Kronik: Vi undervurderer temperatur- og klimaeffekter af metanudledninger

Hver dag bringer Ing.dk ny artikler der beskriver problemerne og bivirkningerne ved vores energipolitik. Det er efterhånden lysende klart, at biogas giver mange klima problemer. At biomasse medfører masseudryddelse af dyr og planter i skove over hele planeten. At disse løsninger ikke er klima neutrale hverken på kort eller langt sigt, og at naturen er under massivt pres.

Vi kan også læse om bizarre energi lager løsninger, fra Brint til varmt vand i overdækkede søer, som skal kompensere for den stærkt svingende energiforsyning fra vindmøller og solceller.

Artikler om politisk løsninger, som ødelægger vores velfungerende affalds forbrændings system, fordi nogle "grønne" har fået en romantisk ide om genbrug og cirkulær økonomi, og andre nonsens "buzz-words".

Det virkeligt absurde er at hvergang er reaktionen: "Flere Vindmøller"!

Det er idiotisk på et helt igennem Religøst plan.

Byg nu for fanden noget stabil pålidelig energi fra Atomkraft!

Det er idiotisk på et helt igennem Religøst plan.

Ja, hvad er det nu, det minder mig om?

Åh jo - en anden energikilde, som nogen har et særdeles religiøst forhold til ;o)

Hvis atomkraft var økonomisk rentabelt (som VE er det), ville investorerne nok stå i kø.

Michael Foskat

Du pladrer løs med din a-kraft !

Hold dig venligst til emnet !

Eller ti stille !

Foscolo - ja tak til mere Atom-kraft - men vis mig lige hvor du har plantet penge-træet? For ellers er det nej tak til Atomkraft - så tager jeg heller den positive samfundsøkonomi der følger med VE for Danmark.

I øvrigt, nedbringelse af Metan-udledning fra landbrug og anden biomasse er vigtig hvad enten vi er på Brint (som har GWP=5.8 i 100års perspektiv), atom, vind eller sol. Så dit fjollede skriv er blot urealisernar støj.

Ex-følere til MEtan koster ingen-ting. Krav om bygnigner, gyllebeholdere, og processer med svagt undertryk og incinerering af afkast burde hjælpe på incitamentet med at holde produktionen tæt - der er kend teknologi til dette.

I øvrigt uden at processen er ustabil og på få milisekunder kan ligge hele landsdele øde, som visse andre energi-former. Vi bøver heller ikke en fond eller 100års planer for at håndtere gyllerester......

Vi kommer ikke uden om en omlægning af landbruget, hvis vi skal i mål med 2050 målsætningen om klima-neutralitet. Danmark har en svinebestand på 12,7 mio. svin (2020) og der produceres ca. 30 mio. svin om året i danmark.

Hvordan vi end vender og drejer det, er det svært at se, hvordan det nogensinde kan blive bæredygtigt og klimaneutralt at opretholde en så stor svineproduktion . Selvom vi måtte gøre alt, hvad der er teknisk muligt for at begrænse udslippet af metan (mere moderne staldanlæg, genanvendelse af gylle til produktion af biogas (1) mm.), kan der ikke undgås at være meget betydelige udslip af metan. Og som artiklen påpeger, kan der rejses tvivl om vi har indregnet den fulde klima-effekt.

På forbrugssiden bør man overveje at lægge afgifter på kød. Det vil løse en del af udfordringen herhjemme, men løser selvfølgelig ikke klima-effekten af Danmarks store produktion af kød og levende dyr til eksport.

(1) Iøvrigt er det meget svært at gennemføre politiske beslutninger/planlægning, der skal muliggøre biogasanlæg pga. der ofte er lokal modstand - uanset om modstanden måtte være berettiget eller ej - og lokalpolitikere vil jo gerne kunne genvælges. Regeringen bør sætte det ansvarlige ministerium i gang med at iværkætte udarbejdelse af et landsplandirektiv, der sætter rammer for planlægning for biogasanlæg, herunder placeringen af dem. Mon ikke der vil være et flertal for det i Folketinget.

urealisernar støj

Så meget kan der siges med blot ét tillægsord.

Poesi af højeste klasse. 😂

På forbrugssiden bør man overveje at lægge afgifter på kød

John - det var nok nemmere, at stoppe tilskuddet for at få børn til at spise mere bacon

På forbrugssiden bør man overveje at lægge afgifter på kød

John - det var nok nemmere, at stoppe tilskuddet for at få børn til at spise mere bacon

Hvad mener du?

Foscolo - ja tak til mere Atom-kraft - men vis mig lige hvor du har plantet penge-træet? For ellers er det nej tak til Atomkraft - så tager jeg heller den positive samfundsøkonomi der følger med VE for Danmark.

Er den positive VE samfundsnytte opgjort ædrueligt og forståeligt nogetsteds ? Eller er det bare det sædvanlige VE halleluja? VE er stort. Hvem siger det? De VE forsørgede selvfølgelig.Læs bogen. Goedel viste (og er vist ikke modsagt endnu) at religioner og matematik ender altid med med at forudsætte egen fuldkommenhed.

John - det var nok nemmere, at stoppe tilskuddet for at få børn til at spise mere bacon

Og så i stedet lægge pengene oven i de evindelige mio tilskud til nye stalde?

https://gylle.dk/trods-negative-klimaeffek...

Hvordan vi end vender og drejer det, er det svært at se, hvordan det nogensinde kan blive bæredygtigt og klimaneutralt at opretholde en så stor svineproduktion

vi må vel antage, at produktionen - set over en passende lang periode - modsvarer (global) efterspørgsel/forbrug?

Selvom vi måtte gøre alt, hvad der er teknisk muligt for at begrænse udslippet af metan (mere moderne staldanlæg, genanvendelse af gylle til produktion af biogas (1) mm.), kan der ikke undgås at være meget betydelige udslip af metan. Og som artiklen påpeger, kan der rejses tvivl om vi har indregnet den fulde klima-effekt

som formentligt næppe bliver mindre, såfremt produktionen udflyttes!?

Hvordan vi end vender og drejer det, er det svært at se, hvordan det nogensinde kan blive bæredygtigt og klimaneutralt at opretholde en så stor svineproduktion

vi må vel antage, at produktionen - set over en passende lang periode - modsvarer (global) efterspørgsel/forbrug?

Selvom vi måtte gøre alt, hvad der er teknisk muligt for at begrænse udslippet af metan (mere moderne staldanlæg, genanvendelse af gylle til produktion af biogas (1) mm.), kan der ikke undgås at være meget betydelige udslip af metan. Og som artiklen påpeger, kan der rejses tvivl om vi har indregnet den fulde klima-effekt

som formentligt næppe bliver mindre, såfremt produktionen udflyttes!?

Jeg forstår godt din pointe, men spørgsmålet er om ikke både forbruger- og producentsiden har et ansvar for at omlægge til en mere bæredygtig og klimavenlig produktion, og ligesom mange fremhæver, at Danmark går foran mht. VE, burde vi måske også som producentland sætte barren højere, når det handler om vores produktion af svin - producere mindre, men mere kvalitet i stedet.

I øjeblikket ser vi en udvikling mod efterspørgsel på mere kvalitetskød og flere producenter overgår til økologisk produktion. Produktion af økologisk svin udleder måske ikke mindre metan, men hvis vi samtidig spiser mindre kød (fordi kvalitetskød er dyrere), burde udledningen af metan blive mindre (samtidig med, at vi får mere kvalitetskød og formentligt også, at grisene får nogle bedre forhold).

vi må vel antage, at produktionen - set over en passende lang periode - modsvarer (global) efterspørgsel/forbrug?

Kun så længe stats/eksport støtte ikke medtages. Imho er økonomien i flæske-produktion kun en anelse bedre end aktivering af ledige, og burde hellere rettes  mod dyrevelfærd, bæredygtighed og kvalitet snarere end mængde.

Så meget kan der siges med blot ét tillægsord.

Poesi af højeste klasse. 😂

Tak 😂

Jeg må hellere se at få strammet lidt op på korrekturen inden der trykkes 'Gem'. Men det var nu en af de bedre "ordblide tyrk-fejl".

På forbrugssiden bør man overveje at lægge afgifter på kød

John - det var nok nemmere, at stoppe tilskuddet for at få børn til at spise mere bacon

Hvad mener du?

https://gylle.dk/boern-skal-ikke-lokkes-ti...

Er den positive VE samfundsnytte opgjort ædrueligt og forståeligt nogetsteds ?

Det tror jeg faktisk ikke, i hvert fald ikke noget jeg rigtigt har hørt om. Det er ikke nemt at tage de dynamiske effekter med, og hvornår stopper man? - det er lidt som med LCA. Og hvordan prissætter man ydelser som ikke handles på et marked?

Men vi kan da liste lidt af dem her for Vindmøller:

• Selskabsskat fra selskaber med hovedsæde i DK (Vestas var 819 mill.kr. i 2019, Siemens 650 mill.kr ved dog ikke om det dækker Siemens Windpower, Ørsted 2.500 mill.kr.)

• Arbejdsindkomst til lønmodtagere, og deraf skatteprovenu til staten. For underleverandørerne, direkte ansatte, service, drift & vedligehold.

• Dividende til pensionsselskaber og små danske aktionærer. Vestas og Ørsted er folkeaktier. Selvsagt er en stor del på udenlandske hænder - men lagt fra alle. Dvs. en del af udbyttet og kursstigningerne kommer Danskerne til gode.

• kWh direkte produceret på udstyr, som sælges eller forbruges i DK, høstet fra naturressource - altså primær værdiskabelse.

Stiller man det op så ser jeg A-kraft som bedre på ganske få punkter:

• Bedre system-ydelser for nettet.... That’s about it.

For alle andre direkte samfundsøkonomiske effekter kan jeg ikke få øje på fordele ved A-kraft. Det er klart at A-kraft f.eks. også giver arbejdspladser i DK - det er bare ikke nær så mange. På globalt plan er der flere arbejdspladser, og det er selvfølgeligt protektionistisk at tænke sådan i nationale kasser - men normalt diskuterer vi jo ud fra et nationalt el-nets synspunkt.

Mere Atomkraft i verden? Ja tak - der hvor det giver mening.

Atom-kraft i DK på bekostning af andre VE-former? Nej tak - det giver ikke mening.

Altså den ultimative NIMBY, men nu mere ud fra et nationaløkonomisk perspektiv.

I øjeblikket ser vi en udvikling mod efterspørgsel på mere kvalitetskød og flere producenter overgår til økologisk produktion. Produktion af økologisk svin udleder måske ikke mindre metan, men hvis vi samtidig spiser mindre kød (fordi kvalitetskød er dyrere), burde udledningen af metan blive mindre (samtidig med, at vi får mere kvalitetskød og formentligt også, at grisene får nogle bedre forhold).

Enig! Det er også værd at medtage i ligningen at cirkus, delfin /  spækhugger fremvisning og andet, hvis hovedattraktion er dresserede dyr, lukker på stribe. Af en eller anden grund gider vi ikke se det længere.

Knuthenborg Dyrepark der rettelig burde hedde menneske park, gr. flere mennesker end dyr, var heldige at få for 18 mio kr elefanter forærende. Elefanter kan blive så gamle at det  er sandsynligt at de når at blive udsat i deres oprindelige natur hvis førnævnte udvikling fortsætter. Zoologiske haver har også svært ved at holde besøgstallene oppe. Den trend burde kvæg og svineavlere medtage i deres langtidsplanlægning, hvis en sådan forekommer. Kødforbruget i vestlige lande er allerede faldet de sidste min. fem år. Mener faldet i DK er på ca 8 %.

om vores produktion af svin

Der er bare et problem med at angribe svineproduktionen. Det er ikke der det største problem er. Hvis man nu, i stedet for at fare i en yndlingsaversion, havde læst artiklen omhyggeligt ville man vide at at over halvdelen af problemet (51%) kan henføres til drøvtyggere altså kvæg. Hetil kommer så at en stor del af den næst største kilde (30%, dybstrøelse og gylle), også stammer fra kvæg. Bedre forhold for dyrene, det være sig grise eller kreaturer vil ikke hjælpe på det. Det eneste der vil virke er reduktion i bestandene.

Hvordan vi end vender og drejer det, er det svært at se, hvordan det nogensinde kan blive bæredygtigt og klimaneutralt at opretholde en så stor svineproduktion . Selvom vi måtte gøre alt, hvad der er teknisk muligt for at begrænse udslippet af metan (mere moderne staldanlæg, genanvendelse af gylle til produktion af biogas (1) mm.), kan der ikke undgås at være meget betydelige udslip af metan.

Ved aerob omsætning eller nedbrydning af affaldsstoffer dannes syrer, som optages af planter, der optager CO2 og producerer O2. Ved dyrs afføring i naturen kan næringsstofforsyningen overstige de lokale planters øjeblikkelige forbrug, men gødningen har langtidsvirkning, såvel ved mineralisering samt forøgelse af muldlagets tykkelse. Den aerobe omsætning udføres af mikroorganismer, der går i dvale ved 4 grader celsius, derved forhindres udvaskning til grundvandet.

1.:

Ved anaerob (som under grundvandsspejlet) omsætning eller nedbrydning af affaldsstoffer dannes toksiske opløsninger og giftige gasser, eksempelvis svovlbrinte og metan. Grundvand eller drikkevand har pr. definition været mineralvand, altså uden organisk indhold. Vand uden organisk indhold frigiver ingen giftige gasser. Men så sandelig, i lærebogen Drikkevandsforsyning, trykt 2014, samt i nogle af artiklerne på Videnskab. dk, der kan man læse, at grundvandets indhold af eksempelvis svovlbrinte skyldes at vores grundvand er gammelt. Sådan en undskyldning for dårlig kvalitet på råvaren forekommer vammel, når folk ved at det kan skyldes bortskaffelse af menneskers affaldsstoffer gennem dybt nedgravede kloakrør som foregået de seneste ca. 100 år. Kloakrørene bliver utætte, som følge af slid, tæringer og jordbevægelse, Det er ondskabsfuld hjernevask og culpøst, fordi lærestoffet lægger op til at svineriet kan forsætte.

2.:

Ved anaerob omsætning eller nedbrydning af affaldsstoffer ( i vandmiljø) dannes toksiske opløsninger og giftige gasser, eksempelvis svovlbrinte og metan. Sidstnævnte betegnes nutildags en drivhusgas eller klimagas som følge af de målbare klimaforandringer.

De 100 års bortledning eller udledning af menneskers affaldsstoffer har medført metertykke ophobninger eller sedimenter i havmiljøet, det er så galt at havnesediment jævnligt må udgraves for at mindre skibe kan mase sig igennem lortet. Lortet dumpes hvor der er plads, og helst god strøm, som eksempelvis midt i storebælt. Da tunnellen under storebælt blev lavet, skete der et uheld, det som offentligheden fik at vide, det var at en "undersøisk mose" var årsagen. Der findes vistnok ingen geologisk foreklaring på at naturen selv kan bevirke en undersøisk mose, men en dal i havbundens terræn som strømmen har fyldt op med klappet havnesediment, menneskelort eller skidt fra spildevandsudledninger kan være årsagen, fordi denne hændelse ligner følgende: Jeg var for lang tid siden med på en borerig i Kattegat nær Hesselø, hvor riggen blev placeret et sted som dykkere samt andre målinger viste var hensigtsmæssigt. Der kunne være sket en katastrofe, fordi det ene af boreriggens 3 ben blev ved med at synke dybere ned, da det stod 25 meter dybere end de to andre, da opgav vi. Fejltagelsen skyldtes at der var strømmet lidt sand hen over lortet eller skjult det endnu bløde sediment, der havde lejret eller bundfældet sig.

Såfremt der her i landet endnu findes laboratorier med udstyr som fandtes på de fleste folkeskoler for ca. 50 år siden, så kan der via målinger sagtens beregnes, hvor meget metan fra møget der bobler op i den frie luft ved anaerob nedbrydning, som eksempelvis sker på havbunden. Dette tal x personenheder x antal. år.

Man kan også spørge sig selv, hvad årsagen til at der i en periode blev nødvendigt at indføre et skel mellem videnskab og eksakt videnskab? Er universiteter reduceret til underholdning, er indoktrinering blevet et fy-ord, fordi religion eller politik på et tidspunkt blev værdsat højere end fakta?

Citat fra lærebogen Spildevandsteknik, trykt hos Polyteknisk forlag 2009, indledningen: "I Edinburgh havde man allerede i 1700-tallet udledt spildevand på marker i byens nærhed og fundet, at udbyttet på de således vandede arealer blev usædvanligt stort. Man havde også konstateret, at de samme arealer kunne benyttes år efter år, uden at evnen til at modtage spildevandet ophørte." Eet citat mere der indikerer en retning: "Det berettes således, at Themsen gennem London blev så stærkt forurenet, at det i den varme sommer 1858 blev overvejet at flytte parlamentet. Stanken om sommeren var uudholdelig. Mange mindre engelske vandløb beskrives om sommeren at være omdannet til en kogende og stinkende masse." der fortsættes så med at de samme skete i Tyskland og Frankrig. Altså følger at kloakering. Bogen er skrevet som lærebog til ingeniørstudiet, og resten angår moderne spildevandsbehandling. Jeg skal her nævne, at jeg er selv uddannet til at kunne betjene sådanne anlæg, så jeg forstår bogens indhold. Ved de konsekvenser ude i natúren der er opstået som følge af udledningerne fra rensningsanlæggene, da tyder det på, at de eneste effekter anlæggene har, det er at affaldet sønderdeles, og tilsætningen af metalsalte giver mindre luftgener, ved at udledningerne får forøget massefylden. For et års tid siden var jeg i skriftlig dialog med Miljøministeriet idet at jeg af flere årsager var bekymret for at eksempelvis den påståede denitrifikation i rensningsanlæggene muligvis ikke havde den beskrevne effekt, men svarene var defensive, og det mindskede ikke min bekymring.

Ovenstående indlæg er simpelthen så himmelråbende fuld af fejl, at det nærmest ikke er umagen værd at tage fat på.

Ovenstående indlæg er simpelthen så himmelråbende fuld af fejl, at det nærmest ikke er umagen værd at tage fat på.

@ Anthon Eliassen

Hvilket indlæg mener du?

Ja, det kunne jeg godt have præciseret tydeligere, men jeg mener indlægget umiddelbart over mit (Kurt Aggesen)

Ja, det kunne jeg godt have præciseret tydeligere, men jeg mener indlægget umiddelbart over mit (Kurt Aggesen)

hvilket havde været let at klargøre, blot ved at henvise til kommentar # 19! :)

Det er fint nok at metan er 84 gange mere potent som klimagas end kuldioxid pr kilogram, der bliver udledt, men da man opgiver koncentrationer/stigninger i atmosfæren i ppm ville det være hensigtsmæssigt i stedet at opgive forskellen pr molekyle som den aktuelt er i atmosfæren med den nuværende sammensætning. Gør man det kommer man frem til en faktor 31 i stedet. Med en årlig stigning af metan på 0,01 ppm giver det en klimagasvirkning på 0,31, som så skal sammenlignes med CO2's årlige stigning på ca 2,5 ppm.

men da man opgiver koncentrationer/stigninger i atmosfæren i ppm ville det være hensigtsmæssigt i stedet at opgive forskellen pr molekyle

... men nu har man nu engang valgt af definitionen er pr. kg. Måske fordi den normale måde at sælge brændstoffer på netop er i kg, liter eller m3, og kun sjældent og i meget specifikke tilfælde i mol.

Atom-kraft i DK på bekostning af andre VE-former? Nej tak - det giver ikke mening.

I det omfang du har ret, er det pga. vores store vindmølleindustri, som du selv redegør for. Den afledte effekt af at være udstillingsvindue i form af eksportindtægter gør i sig selv, at vindenergi vinder.

Tilmed har vi Nordsøen, som vi stort set kan plastre til med vindmøller med god samvittighed. Andre steder i verden er der et noget ringere forhold mellem el/energiforbrug og arealbehov til VE, herunder Japan og Sydkorea.

Metan er ikke en brintbombe i klodens klimaregnskab, tværtom. Vildfarelsen er indført gennem et statistisk kunstgreb, Global Warming Potential.

Kernen i GWP baserer sig på det faktum, at hvis man tilfører atmosfæren en klimagas i lineært stigende mængde, vil klimavirkningen per molekyle aftage logaritmisk, fordi hver gang man vil hæve temperaturen med gassens klimafølsomhed, kræver det en fordobling af atmosfærens aktuelle indhold, med andre ord: Jo færre molekyler der findes af den pågældende gas, jo større virkning vil en given mængde udløse. Det er den parameter, som gør metan til en elefant, fordi metan kun udgør knap to milliontedele af atmosfæren. Omvendt kan man sige, at det også betyder, at effekten af en tilført portion CO2 til de 415 milliontedele er ganske ubetydelig i forhold til, hvis der kun var to milliontedele i forvejen. På molekylebasis er metan endnu mere ligegyldig end CO2, fordi metan kun resonerer med to meget smalle frekvensbånd i varmestrålingens totale spektrum. To frekvensbånd som vanddamp resonerer fuldt ud med i forvejen. Mængden af metan i atmosfæren er som nævnt godt 200 gange mindre end mængden af CO2, og det faktum udnytter man statistisk til at gøre den lille mængde til et fortrin men fortæller intet om gassens samlede virkningspotentiale af den faktuelt lille mængde i atmosfæren. Stol aldrig på statistik med en skjult politisk agenda.