Krydderier på drøvtyggernes mad gør prutterne mindre klimaskadelig
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Krydderier på drøvtyggernes mad gør prutterne mindre klimaskadelig

Får skal have koriander og gurkemeje i foderet, for så mindskes produktionen af den kraftige drivhusgas, metan, med op til 40 procent, viser britiske laboratorieforsøg. Dansk forsker er skeptisk.

Metanproduktionen fra drøvtyggere som får, køer og geder er et stadigt stigende problem. Metan er nemlig en drivhusgas, som er 20 gange kraftigere end CO2.

Men nu har britiske forskere bevist, at de - i hvert fald i laboratoriet - kan skære 40 procent af metanudledningen ved at tilsætte krydderier til dyrernes foder.

Mohammad Mehedi Hasan har sammen med sin vejleder Dr Abdul Shakoor Chaudhry fra Newcastle University analyseret effekten af fem krydderier i en kunstig fåremave.

De testede kommen, koriander, nellike, gurkemeje og kanel, og testen viste, at koriander var det mest effektive krydderi. Koriander reducerede metanproduktionen med 40 procent, mens gurkemeje reducerede med 30 procent og kommen med 22 procent.

Udover klimaproblemer betyder metanproduktionen også, at dyrerne ikke vokser så hurtigt, som de kunne have gjort. I gennemsnit bruger får 12 procent af deres energiproduktion på at danne metan, og det giver lavere udbytte af både mælk og kød. Tidligere tilsatte landmændene derfor antibiotika til foderet, men det har været forbudt i EU siden 2006.

Grunden til, at krydderierne virker, er ifølge forskerne, at krydderierne indeholder en stor andel umættede fedtsyrer.

Selvom forskerne udførte forsøgene på en kunstig fåremave, så mener Dr. Chaudry, at resultaterne også vil gælde for andre drøvtyggere som køer og geder.

»Væsken i drøvtyggernes første mave er meget ens i køer og får, så vi forventer at se en lige så betydelig reduktion i metan i kvæg og andre drøvtyggere,« forklarer han i en pressemeddelelse fra universitetet.

Hvis forskningsresultaterne holder i virkeligheden, så kan den årlige metanudledning fra danske husdyr på 133.000 tons metan reduceres med 40 procent. Men der er lang vej fra forskernes petriskåle til den metandunstende hverdag i de danske stalde, advarer seniorforsker Martin Weisbjerg fra Danmarks Jordbrugsvidenskabelige Fakultetets Institut for Husdyrbiologi og Sundhed.

»Verden over bliver der udført et utal af in vitro forsøg (forsøg i laboratoriet), som giver voldsomme effekter. Det er en udmærket vej til at forstå, hvilke stoffer, der muligvis kan have en effekt. Men det skal også vises gennem forsøg med forskellige fodersammensætninger til dyr under produktions¬forhold. Vi skal finde frem til en sammensætning af foderet, der begrænser produktionen af metan uden at ødelægge fordøjelsen i øvrigt,« siger Martin Weisbjerg til Berlingske Tidende.

Dokumentation

Læs universitets pressemeddelelse om forsøget
Læs artiklen i Berlingske
Læs forskernes artikel

Kommentarer (8)

Er det ikke bøvserne der er methanholdige, og ikke prutterne? Men det er selvfølgelig sjovere at skrive prut end bøvs i en overskrift :o)

  • 0
  • 0

Blandt gamle økologiske landmænd er fænomenet ikke ukendt. Her har man udsået ikke blot kommen og koriander men også dild, anis og/eller fennikel i græsmarken for at modvirke trommesyge. - Det kunne være interessant at se resultater for dild, anis og fennikel i tilsvarende forsøg

I den traditionelle plantemedicin er flere af de nævnte krydderurter i stand til at hæmme udviklingen af gas (!) i også det humane fordøjelsessystem. Det er et gammelt kendt råd, at hvis man koger kål eller bønner, er det godt at spise lidt kommen eller fennikel ved siden af eller evt koge det med... :-)

  • 0
  • 0

Det lyder jo lovende, men hvis det umættede fedtsyrer som gør det findes der mere oplagte kilder. F.eks. raps eller andre olieafgrøder.

Er det derimod kryderiernes fytokemikalier kunne det være interessant at finde ud af hvilke og hvordan.

Detaljer som kunne gøre denne og andre artikler lidt mere stimulerende for målgruppen:
Kildeangivelse, evt. link, til originalartiklen.
Koncentrationsangivelse.
In vitro skrives i kursiv og betyder bogstavelig talt "i glas". Hermed menes uden for levende systemer.

  • 0
  • 0