man kan skære i den. Efter alle disse år er det (tilsyneladende) ikke lykkedes dig at læse (og forstå) selv det mest basale om klima endnu

???

73
1. november 2021 kl. 17:59

Bestemt - ikke mindst set i lyset af, at de - i åbenlys modsætning til de 5,0 du slyngede ud - passer med virkeligheden ? - prøv selv at læse op på, hvor forskellen opstår.</p>
<p>

Du læser noget selektivt. Jeg siger at 1K højere temperatur giver ca. 5W stråling fra overfladen, og af den stråling når altså 2,2W til rummet. Passer i øvrigt med at tilbagestrålingen fra atmosfæren af hænger af temperaturen og er omkring halvdelen af den opgående stråling.

Det kan man beklage da skyer er en uundgåelig del af vanddamp.</p>
<p>Sikke noget sludder - der er vanddamp overalt i atmosfæren - men ikke skyer.

Erasmus Montanus har ikke levet forgæves.

72
1. november 2021 kl. 17:23

Disse 2,2W/m2K er interessante.

Bestemt - ikke mindst set i lyset af, at de - i åbenlys modsætning til de 5,0 du slyngede ud - passer med virkeligheden ? - prøv selv at læse op på, hvor forskellen opstår.

Det kunne være interessant at lave en statistik på hvor mange at de (tusindvis af) indlæg, du har lavet om klima, der har indeholdt faktuel fejlinformation - og så bagefter at undersøge, hvor stor en procentdel af disse fejl, der gik benægtersektens ærinde - - - -

Dine forsøg på at camouflere din holdning som jeg er interesseret i at vide er imho kun en anelse mere subtil end de gennemsnitlige benægteres ?

Det kan man beklage da skyer er en uundgåelig del af vanddamp.

Sikke noget sludder - der er vanddamp overalt i atmosfæren - men ikke skyer.

Vanddamp er en klimagas - de fleste skyer det modsatte.

71
1. november 2021 kl. 16:53

Denne artikel kigger nærmere på den observerede OLA (outgong longwave radiation) i forhold til overfladetemperaturen. Her opererer man med et lineært fit på 2.2 W/m2*K, hvilket er en sammenhæng som forklares udfra indflydelsen af vanddamp, dog endnu ikke fuldt forstået. Denne observation lader til at være en af de fundamentale byggesten i beregningerne af klimasensitiviteten og i klimamodellerne.</p>
<p>

Disse 2,2W/m2K er interessante. Det betyder at lidt under halvdelen af overfladestrålingen når ud til rummet, og de finder også at vinduet har betydning for strålingen der når ud.

Desværre har de ikke skyer med i deres beregninger, men det er ikke ualmindeligt, fordi skyer er så uforudsigelige. Det kan man beklage da skyer er en uundgåelig del af vanddamp.

70
1. november 2021 kl. 15:54

Fysikere regner altså også i Watt. Og forcing fra CO2 regnes altså i Watt, som så noget kompliceret kan omregnes til en øget overfladetemperatur. En Kelvin højere temperatur vil stråle ~5W mere, rigeligt til at opveje de 3,7W uniddelbart.

Denne artikel kigger nærmere på den observerede OLA (outgong longwave radiation) i forhold til overfladetemperaturen. Her opererer man med et lineært fit på 2.2 W/m2*K, hvilket er en sammenhæng som forklares udfra indflydelsen af vanddamp, dog endnu ikke fuldt forstået. Denne observation lader til at være en af de fundamentale byggesten i beregningerne af klimasensitiviteten og i klimamodellerne.

https://www.pnas.org/content/115/41/10293.full

68
1. november 2021 kl. 07:47

En Kelvin højere temperatur vil stråle ~5W mere, rigeligt til at opveje de 3,7W uniddelbart.

Du glemte væggen udenom strålingsvinduet....

Vinduet regnes for at være mellem 8 og 12um, og det vil dække 25% af strålingen fra Jorden

Men well, det er heldigt at det er rigtige fysikere og ikke sofafysikere der skal redde verdenen. Natuligvis regner vi forkert, vi har ikke hele billedet. Moderne klimamodeller passer forbavsende godt med målte data, det er vel i virkeligheden alt hvad vi behøver at vide som lægmænd.

Hvad er det nu de siger, klima-manipulatorerne: Tvivl er vores produkt

62
31. oktober 2021 kl. 15:13

Til gengæld du'r din atmosfærisk vindue forklaring slet ikke

Vinduet regnes for at være mellem 8 og 12um, og det vil dække 25% af strålingen fra Jorden beregnet via https://hyperphysics.phy-astr.gsu.edu/hbase/quantum/radfrac.html#c1. Ja, skyer og vanddamp vil sløre vinduet, men de slører også den øvrige stråling.

Den med dynen kan ikke bruges til noget, medmindre du fortæller hvor meget tykkere dynen bliver. Hvor meget mindskes varmeledningen (strålingen) af den tykkere dyne? Kom med nogle tal til at vurdere effekten af det.

61
31. oktober 2021 kl. 14:48

men fortællingen om dynen mangler den væsentlige detalje, at det atmosfæriske vindue medfører at kun ca. 75% af Jorden er dækket af dynen

Analogien med dynen er naturligvis ikke 100% korrekt.

Det nytter ikke meget med ekstra glas i isoleringsruden, når der er et stort hul i væggen ved siden af

Til gengæld du'r din atmosfærisk vindue forklaring slet, slet ikke - det er decideret vrøvl hvad du skriver. Tag og læs op på sortlegemestråling, hvis du er i tvivl om hvad jeg mener.

PS: jeg forventer ikke at dette er starten på en lind strøm af misforståelser forklædt som fiffigheder fra din side og deres tilbagevisning fra min side. Jeg gider simpelthen ikke den slags mundhug

60
31. oktober 2021 kl. 13:17

Jeps - misinformation er desværre nem at sprede</p>
<p>Oftest er den rigtige forklaring ikke spor indviklet</p>
<p>Nope - f.eks. at øget CO2 giver øget omvarmning i nedre atmosfære. Tykkere dyne gør det nemmere at holde varmen. Logik for perlehøns

Jeg kender ikke så meget til perlehøns, men fortællingen om dynen mangler den væsentlige detalje, at det atmosfæriske vindue medfører at kun ca. 75% af Jorden er dækket af dynen.

Det nytter ikke meget med ekstra glas i isoleringsruden, når der er et stort hul i væggen ved siden af. Ekstra fyld i dynen fylder ikke hullet uden isolering ud.

59
31. oktober 2021 kl. 00:04

Det er beskæmmende så mange populære, forenklede og forkerte fortællinger der cirkulerer indenfor klima.

Jeps - misinformation er desværre nem at sprede

Oftest er den rigtige forklaring ikke spor indviklet

Nope - f.eks. at øget CO2 giver øget omvarmning i nedre atmosfære. Tykkere dyne gør det nemmere at holde varmen. Logik for perlehøns - og tilgængelig viden siden Arrhenius målte på CO2 https://en.m.wikipedia.org/wiki/Svante_Arrhenius

58
30. oktober 2021 kl. 21:18

A hindcast, also known as a historical re-forecast, integrates the model forward in time just like with a forecast, so you'd initialise the model at t−1 and run through to t1.</p>
<p>No, you can't integrate models backwards in time.</p>
<p>

Det er beskæmmende så mange populære, forenklede og forkerte fortællinger der cirkulerer indenfor klima. Oftest er den rigtige forklaring ikke spor indviklet og kunne ligesåvel være blevet den populære og rigtige.

57
30. oktober 2021 kl. 14:34

Hvis man googler lidt videre på 'hindcast' vil det ses, at der ikke er tale om at køre modellerne baglæns, men om at køre dem (forlæns) i et interval tilbage i tiden:

https://earthscience.stackexchange.com/questions/5099/meaning-of-hindcast/5102

A hindcast, also known as a historical re-forecast, integrates the model forward in time just like with a forecast, so you'd initialise the model at t−1 and run through to t1.</p>
<p>No, you can't integrate models backwards in time.

https://www.ipcc.ch/site/assets/uploads/2018/02/WG1AR5_AnnexIII_FINAL.pdf

Hindcast or retrospective forecast: A forecast made for a period in the past using only information available before the beginning of the forecast. A sequence of hindcasts can be used to calibrate the forecast system and/or provide a measure of the average skill that the forecast system has exhibited in the past as a guide to the skill that might be expected in the future

https://www.quora.com/What-happens-if-weather-simulations-are-run-backwards

56
30. oktober 2021 kl. 14:16

At et fysisk system ikke er reversibelt, forhindrer ikke at vi kan lave beregninger i systemets fortid. Vi kan ikke køre det baglæns, men vi kan sagtens beregne det baglæns.</p>
<p>Læs #32 igen. Klimamodeller "hind castes" for verifikation. Det er ikke et spørgsmål om det kan gøres eller ej, det er hvad man faktisk gør!</p>
<p>At påstå at det ikke er muligt, svarer fuldstændigt til at påstå at humlebier ikke kan flyve!</p>
<p>

Vi er måske ikke så uenige endda, for jeg er enig med dig i, at man på de store linjer kan "regne" baglæns med rimelig sikkerhed, selvom man ikke kan køre ligningerne baglæns direkte.

Uanset hvor godt sammenhængene i klima og vejr er beskrevet, så kan de ikke sige hvornår og hvor en orkan eller et ekstremt regnvejr opstår. Derfor kan de heller ikke køres baglæns og sige noget i detaljer.

Det er som med mit gasfyr. Jeg kan godt sige med god sikkerhed hvor meget gas det bruger på en uge, men jeg kan kun statistisk regne ud hvornår det fyrer og hvornår det holder pause, selv ikke ved forlæns simulering. En baglæns simulering er plat umulig. Det skyldes at fyret er et ulineært/ustabilt element i ligningerne.

55
28. oktober 2021 kl. 16:46

Når du har så meget styr på det, kan du ikke forklare os, hvad stigningen på 1 grad siden 1900 skyldes?

For uanset hvordan man vender og drejer set, er kosmisk stråling jo ikke lige gået helt amok (stigningsgradienten i global temperatur er jo markant højere end noget tidligere set i holocæn) - og “sjovt” nok korrelerer den stigning næsten 100 % med stigningen i CO2.

Jeg køber fint Svensmark i forbindelse med Maunderske minimum og den lille istid - men vi er nødt til at have en anden forklaring på, hvad der sker nu - og her peger pilen på AGW

53
28. oktober 2021 kl. 13:42

Det er underligt at man kan se Svensmarks forskning omtalt som det sker her i denne og en ledsagende artikel i Ingeniøren. Han har jo længe haft både beviser for dannelse af kondensationskerner v.hj.a. kosmisk stråling (noget der blev afvist indtil for få år siden, da han i 2017 publkicerede nye eksperimenteler resultater og underliggende teori, der påviste en ny mekanisme for opbygning af disse kondensationskerner v. hj. af de ioner som kosmisk stråling producerer i atmosfæren. Det er det manglende led som adskillige indlæg ovenfor og de udspurgte forskere slet ikke kender...

Teorien viser at der sker en forøget produktipon af kondensationskerner ved øget kosmisk stråling. Denne stråling fra verdensrummet moduleres af solens magnetfelt - og her er der tale om betydelige variationer henover de forskellige solcyklusser - ca 15-20 % variation kan man se i de data enhver kan finde på . Det er da ret betydelige ændringer, som bestemt kan være interessante for klimaets opvarmning/afkøling. Blot 1% variation i skydækket giver betydelige eændringer i opvarmningen! Men der er naturligvis markante ændringer i strålingen ved meget kraftige solstorme som skærmer mod kosmisk stråling der når Jorden. Det er bare denne lille brik i puslespillet man har interesseret sig for i Ingeniørens artikler og balndt de adspurgte forskere....

Man kan finde frit tilgængelige målinger af kosmisk stråling på nettet (data fra Finalnd, hvor man i Oulu har målt ca 60 år tilbage i tiden) - her vises variationen fra 1965 til dato - samt de nylige daglige variationer:

https://cosmicrays.oulu.fi/

Lidt omtale af og titlerne på Svensmarks to markante forskningsbidrag fra 2009 (meget markant!! se nedenfor) og 2017 , som helt ignoreres i artiklen og af forskerne man har spurgt til råds, findes her

https://www.klimarealistene.com/2019/02/26/henrik-svensmark-til-klimarealistenes-vitenskapelige-rad/

citat:

"Fra den lange forskningsprosessen som har hatt både ned- og oppturer, er det grunn til å nevne artikkelen fra 2009 med Svensmark som hovedforfatter, «Cosmic ray decreases affect atmospheric aerosols and clouds», publisert i Geophysical Research Letters 1. august 2009. dette var lenge den mest nedlastede av alle artikler publisert i de 16 vitenskapelige tidsskriftene utgitt av «American Geophysical Union».

Det var lenge usikkerhet om den teoretiske sammenheng mellom kosmisk stråling og variasjon i skydekke. Et eksperimentelt gjennombrudd som bekrefter teorien ble publisert i det prestisjetunge tidsskriftet «Nature Communications» 19 desember 2017 (se Klimanytt 214) med tittel «Increased ionization supports growth of aerosols into cloud condensation nuclei.»"

Hvorfor i al verden kan man ikke nogenlunde korrekt gengive forskningen - og finde nogle kompetenete forskere der kan udtale sig om den (ikke klimamodelforskere og statistikere med manglende indsigt i ionisering forårsaget af kosmisk stråling og den dereraffølgende dannelse af kondensationskerner der jo evt. bliver til skyer)?

52
27. oktober 2021 kl. 18:42

Det var et interessant udsagn, for i virkeligheden må det afhænge af begrebet reversible processer eller ej.

VRØVL!!!

At et fysisk system ikke er reversibelt, forhindrer ikke at vi kan lave beregninger i systemets fortid. Vi kan ikke køre det baglæns, men vi kan sagtens beregne det baglæns.

Læs #32 igen. Klimamodeller "hind castes" for verifikation. Det er ikke et spørgsmål om det kan gøres eller ej, det er hvad man faktisk gør!

At påstå at det ikke er muligt, svarer fuldstændigt til at påstå at humlebier ikke kan flyve!

50
27. oktober 2021 kl. 12:43

Måske overså du selv #28?

Nej - jeg har svaret på #28

Det gjorde jeg i #31 (hvorefter du veg fra emnet og gik over til semantik) ?

Men kom nu med dit svar på #3. Nemlig hvorfor vi sætter nye varmerekorder på trods af rekordlav solaktivitet.

49
26. oktober 2021 kl. 20:30

Har du overset #3?

Måske overså du selv #28?

Man kan ikke køre frihjul ved at gentage at "alle/jeg/nogen har sagt det før"

48
26. oktober 2021 kl. 10:53

Du blander koldt og varmt vand i en beholder. Man kan sikkert med nogle differentialligninger finde ud af hvordan det med tiden blandes sammen til at ende med lunkent vand. Du kan ikke steppe baglæns og finde ud af hvordan det startede.

VRØVL!!!

Du forudsætter at der ikke længere er temperaturforskelle at regne på! Samt at systemet hverken tilføres eller mister energi!

Men sådan fungerer klima og vejr ikke! Fuldstændig opblanding forekommer aldrig! Og derfor er der noget at regne på, begge veje!

46
26. oktober 2021 kl. 10:33

Måske det er et dårligt eksempel, men så forklar hvorfor.

Nej find selv ud af hvorfor - du er jo ikke dummere end os andre.

Henviser i øvrigt til en tråd der er et par måneder gammel, ingen grund til at spilde tid på at gentage sig selv:

Du igorerer fakta, overser forklaringer der ikke passer i dit kram og ikke mindst er din stil at blive ved med at spørge ind til ligegyldige detaljer (under dække af interesse) indtil folk når grænsen af deres viden, hvorefter du triumerende trækker "nå, det ved du så heller ikke kortet"

Diagnosen er stillet:

The Semantic Nitpicker

Kan ikke tale for andre, men jeg gider ikke mere.

45
26. oktober 2021 kl. 10:11

Forlæns stepper man med en lille positiv delta-tid. Baglæns sætter man den til en lille negativ tid. Kompleksiteten er den samme uanset hvilken vej man regner.</p>
<p>Hvad mere forstår du ikke?</p>
<p>

Måske det er et dårligt eksempel, men så forklar hvorfor.

Du blander koldt og varmt vand i en beholder. Man kan sikkert med nogle differentialligninger finde ud af hvordan det med tiden blandes sammen til at ende med lunkent vand. Du kan ikke steppe baglæns og finde ud af hvordan det startede.

39
25. oktober 2021 kl. 21:58

Endnu en af de debatter, som alene bidrager med underholdningsværdi. ?

38
25. oktober 2021 kl. 21:34

C'mon.....

Så pga. sammenfaldet kan man udlede at en given opvarmning er menneskets skyld, og vil fortsætte i den retning som visse modeller indikerer?

32
25. oktober 2021 kl. 20:58

Hvis du ønsker at blive klogere, SÅ BRUG GOOGLE!</p>
<p>Send mig venligst dine beviser, i så fald. Gerne som link.

Med mindre man er komplet idiot eller analfabet, så finder man på 5 sekunder ud af at søge climate model verification

Her er et direkte link til søgningen: https://www.google.com/search?q=climate+model+verification&source=hp&ei=1ft2YYWMAv2Lxc8Phu-vuAk&iflsig=ALs-wAMAAAAAYXcJ5RLkDvqPSXmk96z-_j2gbe3obEH2&ved=0ahUKEwjFyp3hnObzAhX9RfEDHYb3C5cQ4dUDCAc&uact=5&oq=climate+model+verification&gs_lcp=Cgdnd3Mtd2l6EAM6CwgAEIAEELEDEIMBOggIABCABBCxAzoFCAAQgAQ6CwguEIAEEMcBEK8BOgsILhCABBDHARDRAzoFCC4QgAQ6CAguEIAEELEDOgsILhCABBCxAxCTAjoGCAAQFhAeOgQIABATOgYIABAKEBM6CAgAEBYQHhATOgoIABAWEAoQHhATOggIABAWEAoQHlCA3wJY250DYOOqA2gCcAB4AIABpASIAY8kkgEMMTEuOS4xLjIuMi4xmAEAoAEBsAEA&sclient=gws-wiz

Søgningen returnerer f.eks. dette: https://www.climate.gov/maps-data/climate-data-primer/predicting-climate/climate-models

Her finder man bl.a. dette:

Once a climate model is set up, it can be tested via a process known as “hind-casting.” This process runs the model from the present time backwards into the past. The model results are then compared with observed climate and weather conditions to see how well they match. This testing allows scientists to check the accuracy of the models and, if needed, revise its equations. Science teams around the world test and compare their model outputs to observations and results from other models.

Hvis du ikke kan finde ud af det, så vil jeg foreslå dig at melde dig til et kursus i brug af PC.

29
25. oktober 2021 kl. 20:47

Det må da være muligt for jer, at komme over dette stadie.

Hvis du løsnede stropperne på skyklapperne blot en anelse, ville du se, at det er benægterne, der er kørt hjælpeløst fast i en rille - - -

Vi har i 10 år leveret masser af saglige inputs omkring klimaet - og lige lidt hjælper det, då prøv selv at søge information - med et åbent sind

23
25. oktober 2021 kl. 20:25

@HP: ALLE klimamodeller verificeres ved baglæns kørsel fra nutid til fortid.

Hvis du ønsker at blive klogere, SÅ BRUG GOOGLE!