Kronik: Vi undervurderer temperatur- og klimaeffekter af metanudledninger

Illustration: Danmarks Jordbrugsforskning

Det er velkendt, at metan er en drivhusgas, der pr. kg har en større opvarmende effekt end CO2. Men hvor meget større er den egentlig? Når effekten af metan i atmosfæren sidestilles med CO2, omregnes der til CO2-ækvivalenter (CO2e). Til det formål fremlægger FN’s klimapanel (IPCC) en omregningsfaktor, den såkaldte karakteriserings-faktor. Denne angiver opvarmningseffekten af én enhed drivhusgas relativt til reference-gassen CO2. På baggrund af karakteriseringsfaktoren kan man beregne Global Warming Potential (GWP) for en given mængde drivhusgas, og dette er standardmetoden til at anslå opvarmningseffekt.

Læs også: Klimaforskere bakker op om ny omregning af metan

Det valgte tidsperspektiv er vigtigt. Metan er en kortlivet drivhusgas (forventet gennemsnitslevetid i atmosfæren er 12-15 år) mens CO2 er en meget langlivet drivhusgas (>500 år). Når drivhuseffekten af de to gasser sidestilles, er det derfor centralt at vide, hvilken tidshorisont man vælger at betragte. Kigger vi lige nu og her, er den potentielle drivhuseffekt af metan ca. 120 gange så stor som effekten af CO2. Vælger man en typisk kort tidshorisont på 20 år, så er det gennemsnitlige opvarmingspotentiale over de 20 år fra 1 kg metan ca. 84 gange større end opvarmningspotentialet fra 1 kg CO2. Vurderer man drivhuseffekten over f.eks. 500 år, har 1 kg metan en opvarmende effekt svarende til ca. 10 kg CO2e. Et 100-årsperspektiv er over de senere år blevet standard, og metan har ifølge den senest offentliggjorte IPCC-rapport en karakteriseringsfaktor på ca. 28 (IPCC fifth assessment report).

Ifølge tal fra den seneste nationale drivhusgasudledningsopgørelse fra Aarhus Universitet (AU ) udgjorde metanudledninger i 2018 omkring 14 pct. af de samlede danske udledninger omregnet til CO2e på dansk grund. Denne opgørelse er baseret på en omregning af effekten af metan med en CF på 25 kg CO2e pr. kg metan udregnet som GWP over 100 år. Foretages den samme udregning i et 20-årsperspektiv, ville metan udgøre hele 36 pct. - eller 2½ gange så meget af de samlede udledninger omregnet til CO2e. De samlede danske udledninger af alle drivhusgasser omregnet til CO2e i det samme år bliver samtidig mere end 30 pct. højere, når opgørelsen baseres på et 20-årsperspektiv sammenlignet med standardperspektivet på 100 år.

På trods af den store effekt som valget af tidshorisont således kan have på konklusionerne af en given analyse, benyttes der i dag ukritisk - og eksklusivt - et 100-årsperspektiv i alle væsentlige, nuværende vurderinger. Det kan vise sig at få stor betydning for effekten af vores indsats for at reducere temperaturstigning på kort til mellemlangt sigt. I praksis betyder det, at vi tillader en kraftig opvarmning fra metan på kort sigt, som vi rent administrativt flader ud og afskriver over 100 år. Forskellen er væsentlig at have for øje, når man skal prioritere indsatser og effekter i en bæredygtig omstilling, og det bliver mere og mere aktuelt at vurdere de kortsigtede effekter, efterhånden som skadevirkningerne fra den globale opvarmning tager til, og udviklingen i dele af systemet bliver selvforstærkende. Udledes 1 kg metan i dag vil effekten være stort set forsvundet igen når kalenderen viser 2050, men til gengæld vil skadeeffekten svare til udledning af 120 kg CO2 i den første periode.

Hvis vi er blinde for sådanne forskelle mellem de kortsigtede og langsigtede effekter af drivhusgasudledninger, er der risiko for, at vi - selvom vi holder regnskab og på papiret overholder eventuelle reduktionskrav - reelt accelererer den globale opvarmning mere, end vi er klar over, skubber uforvarende til selvforstærkende klimaeffekter og i sidste ende gør større skade, end vi forudsætter. Den blinde vinkel er særligt uheldig, når vi er tæt på ’tipping points’, dvs. irreversible ændringer, som ikke kan ’reddes’ ved en relativ forsinket nedkøling.

Den internationale målsætning er netto-nul-udledning af CO2e i 2050, men det er primært temperatureffekten af udledningen, der forårsager skade på samfund og økosystemer, og som vi er interesserede i at bremse. Denne varierer som nævnt med typen af drivhusgas og med tidshorisonten. Valget af tidshorisont bliver således mere og mere afgørende, jo tættere vi kommer på målet om balance. Vores pointe er, at målsætningen i 2050 ikke blot bør være netto-nul-udledning målt i CO2e over en lang efterfølgende opbremsningsperiode, f.eks. 100 år, men også en netto-nul-udledning målt i CO2e i 2050. Balance mellem opvarmning og nedkøling i år 2120 eller 2150 er ikke et relevant mål med den viden, vi har i dag.

Analyser af drivhusgassers effekter og omkostninger bør derfor suppleres med beregninger, hvor omregningsfaktoren er valgt ud fra det tidspunkt, hvor vi ønsker, at der skal være balance mellem opvarmning og nedkøling. Der er stærke argumenter for, at det er senest i 2050. Derfor bør omregningsfaktoren vælges ud fra et ca. 30-årigt perspektiv i dag. Jo nærmere vi kommer 2050, des kortere er den relevante tidshorisont, og des mere ihærdige skal vi være for at begrænse udledningen af de mest hidsige drivhusgasser.

Benyttelsen af en kortere tidshorisont, f.eks. 30 år med sigte på drivhusgas-neutralitet i år 2050, i analyser af klimaeffekter og -tiltag vil give et mere fyldestgørende beslutningsgrundlag. Valget af en kort tidshorisont vil efter vores vurdering medføre omfattende ændringer i arbejdet med både planlægning, regulering og omstilling af samfundet. I AU’s opgørelse af de indenlandske, danske metanudledninger i 2018 oprandt ca. 51 pct. fra drøvtyggeres fordøjelsessystemer, 30 pct. fra gylle og dybstrøelse, 13 pct. fra affaldssektoren, 2 pct. fra energisektoren og 4 pct. fra andre kilder.

Samlet set kontrollerer landbrugssektoren, affaldssektoren og biogasproduktion på tværs af disse samt energisektoren stort set alle relevante kilder til dansk metanudledning. Det er derfor meget væsentligt, at problematikken bliver belyst, inden vi lægger os fast på politiske aftaler og handleplaner for landbrugssektoren, som forventes gennemført i første halvdel af 2021. Inkluderes både den korte og den lange tidshorisont i udarbejdelsen af denne aftale, så er det sandsynligt, at en række betragtninger og prioriteringer i arbejdet med danske reduktioner vil blive forskubbet.

Her er nogle bud på, hvordan en ændret praksis omkring metans væsentlighed som drivhusgas kan forårsage ændringer i udvikling og omstilling af samfundet:

  • Overordnet set bliver det endnu mere relevant at fokusere på reduktioner af metanudledninger i forhold til udledninger af CO2, og i flere tilfælde end i dag kan omsætning af metan til CO2 i sig selv vise sig at være værdiskabende nok til at berettige krav om nye tiltag. Samtidig vil produktion og brug af metantunge gasser generelt kunne vise sig at blive mere kompliceret end hidtil antaget. F.eks. vil tolerancen for lækager fra naturgas- og biogasproduktion, lagring, distribution og fra transportmidler, der benytter denne type gas, sandsynligvis blive lavere.

  • Det vil blive markant mere værdifuldt at undgå uhensigtsmæssig produktion, opbevaring og anvendelse af våde biomasser – f.eks. gylle, spildevandsslam, madaffald og biogasrestfibre, da disse fraktioner typisk er biologisk meget aktive, og omsætningen medfører udledning af store mængder metan. Løsninger kan både inkludere reduktion af mængderne af disse materialer, opsamling af metan fra nedbrydning af materialerne, stabilisering og evt. sterilisering ved f.eks. separation, tørring og termisk udnyttelse og flere andre tiltag. Samtidig vil udledninger fra de organiske værdikæder skulle overvåges mere omhyggeligt, og tunge punktkilder som gylletanke, biogasanlæg, rensningsanlæg, slamhoteller og stationer for opbevaring og behandling af madaffald kan blive underlagt nye restriktioner. Mens produktion af biogas fra våde, ustabile biomasser således kan blive endnu mere relevant i forhold til at reducere udledninger fra disse fraktioner, forventes biogas fra tørre, stabile biomasser f.eks. halm, at blive mindre interessant pga. de medfølgende metanudledninger fra tab og øget biologisk aktivitet i materialet.

  • Klimapåvirkningen fra mejeriprodukter og fåre-/gede-/oksekød vil stige betragteligt. Mens metanudledninger fra gylle og dybstrøelse i stor udstrækning vil kunne reduceres med teknologiske og driftsmæssige tiltag og markant øgede omkostninger, er det småt med mulighederne for at reducere udledninger fra den største enkeltkilde; dyrenes fordøjelsessystem. Dette forventes derfor at kunne føre til enten en reduktion af produktionen af disse dyr eller markant strammere krav om både reducerende og kompenserende tiltag.

Vi kan ikke undgå metanudledninger – heller ikke i fremtiden, men vi bør være opmærksomme på den reelle klimaeffekt af metanudledninger, så vi kan prioritere og beslutte på et oplyst grundlag i omstillingen af vores samfund. Hverken i Danmark eller internationalt set er der lige nu tilstrækkeligt blik for de reelle temperatureffekter, som metan i atmosfæren giver på den korte bane.

Det skyldes langt hen ad vejen, at vi som standard kun analyserer på disse på den lange bane. Men det hjælper ikke klimaet, at 100 er et dejligt rundt tal, og at vi synes, det er bøvlet at lave om på konventionen om 100 år som tidshorisont. Vi bør ændre vores analyse- og beslutningspraksis til at inkludere både de korte og lange klimaeffekter af et givent tiltag. Vi anbefaler derfor, at man som minimum arbejder med klimaeffekter af drivhusgasudledninger i både et 100-års- og et 30-års-perspektiv.

Det korte perspektiv bør reduceres løbende, således at det matcher vores ambition om en balance i temperaturudviklingen på kloden i 2050. Uden hensyntagen til metans potente drivhusgaseffekt på den korte bane risikerer vi uhensigtsmæssige prioriteringer. Det kan fremskynde selvforstærkende feedback-mekanismer og dominoeffekter og forværre klimakrisen for både os selv og de næste generationer.

Det skal derfor tænkes med i fremtidens planlægning og regulering. I nye værktøjer til monitorering og analyse. I de årlige opgørelser af de danske drivhusgasudledninger og fremdrift i forhold til klimaloven. I kommunernes klimaplaner. I forsyningsselskabernes klimaplaner. I de samfundsøkonomiske analyser af nye anlæg og infrastruktur. I de opdaterede kostråd. I landbruges klimaplan. Og mange andre steder.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hver dag bringer Ing.dk ny artikler der beskriver problemerne og bivirkningerne ved vores energipolitik. Det er efterhånden lysende klart, at biogas giver mange klima problemer. At biomasse medfører masseudryddelse af dyr og planter i skove over hele planeten. At disse løsninger ikke er klima neutrale hverken på kort eller langt sigt, og at naturen er under massivt pres.

Vi kan også læse om bizarre energi lager løsninger, fra Brint til varmt vand i overdækkede søer, som skal kompensere for den stærkt svingende energiforsyning fra vindmøller og solceller.

Artikler om politisk løsninger, som ødelægger vores velfungerende affalds forbrændings system, fordi nogle "grønne" har fået en romantisk ide om genbrug og cirkulær økonomi, og andre nonsens "buzz-words".

Det virkeligt absurde er at hvergang er reaktionen: "Flere Vindmøller"!

Det er idiotisk på et helt igennem Religøst plan.

Byg nu for fanden noget stabil pålidelig energi fra Atomkraft!

  • 14
  • 25

Michael Foskat

Du pladrer løs med din a-kraft !

Hold dig venligst til emnet !

Eller ti stille !

  • 16
  • 17

Foscolo - ja tak til mere Atom-kraft - men vis mig lige hvor du har plantet penge-træet? For ellers er det nej tak til Atomkraft - så tager jeg heller den positive samfundsøkonomi der følger med VE for Danmark.

I øvrigt, nedbringelse af Metan-udledning fra landbrug og anden biomasse er vigtig hvad enten vi er på Brint (som har GWP=5.8 i 100års perspektiv), atom, vind eller sol. Så dit fjollede skriv er blot urealisernar støj.

Ex-følere til MEtan koster ingen-ting. Krav om bygnigner, gyllebeholdere, og processer med svagt undertryk og incinerering af afkast burde hjælpe på incitamentet med at holde produktionen tæt - der er kend teknologi til dette.

I øvrigt uden at processen er ustabil og på få milisekunder kan ligge hele landsdele øde, som visse andre energi-former. Vi bøver heller ikke en fond eller 100års planer for at håndtere gyllerester......

  • 15
  • 8

Vi kommer ikke uden om en omlægning af landbruget, hvis vi skal i mål med 2050 målsætningen om klima-neutralitet. Danmark har en svinebestand på 12,7 mio. svin (2020) og der produceres ca. 30 mio. svin om året i danmark.

Hvordan vi end vender og drejer det, er det svært at se, hvordan det nogensinde kan blive bæredygtigt og klimaneutralt at opretholde en så stor svineproduktion . Selvom vi måtte gøre alt, hvad der er teknisk muligt for at begrænse udslippet af metan (mere moderne staldanlæg, genanvendelse af gylle til produktion af biogas (1) mm.), kan der ikke undgås at være meget betydelige udslip af metan. Og som artiklen påpeger, kan der rejses tvivl om vi har indregnet den fulde klima-effekt.

På forbrugssiden bør man overveje at lægge afgifter på kød. Det vil løse en del af udfordringen herhjemme, men løser selvfølgelig ikke klima-effekten af Danmarks store produktion af kød og levende dyr til eksport.

(1) Iøvrigt er det meget svært at gennemføre politiske beslutninger/planlægning, der skal muliggøre biogasanlæg pga. der ofte er lokal modstand - uanset om modstanden måtte være berettiget eller ej - og lokalpolitikere vil jo gerne kunne genvælges. Regeringen bør sætte det ansvarlige ministerium i gang med at iværkætte udarbejdelse af et landsplandirektiv, der sætter rammer for planlægning for biogasanlæg, herunder placeringen af dem. Mon ikke der vil være et flertal for det i Folketinget.

  • 6
  • 10

Foscolo - ja tak til mere Atom-kraft - men vis mig lige hvor du har plantet penge-træet? For ellers er det nej tak til Atomkraft - så tager jeg heller den positive samfundsøkonomi der følger med VE for Danmark.

Er den positive VE samfundsnytte opgjort ædrueligt og forståeligt nogetsteds ? Eller er det bare det sædvanlige VE halleluja? VE er stort. Hvem siger det? De VE forsørgede selvfølgelig.Læs bogen. Goedel viste (og er vist ikke modsagt endnu) at religioner og matematik ender altid med med at forudsætte egen fuldkommenhed.

  • 9
  • 15

Hvordan vi end vender og drejer det, er det svært at se, hvordan det nogensinde kan blive bæredygtigt og klimaneutralt at opretholde en så stor svineproduktion

vi må vel antage, at produktionen - set over en passende lang periode - modsvarer (global) efterspørgsel/forbrug?

Selvom vi måtte gøre alt, hvad der er teknisk muligt for at begrænse udslippet af metan (mere moderne staldanlæg, genanvendelse af gylle til produktion af biogas (1) mm.), kan der ikke undgås at være meget betydelige udslip af metan. Og som artiklen påpeger, kan der rejses tvivl om vi har indregnet den fulde klima-effekt

som formentligt næppe bliver mindre, såfremt produktionen udflyttes!?

  • 6
  • 7

Hvordan vi end vender og drejer det, er det svært at se, hvordan det nogensinde kan blive bæredygtigt og klimaneutralt at opretholde en så stor svineproduktion

vi må vel antage, at produktionen - set over en passende lang periode - modsvarer (global) efterspørgsel/forbrug?

Selvom vi måtte gøre alt, hvad der er teknisk muligt for at begrænse udslippet af metan (mere moderne staldanlæg, genanvendelse af gylle til produktion af biogas (1) mm.), kan der ikke undgås at være meget betydelige udslip af metan. Og som artiklen påpeger, kan der rejses tvivl om vi har indregnet den fulde klima-effekt

som formentligt næppe bliver mindre, såfremt produktionen udflyttes!?

Jeg forstår godt din pointe, men spørgsmålet er om ikke både forbruger- og producentsiden har et ansvar for at omlægge til en mere bæredygtig og klimavenlig produktion, og ligesom mange fremhæver, at Danmark går foran mht. VE, burde vi måske også som producentland sætte barren højere, når det handler om vores produktion af svin - producere mindre, men mere kvalitet i stedet.

I øjeblikket ser vi en udvikling mod efterspørgsel på mere kvalitetskød og flere producenter overgår til økologisk produktion. Produktion af økologisk svin udleder måske ikke mindre metan, men hvis vi samtidig spiser mindre kød (fordi kvalitetskød er dyrere), burde udledningen af metan blive mindre (samtidig med, at vi får mere kvalitetskød og formentligt også, at grisene får nogle bedre forhold).

  • 5
  • 6

Er den positive VE samfundsnytte opgjort ædrueligt og forståeligt nogetsteds ?

Det tror jeg faktisk ikke, i hvert fald ikke noget jeg rigtigt har hørt om. Det er ikke nemt at tage de dynamiske effekter med, og hvornår stopper man? - det er lidt som med LCA. Og hvordan prissætter man ydelser som ikke handles på et marked?

Men vi kan da liste lidt af dem her for Vindmøller:

  • Selskabsskat fra selskaber med hovedsæde i DK (Vestas var 819 mill.kr. i 2019, Siemens 650 mill.kr ved dog ikke om det dækker Siemens Windpower, Ørsted 2.500 mill.kr.)

  • Arbejdsindkomst til lønmodtagere, og deraf skatteprovenu til staten. For underleverandørerne, direkte ansatte, service, drift & vedligehold.

  • Dividende til pensionsselskaber og små danske aktionærer. Vestas og Ørsted er folkeaktier. Selvsagt er en stor del på udenlandske hænder - men lagt fra alle. Dvs. en del af udbyttet og kursstigningerne kommer Danskerne til gode.

  • kWh direkte produceret på udstyr, som sælges eller forbruges i DK, høstet fra naturressource - altså primær værdiskabelse.

Stiller man det op så ser jeg A-kraft som bedre på ganske få punkter:

  • Bedre system-ydelser for nettet.... That’s about it.

For alle andre direkte samfundsøkonomiske effekter kan jeg ikke få øje på fordele ved A-kraft. Det er klart at A-kraft f.eks. også giver arbejdspladser i DK - det er bare ikke nær så mange. På globalt plan er der flere arbejdspladser, og det er selvfølgeligt protektionistisk at tænke sådan i nationale kasser - men normalt diskuterer vi jo ud fra et nationalt el-nets synspunkt.

Mere Atomkraft i verden? Ja tak - der hvor det giver mening.

Atom-kraft i DK på bekostning af andre VE-former? Nej tak - det giver ikke mening.

Altså den ultimative NIMBY, men nu mere ud fra et nationaløkonomisk perspektiv.

  • 10
  • 3

I øjeblikket ser vi en udvikling mod efterspørgsel på mere kvalitetskød og flere producenter overgår til økologisk produktion. Produktion af økologisk svin udleder måske ikke mindre metan, men hvis vi samtidig spiser mindre kød (fordi kvalitetskød er dyrere), burde udledningen af metan blive mindre (samtidig med, at vi får mere kvalitetskød og formentligt også, at grisene får nogle bedre forhold).

Enig! Det er også værd at medtage i ligningen at cirkus, delfin /  spækhugger fremvisning og andet, hvis hovedattraktion er dresserede dyr, lukker på stribe. Af en eller anden grund gider vi ikke se det længere.

Knuthenborg Dyrepark der rettelig burde hedde menneske park, gr. flere mennesker end dyr, var heldige at få for 18 mio kr elefanter forærende. Elefanter kan blive så gamle at det  er sandsynligt at de når at blive udsat i deres oprindelige natur hvis førnævnte udvikling fortsætter. Zoologiske haver har også svært ved at holde besøgstallene oppe. Den trend burde kvæg og svineavlere medtage i deres langtidsplanlægning, hvis en sådan forekommer. Kødforbruget i vestlige lande er allerede faldet de sidste min. fem år. Mener faldet i DK er på ca 8 %.

  • 5
  • 6

om vores produktion af svin

Der er bare et problem med at angribe svineproduktionen. Det er ikke der det største problem er. Hvis man nu, i stedet for at fare i en yndlingsaversion, havde læst artiklen omhyggeligt ville man vide at at over halvdelen af problemet (51%) kan henføres til drøvtyggere altså kvæg. Hetil kommer så at en stor del af den næst største kilde (30%, dybstrøelse og gylle), også stammer fra kvæg. Bedre forhold for dyrene, det være sig grise eller kreaturer vil ikke hjælpe på det. Det eneste der vil virke er reduktion i bestandene.

  • 7
  • 3

Hvordan vi end vender og drejer det, er det svært at se, hvordan det nogensinde kan blive bæredygtigt og klimaneutralt at opretholde en så stor svineproduktion . Selvom vi måtte gøre alt, hvad der er teknisk muligt for at begrænse udslippet af metan (mere moderne staldanlæg, genanvendelse af gylle til produktion af biogas (1) mm.), kan der ikke undgås at være meget betydelige udslip af metan.

Ved aerob omsætning eller nedbrydning af affaldsstoffer dannes syrer, som optages af planter, der optager CO2 og producerer O2. Ved dyrs afføring i naturen kan næringsstofforsyningen overstige de lokale planters øjeblikkelige forbrug, men gødningen har langtidsvirkning, såvel ved mineralisering samt forøgelse af muldlagets tykkelse. Den aerobe omsætning udføres af mikroorganismer, der går i dvale ved 4 grader celsius, derved forhindres udvaskning til grundvandet.

1.:

Ved anaerob (som under grundvandsspejlet) omsætning eller nedbrydning af affaldsstoffer dannes toksiske opløsninger og giftige gasser, eksempelvis svovlbrinte og metan. Grundvand eller drikkevand har pr. definition været mineralvand, altså uden organisk indhold. Vand uden organisk indhold frigiver ingen giftige gasser. Men så sandelig, i lærebogen Drikkevandsforsyning, trykt 2014, samt i nogle af artiklerne på Videnskab. dk, der kan man læse, at grundvandets indhold af eksempelvis svovlbrinte skyldes at vores grundvand er gammelt. Sådan en undskyldning for dårlig kvalitet på råvaren forekommer vammel, når folk ved at det kan skyldes bortskaffelse af menneskers affaldsstoffer gennem dybt nedgravede kloakrør som foregået de seneste ca. 100 år. Kloakrørene bliver utætte, som følge af slid, tæringer og jordbevægelse, Det er ondskabsfuld hjernevask og culpøst, fordi lærestoffet lægger op til at svineriet kan forsætte.

2.:

Ved anaerob omsætning eller nedbrydning af affaldsstoffer ( i vandmiljø) dannes toksiske opløsninger og giftige gasser, eksempelvis svovlbrinte og metan. Sidstnævnte betegnes nutildags en drivhusgas eller klimagas som følge af de målbare klimaforandringer.

De 100 års bortledning eller udledning af menneskers affaldsstoffer har medført metertykke ophobninger eller sedimenter i havmiljøet, det er så galt at havnesediment jævnligt må udgraves for at mindre skibe kan mase sig igennem lortet. Lortet dumpes hvor der er plads, og helst god strøm, som eksempelvis midt i storebælt. Da tunnellen under storebælt blev lavet, skete der et uheld, det som offentligheden fik at vide, det var at en "undersøisk mose" var årsagen. Der findes vistnok ingen geologisk foreklaring på at naturen selv kan bevirke en undersøisk mose, men en dal i havbundens terræn som strømmen har fyldt op med klappet havnesediment, menneskelort eller skidt fra spildevandsudledninger kan være årsagen, fordi denne hændelse ligner følgende: Jeg var for lang tid siden med på en borerig i Kattegat nær Hesselø, hvor riggen blev placeret et sted som dykkere samt andre målinger viste var hensigtsmæssigt. Der kunne være sket en katastrofe, fordi det ene af boreriggens 3 ben blev ved med at synke dybere ned, da det stod 25 meter dybere end de to andre, da opgav vi. Fejltagelsen skyldtes at der var strømmet lidt sand hen over lortet eller skjult det endnu bløde sediment, der havde lejret eller bundfældet sig.

Såfremt der her i landet endnu findes laboratorier med udstyr som fandtes på de fleste folkeskoler for ca. 50 år siden, så kan der via målinger sagtens beregnes, hvor meget metan fra møget der bobler op i den frie luft ved anaerob nedbrydning, som eksempelvis sker på havbunden. Dette tal x personenheder x antal. år.

Man kan også spørge sig selv, hvad årsagen til at der i en periode blev nødvendigt at indføre et skel mellem videnskab og eksakt videnskab? Er universiteter reduceret til underholdning, er indoktrinering blevet et fy-ord, fordi religion eller politik på et tidspunkt blev værdsat højere end fakta?

Citat fra lærebogen Spildevandsteknik, trykt hos Polyteknisk forlag 2009, indledningen: "I Edinburgh havde man allerede i 1700-tallet udledt spildevand på marker i byens nærhed og fundet, at udbyttet på de således vandede arealer blev usædvanligt stort. Man havde også konstateret, at de samme arealer kunne benyttes år efter år, uden at evnen til at modtage spildevandet ophørte." Eet citat mere der indikerer en retning: "Det berettes således, at Themsen gennem London blev så stærkt forurenet, at det i den varme sommer 1858 blev overvejet at flytte parlamentet. Stanken om sommeren var uudholdelig. Mange mindre engelske vandløb beskrives om sommeren at være omdannet til en kogende og stinkende masse." der fortsættes så med at de samme skete i Tyskland og Frankrig. Altså følger at kloakering. Bogen er skrevet som lærebog til ingeniørstudiet, og resten angår moderne spildevandsbehandling. Jeg skal her nævne, at jeg er selv uddannet til at kunne betjene sådanne anlæg, så jeg forstår bogens indhold. Ved de konsekvenser ude i natúren der er opstået som følge af udledningerne fra rensningsanlæggene, da tyder det på, at de eneste effekter anlæggene har, det er at affaldet sønderdeles, og tilsætningen af metalsalte giver mindre luftgener, ved at udledningerne får forøget massefylden. For et års tid siden var jeg i skriftlig dialog med Miljøministeriet idet at jeg af flere årsager var bekymret for at eksempelvis den påståede denitrifikation i rensningsanlæggene muligvis ikke havde den beskrevne effekt, men svarene var defensive, og det mindskede ikke min bekymring.

  • 4
  • 11

Ovenstående indlæg er simpelthen så himmelråbende fuld af fejl, at det nærmest ikke er umagen værd at tage fat på.

@ Anthon Eliassen

Hvilket indlæg mener du?

  • 0
  • 1

Det er fint nok at metan er 84 gange mere potent som klimagas end kuldioxid pr kilogram, der bliver udledt, men da man opgiver koncentrationer/stigninger i atmosfæren i ppm ville det være hensigtsmæssigt i stedet at opgive forskellen pr molekyle som den aktuelt er i atmosfæren med den nuværende sammensætning. Gør man det kommer man frem til en faktor 31 i stedet. Med en årlig stigning af metan på 0,01 ppm giver det en klimagasvirkning på 0,31, som så skal sammenlignes med CO2's årlige stigning på ca 2,5 ppm.

  • 3
  • 9

Atom-kraft i DK på bekostning af andre VE-former? Nej tak - det giver ikke mening.

I det omfang du har ret, er det pga. vores store vindmølleindustri, som du selv redegør for. Den afledte effekt af at være udstillingsvindue i form af eksportindtægter gør i sig selv, at vindenergi vinder.

Tilmed har vi Nordsøen, som vi stort set kan plastre til med vindmøller med god samvittighed. Andre steder i verden er der et noget ringere forhold mellem el/energiforbrug og arealbehov til VE, herunder Japan og Sydkorea.

  • 3
  • 3

Metan er ikke en brintbombe i klodens klimaregnskab, tværtom. Vildfarelsen er indført gennem et statistisk kunstgreb, Global Warming Potential.

Kernen i GWP baserer sig på det faktum, at hvis man tilfører atmosfæren en klimagas i lineært stigende mængde, vil klimavirkningen per molekyle aftage logaritmisk, fordi hver gang man vil hæve temperaturen med gassens klimafølsomhed, kræver det en fordobling af atmosfærens aktuelle indhold, med andre ord: Jo færre molekyler der findes af den pågældende gas, jo større virkning vil en given mængde udløse. Det er den parameter, som gør metan til en elefant, fordi metan kun udgør knap to milliontedele af atmosfæren. Omvendt kan man sige, at det også betyder, at effekten af en tilført portion CO2 til de 415 milliontedele er ganske ubetydelig i forhold til, hvis der kun var to milliontedele i forvejen. På molekylebasis er metan endnu mere ligegyldig end CO2, fordi metan kun resonerer med to meget smalle frekvensbånd i varmestrålingens totale spektrum. To frekvensbånd som vanddamp resonerer fuldt ud med i forvejen. Mængden af metan i atmosfæren er som nævnt godt 200 gange mindre end mængden af CO2, og det faktum udnytter man statistisk til at gøre den lille mængde til et fortrin men fortæller intet om gassens samlede virkningspotentiale af den faktuelt lille mængde i atmosfæren. Stol aldrig på statistik med en skjult politisk agenda.

  • 3
  • 6
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten