Kronik: Virksomheder sender klimaregning videre i værdikæden
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Virksomheder sender klimaregning videre i værdikæden

Mange virksomheder fremstår grønnere, end de reelt er, hvis man medregner den klimabelastning de foranlediger i udlandet, mener kronikøren. (Tegning: Lars Refn)

 

Rune Jørgensen er cand.polyt., konsulent, Industri, Risiko og Bæredygtighed, Niras

Flere store og mellemstore danske virksomheder anerkender deres ansvar i klimaudfordringen og ønsker at hejse ‘det grønne CSR-flag’ som et tegn på, at de agerer bæredygtigt. Men desværre er det forsvindende få – kun enkelte af de allerstørste spillere i Danmark – som gør, hvad der i dag er muligt for at opgøre klimabelastningen over hele værdikæden.

Hovedparten af de drivhusgasser, som bliver udledt, inden danske produktions- og servicevirksomheder kan levere deres ydelser, sker nemlig hos leverandører i ind- og udland. Ifølge Drivhusgasprotokollen, der udstikker internationale standarder for opgørelse af drivhusgasser, ligger op imod 80 procent af udledningen fra en gennemsnitlig dansk virksomhed i værdikæden uden for virksomhedens egne sites. Udledningerne kan for eksempel stamme fra skovrydning i Sydamerika, forbruget af fossile brændsler ved råvareudvinding i Afrika eller fra energiproduktion til kemikaliefabrikker i Asien. Det er helt afgørende at forholde sig til denne udledning, hvis man virkelig vil gøre en forskel.

I kraft af de store afstande og de komplekse led af leverandører, underleverandører og deres producenter kan det være svært for virksomheden at vide, hvordan den skal agere. Men resultatet er, at klimaregningen sendes videre i værdikæden – og som oftest ud af landet. Derfor er det misvisende, når danske virksomheder kun opgør den udledning, der forekommer inden for virksomhedens egen organisation.

Effekten af klimaforandringerne er ellers ikke til at overse længere – heller ikke når man ser det med de økonomiske briller på. Der er blandt andet stigende omkostninger til erstatningsudbetalinger for stadigt flere naturkatastrofer og nødvendige anlægsomkostninger til klimatilpasning.

Klimaforskerne er enige om, at vi endnu kun har set begyndelsen. Samtidig behøver man ikke at være klimaforsker for at regne ud, at jo hurtigere der skrides til handling, jo hurtigere vil vi kunne imødegå de negative effekter af klimaforandringer. Med hurtigere handling kan vi også forvente, at de forsinkede effekter fra klimaforandringerne vil være knapt så omkostningsfulde, når de er på deres højeste.

Mange virksomheder har trods faresignalerne svært ved at handle på den internationale klimadebat i deres egen hverdag og virke. Det er ikke fordi danske virksomheder ikke går op i bæredygtighed. Tal fra indberetningsorganet CDP viser, at ca. 25 mellemstore og store danske virksomheder frivilligt indberetter deres udledning af drivhusgasser fra egne sites. Men det kan være svært at omsætte klimadebatten og internationale bæredygtighedsprogrammer som FN’s bæredygtighedsmål og Science Based Targets til handling.

Som nævnt ligger hovedparten af klimabelastningen ofte i værdikæden, som en afledt effekt af virksomhedernes aktiviteter, og det er komplekst. For mange produkter og services er værdikæden lang og består af et stort antal processer og indkøb på internationale markeder. Her kan det være svært at spore varens oprindelse, og det kan virke både uoverskueligt og omkostningsfuldt at skabe overblik over udledningen af drivhusgasser undervejs.

Selvom det er komplekst, findes der anerkendte metoder, som kan give virksomheder overblik over drivhusgasudledninger gennem hele værdikæden. Ved at anvende typiske virksomhedsdata, f.eks. regnskabsdata, er det muligt at lave et såkaldt Corporate Carbon Footprint, som estimerer virksomhedens klimabelastning helt tilbage til værdikædens begyndelse. Sådan kan virksomheder på et oplyst grundlag arbejde kvantitativt med reduktioner af drivhusgasser.

Med de nuværende opgørelsesmetoder bliver danske virksomheders CSR-profiler holdt kunstigt i live.

Disse metoder har dog en svaghed i, at de arbejder med en stor del statistiske data, som ikke nødvendigvis er fuldt repræsentative for den enkelte virksomhed. Men i takt med at flere virksomheder tager metoden til sig, kan den forfines, ved at virksomheds- og leverandørdata erstatter nationale statistikker.

Med et Corporate Carbon Footprint får virksomheden overblik over, om det er forbruget af materialer og halvfabrikater til produktionen, indkøb af produkter, materialer til salg, kontordrift og marketing eller distribution, som bidrager mest til virksomhedens årlige CO2-udledning.

Med overblikket kan virksomheder skabe operationelle visioner, strategier og konkrete handlinger og gå skridtet videre end ren compliance med internationale standarder som FN’s bæredygtighedsmål.

Når virksomheden er bevidst om, hvilke dele af værdikæden der bidrager mest til klimabelastningen, kan den i samarbejde med sine leverandører målrette klimaindsatsen. For eksempel kan en tekstilvirksomhed arbejde aktivt med at reducere spild gennem værdikæden, forbedre landbrugsmetoder hos bomuldsfarmere og vælge klimavenlige materialer.

I Norge har man blandt andet valgt at satse stort på bæredygtighed i udbygningen af infrastruktur. I det forberedende arbejde til udbygningen af ti vejstrækninger bliver leverandørernes klimafodaftryk afgørende for udbuddet, og dermed for hvem der får opgaven med at bygge vejene.

Med de nuværende opgørelsesmetoder bliver danske virksomheders CSR-profiler holdt kunstigt i live. Der investeres kun snævert i klimamæssige forbedringer af egne sites, som f.eks. udskiftning til LED og cirkulationspumper eller opsætning af vindmøller og solceller. Et oplyst grundlag for hele værdikæden bør danne grundlag for virksomhedens CSR-profil fremadrettet for at leve op til deres samfundsansvar – ikke mindst når det kommer til klimamålene i Parisaftalen og FN’s bæredygtighedsmål.

Hvad er prislejet så typisk for at få lavet et estimat over sådan et " Corporate Carbon Footprint"?

Afhænger det primært af hvor mange forskellige dele et firma indkøber og hvor mange leverandører (med dertil hørende varianter af transport) man benytter?

  • 0
  • 0