Krydstogtskibe sviner videre fra spritny terminal
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Krydstogtskibe sviner videre fra spritny terminal

Krydstogtturisme er en kæmpe indtægtskilde for hovedstadsområdet. Men de flydende byer, som lægger til i byen, producerer strøm med CO2- og NOx-svinende dieselgeneratorer – også når de ligger ved kaj.

Den forurening kunne københavnerne slippe for, hvis skibe i havn kunne strømforsynes fra et anlæg på land, og for at fremme den udvikling er politikerne på vej til at fjerne afgiften på strøm til det formål.

Det kommer bare ikke til at betyde noget for Nordeuropas største krydstogtterminal, der åbner i Nordhavnen 1. maj. Selv uden afgift er landstrøm for dyr en løsning for By & Havn, der ejer terminalen.

Beregninger foretaget af energiselskabernes interesseorganisation, Dansk Energi, viser, at et land­strøms­anlæg på 30 MW, der kan forsyne tre skibe med strøm, vil koste 200 millioner kroner at etablere, hvoraf 25 millioner kroner går til omstilling af skibene. Det kan have en positiv samfundsøkonomisk effekt på mere end 22 millioner kroner, og københavnerluften ville blive sparet for 220 ton NOx årligt.

»220 ton NOx svarer til omkring 730 millioner kilometer bykørsel for en almindelig bil eller 43.000 bilers årlige udledning af NOx – cirka en tredjedel af de private biler, der er indregistreret i København. Men selvfølgelig vil det hele ikke blæse ind over byen,« siger vicedirektør i Dansk Energi Anders Stouge.

Til sammenligning ville den betalingsring, som Trængselskommissionen foreslog, kun have sparet København for omkring 20 ton NOx i 2025, hvis den var blevet vedtaget.

Men ét er samfundsøkonomien – noget andet er virksomhedsøkonomien for terminalens ejer, By & Havn. Her vil Dansk Energis eksempel have en negativ effekt på 204 millioner kroner, hvis der som nu skal betales afgift af strømmen. Og selv med vedtagelsen af et aktuelt lovforslag om afgiftsfritagelse for landstrøm til krydstogtskibe vil der være en negativ virksomhedsøkonomisk effekt på 61 millioner kroner.

»Det er rigtig ærgerligt, at infrastrukturen er så dyr, som den er. Der er ikke nogen business case,« siger Kirsten Ledgaard, chefkonsulent hos By & Havn.

Hamborg går først i Europa

På nuværende tidspunkt er der ingen havne i Europa, der leverer landstrøm til krydstogtskibe, men på USA’s vestkyst er en række rederier gået sammen om at etablere landstrømsanlæg.

I Europa har EU givet tilskud til, at Hamborgs havn kan bygge et anlæg til landstrøm, og allerede til sommer vil det producere strøm fra naturgas på et lille skib, en slags gaspram. Til næste sommer skal et rigtigt landstrømsanlæg stå færdigt.

By & Havn afholdt i efteråret et seminar for at høre, hvorvidt de andre havne i østersøområdet havde planer om landstrøm. Men det er en generel holdning, at man afventer, hvordan det går i Hamborg.

»Hvis flere havne gik sammen, ville der jo også være større incitament for rederierne til at ombygge skibene til at modtage landstrøm, men det er desværre ikke noget, man har planer om,« siger Kirsten Ledgaard og tilføjer, at som det er nu, kan kun ti af de skibe, der årligt lægger til i København, modtage landstrøm, og derfor ser By & Havn det ikke som den mest oplagte løsning:

»Vi så hellere, at man gjorde noget for at rense udstødningen på skibene. Skibene ligger kun i havn cirka 15 procent af tiden. Hvis man fokuserede på at rense udstødningen, ville man begrænse udledningen af de farlige partikler og CO2 100 procent af tiden,« siger hun.

Den internationale søfartsorganisation, IMO, udskød sidste år deadline for nye grænseværdier for nye skibes udledning af NOx-partikler til 2021 i stedet for 2016.

Kirsten Ledgaard pointerer også, at der er den tekniske udfordring med landstrøm, at den internationale standard for strøm på krydstogtskibe er 60 Hz, hvilket ikke er noget problem for de amerikanske landanlæg i modsætning til i Europa, hvor energiselskaberne leverer 50 Hz. Her har man altså brug for at konvertere strømmen i anlæggene, for skibene kan ikke selv konvertere strømmen.

Politisk vink med en vognstang

Høringsfasen for lovforslaget om afgiftsnedsættelse for landstrøm til skibe sluttede i sidste uge. Hvis forslaget bliver vedtaget, vil det sænke krydstogtskibenes elafgift til 0,4 øre pr. kWh, som er EU’s minimumsafgift. Hvis det bliver vedtaget, er det neutralt for staten, da det bunkerfuel, de allerede bruger, er afgiftsfri.

»Med lovforslaget giver staten jo et vink med en vognstang om, at der er politisk interesse for at få undersøgt det her, og i sidste ende er det jo også et politisk valg, om man vil støtte et anlæg,« siger Anders Stouge fra Dansk Energi.

Hos ABB, der har leveret landstrømsanlæg til f.eks. færgehavne i Norge, forstår man ikke den manglende vilje:

»Hvis den nye krydstogtterminal investerede i landstrøm, ville den ikke blot være Nordeuropas største, men også den mest miljøansvarlige. Det tror vi, der ville ligge stor værdi i,« siger Birgitte Torntoft, seniorkonsulent hos ABB.

Københavns teknik- og miljøborgmester, Morten Kabell (Enh), mener, at der med en afgiftslettelse vil være fjernet en sten på vejen mod at få landstrøm ved krydstogtterminalen i Nordhavn:

»Men der er stadig brug for at arbejde videre med finansieringen af et anlæg til landstrøm. Nu skal vi se på, om vi kan hente støtte fra EU, og hvem der kan og skal bidrage med den sidste del af finansieringen,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er ganske enkelt en skændsel for København og for Danmark som helhed, at Københavns nye krydstogtterminal ikke er forberedt til at levere landstrøm til skibene, navnlig i betragtning af, at København netop i 2014, hvor terminalen indvies, er udnævnt til European Green Capital. København er, såvidt jeg er orienteret, verdens 2. eller 3. største krydstogthavn, og, som det tidligere har været omtalt i Ingeniøren, kommer op mod en tredjedel af forureningen (i hvert fald af visse forureningskomponenter) i de centrale dele af verdens mest populære krydstogtbyer fra skibenes egenproduktion af strøm.

Det må være enorme summer, denne forurening medfører i sundhedsrelaterede omkostninger, formentligt langt, langt mere end de småpenge, som det vil koste By & Havn at etablere anlægget og rederierne at udstyre skibene til at kunne modtage landstrøm. At lade By & Havn blokere ud fra virksomhedsøkonomiske er simpelthen politisk uanstændigt.

  • 24
  • 3

Virkelighed og virkelighed.
Her ses en klart eksempel på at det er nemt for dem der ikke skal betale at kræve. Naturligvis vil en virksomhed ikke smide penge ud til noget som ikke kan tjene sig selv hjem, den slags investeringer er kun det offentlige der kan slippe afsted med.
Uanset hvor meget samfundet spare på færre sundheds relaterede problemer så ændre det intet ved By og Havns udgifter og underskud de har udgiften andre score gevinsten.
Samme problematik er det jo når politikere vælter krav over på befolkningen, den almindelige forbruger betaler mens staten eller en virksomhed score gevinsten uden at arbejde for den.

  • 6
  • 17

Virkelighed og virkelighed.
Her ses en klart eksempel på at det er nemt for dem der ikke skal betale at kræve. Naturligvis vil en virksomhed ikke smide penge ud til noget som ikke kan tjene sig selv hjem, den slags investeringer er kun det offentlige der kan slippe afsted med.
Uanset hvor meget samfundet spare på færre sundheds relaterede problemer så ændre det intet ved By og Havns udgifter og underskud de har udgiften andre score gevinsten.
Samme problematik er det jo når politikere vælter krav over på befolkningen, den almindelige forbruger betaler mens staten eller en virksomhed score gevinsten uden at arbejde for den.

  • 3
  • 14

Men husk nu at slukke de LED baglygter ,,skibe er noget helt andet. Hvorfor skal de slippe for elafgift...de betaler jo heller ikke afgift af den sorte olie

  • 13
  • 2

Naturligvis vil en virksomhed ikke smide penge ud til noget som ikke kan tjene sig selv hjem, den slags investeringer er kun det offentlige der kan slippe afsted med.

Lige præcis i dette tilfælde lukrerer den private virksomhed på, at alle andre betaler for generne. Det er klart at virksomheden ikke vil betale, når det offentlig hænger på regningen, hvis virksomheden lader være.

I Danmark har vi et princip om at forureneren betaler. Desværre er det mere af navn end af gavn. Men hvis nu virksomheden rent faktisk blev stillet til ansvar for svineriet, ville de meget hurtigt finde ud af, at der var god økonomi i at få lavet det anlæg.

Længere er den ikke.

  • 11
  • 1

Her ses en klart eksempel på at det er nemt for dem der ikke skal betale at kræve. Naturligvis vil en virksomhed ikke smide penge ud til noget som ikke kan tjene sig selv hjem, den slags investeringer er kun det offentlige der kan slippe afsted med.

Det kaldes negative eksternaliteter i økonomi-sprog. Og ja, det handler i den grad om at tørre omkostninger fra ens eget svineri af på andre. At du så tror at det er "folket" der er urimelig i den sammenhæng er jeg svært forundret over. Det er jo netop dem der får lov til at blive kvalt i giften, så er da klart at de vil protestere og stille krav.

  • 9
  • 1

»220 ton NOx svarer til omkring 730 millioner kilometer bykørsel for en almindelig bil eller 43.000 bilers årlige udledning af NOx – cirka en tredjedel af de private biler, der er indregistreret i København. Men selvfølgelig vil det hele ikke blæse ind over byen,« siger vicedirektør i Dansk Energi Anders Stouge.

Til sammenligning ville den betalingsring, som Trængselskommissionen foreslog, kun have sparet København for omkring 20 ton NOx i 2025, hvis den var blevet vedtaget.

Så det forurener 11 gange så meget, og vi hører 11 gange så lidt om det... Lyder som der er gået Javel Hr. Minister (i.e. DJØF) i den.

  • 9
  • 0

Strømmen på et skib af den størrelse som krydstogtsskibe er, har sit eget elektricitetsværk der anvender motorer der brændstofmæssigt er afpasset/optimeret til den mængde strøm skibets installationer kræver.

Hovedmotorerne der anvendes til skibets fremdrift er stoppet i havn al den stund at deres tomgangsforbrug af brændstof overgår det behov som skibets elværksdieselmotorer har behov for.

Det ville klæde de personer der har udtrykt forargelse over noget de i bund og grund ikke ved hvorledes virker og istedet blive enige om en international måde at levere strøm til skibe på.

Krydstogtsskibe lægger til i mange havne og som jeg ser det vil det være overkill at forlange at et skib skulle kunne tilpasse sig til installationer der er lavet med og efter de tilfældige søms princip i de forskellige havne der anløbes.

Hvis man er i tvivl om problemet, bør man tænke på den forskel der er på kontakter og stik fra land til land

  • 10
  • 2

Tror du selv på den? Hvor skulle en skibsmotor der er optimeret til fremdrift og nu kører i tomgang for at generere strøm være renere og mere effektiv end et kraftværk optimeret til at producere strøm?

Ja det gør jeg.

Amagerværkets energiforbrug se side 22 http://www.vattenfall.dk/da/file/13598_201... værket producerer 1.255.000 Mwh el, ved at bruge 4.542.000 Mwh energi og heraf alene 2.750.000 Mwh Kul.

Samlet udleder amagerværkets el-produktion pr kwh betydelig mere co2 end strøm via en stor dieselmotor på et skib.

  • 3
  • 9

I Danmark har vi et princip om at forureneren betaler. Desværre er det mere af navn end af gavn. Men hvis nu virksomheden rent faktisk blev stillet til ansvar for svineriet, ville de meget hurtigt finde ud af, at der var god økonomi i at få lavet det anlæg.

Længere er den ikke.

Absolut. Og det er vel ikke specielt svært at lave en lov, der gør det forbudt at anvende on-board strøm på (krydstogt)skibe over en vis størrelse, der ligger fortøjret?

At der så nok er en del skibe der vil undgå København, der dermed vil gå glip af de penge turisterne spytter i kassen, af den årsag er en anden snak. Men at bruge dette argument er vel lidt som at argumentere for at skovsvineri er OK hvis bare du lægger nok penge i den nærliggende kiosk...

  • 6
  • 3

...... Læser du ikke de foregående indlæg.........og at krav om ensidige feel good lovindgreb er en boomerang der kan ramme vor egen skibsflåde uhensigtmæssigt.

Som jeg skrev , så er det nødvendigt at gøre sit hjemmearbejde og blive enige internationalt, inden man farer ind i glasbutikken, med uigennemtænkte forslag og argumenter.

Det er kedeligt at der ikke er en enighed om hvordan problemet løses, men det vil også være en bet at have bygget en terminal af den størrelse som er tilfældet er og ikke have tænkt fremad/grønt om du vil.

For selv om skibene er store, er de jo ønsket. Du kan da gerne mene at man bare kan lovgive.........men men! Det første krav fra skibene må da være at den ...mulige nødvendige....installation er på plads.....det er jo ikke skibene der har fravalgt muligheden.

  • 4
  • 1

@ Bjarke Mønnike
@Tommy Schouw
De fleste større krydstogtsskibe er faktisk eldrevne (ABB Azipod) Der er et antal dieselmotorer som producerer den nødvendige strøm til fremdrift og til skibet.
Totalt er disse ofte over 20-50MW.
Der kører så kun måske en 1/3 af disse motorer når skibene ligger i havn.

Et krydstogt skib eller container skib kan sagtens kræve en landforsyning på 6600
V 60Hz og måske en effekt på 2 til 6 MW.
Systemer findes, men kører dog ikke uden et vist effekttab.

Egentlig er dette vel endnu et eksempel på at miljøpoliitk handler om skatteindtægter, ikke om miljø

  • 8
  • 0

Deri er jeg ikke uenig Henning.

Men folk der aldrig har været på et krydstogtsskib eller et skib overhovedet er man nødt til at simplicere forklaringen.

Der er stor forskel på et containerskib og et personbefordrende skib.

Men enig skattepolitik :)

  • 1
  • 0

Læser du ikke de foregående indlæg.........og at krav om ensidige feel good lovindgreb er en boomerang der kan ramme vor egen skibsflåde uhensigtmæssigt.

:-) Joh, det skulle jeg da mene. Men det tager også noget tid at skrive et svar, så andre indlæg kommer som regel ind imellem.

Nu er jeg faktisk ret enig i hvad du skriver, og international konsensus om skibenes udstyr ville da klart være at foretrække. Ikke mindst fordi det så er så meget mere sandsynligt at landstrøm vil blive brugt mange flere steder. Måske endda steder hvor det ikke kom fra kulfyrede værker...

Men argumentet i artiklen var, at der ikke var en business case for By og Havn til etablering. Ikke at det var svært at få gennemført internationalt, tværtimod citeres projecter fra USA og Hamburg. Lovgivning, og da meget gerne på EU eller andet internationalt niveau, gør med et, at der er en business case.

Jeg er helt på det rene med at det er motivation efter gidseltagningsprincippet, men sådan er det jo gerne når alternativet er stort set gratis. Og nu var der heller ikke nogen der sagde at en sådan lovgivning skulle indføres med virkning fra i morgen.

  • 3
  • 0

Nu er det jo ikke sikkert, faktisk langt fra, at det er fremdrivnings (hovedmotorer) der leverer elektriciteten under havneophold........kan være det er, men nok sandsynligt de har hjælpemotorer til dette!

  • 1
  • 2

Men der regner du så ikke evt fhjernvarme med i udnyttelsen af indfødet energi.......el er set alene en rigtig skidt forretning hvis der ved at bruge fossile brændstoffer kun opvarmes damp til ren elproduktion og så kondensere resten uden fjernvarme. .....

  • 3
  • 1

@Bjarke Mønnike

De to skibstyper stille stort set samme krav til landforsyning, nemlig masser af effekt, ved samme spændinger og frekvens.
Derfor nævner jeg begge typer. De bruger begge også en del effekt i medens de ligger i havn, samt til havnemanøvre.

  • 2
  • 0

Amagerværkets energiforbrug se side 22 http://www.vattenfall.dk/da/file/13598_201... værket producerer 1.255.000 Mwh el, ved at bruge 4.542.000 Mwh energi og heraf alene 2.750.000 Mwh Kul.

Samlet udleder amagerværkets el-produktion pr kwh betydelig mere co2 end strøm via en stor dieselmotor på et skib.

Nu taler artiklen om NOx forurening, så hvorfor tale om CO2? Der er andre former for luft forurening end dem som påvirker klimaet. I dette tilfælde forurening der skaber syreregn, smog og dårlig folkehelse.

  • 7
  • 0

@ Henning Larsen

Du mener sikkert energi. effekt er det forbruget af energi medfører men fred være med det.

Da energitilbuddet jo ikke er tilstede, er de så nødt til selv at fremstille den energi de har behov for. Og det behov er givet højere for et krydstogtskib med 3000+passagerer (+ en meget stor besætning) end for et containerskib

Container skibene danner jo ikke den energi som Containerkranere anvender for at losse og laste skibene.

  • 1
  • 0

Alle de af dig nævnte helbredsgener sker da også med energifremstillingen af energi fra Amagerværket og som Niels Hansen viser er Amagerværket en større synder.

Hr Niels Hansen har skam ikke vist noget som helst !
Af selvsamme link fremgår på side 25 den faktiske CO2 udledning i gram/kWh fra Amagerværket.
Den er på 296 gram/kWh.
I Ingeniøren har der tidligere været artikler om CO2 udledning fra bl.a. skibe. http://ing.dk/blog/mindre-co2-udledninger-....
CO2 udledningen ligger her på 3-3,2 kg CO2 pr liter.
Energiindholdet i fuel til skibe ligger på ca 11,3 kWH/kg.
Resten kan enhver ingeniør regne ud.

  • 4
  • 0

@ Henning Larsen

Du mener sikkert energi. effekt er det forbruget af energi medfører men fred være med det.

Da energitilbuddet jo ikke er tilstede, er de så nødt til selv at fremstille den energi de har behov for. Og det behov er givet højere for et krydstogtskib med 3000+passagerer (+ en meget stor besætning) end for et containerskib

Container skibene danner jo ikke den energi som Containerkranere anvender for at losse og laste skibene.

Nu er det vel ikke så intessant at tale om containerskibe contra cruise-terminaler, men containerskibe har sommetider et ganske stort antal reefer-containere som kræver en hel del strøm. Et containerskib der er inde for at losse et antal kasser lukker ikke bare lige ned for x antal hundrede reefere selvom havneopholdet kun er på gamske få timer, så de er afhængige af lidt mere energi end som hvad en håndfuld containerkraner, der som du korrekt beskriver, får strøm fra land kan forbruge.

  • 0
  • 0

Af selvsamme link fremgår på side 25 den faktiske CO2 udledning i gram/kWh fra Amagerværket.
Den er på 296 gram/kWh.

Jamen jamen! Nu et det altså sådan at når man putter 2.750.000 Mwh kul gennem værket så afgiver dette kul 340 kg pr Mwh energi.

Samme år i 2012 indfyrede man i værket også 1.488.000 Mwh træpiller. Træpiller udleder 427 kg co2 pr. Mwh

hertil lidt halm og fuelolie bruges til Amagerværkets el og fjernvarmeproduktion i 2012.

Når værket producerer 1.255.000 Mwh el så er co2-udledningen katastrofal for den producerede el når fjernvarmen i store træk ikke miljøbelaster..

  • 0
  • 3

Nu taler artiklen om NOx forurening, så hvorfor tale om CO2? Der er andre former for luft forurening end dem som påvirker klimaet. I dette tilfælde forurening der skaber syreregn, smog og dårlig folkehelse.

@Gilli

Hvis vi taler NOx så er katastrofen da endnu større ved at lægge et kabel om bord i skibet. De Københavnske kraftværker udleder i store træk dobbelt så meget NOx som skibets motor (hvis den ellers er nogenlunde ny, og ikke bruger over 2 ton fuel pr time, eller 20 mw) se http://www.forcetechnology.com/NR/rdonlyre...

se side 2 anlæg fra 5 til 50 Mw og over 50 w.

F.eks Gasturbinerne på H C Ørsted de udleder det dobbelte Nox af dieselmotoren og kul-kraft også det dobbelte af Diesel.

Halm og træ udleder betydelig mængder NOx til el-produktion, og op til 3 gange så meget som en ny dieselmotor..

  • 1
  • 3

Jamen jamen! Nu et det altså sådan at når man putter 2.750.000 Mwh kul gennem værket så afgiver dette kul 340 kg pr Mwh energi.

Samme år i 2012 indfyrede man i værket også 1.488.000 Mwh træpiller. Træpiller udleder 427 kg co2 pr. Mwh

hertil lidt halm og fuelolie bruges til Amagerværkets el og fjernvarmeproduktion i 2012.

Når værket producerer 1.255.000 Mwh el så er co2-udledningen katastrofal for den producerede el når fjernvarmen i store træk ikke miljøbelaster..

@Niels
Som sædvanlig er du bedrevidende og uenig med alt og alle.
Så lad os nu få at vide om CO2 emissionen fra krydstogtskibene er mere eller mindre end Amagerværket.
Og derefter kan vi tage debatten om "landbaseret" el ikke burde vurderes ud fra landsgennemsnittet, istedet for et enkelt værk.
Elektronerne kan nok ikke kende forskel på hvilke kabler de smutter rundt i, og storebæltskablet er jo forlængst sat i drift.
Så her er Energinet.dk's miljødeklaration for el fra 2013
http://energinet.dk/DA/KLIMA-OG-MILJOE/Mil...

  • 1
  • 0

Som sædvanlig er du bedrevidende og uenig med alt og alle.

Hvor meget co2 kommer der ud af Amagerværkets skorstene i 2012. Hvis fjernvarme som udnyttes til københavn den mængde udleder en eller anden co2-mængde i følge de officielle opgørelser, som er mikroskopisk, så skal den samlede mængde som fjernvarmen fra værket udleder, trækkes fra den samlede årlig udledning og så skal resten deles ud på el-produktionen så har man co2-udledningen for hver Kwh el fra Amagerværket.

Anderledes kan det bare ikke være!

  • 1
  • 2

Hvor meget co2 kommer der ud af Amagerværkets skorstene i 2012. Hvis fjernvarme som udnyttes til københavn den mængde udleder en eller anden co2-mængde i følge de officielle opgørelser, som er mikroskopisk, så skal den samlede mængde som fjernvarmen fra værket udleder, trækkes fra den samlede årlig udledning og så skal resten deles ud på el-produktionen så har man co2-udledningen for hver Kwh el fra Amagerværket.

Anderledes kan det bare ikke være!

Præcis som jeg sagde - bedrevidende og uenig med alt og alle.
Får mig til at tænke på et gammelt ordsprog
http://ser-man-det.blogspot.dk/2011/01/tyv...

  • 2
  • 0

Får mig til at tænke på et gammelt ordsprog

H C Ørsted's grønne regnskab for 2003 se http://www.dongenergy.com/SiteCollectionDo...

på side 18: værket udleder 440 ton NOx. Mig bekendt udleder Fjernvarme i København vist ikke NOx ergo må denne NOx skulle deles ud på 174.000 Mwh el (side 16) værket har produceret.

Eller 2500 g NOx pr Kwh el..

Det er vist på tide vi får lagt nogle kabler ud til de skibe der kommer til København så de kan producerer noget el til københvan til erstatning for kraftværksstrøm fra de københavnske kraftværker.

  • 1
  • 3

H C Ørsted's grønne regnskab for 2003 se http://www.dongenergy.com/SiteCollectionDo...

på side 18: værket udleder 440 ton NOx. Mig bekendt udleder Fjernvarme i København vist ikke NOx ergo må denne NOx skulle deles ud på 174.000 Mwh el (side 16) værket har produceret.

Eller 2500 g NOx pr Kwh el..

Det er vist på tide vi får lagt nogle kabler ud til de skibe der kommer til København så de kan producerer noget el til københvan til erstatning for kraftværksstrøm fra de københavnske kraftværker.

Som sædvanlig har du ikke styr på dine forudsætninger.
http://www.hofor.dk/wp-content/uploads/201...

  • 2
  • 0

Hej Rene! Bemærk at terminalen både er til krydstogtsskibe og container ditto( se billede i artiklen)

Det har du selvfølgelig ret i.
Jeg synes bare at hele diskussionen er ved at udvikle sig lidt i retning af det lidt mere generelle plan, og som jeg læste din tekst så det ud som om du mener at et kasseskib ikke kan have et stort energibehov når det er alongside....
Jeg har muligvis misforstået dig, og i så tilfælde beklager jeg meget.

  • 0
  • 0

Som sædvanlig har du ikke styr på dine forudsætninger.
http://www.hofor.dk/wp-content/uploads/201...

Men som sædvanlig har du ikke styr på helheden!

For det stiller jo sagen i et noget andet lys!

Dvs. at Hofor's 10 Twh fjernvarme årligt de udleder 10.000.000.000 Kwh *106 mg = 1.060 ton NOx årligt.

Og nu skal gas og kul udskiftes i de centrale værker med træ. Træ der dels udleder mere Nox men også co2 i forhold til de brændsler træet erstatter.

Du er simplehen himmelråbende bag efter Hr. Rasmussen

Eller Ka' det så ikke være lidt ligegyldig med lidt OS fra et Skibs dieselmotor, der lægger ude ved Langelinje...

  • 1
  • 3

Og en gang til har du ikke styr på dine forudsætninger. Og i modstrid med samtlige andre
Havde du læst mine link's så ville du have lært lidt !

Alle dine link og bortforklaringer!

Forhold dig til virkeligheden! Bruges der i 2010, 98 Twh brændsler for at yde 25 Twh el efter møllernes produktion og afsætte 32 Twh fjernvarme i boligmassen?

Det var vist 40 Twh som mere eller mindre betragtes som co2-neutral.

Men 600.000 ton (2012) affald som overvejende sejles ind fra England, det er ikke i nærheden af co2-neutral hvis det var deponeret eller genbrugt i England.

Hvis de Danske skove skal drives bæredygtigt, så kan de erstatte 8 % af de kul der omsættes i de centrale værker. Så det træ der er nødvendig skal sejles ind fra Rusland, USA Og Canada mf. og det er kun co2-neutral når og hvis skoven genplantes og bare et minimum af skoven overgår til landbrugsdrift og værst til dyrkning af energiafgrøder eller biofuel så er co2-regnskabet katastrofalt når co2-udledningen stiger med 25 % ud af de danske kraftværkers skorstene, og herunder at NOx udledningen stiger.

Årlig reduceres verdens skove med 5 mio Ha. se (side 7) http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/...

Hvordan kan nogle være så naiv at tro at de exorbitante mængder træ der skal gennem de danske kræftværker at det ikke vil øge rydningen af skove som ikke genplantes i USA, Canada og Rusland og resten af verdens lande.

I den virkelige verden er det som kommer nærmest ved at være Co2-neutral, det er halm som optager den udledte co2 året efter, når der gror nyt halm på marken. Men halm udfases af de centrale værker fordi det kan kun brændes sammen med kul...

  • 1
  • 3

Alle dine link og bortforklaringer!

Nu er det jo sådan at vi lever i Danmark. Og det betragtes normalt som en retsstat.
Derfor er både du og jeg underlagt myndighedernes rammer.
Du kan være uenig, men mine link er ikke "bortforklaringer"
De er direkte relaterede til den ansvarshavende myndigheds konklusion. Så uanset om du er enig med Energistyrelsen, så er det de tal der gælder.
Mht de danske skove så må du hellere til at læse på lektien igen.
Det er tilsyneladende ikke kun ved krydstogtskibene at du er ude i "høj sø"
http://ign.ku.dk/formidling/publikationer/...

  • 2
  • 0

Nej! Du forstår bare ikke at energisvineriet og miljøbelastningen fra den Danske (fjern)varme og el-produktion den er tiltagende. Kun via forskellige bogholderitiltag ser det pænt ud. Men fakta at NOx og Co2 udledningen den er tiltagenede i Danmark...

Eller når man kan Sejle exorbitante mængder træ ind til Randers kraftværk fra en gummiplantage i Ghana under de kriteria at træet ellers skulle smides væk!

Det træ har med garanti aldrig været smidt væk før det blev købt til overpris (lokal) og sejlet til Randers og har med sikkerhed været brugt lokalt før, og har altså ikke fået lov at ligge og rådne og udlede co2, som er hele forudsætningen for det co2-fri fjernvarme i Randers.

Men under alle omstændigheder så er netop regionen omkring Ghana og ikke mindst Sahel region nord for Ghana i den grad udsat for rovdrift på skoven og årlige rydninger og nedlægning af skov, hvorfor i himlens navn skal man så Sejle træ til Randers for i praksis at lave lunken vand i præisoleret rør, når træet kunne bruges lokalt til typisk madlavning og erstatte skovrydning...

Den Twh træ der sendes gennem kraftværket i Randers årligt, denne træmængde udleder mere co2 end det kul som gennemløb værket for få år siden. Uanset Hr. Rasmussen's luftkastter....

Om et skrydstogskib i københavn udleder et par kilo Nox eller ej, det er forekommer lidt ligegyldig under det tiltagede miljøsvineri den danske energisektor gennemgår, med mere og mere co2 og Nox.

  • 2
  • 3

Nej! Du forstår bare ikke at energisvineriet og miljøbelastningen fra den Danske (fjern)varme og el-produktion den er tiltagende. Kun via forskellige bogholderitiltag ser det pænt ud. Men fakta at NOx og Co2 udledningen den er tiltagenede i Danmark...

Eller når man kan Sejle exorbitante mængder træ ind til Randers kraftværk fra en gummiplantage i Ghana under de kriteria at træet ellers skulle smides væk!

Det træ har med garanti aldrig været smidt væk før det blev købt til overpris (lokal) og sejlet til Randers og har med sikkerhed været brugt lokalt før, og har altså ikke fået lov at ligge og rådne og udlede co2, som er hele forudsætningen for det co2-fri fjernvarme i Randers.

Men under alle omstændigheder så er netop regionen omkring Ghana og ikke mindst Sahel region nord for Ghana i den grad udsat for rovdrift på skoven og årlige rydninger og nedlægning af skov, hvorfor i himlens navn skal man så Sejle træ til Randers for i praksis at lave lunken vand i præisoleret rør, når træet kunne bruges lokalt til typisk madlavning og erstatte skovrydning...

Den Twh træ der sendes gennem kraftværket i Randers årligt, denne træmængde udleder mere co2 end det kul som gennemløb værket for få år siden. Uanset Hr. Rasmussen's luftkastter....

Om et skrydstogskib i københavn udleder et par kilo Nox eller ej, det er forekommer lidt ligegyldig under det tiltagede miljøsvineri den danske energisektor gennemgår, med mere og mere co2 og Nox.

@Niels Hansen

Der er intet at forstå i dine indlæg, for der er intet faktuelt og ingen dokumentation at forholde sig til.
Kun dine egne vilde fantasier !
Jeg tror til enhver tid mere på f.eks. Institut for geovidenskab og naturforvaltning på Københavns universitet.

  • 3
  • 1

Kun dine egne vilde fantasier !

NU er det altså sådan at skovrydning i Afrika er tiltagende og navnlig i Ghana og Nord for Ghana. Og herfra sejles der træ til Danmark for at brændes af i et fjernvarmeværk. Igen! Verdens skovareal reduceres med 5 mio Ha årligt.

I 2010 hvor vinteren var hård sætter Co2 udledningen record fra danske Fjernvarmeskorstene og kraftværker, når der fyres hele 98 Twh ind i kraftværker og fjernvarmeværker.. Ingen land i verden har udledt så meget co2 og NOx for så lidt brugbar energi, nemlig 25 Twh el og 32 Twh fjernvarme afsat i boligmassen.

Og kun via forudsætninger om at træpiller, affald osv er co2-neutral når det sejles ind fra den hvide verden er miljøbelastningen fra den danske energiproduktion acceptabel.

  • 1
  • 3

NU er det altså sådan at skovrydning i Afrika er tiltagende og navnlig i Ghana og Nord for Ghana. Og herfra sejles der træ til Danmark for at brændes af i et fjernvarmeværk. Igen! Verdens skovareal reduceres med 5 mio Ha årligt.

Hvert år vokser de nordamerikanske skove med 400 millioner m3. Det svarer til 150 millioner ton træpiller, hvilket er tilstrækkeligt til at levere fem gange det forventede europæiske forbrug i 2020, viser en opgørelse fra den internationale ingeniør- og konsulentvirksomhed Pöyry.
De nordamerikanske skove er vokset med 11 procent siden 1990, og de europæiske er vokset med 28 procent. Og de danske endnu mere.
Det er altså ubestridt at vedmassen vokser i de skove, hvor Danmark primært henter biomasse fra.

I 2010 hvor vinteren var hård sætter Co2 udledningen record fra danske Fjernvarmeskorstene og kraftværker, når der fyres hele 98 Twh ind i kraftværker og fjernvarmeværker.. Ingen land i verden har udledt så meget co2 og NOx for så lidt brugbar energi, nemlig 25 Twh el og 32 Twh fjernvarme afsat i boligmassen.

Og kun via forudsætninger om at træpiller, affald osv er co2-neutral når det sejles ind fra den hvide verden er miljøbelastningen fra den danske energiproduktion acceptabel.

Af Energistatistik 2012 fremgår tydeligt på side 38, at CO2 emissionen ved den danske energiproduktion er faldet med mere end 25 % over de seneste 20 år. Og samtidig er BNP steget.

Kort og godt er Niels Hansens udtalelser uden nogen form for hold i virkeligheden.
Jeg lægger gerne den første 5 kr. for at sponsorere et permanent Cruise til ham i det ydre rum ved først givne lejlighed :)

  • 1
  • 2

Djævelen ligger i detaljen. At USA bruger 60 Hz på hjemmebane generer ingen. Vore laptops er indrettede så de kan klare både 50 Hz og 60 Hz. Men når vi kommer til elektromotorer er det en anden sag. USA er generelt ikke meget for SI, men de taber nok i det lange løb. Måske er 60 Hz den sidste skanse. Og så kan man spekulere på, hvor længe Saudi Arabien vil leve med to forskellige frekvenser på forsyningsnettet.

  • 0
  • 0

Af Energistatistik 2012 fremgår tydeligt på side 38, at CO2 emissionen ved den danske energiproduktion er faldet med mere end 25 % over de seneste 20 år. Og samtidig er BNP steget.

JA! under den forudsætning at affald, træpiller osv er co2-neutral.

PÅ side 22 linje fra linje 19 her ses hvad der er fyret ind i de centrale kraftværker i 2012 af træpiller osv se http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/info/... Og igen træ og affald udleder 25 % mere co2 end kul..

  • 1
  • 1

Når vinden er i den rigtige retning, så er det rigtig surt at være nabo til sur dieselrøg. I Esbjerg har DFDS i mange år kørt med maskinerne ved kaj på deres Englandsfærger til stor gene for dem, der bor i røgfanen. Det kan både lugtes og smages og kan umuligt være sundt. Nu bor jeg et andet sted og ved ikke om det er blevet bedre inden for de sidste ti år.

  • 0
  • 0

Hvert år vokser de nordamerikanske skove med 400 millioner m3. Det svarer til 150 millioner ton træpiller, hvilket er tilstrækkeligt til at levere fem gange det forventede europæiske forbrug i 2020, viser en opgørelse fra den internationale ingeniør- og konsulentvirksomhed Pöyry.

Det er korrekt at de Europæiske og Nordamerikanske skove vokser men de er også langt bagefter i forhold til de enorme arealer der er ryddet over de sidste 200 år. Der er langt igen.

Herunder er det vel naturlig at disse skove kompenserer for en lille del af de enorme skovrydninger der sker i Afrika, Sydamerika og Asien.

Igen jordens netto-vedmasse og landarealer med skov er faldende...

  • 0
  • 2

Djævelen ligger i detaljen. At USA bruger 60 Hz på hjemmebane generer ingen. Vore laptops er indrettede så de kan klare både 50 Hz og 60 Hz. Men når vi kommer til elektromotorer er det en anden sag. USA er generelt ikke meget for SI, men de taber nok i det lange løb. Måske er 60 Hz den sidste skanse. Og så kan man spekulere på, hvor længe Saudi Arabien vil leve med to forskellige frekvenser på forsyningsnettet.

  • 0
  • 0

Der er da masser af byer der har landstrøm til skibe.

Investeringen forekommer at være noget højt sat. Måske skulle man spørge Siemens igen og evt. se på, om ikke økonomien for krydstogtskibene er interessant. Det sidste vil nemlig betyde, at skibene også kan have interesse i at bidrage med noget af investeringen eller betale en vis overpris for landstrøm, fordi de spare penge ift. bunkerfuel.

Slutteligt gik jeg og troede at der i Østersøen og Øresund kom skrappe krav til udledningen generelt og i havne specifikt, således at en løsning for skibebe netop kunne være at investere i at kunne modtage landstrøm. Nå men måske skal jeg bare blive klogere... !?

  • 1
  • 0

Det var dig selv der skrev "de sidste 200 år"
Men herregud med dine forudsætninger og beregninger, så betyder 100 år fra og til, nok ikke så meget.

Udviklingslande er med deres skove hvor vi var før industrialiseringen med meget natur/urskov, og hvor man altså i Afrika har en tiltagende rydning af skove. Det må vel være naturlig at vi genetablerer vore skove til samme niveau som før vi begyndte at rydde skoven til forskellige formål. Og det når vi altså forventer at alle verdens lande skal bevare skoven.

  • 0
  • 2

Nu har jeg rent faktisk sejlet med de dampere i maskinen.
Problemet er at skibene sjældent er udstyreret med en terminal (shore connection) der er i stand til at drive et fuldt operativt skib.
Typisk kan den kun trække lys og en smule aircondition.
dernæst er der tiden. et krydstogtskib kommer typisk ind om formiddagen og sejler igen ved 5 tiden. de kabler der i givet fald skal monteres og afmonteres for at give den nødvendige effekt vil mindst tage et par timer i hver ende for at monterer og afmonterer i hver ende. så den reelle landstrøms periode er meget lille. Det er altså en seriøs gang kabler der skal trækkes.
Langt fra alle skibe er diesel elektrisk men er udstyret med hoved motorer og et antal hjælpe motorer til strøm produktion. Størrelse og produktion er nøje afstemt de drift situationer man kommer ud for.
Hvis man mener at den Nox forurening er et stort problem, bør man nok ikke satse på skibs trafik.

  • 1
  • 0

@ Ole Jensen: Hvis man mener at den Nox forurening er et stort problem, bør man nok ikke satse på skibs trafik.

Time is money og det var rart med fagviden fra skibspraksis.

Jeg undrer mig over påstulatet, at København kunne blive sparet for 220 t NOX årligt, hvis der var landstrøm etableret.

Hvordan er man kommet frem til det tal og blev der taget højde for, at Nordhavnen ligger ud mod øst og ikke inde i byen?

Den fremherskende vindretning i Danmark er vest og vindhastigenheden ligger på gennemsnitlig 5,8 m/sec.

Hamburg, Kiel og Göteborg har derimod deres havne midt inde i byen, hvor forureningen kan være et større problem end i København og derfor kan landstrøm være påkrævet.

Det er altså kun ved østlig/nordlig vind, at København 'nyder' godt af NOX-forureningen

  • 1
  • 0

@Bent
Den problematik er løst. Flere havne i Sverige har udtag til 60Hz. Gøteborg, Ystad for at nævne nogle. Teknologien er gennemprøvet og tilgængelig. Mere end 2/3 af krydstogt skibene har 60Hz ombord. Der er 17-18 af de krydstogt skibe der allerede sejler og lægger til i København, der i dag er forberedt på at modtage landstrøm.

  • 0
  • 0

Nu kan man jo diskuttere hvem der er klogest De fleste el motorer er konstrureret til 440V og 60Hz. Og yder da også mere Da omdrejnings tallet er højere ved 60Hz. Mindre motorer med flere heste.
En anden fordel ved de 440V er man ikke skal bruge så tykke kabler.Problemet med at indføre 60Hz er at man mange steder ved maskiner der skal køre med et bestemt antal omdrejninger skal ændre gearing på disse

  • 0
  • 0

Helt enig - det er da en skændsel at vi i DK, hvor vi fører os frem med at ville være foregangsland for miljø og endog er udnævnt til "European Green Capital" ikke formår at bygge en ny 100% miljø optimeret terminal for krydstogt skibene.
Vi har jo alle muligheder for at kunne servicere ikke bare krydstogtgæsterne men også skibene indenfor ganske kort afstand i København.
Amager Resource Center burde kunne håndtere alt brændbart affald fra skibene (måske med pram fra terminalen til Holmen.)
Lynetten kunne aftage spildevand - evt. med direkte rørledning.
Jeg er ikke klar over om olieøen kan levere olie til skibene, men i givet fald burde den forretning vel også kunne gå til Danmark.
Ferskvand skal de vel også have om bord (med mindre det er billigere for rederiet at generere ferskvand selv), men det er vel "bare" et spørgsmål om pris.
Og sluttelig så burde der vel kunne smides et kabel ombord, så skibene i den tid de ligger i havn (og når vinden blæser) kunne nyde godt af at få grøn strøm, og københavnerne kunne nyde ikke at få røg og tilhørende NOx'er i nærmiljøet.

  • 0
  • 2

Denne debat er jo langt fra ny.
Man kan med fordel bladre godt 4 år tilbage, og gense en lang række udmærkede beskrivelser af alle de vanskeligheder man render ind i.
https://ing.dk/artikel/europas-havne-opgiv...
Især et par kommentarer fra den flittige debattør Morten Dalgaard er god at blive klog af. (Et pænt stykke nede i tråden fra dengang.)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten