Kronik: Vi må sætte ind mod dårlig kvalitet i byggeriet

 

Søren Pedersen, civilingeniør, direktør, Passivhus.dk Illustration: Privat
Snart en skjult fejl: Kælderydervæggens isolering gaber over 5 cm. Illustration: Passivhus.dk
Indblæst isolering er ingen garanti: Der mangler op til 25 cm i hulrummet, der skulle være fyldt helt op. Illustration: Passivhus.dk
Isolering af kælderydervæg og konsol for skalmur gaber 10-15 cm. Illustration: Passivhus.dk
Klæbning af de to forskellige membraner mangler åbenlyst. Illustration: Isolink.dk

Danske arkitekter og ingeniører har kastet janteloven af sig og vil sælge bæredygtige løsninger til hele verden. Det er vi næppe de værste til, men vi har også selv noget vasketøj, der skal ordnes, og det gælder blandt andet kvaliteten i både projektering, udførelse og idriftsættelse.

Siden 2009 har jeg lavet stikprøvekontrol på nybyggerier og renovering mellem 1.000 og 20.000 m2, primært i forbindelse med passivhuscertificering; byggerier med særligt fokus på kvalitet og overholdelse af alle specifikationer. Detaljerne er typisk mere gennemprojekterede og bundet op på kuldebroberegninger. Så meget desto mere overraskende er det, at kvaliteten er så afvekslende.

Det mest iøjnefaldende er isolering, for eksempel af sokler og kældervægge, der løbende gaber 2-5-10 cm. Jeg har fået åbnet præfabrikerede elementer, som var opbygget og isoleret i arbejdshøjde og god belysning indendørs, og alligevel var det dårligt udført. Jeg har udtaget prøver fra lukkede hulrum, der viste sig at mangle op til 25 cm granulat.

Vigtigere for indeklimaet er imidlertid ventilationen. I ét større byggeri var indblæsningssiden slet ikke indreguleret, selv om der forelå en skriftlig indreguleringsrapport: Volumenstrømmene afveg -50/+100 pct., og VAV-spjældet arbejdede modsat af behovet. Det forårsagede støj, træk og forurening fra mere til mindre forurenede rum.

Der er lyspunkter, men ingen nævnt, ingen glemt.

Eksemplerne stammer fra både store og små byggepladser, og selv på de mindre sager er der adskillige ringbind med dokumentation for ‘kvalitetssikring’. Hvorfor er kvaliteten så alligevel ikke i orden? Jeg har diskuteret det med flere gode kolleger, og fingeren peger ofte tilbage på projektering og kontrahering:

  • Løsninger og materialer for tæthed er slet ikke projekteret.

  • Tværfaglig egenkontrol er utilstrækkelig.

  • Kontrahering og bygbarhed er ikke entydig.

  • Der opereres med entreprenørprojektering og systemleverancer, uden at der tages højde for de enkelte ydelsers indbygning i helheden.

Selv når grundlaget er i orden, kan udførelsen dog halte. Under arbejdets udførelse bliver parterne uenige om aftalegrundlag, produktvalg og tekniske løsninger, og det ender ofte med, at tingene reelt ikke kan udføres, som de er projekteret. Mange udførelsessvigt kan føres tilbage til mangler ved entreprenørens kontrolrutiner, svigt ved bygherrens fagtilsyn eller manglende instruktion i håndtering af nye produkter og materialer.

Byggeskadefonden jagter de skader, der truer bygningens stabilitet, og formidler erfaringerne, men den dækker ikke alt byggeri, og almindelig dårlig kvalitet og klamp går under Byggeskadefondens radar.

Nogle af fejlene er så grove og åbenlyse, at man ikke kan forklare, hvordan de kan gå upåagtet hen. Det er en kulturændring, der er brug for, som involverer uddannelsesinstitutioner, bygherrer, projekterende og udførende, og p.t. findes der ikke nogen koordineret indsats.

Kvaliteten er en af syv aktuelle problemstillinger, som vi angriber i en række workshops på 7PHN Sustainable Cities and Buildings i Bella Center 20.-21. august. 7PHN arrangeres af DTU Byg, Kunstakademiets Arkitektskole og Passivhus.dk i samarbejde med IDA Bygningsfysik, Arkitektforeningen, BYG-ERFA, Innobyg, Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger, Byens Netværk og VedvarendeEnergi.