Vi står stadig midt i et udbrud med covid-19 (SARS-CoV-2), og samfundet er på lange stræk lukket ned og gået i stå. Sundhedsvæsenet får al opmærksomheden og fungerer, men også her på helt andre præmisser, end før den nye coronavirus kom til landet. Vi har foreløbig klaret os bedre, end mange synes at have frygtet, fordi danskerne faktisk har ændret adfærd på de afgørende punkter: håndhygiejne og afstand.
I henhold til ‘Status og prognose for epidemiens fremtidige udvikling’ pr. 30. marts 2020 fra SSI er tallet for spredningspotentialet (reproduktionstallet) falder fra 2,6 den 12. marts til 1,4 den 24. marts. Det betyder, at hver patient nu i gennemsnit bærer smitten videre til 1,4 personer. Dette vil have en betydelig positiv effekt på den forventede belastning af sygehusene.
Danmark skiftede 12. marts fra en såkaldt inddæmningsstrategi til en afbødningsstrategi. I denne forbindelse overgik man til især at teste patienter i forbindelse med indlæggelse på sygehus eller visitering hertil. Det har der med rette været en del kritik af, og forklaringen må man forstå lå i, at vi manglede teknisk udstyr eller komponenter. Det skal der naturligvis rettes op på så hurtigt som muligt, og inden vi kommer til efterårets smittespredning.
Der går typisk måske 14 dage fra det tidspunkt, man smittes, til man evt. udvikler indlæggelseskrævende symptomer, så når vi følger kurven over indlagte, er det en måde at følge en ældre smittespredning. Vi kan derfor først forvente at se virkningen af de massive samfundstiltag, der er sat i værk, i løbet af den kommende tid – hvis der er en betydelig effekt. Det altafgørende er dog danskernes adfærdsændring og opbakning til de relativt enkle budskaber, der lyder fra sundhedsmyndighederne.
Test, test, test lød det fra WHO. Den anbefaling gælder også et land som Danmark. Og hvis ikke vi får speedet testningen op og isoleret derefter, kan det blive nødvendigt med nedlukning af samfundet i månedsvis – med alt hvad det koster.
Med den lave test-aktivitet for infektionen er der et stort mørketal – men hvem er det? Er der smittelommer? Forkølelse hos en person kunne med en test afklares som ikke-covid-19, og så behøvede vedkommende ikke at komme isolation. Det vil kræve, at vi kommer helt op på 8.000-10.000 daglige tests – et godt stykke fra de 5.000, som Sundhedsstyrelsen senest har meldt ud, og langt fra det faktiske antal, der bliver testet nu, som kun ligger på omkring 2.000 daglige tests.
En anden form for test er også vigtig, nemlig test for antistoffer ved en blodprøve. Vi vil gerne kende omfanget af antistoffer i befolkningen, så vi bedre kan ruste os til næste bølge, der kan forventes i efteråret/vinteren. Hvis tilstrækkeligt mange bliver immune efter overstået infektion, kan der opnås flokimmunitet, men typisk først når ca. 60 pct. af befolkningen har været smittet og dannet immunitet mod SARS-CoV-2. Vi kan ikke forvente en vaccine før om et til halvandet.
Men med den store nedluknings-strategi, vi har fulgt, kan man forvente, at spredningen af virus trækkes i langdrag med en relativt flad epidemikurve. Derved opnår vi måske kun, at det er 10-15 pct. af befolkningen, der smittes i første bølge. Det kan betyde, at der kan blive behov for store generelle tiltag igen til efteråret, forhåbentlig efter en sommerpause.
De massive tiltag har dels været begrundet i behovet for at beskytte sundhedsvæsenet, så det ikke bryder sammen, dels i ønsket om at beskytte de mest udsatte bedst muligt mod smitte. Vi kan ikke stoppe virusspredningen i det danske samfund, virus er her. En klog, trinvis åbning af det danske samfund vil kunne holde det rigtige tempo i smittespredningen.
Men når det danske samfund skal lukkes op igen, er det afgørende at have kendskab til, hvor mange danskere der er blevet immune efter overstået infektion, for det skal helst være en pæn stor del af befolkningen, ellers vil vi kunne opleve en voldsom smittespredning igen. Derfor bør vi antistofteste et repræsentativt udsnit af befolkningen fordelt geografisk og aldersmæssigt.
Det er afgørende, at vi kender omfanget af immunitet i befolkningen, kender smittereproduktionstallet og ikke mindst har en ambitiøs og klar test- og isolationsstrategi parat.
