KU-forsker: Støv i atmosfæren skubbede istiderne helt ned i dybfryseren
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

KU-forsker: Støv i atmosfæren skubbede istiderne helt ned i dybfryseren

Støv og skyer har spillet ind på istidernes udvikling, viser ny forskning. Illustration: Bigstock/Titus and Co

Hvis man vil have en idé om, hvordan istiderne blev så kolde, er det en god idé at se på støvet i atmosfæren.

Ny forskning fra University of Magallanes i Chile og Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet viser nemlig, at der forud for istidernes koldeste perioder har vist sig store mængder støv både i atmosfæren og i havene, og at det ser ud til, at dette fænomen har givet istiderne det sidste skub ind i kuldeperioden.

Man ved, at istidernes cyklus med ca. 100.000 års mellemrum hænger sammen med små ændringer i Jordens kredsløb omkring Solen, og at temperaturerne inden for denne cyklus varierer med en del grader. Men hvad der præcis har udløst, at det fører til en decideret istid og et stort fald i CO2-niveauet i atmosfæren, har været dårligt belyst.

Dataanalyse af støvets betydning giver formentlig nogle af de efterlyste svar, i hvert fald hvad angår den koldeste periode, lyder det fra professoren bag analysen, Gary Shaffer, som er tilknyttet både universitetet i Chile og KU.

Bedre forståelse af klimaet

»Ved at hjælpe med at løse gåden om istid og mellemistid forbedrer vi vores forståelse af Jordens klima­system, hvilket er vigtigt for at kunne forudsige fremtidige klimaforandringer, såsom om og hvornår den næste istidscyklus vil opstå,« siger Gary Shaffer til Ingeniøren.

Ifølge undersøgelsen, som er publiceret i amerikanske Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS), ser cyklussen i den koldeste periode ud til at være denne:

Kulden får støv til at samle sig i atmosfæren, muligvis pga. tørt vejr og kraftigere vinde, og køler Jorden yderligere ned ved at reflektere sollyset og øge skydannelsen. Det køligere vejr giver endnu mere tørhed og støv, hvilket fører til mere koldt vejr.

Støvet bærer desuden jern til havoverfladerne og gøder derved havenes biologiske liv. Det betyder, at mere CO2 fra atmosfæren bliver ‘spist’, og denne effekt ser ud til at give det sidste skub ind i den allerkoldeste periode, hvor både temperaturer og CO2-niveauer er i bund.

»Det interessante er, at når vi ser på støvdata fra hele verden, så ser vi samme sammenhæng mellem støv og temperatur, altså at mængden af støv kun steg i de koldeste perioder,« siger Gary Shaffer.

Ifølge Jens Olaf Pepke Pedersen, seniorforsker på DTU Space, er Gary Shaffers forskning en af de mange brikker, der skal falde på plads for at løse gåden om istidernes udvikling og afslutning.

Han har tidligere samarbejdet med Gary Shaffer i et projekt om CO2’s rolle i den globale opvarmning, som ser ud til at have en selvforstærkende effekt i et varmt klima.

En lille brik i et stort spil

»Vi ved, at de små ændringer i Jordens bane om Solen har en betydning for, hvordan istiderne kommer og går, men ændringen i den energi, som Jorden modtager fra Solen, er så lille, at der helt sikkert er andre mekanismer, der får bolden til at rulle,« siger han og fortsætter:

»Nu har Gary Shaffer i hvert fald et bud på, hvad der sker, når først det er blevet koldt, selv om det kun er en brik i et meget stort puslespil.«

Hvad der så sker, når vejret vender og bliver varmere igen, er et lige så stort mysterium, men et af Gary Shaffers bud er, at støvet igen kan have en betydning. Hvis det f.eks. lægger sig på iskappen, vil solen ikke blive reflekteret i særlig høj grad, hvilket betyder, at temperaturen stiger med større afsmeltning til følge. Det vil hans forskerhold se på i kommende analyser.

Endelig en ny tilgang til hvorfor vi får klimaændringer her på jorden.

Ikke blot IPCC´s konsensus rapport, men en mulighed, der kan være med til at forklare de forskellige istider jorden har været udsat for.

Så ud over CO2, så er der også jordens ændrede bane om solen, og dens "gyroskop aksel ændring" , som også er videnskabelig vished for.

Og så har vi alle vulkanudbruddene som giver støv/aske.

Ud over det, så skal vi naturligvis ikke blot brænde alt af (olie og andet), vi skal begrænse vores befolkningsvækst, og så er der lige flytrafikken:

Et passagerfly fra København til f.eks. USA og tilbage igen, bruger rigtig meget brændstof. Brændstoffet svarer til en let udgave af dieselolie, og denne olie brændes af i det øverste luftlag, og uden partikelfilter eller andet, altså en betydelig dårligere udledning end en nyere benzinbil.

Hvis vi beregner ud fra artiklen skrevet af ”Spørg Piloten”
https://spoerg-piloten.dk/hvor-meget-benzi...
så vil 4 personer have et forbrug på 7 Km/l. Der er 6.200 km til New York herfra, så retur er det 12.400 km. Dette giver et forbrug på 1.771 liter.
Hvis dette forbrug omsættes til en bil, der kører 20 km. på literen, vil denne kunne køre ca. 35.000 km! – altså et årsforbrug. Så det ville være bedre at blive hjemme, hvis man nu går op i CO2 forureningen!

Så er der jo familier, der tager på en udenlands fly tur flere gange om året! Hvis familien flyver længere væk, f.eks. til Thailand, så er forbruget meget større.

Lufthavne udvides over hele verden, nogle helt ekstremt. Antallet af passagerer bliver større og større. I Dubai og Beijing blev der sidste år f.eks. fløjet ca. 90 millioner passagerer ind og ud af hver af de to lufthavne. Her i Europa har vi også en voldsom stigning i antallet af passagerer! Men ingen, absolut ingen IPCC folk taler om det, fordi de jo selv bruger flyene meget!

Nej, det er vigtigere at snakke om, at folk ikke må køre så meget i bil!

  • 14
  • 7

Ahr vel? Men ja, det kan tilføre uorganiske næringsstoffer. Dog næppe kvælstof, som almindeligvis er det der begrænser produktionen i havet. Som formentlig er højere nu, end nogensinde før, pga. al det kvælstof menneskers aktiviteter udleder...

Og kunne i ikke være flinke at give os den fulde reference, og ikke kun hvilket tidsskrift der har udgivet artiklen.

  • 0
  • 8