Kronik: Vindoverskud kræver smartere afgifter
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Vindoverskud kræver smartere afgifter

For at udnytte vindkraften effektivt i Danmark, skal vi bruge mere el til bl.a. varmepumper. Det kræver nytænkning. Det er intet under, at afgiftsfri træpiller og træflis i dag udkonkurrerer varmepumper med afgiftsbelagt el, også selv om varmepumperne er samfundsøkonomisk bedre.

Omvendt er det ingen løsning bare at fjerne elafgiften. El er stadig en miljøbelastende energiform med 40 pct. af dansk strømproduktion fra kulkraft og med nogenlunde samme gennemsnitlige CO2-udslip som ved afbrænding af olie.

Hvis vi skal bruge vindkraften bedre, skal der ændres på afgifterne. Et konkret mulighed er en dynamisk elafgift, hvor afgiften er høj, når sol- og vindkraftproduktionen er lav, mens afgiften er lav, eller nul, når der er meget vind og sol. Så vil det pludselig kunne betale sig at investere i varmepumper med varmelagre, frem for træpillefyr.

Det vil ikke blot give en mere miljøvenlig varmeforsyning med en bedre samfundsøkonomi, men også et elforbrug, der bedre kan matche den fortsatte vindkraftudbygning. Så kan vi både miljømæssigt og økonomisk virkelig få gavn af 50 pct. vindkraft i 2020 og måske 85 pct. i 2030. Samtidig vil det betyde, at Skatteministeriet ikke vil miste så mange indtægter, som hvis vi bare fortsætter som nu, hvor alle, der kan, omstiller til afgiftsfri biomasse.

Foreningen Vedvarende Energi har fremlagt et forslag til en dynamisk elafgift, hvor afgiften varierer time for time efter forholdet mellem vind- og solkraft og elforbrug. I praksis kan elafgiften variere efter den vind- og solkraftproduktion og det forbrug, som Energinet.dk og elbørsen Nordpool/Nasdaq bruger til at fastlægge timeprisen for el. Forslaget vil give uændret afgift for en gennemsnitlig forbruger, der fortsætter sit nuværende forbrug. Dermed vil den også give uændrede skatteindtæger til staten fra det store flertal af mindre forbrugere, der ikke vil ændre adfærd af betydning med en dynamisk elafgift.

En dynamisk elafgift som her foreslået vil beskatte forbrug af den miljøbelastende fossile elproduktion kraftigt, men vil kun give en beskeden beskatning af den miljøvenlige elproduktion. Den vil også beskatte el fra biomasse, men med de begrænsede potentialer, der er for bæredygtig biomasseproduktion, kan vi ikke uhæmmet bruge løs af biomassen.

Hvis afgifterne skal støtte omstillingen til vedvarende energi, er der behov for, at politikerne ikke lader stå til på skatteområdet. De skal turde gå nye veje. Der er også behov for, at Skatteministeriet kommer af med den berøringsangst, som embedsmændene hidtil har haft for nye forslag, der faktisk kan være med til at løse problemerne.

Vedvarende Energis forslag til dynamisk elagift tager højde for en række af de hidtidige kritikpunkter til en dynamisk elafgift. Ved at fastlægge afgiften efter dansk produktion af vind og sol relativt til forbrug sikres med et enkelt system en afgift, der fremmer brug af vind-og solkraft.

Efterhånden som vind- og solkraft udbygges, kan afgiftens afhængighed af sol- og vindkraft ændres, så afgiften bliver uændret for den gennemsnitlige forbruger, som ikke ændrer forbrugsmønster. Andre alternativer, som en værdiafgift på den svingende elmarkedspris (som moms), kan ikke på samme måde understøtte brugen af vind- og solkraft og kan give væsentlige svingninger i afgifterne for de forbrugere, der ikke tilpasser deres forbrug efter vind og sol.

For at starte hurtigt og få erfaringer med systemet kan den dynamiske afgift indføres i faser. Man kunne f.eks. starte med varmeværker, der allerede har timeafregning af elkøb, og som med store varmepumper og varmelagre hurtigt kan opbygge et fleksibelt elforbrug. Med en dynamisk elafgift fremmes de mest rentable løsninger til fleksibelt elforbrug. Det giver de bedste muligheder for innovation på området og den mest økonomiske indpasning af vind og sol i elsystemet.

Når regeringen om kort tid skal revidere energiafgifterne, er der stort behov for et fremtidssikret system, der bl.a. kan sikre, at vi bruger vind- og solkraft meget bedre. En dynamisk elafgift er et godt bud på en hjørnesten i et sådant afgiftssystem.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det lyder jo besnærende at benytte afgifter, og en dynamisk elafgift vil sikkert føre til en højere beskatning af fossil elproduktion.
MEN det er yderst tvivlsomt, om det også fører til en ændret forbrugsprofil. I virkelighedens verden er der ikke noget særligt stort flytbart elforbrug, hverken hos private eller i industrien. Og skulle man endeligt flytte store elforbrug, ville det kræve opbygning af lagre til slutproduktet (kulde, varme, trykluft m.v.), og omkostningen hertil er i mange tilfælde meget store
Store i forhold til hvad? Det alternativ, vi allerede bruger i dag, nemlig at udnytte Norges vandkraft som buffer. Godt nok koster kablerne til Norge også penge, men i forhold til distribueret lagring er det faktisk et bedre alternativ, rent samfundsøkonomisk.
Se fx http://www.teknologisk.dk/_/media/49776_Fl...

  • 5
  • 1

… for kronikørens absurde tankegang.

Vindmølleindustrien leverer et halvfærdigt produkt. Det burde være op til vindmølleindustrien at levere det der efterspørges, og det der efterspørges er en mere jævn el produktion. Industrien har haft 40 år til at komme med løsningsforslag.

Og der findes tekniske løsninger. Vi har et helt institut på DTU hvor der forskes i sådanne problemstillinger nemlig Institut for energikonvertering. I flg. link er der nogle bedre forslag:

http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/e...

Afgifter regulere dårligt, afgifter er asociale fordi de for hovedpartens vedkomne finansiers af de laveste indkomster, afgifter der ikke er lige fordelte er ulovlige i forhold til EU lovgivning fordi de er konkurrence forvridende.

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 2
  • 15

Vindmølleindustrien leverer et halvfærdigt produkt. Det burde være op til vindmølleindustrien at levere det der efterspørges, og det der efterspørges er en mere jævn el produktion. Industrien har haft 40 år til at komme med løsningsforslag.

Hvis du endelig vil tale markedskræfter, så leverer vindmøllerne el. Hvis andre kan lave en forretning på at gemme denne energi og sælge den senere, så lad dem dog endelig gøre det.

El-afgifterne forhindrer handel på markedsvilkår (for vindmøllestrøm) da vindmøllestrømmen ikke har de negativt konsekvenser, som gør at samfundet ønsker et lavt elforbrug. Vindmøllestrøm burde således være fritaget for afgift, da den ikke belaster samfundet med omkostninger, sådan som el fremstillet fra fossilenergi gør.

Og så er vi iøvrigt nogle der ikke kun efterspørger jævn el produktion. Jeg er ligeglad med hvornår på natten og hvilke nætter min elbil oplades.

  • 12
  • 1

Vindmølleindustrien leverer et halvfærdigt produkt. Det burde være op til vindmølleindustrien at levere det der efterspørges, og det der efterspørges er en mere jævn el produktion. Industrien har haft 40 år til at komme med løsningsforslag.


Halvfærdigt produkt i forhold til hvad? Der er ikke nogen forbrugere der ønsker en jævn elproduktion. Forbrugeren ønsker udelukkende en elproduktion der nøje svare til det aktuelle forbrug. Langt de fleste større elproduktionsanlæg leverer en jævn elproduktion (vandkraft undtaget) og er afhængig af at mindre og mere fleksible produktionsformere er hurtigt regulerende. Meget decentral produktion får kun korte intervaller hvor de kan producerer (sammenfaldende med forventet behov).

Hvis vindmøllerne udvikler løsningsforslag til at udligne produktionen så den bliver jævn, hvem skal så få produktionen til at følge forbruget? Skal decentrale værker også til at leverer en jævn produktion? Eller er det nok at den er forudsigelig (som vindmøllernes produktion er)? Hvorfor skal der egentlig leveres en jævn elproduktion når forbruget varierer konstant?

  • 12
  • 2

Vindmølleindustrien leverer et halvfærdigt produkt. Det burde være op til vindmølleindustrien at levere det der efterspørges, og det der efterspørges er en mere jævn el produktion.


Hvem fa'en efterspørger egentlig det???

Jeg efterspørger et bæredygtigt produkt så billigt som muligt, og jeg kan sagtens flytte en meget stor del af mit energiforbrug, såfremt jeg ikke straffes økonomisk ved at gøre det.

Men som afgiftsystemet er nu, fortæller det mig jo at det er bedøvende ligegyldigt hvordan min el produceres og hvornår jeg vælger at bruge det. Prisen (og straffen for at bruge det) er præcis den samme, uanset om vi har masser af grøn strøm i overskud, eller om kulkraften må fyre på livet løs, for at dække forbruget.

Jeg kunne faktisk bruge en hel del mere af dette rene og bæredygtige produkt, NÅR det er i udbud, eksempelvis til opvarmning og personlig transport, hvis ikke det var fordi jeg blev brandbeskattet ved at vælge grøn strøm til formålet, frem for naturgas og diesel.

Så jeg undværer gerne Peter Vind Hansens absurde tankegang, til fordel for Gunnar Boye Olesens. ;-)

  • 15
  • 2

Vi har fra foreningen VedvarendeEnergi foreslået den dynamiske elafgift til at løse flere problemer, vi står overfor ved omstillingen til vedvarende energi, bl.a. at gøre det økonomisk attraktivt at købe el når der er meget vindkraft. Det vil ikke få alle forbrugerne til at ændre forbrug. Det er heller ikke formålet. Vi har brug for at en del af elforbruget følger vind og solkraft, ikke nødvendigvis det hele. Det varierende elforbrug skal erstatte andre energiforbrug med f.eks. elbiler og varmepumper. Og det behøver ikke blive dyrere end at sælge strømmen til Norge og købe den dyrere tilbage. Tværtimod.
Forslaget om en dynamisk elafgift er fra VedvarendeEnergis side en del af et samlet forslag om en hurtigere omstilling til vedvarende energi. Vor vurdering er at et 100% vedvarende energisystem med rigtig meget vindkraft kan blive billigere end at fortsætte med fossil energi; men kun hvis det gøres rigtigt. En af betingelserne er at der bliver et fleksibelt elforbrug. Det kan den dynamiske elafgift være med til at få igennem. Dermed mener vi også der er god samfundsøkonomi ved en dynamisk elafgift. Det nuværende system hvor vindkraft-el beskattes kraftigt, hvis den bruges i Danmark, og biomassen er afgiftsfri, giver i hvert fald ikke de rigtige samfundsøkonomiske løsninger.

  • 5
  • 3

Jeg syntes at det er en vigtig diskussion foreningen for VedvarendeEnergi forsøger at rejse. Specielt set i lyset af at den længe ventede afgiftsanalyse på energiområdet endnu ikke er færdig, og at el spotpriserne pt. er og i nærmeste årrække må forventes at være meget lave.

Jeg syntes dog at forslaget rammer lidt forbi skiven fordi:
- Forslaget at designet til at øge forbruget af el når der er høj produktion af el fra vind/sol i DK. Men det tager ikke højde for at der kan være høj produktion af el fra f.eks. vind/sol/vandkraft i vores nabolande og dermed import til DK. Det tager heller ikke højde for at der kan være produktion fra kraftvarmeværker, hvor en stor del af dem er eller bliver fyret med biomasse.
- Når forslaget ikke tager højde for vores nabolande får vi ikke maksimal samfundsmæssig udnyttelse af vores investeringer i kabler til nabolandene, VE-strøm, kraftvarme og fleksibelt elforbrug, hverken målt i kr eller "miljø".
- Med en variabel elafgift vil rigtigt mange mennesker/virksomheder skulle forholde sig til en sol/vindprognose for at disponere deres fleksible elforbrug bedst muligt. Dette er alt andet lige en relativt kompliceret øvelse i forhold til hvis elafgiften var konstant.

Hvis jeg skulle foreslå et alternativ ville jeg i stedet foreslå at man indrettede afgifterne således at man så vidt muligt har samme afgift på energien fra el og det fossile alternativ, f.eks. gas til opvarmning, olie til industrien eller benzin til bilen.

Hvis afgiften på el og det fossile alternativ var ens, ville el fra en elkedel blive aktiveret før en gaskedel optil elpriser på mellem 200 og 250 DKK/MWh, hvilket pt. er rigtigt mange timer om ugen. En varmepumpe med COP 3 ville tilsvarende først være dyrere end en gaskedel mellem 600 og 750 DKK/MWh - og det er godt længe siden at prisen har været over det niveau. Hvis den tilsvarende sammenligning laves mellem el og letolie/diesel/benzin vil der være endnu flere driftstimer til det fleksible elforbrug.

En sådan afgiftspolitik ville i min optik være mulig at lave provenuneutral, og den ville få det maksimale ud af vores vindmøller, solceller, kraftvarmeanlæg og kabler til nabolandende.

Jeg indrømmer dog blankt at afgiftspolitik på energiområdet er super kompliceret stof, der kan flytte rundt på mange mia. DKK, hvorfor der også er mange interessenter med en holdning til hvordan energiafgifterne skal være. Men hvis vi ikke gør noget og fortsætter at det nuværende spor så tror jeg at omkostningerne til den grønne omstilling stige kraftigt, og den vil hurtigt miste sin folkelige opbakning. Derudover så vil DK ikke længere være en positiv showcase for potentielle udenlandske investorer i dansk energiteknologi, men et skræk eksempel på hvad der kan ske hvis man forcerer en grøn omstilling.

  • 3
  • 1

at vi kun havde et underskud på 100 mill. kr på el handelsbalancen med Norge i 2012.

@Karsten
Jeg tror, at du husker forkert: Danmarks samlede el-handelsbalance udviste i perioden januar 2007-oktober 2014 et moderat underskud på i middel 100 mio. kr. pr. år.

Lad mig gentage hovedtallene for el-handelsbalancen med vore 3 nabolande:

2007: Norge -437 mio. kr., Sverige -520 mio. kr., Tyskland +1834 mio. kr.
2008: Norge -1289 mio. kr., Sverige -1954 mio. kr., Tyskland +3726 mio. kr.
2009: Norge -724 mio. kr., Sverige -217 mio. kr., Tyskland +1202 mio. kr.
2010: Norge +502 mio. kr., Sverige +1249 mio. kr., Tyskland -852 mio. kr.
2011: Norge +90 mio. kr., Sverige -826 mio. kr., Tyskland +805 mio. kr.
2012: Norge -1104 mio. kr., Sverige -3660 mio. kr., Tyskland +2155 mio. kr.
2013: Norge -121 mio. kr., Sverige +51 mio. kr., Tyskland -1525 mio. kr.
2014 (jan-okt): Norge -517 mio. kr., Sverige -326 mio. kr., Tyskland +340 mio. kr.

Altså: Underskuddet ift. Norge i 2010 var 1,1 milliard kr., men set over hele perioden 2007-2014 har Danmark i gennemsnit haft et samlet underskud på el-handelsbalancen på 81 mio. kr. pr. måned.

  • 5
  • 1

"....miljø, men det viser sig jo gang på gang at afgifterne i mange tilfælde er direkte miljøskadelige, så lad os fastslå at afgifternes egentlige formål er indtægter til statskassen."

Ja så - det skal vi slå fast, synes du. Men burde du ikke også fremlægge dokumentation for at det forholder sig sådan? Gang på gang og i mange tilfælde.

  • 4
  • 3

Åbenbart er det utænkeligt at ændre på afregningen til producenterne, som ellers kunne hindre at vi stakkels forbrugere skulle skrue op og ned for vores forbrug afhængigt af vinden.

  • 2
  • 6

Der er åbenbart nogen der har koblet din elforsyning direkte til en vindmølle.


Nej heldigvis ikke, og min elregning afhænger ikke af hvornår jeg bruger el, så jeg bruger det efter mit eget ønske.
Da jeg har en fast rate på el, så må overskud/underskud styres ved betalingen til producenterne, hvis man ønsker at mindske misforhold mellem udbud og efterspørgsel.
Jeg påpegede blot at balance kan opnås på forskellige måder, men man angriber kun forbrugssiden.
Problemet er jo, at forbrugerne igennem 20+ år er blevet indoktrineret til at elforbrug er en synd, og det forsvinder ikke lige med det samme.

  • 3
  • 5

"Problemet er jo, at forbrugerne igennem 20+ år er blevet indoktrineret til at elforbrug er en synd, og det forsvinder ikke lige med det samme."

Ja det har du ret i. Spild er syndigt. Du skulle bo i Island, der kan bruge al det el du vil, elproduktionen forurener Ikke og er ganske billig. Her er spild ikke syndigt. I det hele taget er spild af VE ikke syndigt for det blivet jo spildt alligevel uanset du slukker for lyset eller ej

Så glæd dig til et samfund inden længe uden synd :-)
.

  • 3
  • 2

Jeg påpegede blot at balance kan opnås på forskellige måder, men man angriber kun forbrugssiden.


Så man regulerer ikke mere på produktionssiden? Sætter ikke begrænsninger på hvornår producenter må producerer og straffer dem ikke hvis de har lovet at producerer, men ikke er i stand til det?

Prisen til producenterne varierer time for time. (ja, nogen har en fastprisaftale i en periode eller får et pristillæg). Afhængig af forventet forbrug/produktion, får nogle lov til at producerer mens andre skal lukke ned. Energinet.dk har balanceansvaret og styre denne balance med ret hård hånd... og pt kender jeg ikke til nogle private forbrugere der har fået forbud mod at aftage energi når de ønsker det...

Hvad er det for nogle angreb som forbrugssiden bliver udsat for?

  • 0
  • 1

Det er misvisende at kalde "Vedvarende Energi" for en miljøorganisation. De modtager store støttebeløb fra industrien. En langt mere præcis beskrivelse ville være Industribetalt Jukebox.

"Vedvarende Energi" er de sørgelige rester af miljøorganisationen OVE. De idealistiske VE-tilhængere gav vel op den dag hvor de kiggede efter i statistikerne. Den globale vindkraftproduktion udgør sølle 4,4% af kernekraftproduktionen målt over årene 1971-2013.

  • 0
  • 1

STOP 2050. Hvorfor? Fordi ambitionerne skyder langt over målet. Tidshorisont og midler må være til forsat diskussion.

STOP PSO. Hvorfor? Fordi PSOen er udenfor demokratisk kontrol. Det er udlicitering af skatte og afgiftspolitik og udlicitering af finanspolitik, fra de respektive ministerier, til partiernes energiordfører. PSOen er desuden så uligheds skabende at det har været nødvendig at kompenserer med en grøn check.

STOP Europas højeste energipriser. Hvorfor? Et generelt højt prisniveau og europas højeste energiafgifter plus PSO og plus moms. Afgifter regulere, hvis de er store nok, ved at afskærer de laveste indkomster fra forbrug. Og energiafgifterne skader dansk erhverv og industri. Danske energiafgifter er i størrelseorden på 50.000.000.000 kroner.

Man kan læse mere om Europas højeste energipriser i flg link:

http://ec.europa.eu/eurostat/documents/299...

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 2
  • 1

Jeg påpegede blot at balance kan opnås på forskellige måder, men man angriber kun forbrugssiden.


Det er da så sandelig også på tide, man kommer i gang med forbrugssiden.

I al den tid, jeg kan huske, har man forsøgt at styre det på produktionssiden, mens vi private forbrugere bare kunne fordele forbruget ud over døgnet, som det passede os, uden at det påvirkede vores afregningspris - uanset hvilke omkostninger det havde for producenterne at forsøge at tilpasse sig til vores forbrugsprofil.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten