Kropstema: Sådan tager du en svær snak med en medarbejder

En leder skal både kunne tale til større forsamlinger og holde medarbejdersamtaler, hvor den enkelte medarbejder føler sig set og mødt, men lederen skal også kunne tage en snak med en medarbejder, der har det svært.

Her kan det være vigtigt at kunne at skifte fra rollen som leder, der fylder rummet med hele kroppen og taler til en stor forsamling, til at tale i øjenhøjde og give en medarbejder plads til at komme med en trist eller ubehagelig nyhed. Se »Kropstema: Leder, kend din krop!«

Opret en jobagent på Jobfinder og få de nyeste stillinger direkte i din mailbox

Det kan være en medarbejder, der har sygdom eller død tæt på, eller én, der selv kæmper med problemer som stress eller depression.

Her er det vigtigt, at lederen kan bruge sin egen krop som klangbund og kan udvise medmenneskelighed over for medarbejderen. Det er en fin balancegang, da du ikke har samme rolle som en ven eller veninde. Du er stadig chef, og det vigtigste er derfor, at du som leder gennem dit eget nærvær kan skabe et rum, hvor medarbejderen oplever, at der er plads til at fortælle om det, der er svært, samtidig med at du som leder både er personlig, kropslig og professionel – og bevarer dine egen private integritet, lyder det fra kropsekspert Helle Winther.

Læs også: Jeg kan ikke stole på min chef - hvad gør jeg?

»Her er det ekstra vigtigt at sanse medarbejderens kropslige sprog og være opmærksom på dit eget. Hvordan er dine øjne, hvordan er din stemme? Her kan du også være opmærksom på kropskontakt. Nogle gange siger en hånd på skulderen eller et varmt håndtryk mere end mange ord,« siger Helle Winther, der er lektor ved Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet.

I modsætning til lederen, der skal tale til en større forsamling og fylde rummet for at få gennemslagskraft og autoritet, skal lederen, der skal have en svær snak med en medarbejder i højere grad holde et rum.

»Man skal kunne give plads til medarbejderen uden at miste sin egen status,« siger Helle Winther.

Her illustreres det, hvordan en let hånd på skulderen kan hjælpe på nærværet og berolige medarbejderen.

Som også nævnt tidligere i dette kropstema, er der ingen endegyldig sandhed inden for kropskommunikation. Det er vigtigt altid at bevare sine naturlige bevægelser og ikke forsøge at lave om på sig selv. Men man kan godt træne sin opmærksomhed og derigennem styrke sin krops sprog. Helle Winther taler netop om kroppens sprog – og ikke kropssprog.

Læs også: Kropstema: Leder, kend din krop!

Du skal bare tage afsted