Kronik: Vidtrækkende covid-19-beslutninger blev taget baseret på første gennemregning
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Vidtrækkende covid-19-beslutninger blev taget baseret på første gennemregning

Illustration: Andreas Lindqvist

 

Klaus Skovbo Jensen er Principal Adviser & Owner, CANDOR simulation. 2005-2012 ansat på Statens Serum Institut (SSI) og forsøgte i 2009 i kølvandet på svineinfluenzaen at overbevise epidemiologerne om relevansen af at etablere en national epidemimodelleringsgruppe, meget gerne forankret på SSI. Illustration: Privatfoto

Debatten om lukketheden hos Statens Serum Institut over for offentlighed og andre fageksperter har i medierne de seneste uger udviklet sig med accelererende hast, bl.a. med krav om udlevering af kildekoden for den famøse model til scenariesimulering af covid-19-epidemien.

Epidemien har tilsyneladende vakt stor interesse for modellering hos både fagfolk og lægmand, og mange har gerne villet regne med på f.eks. om vi har intensivpladser nok, hvor stor dødeligheden er og udviklingen i smittetryk.

Ønsket om indsigt og kontrol betyder, at det i den grad er rimeligt, at alle kan få mere indsigt i, hvad modellerne fra SSI's ekspertgruppe bygger på, men at det skal foregå via nærlæsning af en kildekode er en ejendommelig omvej, der meget vel kan være en blindgyde.

Kildekoden til compartment-modellen er nu lagt frit frem. Jeg har kastet et meget hurtigt blik på, hvad sådan en kode består af, men det var – meget symptomatisk for hele situationen – komplet umuligt at finde den, selv om jeg ledte forskellige steder, især på SSIs hjemmeside.

Til sidst måtte jeg give op og kontakte den helt sikre kilde, der umiddelbart kunne give mig det relevante link. Tingene går som sagt hurtigere og hurtigere i disse dage, og risikoen for, at notater som dette overhales af nye oplysninger og forældes, inden de bliver læst, er stor. Den risiko må jeg løbe.

Jeg er fuld af respekt, og imponeret, over det af ekspertgruppens arbejde, der indtil nu har været synligt, og det er ikke svært at regne ud, at der må være blevet lavet meget mere bag jerntæppet end det, vi umiddelbart er blevet præsenteret for.

Men først nogle konkrete nedslag i SSI's modelleringsrapporter: Rapporten fra 6. april indeholdt rigtig meget blandet information om forskellige ting; modelstruktur inkl. kontaktmatricer samt problemerne med at skaffe danske estimater for adskillige af parameterværdierne på dette tidlige tidspunkt.

Tidsserierne starter 13. marts, siges der, hvilket jeg finder mærkeligt, for jeg har da set daglige indlæggelsestal (offentliggjort af SSI), der starter 1. marts. Og det står i rapporterne, at netop data for hospitalsindlæggelserne er de primære i SSI's parameterestimeringer. For at øge forvirringen fremstår 11. marts nu også som en startdato (i en ShinyApp, der er offentliggjort sammen med kildekoden). Dette datorod har muligvis samme oprindelse som den 'regnefejl', Berlingske Tidende skrev om forleden: at indlæggelserne i starten var domineret af skiturister hjemvendt fra Østrig.

Et oplagt spørgsmål er derfor: Fra hvilken startdato bruges indlæggelsesdata til modelparametrene?

Videre til den nyeste udgave af compartment-modellen (ekspertrapport af 6. maj 2020), hvor den hidtidige modelstruktur nu anvendes i separate versioner (forskellige sæt af begyndelsesværdier og visse parameterværdier) på hver region simultant. Det er nu blevet, hvad man ofte kalder en patch-model, bortset fra, at regionerne i modellen endnu ikke udveksler folk med hinanden hen over grænserne, som meningen er.

Dette forhold, sammen med udviklingen i andelen af patienter med influenzalignende symptomer i almen praksis, udgør tilsyneladende de fænomener, der konkret hævdes at bidrage med ny usikkerhed i forhold til den tidligere model, hvor hele landets befolkning (geografisk set) var beskrevet med ét sæt parameterværdier. Der mangler også generel validering, inkl. eventuelle tastefejl.

Der bruges meget plads på at opremse og forklare både ovennævnte forhold og alle mulige 'standardkilder' til usikkerhed, som også har været gældende tidligere. Men intet sted i teksten kan jeg finde oplysninger (tal eller kommentarer) om, hvordan denne meget italesatte, ekstra usikkerhed er blevet inkorporeret i scenariesimuleringerne – hvis overhovedet.

Et uundgåeligt spørgsmål er derfor: Er der drejet på nogle parameterværdier? Hvilke? Hvor meget? Det kan godt være, at det her fremstår meget polemisk, men jeg synes, at der er et betydeligt formidlingsmæssigt problem i netop rapporten fra den 6. maj.

Jeg har den opfattelse, at de fleste godt (nødtvungent) kan acceptere selv store usikkerheder i modelforudsigelser, hvis man kan få en sammenhængende forklaring (med tal på). Men som læser af den rapport har man ingen som helst fornemmelse af, hvad der er gjort eller ikke gjort mht. parameterværdierne i forhold til tidligere modelanalyser.

Det eneste, man lægger mærke til er, at der nu bruges interkvartile intervaller i graferne som erstatning for de mere 'finmaskede' mangefarvede vifter. Er det simpelthen forskellen? Jeg er fuldt bevidst om, at det må have været et rotteræs at skulle skifte hurtigt til en patch-model, der ikke kan nå at blive færdigtestet før den første store opgave.

Og det bliver erklæret i rapporten, at scenarieanalyserne vil blive regnet igennem igen med modellen, så snart den er valideret. Men det er jo store beslutninger med vidtrækkende konsekvenser for mange mennesker, der allerede nu er blevet taget baseret på den første gennemregning, så man forstår godt, hvis det giver anledning til en del frustration og rådvildhed rundt omkring.

Her i de seneste dage har vi så fået at vide fra Sundhedsstyrelsen og ministrene, at der fremover vil blive udført intensiv kontaktopsporing kombineret med 'selvisolation' (det må for alt i verden ikke kaldes karantæne) i ledige hotelværelser m.m., altså en strategi svarende til 'dansescenariet'.

Det kunne være rigtig interessant at se en simulering af denne strategi ret hurtigt med samme kombination af aktivitetsscenarier som i sidste modelanalyse. Det er vel allerede blevet efterspurgt af regeringen?

Ellers kan ekspertgruppen måske på eget initiativ kaste sig over det uden tøven? Jeg er bevidst om, at den anvendte modeltype (compartment-) ikke er ideel til en naturtro modellering af kontaktopsporing, så på dette punkt må der laves nogle forsimplinger. Karantæne, derimod, er jo meget enkelt at medtage korrekt.

Læs også: Kronik: Vi er kommet alt for sent i gang med at teste for antistoffer

Jeg har i løbet af teksten stillet en række spørgsmål, som virker oplagte at søge svar på. Nogle er konkret henvendt til ekspertgruppen, mens andre i højere grad vedrører andre instanser/myndigheder. Det har været lidt en rodebutik, men det kan ikke være anderledes, som forholdene er.

Til sidst skal der udelukkende kigges fremad. Når engang den nuværende epidemi er nogenlunde overstået her i landet, og epimodellering skal finde sin permanente plads i et styrket, fremtidigt beredskab, trænger vi efter min mening til at kigge på i hvert fald følgende forhold:

  • Den fremtidige modelekspertgruppe bør have sin faglige bredde suppleret via deltagelse af matematisk orienterede sociologer/antropologer eller lignende. Det skal her nævnes, at jeg netop er blevet opmærksom på et helt nystartet forskningssamarbejde, HOPE, mellem AU, KU og DTU, som kombinerer big data og maskinlæring med bl.a. adfærdspsykologi. Jorden er åbenbart lige i denne tid ved at blive gødet for den slags konstellationer af faglighed. Det lover godt for fremtiden.

  • Den fremtidige modelekspertgruppe bør blive proaktiv i form af også på eget initiativ at foretage forskellige scenariesimuleringer og andre analyser og fremlægge dem i offentligheden. Sådan en permanent modelekspertgruppe vil med stor sandsynlighed alligevel bestå af den flok personer, der tilsammen har den største viden og indsigt i, hvad der netop er de mest interessante scenarier at studere.

  • Den fremtidige modelekspertgruppe bør løftes ud af den organisatoriske ramme, som den af nødvendigt hastværk blev født ind i over hals og hoved for kort tid siden. Det er ikke ideelt, at gruppen kun kan meddele sig til omverdenen gennem to læger (Kåre Mølbak og Robert Skov), når gruppens påkrævede faglige kompetencer kun har lidt at gøre med klassisk lægevidenskab. Der er ingen, der forestiller sig, at en ekspertgruppe af fysikere, matematikere, sociologer m.m. skal 'bestemme' sundhedspolitikken uden indblanding fra læger under kriser, men en mere transparent rådgivning af Sundhedsstyrelsen og regeringen bør foregå i et tæt samarbejde mellem to ligeværdige søjler med hver deres høje faglighed.

Alle tre ovennævnte punkter er bl.a. inspireret af den måde, den tilsvarende gruppe fungerer på i Storbritannien (ledet af fysikeren Neil Ferguson på Imperial College i London). Jeg var i starten af 2010 i London for at snakke med en række epimodellører, bl.a. Ferguson, men også John Edmunds på London School of Hygiene & Tropical Medicine og nogle tilknyttede personer.

Formålet var netop at hente inspiration til de organisatoriske rammer for en mulig, kommende dansk national modelgruppe. En af de engelske modelfolk havde jeg et par måneder tidligere sendt en liste med spørgsmål for at høre om diverse erfaringer med den type ekspertgrupper i UK; det var lige op til det første møde, jeg arrangerede på SSI om projektet/visionerne.

Her er mit afsluttende spørgsmål og hans skriftlige svar:

Do you get requests directly from politicians and then perform a series of scenario simulations or how are the modelling tools utilized?

»No. What modelling that is being done is generally being done by the different groups, under their own steam. They are not (generally) being told what to do. The DH (Department of Health, red.) couldn't really do this, as they are not really funding the work directly to a large extend. Also, this is a rather bad way to do things, as politicians, etc. don't tend to ask the right questions of models/modellers.«

Læs også: Kronik: Usandt at komplet kildekode for covid-19-prognoser er lagt frit frem

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten