menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Hvis man vil have en idé om, hvordan istiderne blev så kolde, er det en god idé at se på støvet i atmosfæren.
Ny forskning fra University of Magallanes i Chile og Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet viser nemlig, at der forud for istidernes koldeste perioder har vist sig store mængder støv både i atmosfæren og i havene, og at det ser ud til, at dette fænomen har givet istiderne det sidste skub ind i kuldeperioden.
Man ved, at istidernes cyklus med ca. 100.000 års mellemrum hænger sammen med små ændringer i Jordens kredsløb omkring Solen, og at temperaturerne inden for denne cyklus varierer med en del grader. Men hvad der præcis har udløst, at det fører til en decideret istid og et stort fald i CO2-niveauet i atmosfæren, har været dårligt belyst.
Dataanalyse af støvets betydning giver formentlig nogle af de efterlyste svar, i hvert fald hvad angår den koldeste periode, lyder det fra professoren bag analysen, Gary Shaffer, som er tilknyttet både universitetet i Chile og KU.
»Ved at hjælpe med at løse gåden om istid og mellemistid forbedrer vi vores forståelse af Jordens klimasystem, hvilket er vigtigt for at kunne forudsige fremtidige klimaforandringer, såsom om og hvornår den næste istidscyklus vil opstå,« siger Gary Shaffer til Ingeniøren.
Ifølge undersøgelsen, som er publiceret i amerikanske Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS), ser cyklussen i den koldeste periode ud til at være denne:
Kulden får støv til at samle sig i atmosfæren, muligvis pga. tørt vejr og kraftigere vinde, og køler Jorden yderligere ned ved at reflektere sollyset og øge skydannelsen. Det køligere vejr giver endnu mere tørhed og støv, hvilket fører til mere koldt vejr.
Støvet bærer desuden jern til havoverfladerne og gøder derved havenes biologiske liv. Det betyder, at mere CO2 fra atmosfæren bliver ‘spist’, og denne effekt ser ud til at give det sidste skub ind i den allerkoldeste periode, hvor både temperaturer og CO2-niveauer er i bund.
»Det interessante er, at når vi ser på støvdata fra hele verden, så ser vi samme sammenhæng mellem støv og temperatur, altså at mængden af støv kun steg i de koldeste perioder,« siger Gary Shaffer.
Ifølge Jens Olaf Pepke Pedersen, seniorforsker på DTU Space, er Gary Shaffers forskning en af de mange brikker, der skal falde på plads for at løse gåden om istidernes udvikling og afslutning.
Han har tidligere samarbejdet med Gary Shaffer i et projekt om CO2’s rolle i den globale opvarmning, som ser ud til at have en selvforstærkende effekt i et varmt klima.
»Vi ved, at de små ændringer i Jordens bane om Solen har en betydning for, hvordan istiderne kommer og går, men ændringen i den energi, som Jorden modtager fra Solen, er så lille, at der helt sikkert er andre mekanismer, der får bolden til at rulle,« siger han og fortsætter:
»Nu har Gary Shaffer i hvert fald et bud på, hvad der sker, når først det er blevet koldt, selv om det kun er en brik i et meget stort puslespil.«
Hvad der så sker, når vejret vender og bliver varmere igen, er et lige så stort mysterium, men et af Gary Shaffers bud er, at støvet igen kan have en betydning. Hvis det f.eks. lægger sig på iskappen, vil solen ikke blive reflekteret i særlig høj grad, hvilket betyder, at temperaturen stiger med større afsmeltning til følge. Det vil hans forskerhold se på i kommende analyser.
Endelig en ny tilgang til hvorfor vi får klimaændringer her på jorden.
Ikke blot IPCC´s konsensus rapport, men en mulighed, der kan være med til at forklare de forskellige istider jorden har været udsat for.
Så ud over CO2, så er der også jordens ændrede bane om solen, og dens "gyroskop aksel ændring" , som også er videnskabelig vished for.
Og så har vi alle vulkanudbruddene som giver støv/aske.
Ud over det, så skal vi naturligvis ikke blot brænde alt af (olie og andet), vi skal begrænse vores befolkningsvækst, og så er der lige flytrafikken:
Et passagerfly fra København til f.eks. USA og tilbage igen, bruger rigtig meget brændstof. Brændstoffet svarer til en let udgave af dieselolie, og denne olie brændes af i det øverste luftlag, og uden partikelfilter eller andet, altså en betydelig dårligere udledning end en nyere benzinbil.
Hvis vi beregner ud fra artiklen skrevet af ”Spørg Piloten” https://spoerg-piloten.dk/hvor-meget-benzi... så vil 4 personer have et forbrug på 7 Km/l. Der er 6.200 km til New York herfra, så retur er det 12.400 km. Dette giver et forbrug på 1.771 liter. Hvis dette forbrug omsættes til en bil, der kører 20 km. på literen, vil denne kunne køre ca. 35.000 km! – altså et årsforbrug. Så det ville være bedre at blive hjemme, hvis man nu går op i CO2 forureningen!
Så er der jo familier, der tager på en udenlands fly tur flere gange om året! Hvis familien flyver længere væk, f.eks. til Thailand, så er forbruget meget større.
Lufthavne udvides over hele verden, nogle helt ekstremt. Antallet af passagerer bliver større og større. I Dubai og Beijing blev der sidste år f.eks. fløjet ca. 90 millioner passagerer ind og ud af hver af de to lufthavne. Her i Europa har vi også en voldsom stigning i antallet af passagerer! Men ingen, absolut ingen IPCC folk taler om det, fordi de jo selv bruger flyene meget!
Nej, det er vigtigere at snakke om, at folk ikke må køre så meget i bil!
Ahr vel? Men ja, det kan tilføre uorganiske næringsstoffer. Dog næppe kvælstof, som almindeligvis er det der begrænser produktionen i havet. Som formentlig er højere nu, end nogensinde før, pga. al det kvælstof menneskers aktiviteter udleder...
Og kunne i ikke være flinke at give os den fulde reference, og ikke kun hvilket tidsskrift der har udgivet artiklen.
Så er linket sat ind, og det kommer også her. Vh. Mie, ing.dk http://www.pnas.org/content/early/2018/02/...
Istiden begyndte da monsunen ophørte.
Der er alarmiske forskere som ønsker at skabe en ny istid, for at undgå en teoretisk opvarmning.
Det tales der en del om, når de værste scenarier skal males op. Og alligevel foregiver de at de kan forudsige klimaet. Men denne tale om tipping points viser blot at klimaet ikke er til at fremskrive. Det kunne vel lige så godt blive til et behageligt klima. Consensus er at CO2 giver opvarmning, som vi bør undgå. Hvis der sker en gradvis afkøling bliver det spændende at høre hvad vi skal gøre ved det.
Nope, ingen forsøger at forudsige... Scenarier er ikke forudsigelser... Det er forventninger under en masse forudsætninger og forbehold...
Kan du beslutte dig? forudsige eller fremskrive... Hvad mener du? Et trippingpoint siger intet om at noget er godt eller skidt, blot at man er nået til et punkt hvor det er nærmest umuligt at fortryde... Ja, klimaændringer vil formentlig give et behagligere klima for nogen, men kan du forudsige for hvem? (nu hvor du gerne vil læse i theblade)
Hvis vi var på vej mod en istid og temperaturen faldt, så ville der være to muligheder: 1) Skyldes ændringerne menneskelig aktivitet, så ville mange kæmpe for at ændre de forhold og dig (og ligesindet) ville kæmpe for ikke at gøre noget... 2) Skyldes ændringerne naturlige forhold, så ville mange kæmpe for at ændre de forhold og dig (og ligesindet) ville kæmpe for ikke at gøre noget...
Og ja, en CO2 regulering kunne være et middel til at forhindre en nedkølling. Men jeg kan ikke forudsige om man ville vælge den løsning... Kan du?
Pt er jorden længst væk fra solen om sommeren på den nordlige halv. Det har den konsekvens at den nordlige halvkugle får 7% mindre solenergi . Så vid jeg kan google mig frem til så ændres denne tilstand til at blive omvendt over tid, således at det bliver om vinteren vi får mindre solenergi på den nordlige halvkugle. Er det det der gennem tiden har givet istider ?
Der er sikkert også andre faktorer der har indvirkning bla variere den kosmiske baggrundsståling efterhånden som vi rotere rundt i Mælkevejen, og bla soles egen energi intensitet
Selv om du tydeligvis ikke kan lide fly og de bruger mere fuel end en bil, så står de for en meget lille del af den samlede udledning. Faktisk så lille at det er ret svært at måle. IPCC skriver selv følgende :
Så uanset hvor meget du skærer ned på flyvninger så kan man ikke reducerer udledningen med mere end de rent faktisk udleder ;) Så jo det giver langt mere mening for klimaet at reducerer bil trafikken med X procent, end at reducerer fly trafikken med samme.
Der findes desuden masser af seriøs forskning i emnet som man kan læse i stedet for bare at fyre løs fra hoften. Et godt sted at starte er hos ICAO. https://www.icao.int/environmental-protect...
Lars Madsen, - nu er der lige det ved flytrafikken at en stor del af den er ferietrafik, og at rejserne bliver længere og længere! Se blot på de forskellige tilbud på rejser! Alle lufthavne udvider også vores i DK.
Biltrafikken er for en stor dels vedkommende for at komme på arbejde, især hvis du bor lidt uden for de store byer. Altså en nødvendighed set i lyset af den dårlige offentlige trafik der findes i DK. - Og det snakkes der meget om!
Og EU, tja de har to hovedkontorer, et i Bruxelles og et andet i Strasbourg. De skifter mellem dem en del gange om året, og her flyver folk frem og tilbage. Deres ting transporteres med lastbiler, de har normalt to boligere o.s.v. Det koster milliarder af kroner og giver en stor lokal forurening! De kunne lige gå godt blot have Bruxelles! Men, snakkes der om det også? - NEJ.
Så, lad os få alle kort på bordet, incl. overbefolkningsproblemet der er det værste fremover.
Blot at give biltrafikken skylden holder ikke, biltrafikken er ikke skyld i flygtningeproblemet, og de økonomiske problemer som de såkaldte udviklingslande har, og som gør at vi her i Vesten har massive problemer med indvandring.
Fin lille artikel. Hvordan passer den partikulære gearing i forhold til Svensmarks påstand om partikelgenereret temperaturudsving? (Som vist kan give langt større temperaturudsving end et par grader - og også vist også indregner solens placering i Mælkevejen m.v.)
Du må da selv kunne se det - - , opstår der luftforurening fra biler? Øhh - spørg bilfabrikanterne og olieselskaberne. Som i - - opstår det luftforurening fra fly, spørg ICAO.
- hov hov!: ICAO er en FN-organisation (à là ILO, IMO, UNESCO og mange (hundrede?) flere)...den kan da ikke sammenlignes med branchesammenslutninger!
Det er et meget godt billede, men er det ikke kun nogle grader lavere temperatur der giver istid?
Nåh - ja, ICAO er selvfølgelig aldeles uinteresseret i hvorvidt flytrafikken har gode vilkår.
Kan du mon afkode denne besked?
- næh, det er jeg ikke sikker på(?): ICAO er vel, som andre FN-organisationer, sat i verden for at fremme en (afgrænset) delmængde af FNs overordnede mål, herunder fx. at højne sikkerhedsniveauet for civil luftfart, hvilket selvsagt giver flytrafikken og dens brugere 'gode vilkår'...ser du noget problem deri?
IPCC bygger jo mest på modeller. De kunne også modellere flytrafik, hvis de var interesserede. Men hvis det viste sig at flyene bidrager mere end antaget, så måtte de jo nok skrue ned på mødefrekvensen i det verdensomspændende klimacirkus.
Specifikt for flytrafik er, at det meste udsendelse af CO2 mv. sker i den øvre atmosfære, hvor det meget vandopløselige CO2 ikke udvaskes af regn i samme omfang som nær Jorden og derfor har en længere residence time i atmosfæren og dermed større drivhuseffekt. Desuden kan emissionen af NOx i de høje luftlag både bidrage til global opvarmning og reduktion af stratosfærens ozonlag. Til gengæld vil flyenes udsendelse af fine partikler nok have en modsat effekt.
Hvad med krigsflyenes forfærdelige bombninger i Syrien og Yemen? Både flyene og bombningerne og andre aspekter af krigene resulterer i massive humanitære katastrofer, ressourcespild, affaldsproblemer i årtier, lokale klimaændringer og massive udledninger af klimagasser, som aldrig medregnes i klimaprognoserne!
Nej, der er ikke kvældstof, men jern, der begrænser algevæksten i havet.
Nej, CO2 hjælper sikkert ikke, da dens effekt er ret lille. De første 20 ppm CO2 er klimamæssigt lidt mere effektive end de næstfølgende 380 ppm. Det lysker måske lidt skørt, men det hænger sammen med at effekten aftager logaritmisk.
For 8000 år siden var der subtropisk klima i Danmark, der var sumpskildpasser og mange andre dyr og planter, der i dag finde i subtroperne. Varmeperioden skyldes slet ikke CO2 eller andre klimagasser, men skyldes orbitale forhold. Istider skyldes også orbitale forhold, ikke klimagasser. Det samme kan ses i iskerneforskningen fra Antarktis, hvor CO2 halter 200-800 år efter klimaændringerne. Det er ret naturligt, for havets CO2-indhold afhænger af temperaturen.