Krystal indikerer tidligt liv i rummet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Krystal indikerer tidligt liv i rummet

Professor og astrobiolog Queenie Chan står bag opdagelsen. Hun har anvendt en eksperimental tilgang med brug af bl.a. avanceret spektrometri, spektroskopi, mikroskopi og væskekromatografi-teknikker til fravriste yderligere hemmeligheder i meteorstenene. Illustration: Queenie Hoi Shan Chan

Blå saltkrystaller med lommer af vand forøger vores viden om, hvordan liv måske kan opstå og spredes igennem rummet.

Disse krystaller og deres indhold findes indlejret i to meteorsten. De overlevede hedeturen gennem vores atmosfære og dumpede ned på Jorden for tyve år siden i henholdsvis Texas og Marokko.

De to 4,5 milliarder år gamle sten påkaldte sig straks forskernes opmærksomhed. Nu – ved nærmere eksperimentel granskning – spærrer forskerne øjnene op en ekstra gang.

Læs også: Energien bød sig til – og der blev liv

Foruden vand indeholder saltkrystallernes lommer tillige kulstof, ilt, kvælstofholdige forbindelser samt aromatiske ketonimin- og/eller imidazolforbindelser.

Altså stort set alt, der indgår i livets kemi.

»Molekyler, der er forløbere for liv,« som forskerholdet fra Open University beskriver det i artiklen 'Organic matter in extraterrestrial water-bearing salt crystals' i Science Advances.

Komplekse kemiske processer

De to gamle meteoritter er navngivet Zag og Monahans. De stammer sandsynligvis fra Ceres, en dværgplanet, som er det største og først opdagede objekt i solsystemets asteroidebælte beliggende mellem planeterne Mars og Jupiter.

Professor og astrobiolog Queenie Chan er hovedforfatter på studiet. Hun pointerer, at forekomsterne af vand i selskab med organiske rester på meteoritter ingenlunde er lig med noget bevis for liv uden for Jorden.

Men på den anden side tyder sådan et fund af betragtelige organiske forløbere i sammenhæng med vand på, at komplekse kemiske processer kan have fundet sted.

Saltkrystallerne fra rummet viste sig at gemme på ingredienserne bag livets kemi. Illustration: Queenie Hoi Shan Chan

At finde vand på sten og materiale fra rummet er isoleret set ikke sindsoprivende. Der er eksempelvis konstateret vand på Mars. Læg dertil, at vi har set mange andre eksempler på ret kompleks organisk kemi fundet i meteoritter også sammen med en række mineraler, der indeholder vand og tænkes at være dannet i vandrige miljøer ved passende temperatur – altså over 0 grader og under 100 grader.

Det nye og unikke her er kombinationen af velbevaret organisk materiale såsom kulstof og saltkrystallernes indhold af vand i dråber.

»Det antyder, at der har været en god del flydende vand til stede for at udfælde saltet. Det viser desuden direkte, at vandet ikke bare var film af fugt eller primært som is, men rent faktisk i relativt ren, flydende form,« siger ph.d. i astrofysik og lektor ved Niels Bohr Instituttet Kjartan M. Kinch.

Viser specielt miljø på Ceres

Kjartan M. Kinch synes, at studiet er spændende og virker solidt funderet, men det er måske ikke helt så stort et gennembrud, som man kunne få indtryk af.

»Det indikerer jo, at nogle legemer lidt længere ude i solsystemet – og her er Ceres en god kandidat – har haft flydende vand og komplekse organiske materialer på sin overflade i store mængder helt tidligt i solsystemets historie, og at materialer herfra er blevet transporteret rundt i solsystemet,« siger Kjartan M. Kinch.

»Det svækker da i hvert fald ikke ideen om, at livet kunne være opstået sådan et sted,« konstaterer han.

Læs også: Meteorit indeholder både vand og organiske molekyler

Kjartan M. Kinch synes også, at studiet er interessant, fordi det demonstrerer ret klart, at denne slags miljøer med vand og organisk materiale har eksisteret på lidt større legemer, specifikt her sandsynligvis på Ceres.

»Det troede man mere eller mindre i forvejen om Ceres, men det her er en meget direkte demonstration,« siger han.

Anvendte ny metode

Professor og astrobiolog Queenie Chan fra Open University har sammen med sine kolleger anvendt en eksperimental tilgang med brug af bl.a. avanceret spektrometri, spektroskopi, mikroskopi og væskekromatografi-teknikker.

Metoden fravristede yderligere hemmeligheder i meteorstenene. Dels det komplette indhold i saltkrystallerne, dels lokaliseringen af saltkrystallernes rejse.

En rejse, som har været yderst omfattende, før meteorstenene med saltkrystallerne hamrende ned i jorden ved Texas og Marokko for tyve år siden.

Først blev saltkrystallerne dannet på en asteroide for over fire milliarder år siden. Derefter overført til en anden asteroide for endeligt at blive udskilt og lande på Jorden.

Saltkrystrallet indeholdende bl.a. kulstof, kvælstof og vand. Illustration: Queenie Hoi Shan Chan

Læs også: Her er kvinden som skal byde rumvæsner velkommen

Den nye omfattende metode til at udlede ekstra viden fra stenene møder anerkendelse.

»Det er jo utroligt fascinerende, hvor meget viden man kan udlede af disse sten. Samt at man med rimelig solid evidens kan beskrive en lang, kompleks historie for disse meteoritter,« understreger Kjartan M. Kinch.

Seniorforsker Søren Vrønning Hoffmann fra Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet samtykker:

»Det er rigtig sjovt, at små lommer af saltvand har overlevet de mange hændelser, som saltkrystallerne har været udsat for på deres lange rejse. Det er utroligt, at det kan lade sig gøre at aflæse denne ud fra den kemiske og isotopiske komposition af de to undersøgte meteoritter Zag og Monahans,« siger Søren Vrønning Hoffmann.

Venstre hånd er et vidne

Han pointerer samtidig, at han bevæger sig uden for sit fagområde, som ikke er meteoritter og geologi, men han bruger ofte resultater som studiet af saltkrystallerne til at give inspiration og data til de forskningsfelter, som han beskæftiger sig med.

Det er bl.a. livets opståen og hvordan liv kan transporteres imellem forskellige planeter – også kaldet Panspermia. Søren Vrønning Hoffmann har eksempelvis testet plantefrøs evne til at transportere liv som bærere af dna, der bringer elementer af livets kemi over store afstande i det interstellare rum og samtidig modstår skade fra UV-lys, vakuum, ioniserende stråling samt store temperatursvingninger.

At komplekse molekyler, herunder proteiners byggesten aminosyrer, er at finde i meteoritter, er der flere eksempler på.

Læs også: 12 mulige årsager til at vi ikke har fundet rumvæsener

Søren Vrønning Hoffmann og hans kolleger på andre universiteter bruger ofte Murchison-meteoritten som eksempel. Senest også direkte på kometen 67P/Churyumov–Gerasimenko, hvor ESA landede et laboratorium med landingsmodulet Philiae i 2014 som en del af den store Rosetta-mission.

Specielt er der i Murchison også fundet en overvægt af de såkaldte venstrehånds aminosyrer. Det er interessant, fordi aminosyrer er stoffer, som har central betydning i alle levende organismer.

De er blandt andet byggesten til proteiner. Aminosyrer er komplekst opbyggede molekyler og kirale – det vil sige, at de kan være hinandens spejlbillede, ligesom en venstre hånd er spejlbilledet af højre.

»Alt liv på Jorden bruger venstrehåndsformen, og det er lidt af en gåde, hvorfor det er venstrehåndsformen og ikke højrehåndsformen, der blev udvalgt,« siger Søren Vrønning Hoffmann.

Aminosyrerne og lyset

I sin forskning fokuserer han på, hvad der styrer, om en aminosyre ender med at blive af venstre- eller højrehåndstypen. Han mener, at det kan være af afgørende betydning, hvilken form for lys aminosyrerne har været udsat for.

Teorien er nemlig, at det kan have været ultraviolet lys – en særlig energirig form for lys – som sparkede gang i dannelsen af aminosyrer ude på de kolde, isfyldte kometer.

Søren Vrønning Hoffmanns egne eksperimenter tyder netop på, at det kan være afgørende for, om en aminosyre bliver højre- eller venstrehåndet, hvilken type af ultraviolet lys den er blevet ramt med.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten