Kronik: Ville det ikke være cool, hvis vi kunne skabe en bedre verden?
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Ville det ikke være cool, hvis vi kunne skabe en bedre verden?

I San Francisco ligger Otherlab, drevet af »gavtyveagtige forskere og praktiske drømmere, der arbejder for at konstruere en bedre verden,« som de beskriver sig selv.

Christine Antorini er direktør for LIFE, et nationalt og almennyttigt læringscenter for naturvidenskabelige fag, der er finansieret af Novo Nordisk Fonden. Illustration: LIFE

Om morgenen mødes alle rundt om køkkenbordet og tager en runde: »Wouldn't it be cool if ...?«, og så diskuterer de virkelighedens vigtige problemer, og om de måske kunne udtænke en løsning.

De fleste har en STEM-uddannelse (Science, Technology, Engineering, Mathematics, red.), men der er også andre fagligheder – og ham, der viste mig rundt, var dansker. Det er nemlig et mangfoldigt miljø, for hele grundholdningen er, at man bedst løser rigtige problemer, når man arbejder sammen med nogle, der kan noget forskelligt.

Det er ikke alene vigtigt at lære at løse rigtige problemer. Det er også motiverende. Og det kan vi være med til at understøtte nu, hvor STEM og det 21. århundredes kompetencer er sat solidt på dagsordenen for børn og unge i skolerne også i Danmark.

Selvfølgelig kan børn tage medansvar for deres hverdag og verden – hvis vi tager dem alvorligt og giver dem mulighed for at stille de gode spørgsmål og eksperimentere med forskellige løsninger. Drevet af deres nysgerrighed og understøttet af dygtige lærere med adgang til den nyeste naturfagsdidaktiske viden og udstyr rettet mod børn.

Læs også: »Hør her, voksne! Derfor orker vi ikke at blive forskere«

Det forudsætter, at vi arbejder tæt sammen, uanset om det er fonde, der støtter STEM-initiativer, videnpædagogiske aktivitetscentre som Astra, Naturfagenes Hus eller Experimentarium, nat/tek-virksomheder, der gerne vil være med til Åben Skole, eller de mange dygtige lærere, der er i skolerne og på ungdomsuddannelserne, og som gerne vil understøtte STEM endnu mere.

I LIFE under Novo Nordisk Fonden vil vi gerne supplere de mange initiativer med at samarbejde om autentiske problemstillinger fra akademiske og industrielle forskningsmiljøer som omdrejningspunkt for læringspakker og laboratoriemiljøer til skolerne. Vi vil understøtte lærernes undervisning med nye metoder og digital og laboratoriemæssig infrastruktur på et niveau, som skoler normalt ikke har adgang til sammen med alle, der gerne vil være med. Og vi vil bidrage til at udvikle læringsforløb og meningsfuld dataopsamling, der er adgang til digitalt, og som ubureaukratisk og effektivt giver ny viden om elevernes faglige progression og engagement inden for naturfag.

Vi har nemlig brug for viden om, hvad der virker. Ikke bare den faglig progression, men også engagement og lyst til at uddanne sig videre inden for STEM.

Hele filosofien i Otherlab bygger på 'hands-on' forskning, undervisning og udvikling. Præcis som vi også ved, at børn kan få skærpet deres nysgerrighed for natur- og teknikfag. Hele det danske uddannelsessystem skal inspirere til at koble teori og praksis gennem virkelighedsnær problemløsning.

Ville det ikke være cool, hvis eleverne kunne være med til at mindske mængden af plast i naturen? Diskutere og forstå, hvordan stamceller kan være med til at skabe nye organer, så unge, der venter på en ny nyre, ikke venter forgæves? Eller være en del af et virtuelt børneforsker-team, der er ude at finde nye enzymer i naturen, dyrke dem og dele viden med en masse andre børn, der også er i gang med 'enzymjagten'?

Det er en af de læringspakker, LIFE er ved at udvikle til 6.-klasses elever, og som bygger videre på bl.a. Naturvidenskabsfestivalens 'Masseeksperimentet', der er naturvidenskabelig forskning i sin reneste form – for og med børn – og som børnene er vilde med.

LIFE vil bl.a. komme til at omfatte en digital platform med virtuelle laboratorier, spil og læringspakker, et fysisk læringscenter i Lyngby samt mobile laboratorier etableret i specialbyggede lastvogne, der vil komme rundt til skoler i hele landet, så eleverne og lærerne får adgang til state of the art-laboratoriemiljøer.

Men vi kan kun lykkes med den åbne dør, der er for at styrke STEM, ved, at alle kræfter arbejder sammen med udgangspunkt i et fælles syn på, hvorfor eksperimenterende STEM-undervisning er vigtig. Det er, fordi nysgerrighed og skaberglæde hos børn og unge er grundpiller i det naturvidenskabelige fundament, som det moderne teknologidrevne danske velfærdssamfund bygger på.

Tja ... måske ville det hjælpe på antallet af STEM studerende hvis der blev fokuseret på fysik, kemi og andet naturvidenskab i skolerne.
Min søn er lige startet i Gymnasiet, men i 1 - 9 klasse var praktisk taget alle naturvidenskablige fag samlet i faget "Science". Science bestod 90% af tiden af emnet "bæredygtighed".
I mine øjne er det så mere samfundsfag end videnskab, så for en knægt der var vild med især kemi og fysik var det ikke særligt motiverende at have naturvidenskab.
Fix det og få nogle dedikerede STEM fag på skemaet istedet for et diffust fag som "Science" eller "naturvidenskab" og så får eleverne måske en større interesse.

  • 6
  • 0

Han gik på en friskole, men jeg overvejede at tage ham ud pga. dette. Efter at have snakket med andre der havde børn i folkeskolen på samme trin fik jeg dog at vide at det var det samme alle steder.
Hvor meget en overdrivelse det er kan måske diskuteres, men jeg ved at han var meget understimuleret i de "hårde" naturvidenskabs grene.
Som Svend siger herunder er det et buzz word som man så fokuserer på ... men jeg mener stadig det hører til samfundsfag, ikke videnskab som sådan.
Min primære pointe var dog at de nok kunne gøre en del mere ved STEM problemet hvis man fik dedikerede fag som før i Biologi, Kemi, Fysik istedet for at mose det hele sammen i et udefinerbart fag som Science

  • 1
  • 0

Hvis børn skal kunne få svar på det de spørger læreren om, kræver det vist at læreren er klædt på til at svare, eller sagt på en anden måde,evner at forstå hvad den unge spørger om.
Hvis elven gentagne gange ikke kan trænge igennem og opdager at for ham /hende er svarene:"Goddag mand, økseskaft". Så bliver faget bare en ørkenvandring, der skal ovestås og udbyttet bliver derfor derefter.
Det må være et billede, som Christine Antorini som forhenværende politiker, der har gjort sig umage, med at sine argumenter, sagtens kan sætte sig ind i, når vælgerne, sætter deres krydser anderledes end forventet/håbet. For politikeren har så ikke svaret på det der var vigtigt for vælgeren, men har svaret på hvordan og hvad hun/han mener er vigtigt. Dette er ret mange læreres problem der så igen bliver til elevernes mangel på viden.

  • 1
  • 1

Min primære pointe var dog at de nok kunne gøre en del mere ved STEM problemet hvis man fik dedikerede fag som før i Biologi, Kemi, Fysik istedet for at mose det hele sammen i et udefinerbart fag som Science

Ja, men så ville det være sværere at se bort fra, i misforstået beskyttelse af selværdet og ligeberettigelse, at mange børn og unge har ringe evner i fag der kræver matematisk-fysisk forståelse. Lige så vel, som at nogle er bedre sprogligt udrustet end andre. Eller kreative. Noget er kulturelt (miljø) bestemt, men langt fra alt. Biologi er en faktor, dog ikke hvad angår eventuelle forskelle mellem køn (hvor mange er det nu der er?), da et sådant synspunkt er tabu.

  • 0
  • 0