Kryb i skjul for infrarøde kameraer med nyt materiale

30. marts 2018 kl. 08:001
Kryb i skjul for infrarøde kameraer med nyt materiale
Inspirationen til at undgå infrarød detektion kommer fra den måde, hvorpå blæksprutter kan skifte farve. Illustration: Colorshadow/Bigstock.
Med inspiration fra blæksprutter har forskere fremstillet et materiale, hvor udstrålingen kan ændres i det infrarøde område.
Artiklen er ældre end 30 dage

Blæksprutter kan ændre farvepigmenter på deres hud, så de reflekterer lys på forskellig vis og kan optræde med forskellig farve.

Alon Gorodetsky har sammen med to kolleger fra University of California, Irvine ladet sig inspirere af sprutterne til at fremstille et materiale, hvor man kan justere egenskaberne ved infrarødt lys. Dermed kan blive muligt fuldstændigt at camouflere sig overfor infrarøde kameraer f.eks. ved militære operationer.

Forskerne beskriver også i Science, at denne teknik kan give andre helt nye muligheder i systemer, hvor man gerne vil styre den termiske udstråling.

Tæt på det ideelle materiale

Blæksprutter og visse andre havdyr kan styre deres farve ved at celler med farvepigment og celler, der reflekterer lys, kan ændre størrelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med en kombination af elektroder, rynkede membraner og en reflekterende belægning kan man lave et syntetisk materiale, der har de samme egenskaber og derved blive usynlig for et infrarødt kamera.

Der har været andre forsøg på at lave noget tilsvarende, men termisk camouflage har hidtil været på bekostning af af en række andre egenskaber.

Den amerikanske forskergruppe hævder nu at have en materiale, der er mekanisk stabilt, let at fremstille i form af en dielektrisk akrylat elastomer med en fotonisk coating, som i det hele taget er så tæt på det ideelle, som man kan tænke sig.

.. men optimering er nødvendig

De militære anvendelse synes indlysende.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Om det nye materiale kan få stor anvendelse i øvrigt må nok komme an på, om yderligere forskning kan vise, at det er muligt at optimere den mekaniske aktivering af materialet, der forandrer egenskaberne i det infrarøde område. Det gør forskerne selv opmærksom på i deres artikel.

Forskerne har fremstillet en plade med en silhuet forestillende en blæksprutte, som er placeret over en varm overflade, og hvor man med en elektrisk påvirkning kan ændre reflektionen af infrarødt lys. De to midterste billeder er taget med et digitalt kamera. Nederst ses, hvordan en elektrisk aktivering af materialet styrer, om blækspruttesilhuetten er synlig eller usynlig for e´t infrarødt kamera, idet varmeafgivelsen fra silhuetten kan ændres svarende til en temperaturændring på 2 grader C, som derved gør det uadskilleligt fra omgivelserne.. Illustration: Science.

1 kommentar.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
30. marts 2018 kl. 14:59

Er det al infrarødt lys der tales om? De termiske som bruges til militære formål svinger fra MWIR til LWIR, og der er en relativt stor forskel på de to. Udviklingen pt går på at kombinere optik fra det synlige spektrem/NIR/SWIR med LWIR. Så materialet der ændre udstrålingen af LWIR skal samtidig osse styre reflektionen fra NIR, da det camouflerede emne ellers vil lyse op som et juletræ. Men, lykkedes det, vil det kunne revolutionere konceptet “natkamp”. Spændende emne, kik endelig nærmere på lignende, f.eks udviklingen inden for digital lysforstærkning kontra analogt (eksistende IIT teknologi).