Krydstogtskibe i Norge forurener fem gange mere end resten af landets skibe
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Krydstogtskibe i Norge forurener fem gange mere end resten af landets skibe

Illustration: NAN728 / Bigstock

Udledningerne af sundhedskadelig svovldioxid fra krydstogttrafikken i Norge er fem gange så høje som fra al anden skibstrafik i landet lagt sammen. Det viser et banebrydende studie fra den europæiske organisation Transport & Environment (T&E).

Det er første gang, der sættes tal på, hvor stor svovludledning krydstogttrafikken i norske farvande har.

Også høje NOx-udledninger

»Luksuriøse krydstogtskibe er flydende byer, som drives af noget af det mest forurenende brændstof, der findes,« siger Faig Abbasov, shippingansvarlig i T&E.

Organisationen udpeger krydstogtskibe som en af hovedårsagerne til udledning af nitrogenoxider (NOx) og svovldioxider (SO2) i hele EU/ EØS-området.

I forhold til Norge er tallene opsigtsvækkende. Organisationen afslører, at 110 krydstogtskibe, som sejlede i de norske farvande i 2017, udledte 5.100 ton SO2. Til sammenligning er udledningen fra resten af indenrigsflåden på omkring 1.000 ton om året, viser tal fra Statistisk sentralbyrå (SSB).

Faig Abbasov siger, at det skyldes skibenes enorme størrelse og energiforbrug. Han peger også på, at krydstogtskibe ofte færdes nær land, hvilket gør, at konsekvenserne af udledningerne er endnu større.

»Næsten alle disse udledninger lander på fastlandet,« siger han.

Krydstogter er også NOx-skurken

Krydstogtskibe, som forurener norske byer og fjorde, har længe været et problembarn i den norske turistbranche. Både i Bergen og Geiranger har der været protester mod den stigende krydstogtturisme.

Nu kommer der tal frem, som kan være vand på møllen for krydstogt-modstanderne. For ifølge T&E er krydstogtskibene blandt de allerværste forurenere i landet. Og det gælder ikke bare svovl. Også udledningerne af NOx , som bidrager til syreregn, er rekordhøje fra krydstogttrafikken.

Mens personbilflåden i Norge udleder omkring 13.000 ton NOx, udleder krydstogttrafikken næsten 19.000 ton, viser rapporten. NOx kan også have sundhedsmæssige konsekvenser - f.eks. kan det fremkalde astma.

Konservative estimater

Morten Simonsen fra den norske forskningsinstitution Vestlandsforsking har forsket i miljømæssige og økonomiske effekter af krydstogtturisme. Han siger, at tallene fra T&E ikke virker urimelige, men understreger, at der er stor usikkerhed knyttet til sådanne beregninger.

»Skibene bruger forskellige typer brændstof i forskellige farvande, og så længe man ikke ved, hvilken slags brændstof hvert enkelt krydstogtskib bruger på hvilket som helst tidspunkt, er det vanskelige beregninger at udføre,« siger Morten Simonsen.

Faig Abbasov fra T&E siger, organisationen har taget udgangspunkt i de bedste data, de har.

»Der er tale om konservative estimater for udledning fra krydstogtskibe. Vi ved, at der har været meget fusk med udledningsdata fra biltrafikken. Der er ingen grund til at tro, at det er bedre i skibstrafikken. Men vore beregninger tager altså udgangspunkt i, at alle krav er opfyldt,« siger Faig Abbasov.

Udledning i Europa målt

T&E’s rapport tager sit udgangspunkt i 203 krydstogtskibe, som sejlede i EU og EØS-området i 2017. Rapporten fandt, at skibene udledte hele 62.000 ton SO2 og 155.000 ton NOx på bare et år.

Spanien, Italien, Grækenland og Frankrig er de fire lande, som er hårdest ramt ifølge T&E.

For at kunne beregne, hvor store udledninger krydstogtskibene har, brugte T&E det automatiske identifikationssystem AIS til at finde ud af, hvilke skibe som har opholdt sig hvor og hvor længe. Med udgangspunkt i, at skibene bruger brændstof, som ligger inden for reguleringskravene, har de beregnet totaludledningerne for hvert land.

Landstrøm og batterier

Faig Abbasov mener, det er meget vigtigt, at flere havne tager landstrøm i brug, så skibene kan slukke for motoren, når de er i havn.

I Norge har Kristiansand et sådant anlæg, og Bergen er i gang med at bygge ud til landstrøm for to-tre cruiseskibe samtidig.

»Der skal være nuludledning i havne. Mange byer i Europa forbyder nu – med god grund – beskidte dieselbiler, men giver frit lejde for krydstogtselskaber, som udleder giftig røg, som gør skade både på dem, som er om bord, og på nærliggende kyster. Det er uacceptabelt,« siger Faig Abbasov.

Han mener, at krydstogtbranchen, som har så stor omsætning, skal gå foran brugen af udledningsfri teknologi.

Brint og biodiesel

Teknologiansvarlig Marius Gjerset fra Miljøstiftelsen ZERO giver Faig Abbasov ret i, at krydstogtbranchen har en lang vej at gå, og at der skal installeres løsninger om bord, som giver nuludledning i havnene og på vej ind og ud af fjordene.

»Batteriløsninger kan alle skibe installere i dag i større eller mindre grad. Forhåbentlig kommer der også brintløsninger,« siger Marius Gjerset.

Han mener også, at biodiesel er en løsning.

»Biodiesel har ingen svovludledning overhovedet og er noget, alle krydstogtskibe kan bruge,« siger Marius Gjerset.

Han mener også, det er muligt at erstatte én af skibenes motorer med brændselsceller, så krydstogtskibet kan bruge brint, når de sejler i fjordene.

Bergen stiller krav

Bergen havn er en af de mest trafikerede krydstogthavne i Norge med flere hundrede anløb om året. Fra 1. maj indførte havnen et system, som skal favorisere skibe, som forurener mindre, kaldet EPI (Environmental Port Index).

Gennem systemet skal skibene rapportere deres faktiske miljøaftryk. Skibe med mindre aftryk får rabat på havneafgifterne, mens dem, som har store udledninger, skal betale mere.

Miljøchef Even Husby fra Bergen havn siger, at det er alt for tidligt at evaluere resultaterne af projektet, men at de regner med, at rederierne nu vil bruge renere brændstof, når de anløber Bergen, end hvad de ellers kunne have gjort.

»Det er helt klart, at vi som havne skal stille krav. Og for at stille krav skal vi også have god viden om, hvordan skibene påvirker os. I første omgang fokuserer vi på luftudledning og energi, men på sigt vil vi også inddrage andre miljøaspekter, som eksempelvis udslip i havet,« siger han.

Flere andre norske havne har indført tilsvarende krav fra og med i år. Fra maj næste år vil Bergen havn også have mulighed for at kunne koble tre krydstogtskibe ad gangen op på landstrøm.

»Så vil skibe, som kan koble sig på landstrøm, få prioritet i havnen,« siger Even Husby.

Artiklen er fra tu.no

Emner : Forurening
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

De fleste af gæsterne har jo alligevel hverken viden om eller interesse i de områder der sejles i, men en disneyficeret forståelse af områderne.
For dem er det vigtigste poolen, teatershows, spabehandliger og frem for alt buffen.
Det kan klares lige så godt ved at lukke dem inde i et stort hotel på land i en uge.

Stort thumbs op til de norske byer og Venedig der vil forbyde invasionen af udannede selfie-fikserede horder.

  • 14
  • 8

Alle de nævnte løsninger giver HØJERE totalt energiforbrug for de omtalte skibe, pga alle løsningernes elendige virkningsgrad.

Der er kun 2 løsninger på forureningen fra kæmpe Krydstogtsskibe.

Den ene er forbud mod at forurene "for sjov"!
Det er den samme enkle løsning på 80% af forureningen fra flytrafikken.

Den anden løsning er atomkraft.
Om vi så vælger at sætte reaktoren i maskinrummet, og sejle i 30-40 år på en enkel ladning, eller vælger at stille værket på kysten og lave syntetisk diesel, er et spørgmål om smag.

Det er iøvrigt lidt ironisk at Norge har problemer med forureningen fra Olie drevne skibe, og samtidig er storproducent af Olie!

  • 5
  • 6

Stort thumbs op til de norske byer og Venedig der vil forbyde invasionen af udannede selfie-fikserede horder.

Forskellen er Venedig jo lever af turisterne, Norge behøver dem ikke, de lever rigeligt fedt af at pumpe sort olie ud på verdensmarkedet hvilket holder prisen nede og dermed hæmmer vedvarende energi.

Norge har slet ikke brug for turismen, det er blot det som sikrer den almindelige nordmand også kan betale for den tredje bil og sommerhuset i Spanien.

Norge er tyskernes foretrukne krydstogtdestination - det siger lidt om problemets størrelse.

  • 1
  • 1

De fleste af gæsterne har jo alligevel hverken viden om eller interesse i de områder der sejles i, men en disneyficeret forståelse af områderne.
For dem er det vigtigste poolen, teatershows, spabehandliger og frem for alt buffen.
Det kan klares lige så godt ved at lukke dem inde i et stort hotel på land i en uge.

Nogen kan lide krydstogt.
Nogen kan lide bøffer.
Nogen kan lide charterrejser.
Nogen kan lide store biler.
Nogen kan lide tigerrejer fra Kina.
Nogen kan lide friskpresset appelsinjuice med appelsiner fløjet ind fra Spanien.
Uffe Elbæk elsker at flyve.

Fælles for det hele er det er storforurenende, og ingen på venstrefløjen tør fortælle de vil forbyde det hele. Vi har alle sammen gode idéer til at regulere andres forbrug.

Du kan ikke lide krydstogtturisme, så det skal forbydes.

Vi redder ikke klimaet ved at lægge en afgift på 100 kroner på en flybillet. Den langsigtede og samtidigt realistiske løsning, er begrænsning af vores overforbrug og befolkningsvæksten. Jeg er bare stærkt i tvivl om vi er beredt til selv at betale den pris, ellers det hele som altid fortsat skal dreje sig om de andres forbrug.

Uffe Elbæk må flyve, andre må ikke. https://www.dr.dk/nyheder/politik/elbaek-f...
Morten Kabell må have bil, andre må ikke. https://www.bt.dk/politik/enhedslistens-bi...

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten