Kronik: Vi må have en klar teststrategi til næste bølge af covid-19
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Vi må have en klar teststrategi til næste bølge af covid-19

 

Else Smith er speciallæge i samfundsmedicin, formand for Dansk Selskab for Medicinsk Prioritering, tidl. direktør for Sundhedsstyrelsen, tidl. chef for Epidemiologisk afd. på Statens Serum Institut Illustration: Privatfoto

Vi står stadig midt i et udbrud med covid-19 (SARS-CoV-2), og samfundet er på lange stræk lukket ned og gået i stå. Sundhedsvæsenet får al opmærksomheden og fungerer, men også her på helt andre præmisser, end før den nye coronavirus kom til landet. Vi har foreløbig klaret os bedre, end mange synes at have frygtet, fordi danskerne faktisk har ændret adfærd på de afgørende punkter: håndhygiejne og afstand.

I henhold til ‘Status og prognose for epidemiens fremtidige udvikling’ pr. 30. marts 2020 fra SSI er tallet for spredningspotentialet (reproduktionstallet) falder fra 2,6 den 12. marts til 1,4 den 24. marts. Det betyder, at hver patient nu i gennemsnit bærer smitten videre til 1,4 personer. Dette vil have en betydelig positiv effekt på den forventede belastning af sygehusene.

Danmark skiftede 12. marts fra en såkaldt inddæmningsstrategi til en afbødningsstrategi. I denne forbindelse overgik man til især at teste patienter i forbindelse med indlæggelse på sygehus eller visitering hertil. Det har der med rette været en del kritik af, og forklaringen må man forstå lå i, at vi manglede teknisk udstyr eller komponenter. Det skal der naturligvis rettes op på så hurtigt som muligt, og inden vi kommer til efterårets smittespredning.

Der går typisk måske 14 dage fra det tidspunkt, man smittes, til man evt. udvikler indlæggelseskrævende symptomer, så når vi følger kurven over indlagte, er det en måde at følge en ældre smittespredning. Vi kan derfor først forvente at se virkningen af de massive samfundstiltag, der er sat i værk, i løbet af den kommende tid – hvis der er en betydelig effekt. Det altafgørende er dog danskernes adfærdsændring og opbakning til de relativt enkle budskaber, der lyder fra sundhedsmyndighederne.

Test, test, test lød det fra WHO. Den anbefaling gælder også et land som Danmark. Og hvis ikke vi får speedet testningen op og isoleret derefter, kan det blive nødvendigt med nedlukning af samfundet i månedsvis – med alt hvad det koster.

Med den lave test-aktivitet for infektionen er der et stort mørketal – men hvem er det? Er der smittelommer? Forkølelse hos en person kunne med en test afklares som ikke-covid-19, og så behøvede vedkommende ikke at komme isolation. Det vil kræve, at vi kommer helt op på 8.000-10.000 daglige tests – et godt stykke fra de 5.000, som Sundhedsstyrelsen senest har meldt ud, og langt fra det faktiske antal, der bliver testet nu, som kun ligger på omkring 2.000 daglige tests.

En anden form for test er også vigtig, nemlig test for antistoffer ved en blodprøve. Vi vil gerne kende omfanget af antistoffer i befolkningen, så vi bedre kan ruste os til næste bølge, der kan forventes i efteråret/vinteren. Hvis tilstrækkeligt mange bliver immune efter overstået infektion, kan der opnås flokimmunitet, men typisk først når ca. 60 pct. af befolkningen har været smittet og dannet immunitet mod SARS-CoV-2. Vi kan ikke forvente en vaccine før om et til halvandet.

Men med den store nedluknings-strategi, vi har fulgt, kan man forvente, at spredningen af virus trækkes i langdrag med en relativt flad epidemikurve. Derved opnår vi måske kun, at det er 10-15 pct. af befolkningen, der smittes i første bølge. Det kan betyde, at der kan blive behov for store generelle tiltag igen til efteråret, forhåbentlig efter en sommerpause.

De massive tiltag har dels været begrundet i behovet for at beskytte sundhedsvæsenet, så det ikke bryder sammen, dels i ønsket om at beskytte de mest udsatte bedst muligt mod smitte. Vi kan ikke stoppe virusspredningen i det danske samfund, virus er her. En klog, trinvis åbning af det danske samfund vil kunne holde det rigtige tempo i smittespredningen.

Men når det danske samfund skal lukkes op igen, er det afgørende at have kendskab til, hvor mange danskere der er blevet immune efter overstået infektion, for det skal helst være en pæn stor del af befolkningen, ellers vil vi kunne opleve en voldsom smittespredning igen. Derfor bør vi antistofteste et repræsentativt udsnit af befolkningen fordelt geografisk og aldersmæssigt.

Det er afgørende, at vi kender omfanget af immunitet i befolkningen, kender smittereproduktionstallet og ikke mindst har en ambitiøs og klar test- og isolationsstrategi parat.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er afgørende, at vi kender omfanget af immunitet i befolkningen, kender smittereproduktionstallet og ikke mindst har en ambitiøs og klar test- og isolationsstrategi parat.

Det kan ikke siges mere præcist. Men desværre lader det ikke til at Mølbak har ambitioner i den retning overhovedet.

Derved opnår vi måske kun, at det er 10-15 pct. af befolkningen, der smittes i første bølge. Det kan betyde, at der kan blive behov for store generelle tiltag igen til efteråret, forhåbentlig efter en sommerpause.

Igen er det desværre "måske" og "forhåbenlig", for vi ved det ikke. Desværre er der heller ingen ambitioner om at vide det! Falder smittereprodultionstallet i det hele taget til sommer? Eller er det et vedvarende/konstant smittetryk? Det ved vi ikke. Kun hvis vi ved det, kan strategien justeres derefter.

Og hvis ikke vi får speedet testningen op og isoleret derefter, kan det blive nødvendigt med nedlukning af samfundet i månedsvis – med alt hvad det koster.

Det er så eneste ambition, altså nedlukning af samfundet i månedsvis - med alt hvad det koster.

  • 9
  • 1

Forhåbentlig lærer verdenssamfundet af denne krise.

Næste gang skal planen være at f.eks. WHO har mandat til at stoppe al samfærdsel med et område / land / kontinent.

Havde WHO haft en sådan mulighed i januar måned havde det været muligt at inddæmme Kina og måske ret hurtigt kun en mindre del af Kina.

De som var rejst ud af området siden november havde været relativ nemme at opspore og teste, ligesom de personer som pågældende havde haft lontakt til.

Så var denne krise formentligt været undgået.

For at give WHO et sådant mandat kræver politisk vilje kloden rundt men også mulighed for at det land som sættes i karantæne kan få kompensation. Så opkræv f.eks. 0,1 af alverdens landes BNP til en fond.

Indtil vi når dertil, skal vores nationale centrale sundhedsmyndigheder på skolebænken og lære lidt om, hvordan vi forberedte os under den kolde krig. Al den visdom er desværre gået tabt.

Man må forvente at SSI, sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen følger udviklingen verden over og f.eks. pålægger de regionale sundhedsvæsner at sikre indkøb af større lagre af værnemidler og udarbejder mere konkrete planer for hvordan man - som nu - opretter et Covid-19 beredskab. Ligeledes at de centrale sundhedsmyndigheder afsøger muligheder for produktion af værnemidler, medicin etc indenfor landets grænser. Enkle simple tiltag, som desværre ikke var gjort tilbage i januar og primo februar.

  • 2
  • 3

Det er rigtigt set at vi skal kunne teste 10.000 om dagen. Og det kan vi vel allerede hvis vi tager de private aktører med. Og har kunnet længe, hvis viljen havde været der. Men formålet må være at forhindre at der kommer en opblussen når der lettes på begrænsningerne, og forhindre at der kommer en anden bølge på noget tidspunkt. Og ang. ovenstående indlæg. Kina lavede selv en effektiv inddæmning af Kina uden for Hubei provinsen. Hvis man ser på smitte- og dødstal for resten af Kina, er de ekstremt lave sammenlignet med hvad vi ser i stort set resten af verden nu.

  • 8
  • 0

Hong Kong havde en stående taskforce efter SARS og lagre af diverse materialer, incl mundbind til alle . I HK er der ingen som tror på det ikke hjælper med mundbind.

Dernæst en politisk strategi som virkelig tillader at folk bliver sat i karantæne. Test strategi absolut. Fremstilling af vaccine og medicin og anden forskning skal startes med det samme, ikke efter flere måneder.

  • 5
  • 1

Else Smith

Tak for din kronik. Mange gode ting i den.

"I henhold til ‘Status og prognose for epidemiens fremtidige udvikling’ pr. 30. marts 2020 fra SSI er tallet for spredningspotentialet (reproduktionstallet) falder fra 2,6 den 12. marts til 1,4 den 24. marts. Det betyder, at hver patient nu i gennemsnit bærer smitten videre til 1,4 personer. Dette vil have en betydelig positiv effekt på den forventede belastning af sygehusene."

Hvorfor bruge gamle tal. Alle kan gå ind på worldometer, hvor alle tal indikerer faldende R på trods af trods alt stigende test aktivitet.

Det er absolut muligt at teste alle danskere for både virus og antistoffer i løbet af en måned og internere alle smittede på hoteller, der alligevel kæmper med ledig kapacitet.

Det er billigt hurtigt og effektivt.

Ca. 3 milliarder og to måneder, men desværre kan vi jo ikke åbne op internationalt før alle andre får taget sig sammen. Norge, Island, Tyskland, Finland og lignende ansvarlige lande skal nok få styr på tingene, men en del nationer bliver bare ikke sådan til at have direkte samkvem med.

Meget meget lidt i forhold til at det offentlige brugte 183 milliarder kroner på sundhedsvæsenet i 2017, og der i de sidste 100 år ikke har været en virus med lignende gennemslagskraft i Danmark.

Intet tyder på at de tidlige spekulative forestillinger om meget lav dødelighed pga. ideer om meget store mørketal holder stik.

Island har undersøgt det og der var mørketallet 425%.

I Sydkorea er det sådan at man hver dag finder mindre en 1% positive prøver og det alt overvejende er indrejsende eller folk, der er fundet via smitteoptrævling.

Imperial College røg på den samme limpind som dine tidligere kolleger i SSI og Sundhedsstyrelsen og udsendte en rapport som Bjørn Lomborg af alle priser og bruger til at rose Sverige, og så fik forskerne på Imperial College ellers i den grad kolde fødder og udsendte en langt bedre rapport som straks fik regeringen til at ændre kurs i UK.

Vi mangler stadigt realisme hos dine tidligere kolleger, der i den grad er blevet reddet af mere klartskuende og handlekraftige politikere.

  • 8
  • 0

Uanset antallet af daglige test, vil der være et stort mørketal/stor usikkerhed om omfang. Den reelle udbredelse af corona kan kun måles på en repræsenntativ befolkningsgruppe. De klogeste er de eksperter der formår at handle uden de komplette data, for mens græsset gror dør horsemor. Når samfundet skal åbnes, kan det ikke ske med repræsentative befolkningsgrupper, det må være efter erhvers- uddannelseskriterier eller andre ikke befolknings-repræsenntativer grupper.

  • 3
  • 0

Tak for god artikel. Ja, det virker som gambling med samfundets sociale/økonomiske fremtid, når man så ensidigt benytter "styret bred smittespredning" strategien, der kræver de omfattende samfundsnedlukninger i ukendt omfang, og som samtidigt er uforberedt på kommende vira/mutationer. Spørgsmålet er vel hvor godt ovennævnte "flok-immunitets" metode klarer sig ift. "aktiv sporing+isolering" som vi ser den praktiseret i f.eks. Taiwan, Sydkorea, Singapore, Kina... Lige nu ligner det klar føring til sidstnævnte. Fortsættelse følger...!

  • 6
  • 0

Citat fra kronikken: "Danmark skiftede 12. marts fra en såkaldt inddæmningsstrategi til en afbødningsstrategi."

Det passer ikke.

På EU-plan blev det anbefalet ikke at gøre det nødvendige for at inddæmme pandemien. Det er ganske få steder i verdenspressen, at der eksplicit blev refereret til Brussels anbefalinger omkring tiltag i forhold til inddæmning, men en af dem fandt sted i Elpais.com d.24/2, hvor der eksplicit refereres til EUs officielle politik.

På det tidspunkt tillod udenrigsministeriet fortsat skirejser til de steder, både i Frankrig og Italien, hvor man vidste, at der var smittespredning fra. Det skete med almindelige undskyldninger, gående på at det var helt utænkeligt at sygdommen kunne blive et generelt problem/epidemi på hjemlige bredegrader, og at man kunne opspore og isolere tilfælde osv. så smitte blev inddømmet på trods af smittespredning fra inficerede områder.

Det var politik, og det var politik, som blev vedtaget og legitimeret med usande begrundeser fra myndigheder og politikeres side.

Det ved vi i dag, for man havde ikke grund til at tro, at sygdommen ikke ville blive, hvad vi ved, at den er nu.

Man kunne have inddæmmet sygdommen på et tidligt tidspunkt, fx ved allerede at gøre noget af det man gør nu i slut februar, men man valgte ikke at gøre det af hensyn til det indre marked, dvs. den politisk/økonomiske orden, som regering oposition, medier, Cepos osv. er forlængelsen af.

Påstanden om, at man ændrede strategi, er således også en løgn.

Man sørgede med fuldt overlæg for, at smitten blev så udbredt, så man kunne sandsynliggøre nødvendigheden af den strategi, som man hele tiden gik efter, nemlig generel pandemi på globalt plan for ikke at ødelægge det fri marked.

Prisen, som befolkningerne kommer til at betale for magtelitens manipulation, er endnu ukendt.

Det er meget lidt sandsynligt at dødeligheden ender med at være så lav, som SSI påstår at man selv tror er sandsynligt. De meget lave tal for endeligt antal døde efter opnået flokimmunitet er sat i verden med det formål at legitimere den officielle strategi.

Hvis vi runder de hundrede tusinde døde danskere, og det begynder at dæmre for de overlevende, at det var helt unødvendigt at betale den pris, så er det ude med den herskende orden her til lands.

Det samme vil man se i resten af den såkaldt frie verden.

I Kina, som den frie verden valgte ikke at følge her, ved man, at man er nødt til at lukke af for resten af verden, hvis diktaturet skal bestå. Man har inddæmmet sygdommen, og kan ikke åbne for verden, uden at slå sine borgere ihjel på samme måde, som vore ledere slår os ihjel. Det vil det kinesiske diktatur ikke kunne overleve.

Vi andre kan få nogle helt andre former for diktatur som resultat af, at vore ledere valgte at ofre først folkesundheden for så derefter at se markedet og deres egen magt gå med i købet.

Verden er ikke ledet af nogen form for rationalitet eller fornuft. Her hersker kaos.

  • 5
  • 5

Der er også diskutionrn omkring mundbind. Det forekommer mig total umuligt at det ikke hjælper almenheden. De beskytter mod virus dråber og de beskytter begge veje både ind til og ud fra den som bærer dem. Kineserne bærer dem, i Hong Kong bæres de, Taivan, S. korea kort sagt alle de steder som klarer sig bedre end vi gør. Søren Brostrøm påstår at der ikke er evidens for at de virker. Hvorfor er manglende evidens et kriterie for ikke at gøre noget? Er det fantastisk dyrt? Ganske vist sælger nogle apoteker masker til 65 kr, men de koster vist 10 øre at lave eller mindre.

Søren vil åbenbart gøre alt for ikke at indrømme at vi mangler det vi skal bruge medens han underfundigt siger at det kan blive taget op senere. Revurderet!

Er der mon overhovedet nogen som tror på den mand?

  • 4
  • 4

Det kan meget vel være, at et mundbind IKKE beskytter mod dråbebåren infektion fra andre. Men skal man være dr.med. for tro, at det beskytter omgivelserne mod den som bærer det ? Altså en beskyttelse af omgivelserne.

Det er da også besyndeligt, at store nationer benytter mundbind, medens det fornægtes af andre (os).

Det virker intuitivt fornuftigt - og det er da besynderligt, at udbredelsen er så stor uden evidens ?

P.S.: Vigtigst er måske at bæreren IKKE fristes til at overføre smitte fra egne øjne og mund til egne hænder.

  • 4
  • 1

Jeg taler naturligvis kun for mig selv, Ole Rasmussen. Men, jeg synes du fylder alt, alt for meget, her på ing.dk!

På nettet ligger masser af forslag til aktiviteter, her under coronakrisen.

  • 4
  • 4

Jeg taler naturligvis kun for mig selv, Ole Rasmussen. Men, jeg synes du fylder alt, alt for meget, her på ing.dk!

Men i det mindste holder han sig til emnet i stedet for at gentagne gange at spamme med irrelevante reklamer for velgørenhed!

  • 2
  • 2

Nyt fra Bergen området " Haukeland tidoblar testkapasiteten Haukeland universitetssjukehus i Bergen bygger eit eige laboratorium som skal analysere koronaprøver. Målet er at testkapasiteten skal auke, så dei kan analysere 6000 prøver i døgnet, seier avdelingssjef Elling Ulvestad til Bergensavisen " Flot.

  • 3
  • 3

Det er utroligt at en virus der for 80% af befolkningen stort set ikke har konsekvenser, giver så store problemer.

Jeg syntes at vi skulle gøre langt mere i at immunisere danskerne frivilligt. Måske endda tage penge for det. Det vil give mulighed for, at man kunne kontroleret smitte personer der ikke udvikler kraftige symptomer, og det vil kun kræve ganske få sygesenge. Samtidigt, så vil de pågældene personer kunne få et "pas" bagefter, der indikerer de har haft smitten og har antistoffer mod den, og der vil være mange typer jobs, transport over grænsen osv. hvor at man vil kunne kræve et sådan pas. Vi kan også nu udstede pas, ved at man bare møder op og lader sig antistof teste. De personer der har været smittet - med eller uden at vide det - kan herefter færdes mere frit, end dem der ikke er testet positiv.

På nuværende tidspunkt er stor sandsynlighed for at dem der ikke tåler virussen bliver smittet. Det kunne vi undgå, hvis vi kontroleret smittede mange, og sikrer de er i issolation under smitteforløbet. Vi kunne sætte krav til, at alle der passerer grænsen har været smittet, og at de har et anti-stof pas.

Jeg er sikker på, at vi hurtigt kunne opnå immunitet overfor virussen, samtidigt med at dem der ikke tåler den, eller ikke ønsker at blive smittet, vil kunne blive fri. Dem, der har været smittet, vil så til gengæld have et bevis, så de kan varetage funktioner i samfundet, hvor man ikke må kunne smittes, f.eks. postbud, fragtmand, personer der tager over grænsen osv. Offentlige reception/skranker er et andet godt eksmpel på steder, hvor der kunne kræves et antistof pas, der viser man har haft smitten, og ikke smitter mere. Er man i et job hvor det er vigtigt at man ikke smitter, kan måske kræves der er en pause efter smitte eller antistof test, så man sikrer sig, at personen er helt smittefri.

At lade sig corona smitte, er jo ikke mere alvorligt, end det som mange rigtige mænd vil udsætte sig for, for at komme i en attraktiv klub. Hvis vi begyndte at tilbyde det for store penge, vil det sikkert blive en prestige klub.

  • 0
  • 4

Jens D Madsen

Jeg syntes at vi skulle gøre langt mere i at immunisere danskerne frivilligt. Måske endda tage penge for det.

Det svarer i økonomisk logik nogenlunde til at vedtage at alle svin skal inficeres med Afrikansk Svinepest.

Hvorfor tror du at alle danskere skal igennem sygdommen og hvorfor tror du at man ikke bare kan udrydde sygdommen.

Poul Romer har lige foreslået i NY Times at USA opskalerer testprogrammet til 7% af befolkningen dagligt netop for at udrydde sygdommen.

En lignende strategi i Danmark vil udgiftsmæssigt svare til ca. 6 dages drift af sundhedssystemet.

Rigtige mænd drikker slangegift og tilbereder fisk med dødelige pikke og base jumper, så ja COVID-19 er mindre farlig, da kun få procent vil dø eller få varige helbredsskader.

Men igen hvorfor dog, og vil det også være din løsning på en hvilken som helst anden vira?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten