Kronik: Vi skal have biler til at køre på træ – igen
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Vi skal have biler til at køre på træ – igen

Det nu nedlukkede Pyroneer-anlæg på Asnæsværket var et af de hidtil eneste danske forskningsprojekter i termisk forgasning. Foto: Torben Skøtt/Biopress

Energiforbruget i transportsektoren dækkes i dag hovedsageligt med fossilt brændstof, og CO2-emissionerne fra transport udgør derfor en stor og stigende andel af de samlede emissioner, både i Danmark og globalt. Det gør transporten til en særlig udfordring i forbindelse med nedbringelse af drivhusgasudledningerne – vores alles dårlige samvittighed.

Elbilen er et skridt på vejen, men det er svært at forestille sig lastbiler på langtur drevet af el, eller hvad med luftfart? Man skal ikke sige, at det ikke kommer en dag, men det ligger ikke lige om hjørnet. Tilsvarende rækker den iblanding af biobrændsler i benzin og diesel, der i dag er lovpligtig, et lille stykke af vejen, men der er langt igen.

Hvis Danmark skal indfri sine internationale forpligtelser om helt at udfase fossilt brændsel i 2050, må vi turde satse større end de initiativer, der hidtil har været i gang. Kun på den måde kan der ske en fuld omstilling til nye teknologier og drivmidler baseret på vedvarende energikilder. Hvis transportsektoren generelt skal have fjernet de fossile brændsler, så er produktion af benzin og diesel på basis af biomasse den vej, der genanvender mest muligt af den eksisterende infrastruktur. Et trin på den vej kunne hedde termisk forgasning.

Hidtil har Danmark anvendt et trecifret millionbeløb over de seneste 20 år på forskning i forgasning. Denne grundforskning er der kommet meget værdifuld viden ud af, men ikke nok til, at vi kan anvende det i en målestok, der kan bruges og ses på vores grønne regnskaber endnu.

For at skabe reelle anvendelsesmuligheder ud af grundforskningen skal vi turde slå et større brød op og fra politisk side etablere en ambitiøs, strategisk forskningsindsats om forgasning af biomasse. En forskningsindsats, der kan involvere vores fremmeste forskningsinstitutioner som DTU, KU og Aalborg Universitet i et samarbejde med private og statsejede virksomheder.

Og det nytter ikke noget, at vi bare investerer den overskydende flaskepant, vi lige har til rådighed. Der skal et beløb til, der batter – både i form af finansiering af selve forskningen og i form af en afgiftsfritagelse for brændstoffer (benzin/diesel) produceret på basis af biomasse som træ og halm over en passende, men begrænset periode. Til gengæld vil de, der først behersker en sådan teknologi, have en chance for en pæn gevinst på patenter og eksport af viden.

Over tid skal afgiftsfritagelsen begrænses for derved at gennemtvinge en fortsat udvikling af produktionsteknologien, så den bliver bedre og billigere. Derved er der håb om, at vi endeligt kan få vasket vores dårlige samvittighed ren, fordi vi på basis af biomasse kan producere brændsler til transportsektoren på en økonomisk forsvarlig måde og dermed markant reducere sektorens CO2-emission.

Med øget brug af biomasse er der to fælder at falde i. Den ene er spørgsmålet om, hvorvidt det nu er helt CO2-neutralt? Den anden er, at øget produktion af biomasse eller biomasseafgrøder kan resultere i, at mere areal andetsteds skal tages ind til fødevareproduktion. Det er derfor vigtigt at vurdere den samlede bæredygtighed, når man vælger den mindst dårlige løsning – for mennesket har altid været en belastning for naturen, men mere nu end tidligere.

Hvis det er så rent og rigtigt, hvorfor har vi så ikke gjort det noget før, vil den kritiske læser spørge? Fordi vi reelt ikke rigtigt har været presset nok til at gøre noget ved det. Vores umådeholdne forbrug af billige fossile olieprodukter gør, at vi ikke kommer i gang. Men det er som at tisse i bukserne. De fossile brændsler varmer godt på den korte bane, men på den lange bane betaler vores klima prisen.

Hvis vi for alvor vil have alle dele af transportsektoren til at bidrage med at reducere den fossile CO2-emission, så er dette initiativ et vigtigt skridt på vejen. Og vi skal massivt i gang med et bredt samarbejde, for at det kan lykkes.

Biomasse er indirekte solenergi og har udgifter til høstning og transport.
Men solcelle-energi falder enormt i pris i øjeblikket. Det spåes et fald på 40% de næste to år[1].
Ser man 10-20 år ud i fremtiden hvilket må være den størrelsesorden en biobrændsels-industri vil kræve når man måske slet ikke ordentlig igang før bio-brændslen er for dyr.

Den største fordel biobrændstof har er hvor lidt det fylder (til eksempelvis langturslastbilen), men hvis strøm er blevet 3 gange billigere, så kan du i disse ekstreme situationer lige så godt benytte brint.

Prisen for olie er for tiden $50 (~300kr) for 100L olie, altå 3kr/liter der hver indeholder 10KWH og dermed får du en KWH pris på 30 øre. Brændstofsmotorer er tilgengæld elendige til at benytte denne energi og smider 50% væk i modsætning til elmotorer. Derfor får reelt en omkostning på 60 øre per KWH.
Til sammenligning sælges solstrøm allerede til 24 ører per KWH i Californien [2]

Jeg tror ikke det kan betale sig at bygge en biomasse-infrastruktur op med mindre det kan køre massiv produktion om 5-10 år.

[1] http://cleantechnica.com/2015/01/29/solar-...
[2] http://www.utilitydive.com/news/nv-energy-...

  • 4
  • 3

Det spåes et fald på 40% de næste to år[1].

Muligt.
Indtil nu har det dog krævet at mængden af PV fordobles, for at give ca. 20% fald i prisen.
40% kræver således i runde tal 4 gange så meget PV, som vi i dag har installeret, hvis prisudviklingen i forhold til mængden ikke ændrer sig.
Set bagud så blev mængden fordoblet fra 2012 til 2015.
Derfor synes et fald på 40% på to år at være urealistisk.

  • 2
  • 0

Hvis CO2 er et problem skal mængden ned i en fart.
At sige at bare vi stopper fossilt nu,er det OK, er fup.
Alt biomasse skal i en 100- 200 år forkulles og puttes under mulde.
Godt forsøgt men find noget andet.
Hvad med at indsamle alle kalkskeletter ,muslingeskaller etc og bygge CO2 templer deraf?

  • 0
  • 7