Kronik: Vi er kommet alt for sent i gang med at teste for antistoffer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Vi er kommet alt for sent i gang med at teste for antistoffer

 

Klaus Skovbo Jensen er Principal Adviser og ejer, Candor simulation og var 2005-2012 ansat på Statens Serum Institut (SSI) Illustration: Privatfoto

Det er for nogle få dage siden blevet meldt ud, at 2.600 (‘pseudotilfældigt’) udvalgte borgere i hele landet via E-boks i øjeblikket bliver anmodet om at lade sig teste for antistoffer.

Formålet er at estimere, hvor stor en andel af befolkningen der har været smittet hidtil (i realiteten: smittet senest nogle uger før testtidspunktet). Det er en overordentlig vigtig viden at opnå, i særdeleshed mht. at kunne kalibrere ekspertgruppens model ordentligt.

Som begrundelse for, at det først sker nu, angiver sundhedsministeren, at der nu er blevet testkapacitet til, at det kan lade sig gøre. Det står jeg helt uforstående overfor.

Når Region Hovedstaden den 15. til 17. april kunne teste omkring 19.000 personer (personale i regionens sundhedssektor), og blodbankerne sideløbende mellem 6. april og 3. maj har testet over 20.000 donorer, må det da fra statens side i lang tid udelukkende have været et prioriteringsmæssigt spørgsmål?

Og jeg mener afgjort, at en landsdækkende stikprøve af denne slags (forhåbentlig dækkende alle eller de fleste aldersgrupper) burde have været meget højt på prioriteringslisten for længst. Der har ved forskellige lejligheder tidligere været udtalelser om, at de tilgængelige metoder til antistoftest ikke var særligt pålidelige, men er det en valid forklaring her?

Læs også: Kronik: Vidtrækkende covid-19-beslutninger blev taget baseret på første gennemregning

En stikprøve på kun 2600, selv med et virkeligt gennemtænkt design, kan næppe give ret præcis information om forskelle mellem såvel aldersgrupper som geografisk lokalitet. Men det er heller ikke nødvendigt, for at det alligevel kunne have haft stor værdi for modelarbejdet allerede for mere end en måned siden.

For det første var modellen ikke underinddelt geografisk på det tidspunkt, for det andet (vedr. aldersgrupperne) er der teknikker til netop med denne type modeller at ‘ryste’ data hen, hvor de ca. hører til (vha. informationen i kontaktmatricerne); det ved fysikerne og matematikerne i ekspertgruppen alt om.

Med data fra en sådan landsdækkende stikprøve kunne modellen sandsynligvis være blevet kalibreret, så bootstrapping på grund af det i realiteten ukendte antal inficerede til t = 0 i modellen (svarende til datoen 11. marts?) kunne være blevet minimeret. I alle tilfælde havde vi sluppet for gentagne gange at skulle høre fra SSI, at skyggetallet kan være alt mellem 30 til 80 gange det registrerede antal inficerede.

Det hele er for mig temmelig ubegribeligt, faktisk foruroligende. Så spørgsmålet er: Hvad er grunden til, at en sådan stikprøvetest til belysning af, hvor mange der i alt har været smittet i den danske befolkning, ikke er udført for længst? Har ekspertgruppen aldrig udtrykt ønske om det over for de relevante instanser? Har de fået afslag på sådan en test?

Begrebet, selve ordet, flokimmunitet, er vel det, der har skabt mest ratslør i diverse diskussioner og udtalelser i medierne.

Miseren med ordet kommer af, at det faktuelt bruges på to måder. Den første måde (den oprindelige) er at bruge ordet til at betegne en tærskelværdi. Nemlig den præcise andel af immune personer i befolkningen, der gør, at man lige præcis ikke starter en eksponentielt eskalerende epidemi, hvis man introducerer nogle få smittede individer i (den ellers sygdomsfri) befolkning.

Med andre ord: en befolkning, hvor man har opnået et effektivt reproduktionstal på Reff =1 pga. andelen af immune. Hvis de immune er geografisk såvel som demografisk nogenlunde jævnt fordelt, kan man hurtigt udlede, at den krævede andel er h = 1-1/Ro, hvor Ro er reproduktionstallet i en ‘jomfruelig’ befolkning, dvs. helt uden immune.

Den anden måde at tale om flokimmunitet på er meget mere løs, hvor det simpelthen bare er ækvivalent med at sige ‘andelen af immune personer i befolkningen’. Ingen tærskelværdi. Her kan man således uden problem mene, at der er lidt eller meget flokimmunitet i befolkningen.

Læs også: Kronik: Kan vi udelukke, at coronavirusset stammer fra et laboratorium? Nej, ikke endnu

Det skal nævnes, at jeg inden for den strengt videnskabelige litteratur vist kun har set den første anvendelse af begrebet. For en svoren tilhænger af den første måde minder den anden grangiveligt om den gamle joke med, at en kvinde godt kan være kun en lille smule gravid.

For at gøre det hele endnu værre er der åbenbart ingen tommelfingerregler for, hvilke personer der bruger den ene eller den anden måde. Jeg synes, det virker som om, der er en nogenlunde tilfældig fordeling blandt brugerne, både hos journalister og indkaldte eksperter.

Et af de bedre eksempler så jeg lige forleden på dr.dk. En yngre kvindelig, dansk (men svensktalende) journalist interviewede den svenske statsepidemiolog Anders Tegnell i Stockholm. På et tidspunkt snakker de om, hvornår svenskerne mon opnår flokimmunitet, og journalisten bruger helt klart den første betydning af begrebet, mens Anders Tegnell bruger den anden (den løse).

Lige den passage af interviewet var det rene goddag-mand-økseskaft og meget morsom.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg tror der bliver prædiket til menigheden med dette indlæg. Jeg vil tage det et skridt længere: Selv de test der havde høj type II fejl kunne have været brugt til at danne sig et overblik over hvor mange der havde været smittede. Så længe fejlraten er kendt skal det "blot" korrigeres på de rå tal for at få det korrekte resultat.

DIn skelnen imellem flokimmunitet som tærskel og grad, det har jeg også bemærket hos Anders Tegnell, men faktisk ikke andre steder, andet end som almindelig forvirring over fagbegreber som man ikke kender.

Uanset hvor uenig man/jeg er over Tegnells strategi, så er det selvfølgelig værd at have med at hvis f.eks. 20% af en befolkning er immune, så er det et bidrag til sænkning af smittetrykket på linie med adfærdsændringer (hvis udgangspunktet er R0 på 2,6, så er det 2,1, når 20% er immune).

Men Tegnell bør bruge et andet begreb end (delvis) flokimmunitet. Hvis en familie smittes af influenza, så er det heller ikke en "delvis pandemi"... Jeg har bemærket at han først begyndte at bruge det, da det tårnhøje forudsigelser om antal smittede i Stokholm og Sverige begyndte at vise sig ikke at være korrekte. For mig virker det mest af alt som et stadigt tyndere forsvar for en strategi hvis forudsætning krakelerer mere og mere som tiden går...

  • 4
  • 5

Jeg savner stadig en vigtig parmaeter alt for mange snakker om test om at være corona fri. Der er tale om to typer test og i din fine beskrivelse må der være tale om at måle immunitet. Men en sådan test er der ikke, eller der en enkelt meget dårlig variant af en sdån på markedet fra Kina den som myndighederne nu vil forlade? Al statistik og forsøgsplanlægning er fuldtændig afhængig af måleusikkerhed og gentagelsesnøjagtighede, så med en dårlig test kan en nok så fin struktureret sampling af befolkningne ikke kompensere fro fejlene. Hvorfor er det så lige, det er Novo, der financierer en test af immun spor stoffer (nok fordi man ikke har nogen test nu!).

Sam tidig er jeg rystet over, så meget der går fejl, fordi journalisterne ikke kan skelne, og vi får udtalelser jeg er corona fri! Ja men det er da kun lige nøjagtig i test punktet og intet andet - det er total spild af penge, hvis det ikke bruges til sporing og isolering og specielt galt, når det er forheholdt folk på 18-25 år.

  • 4
  • 0

En tidligere antistoftest kunne have reddet SSI fra deres uvidenskabelige udgydelser om et skyggetal på 30 til 80 gange antal kendte tilfælde, som kronikøren også nævner. Det er selvfølgelig noget værd at redde SSI fra latterliggørelse (især hvis man er ansat i SSI), men hvad kan vi ellers bruge det til?

Det var jo ikke fordi vi ikke vidste at kun få var smittet (altså bortset fra Komiske Ali &co), og det var heller ikke fordi troen hos SSI på højt skyggetal gjorde nogen forskel for strategien. Strategien er uændret efter at vildfarelsen nu er afsløret.

Hvad har vi ud af at bruge kræfter på antistoftest?

  • 0
  • 5

Bagklogskaben florerer og vil florere i de kommende måneder og år. Hvorfor testede vi ikke før, hvorfor inddæmmede vi ikke virus tidligere, hvorfor, hvorfor ikke.

Flokimmunitet kræver at man opnår immunitet overfor virus, i dette tilfælde coronavirus Sars-Cov-2. I skrivende stund mener jeg ikke at have set, at det videnskabeligt er fastslået, at der opnås immunitet overfor Sars-Cov-2 efter man har haft Covid19, bl.a.

https://www.who.int/news-room/commentaries...

https://videnskab.dk/krop-sundhed/bliver-v...

Det er velkendt, at nogle virusinfektioner giver livslang immunitet, mens andre varierer fra måneder til år. Desuden er det muligt, at nr. to infektion giver et mildere forløb hos tidligere ramte. Indtil det er fastslået, hvor lang tid immuniteten varer og immunitetens effektivitet, giver det ikke mening at tale om flokimmunitet. Mener også at SSI har ændret både deres strategi og mål mht flokimmunitet.

Endelig kræver måling af antistoffer, at man har pålidelige test - som flere skriver - og i WHO artiklen ovenfor, beskrives de også, at det er nødvendigt at lave yderligere undersøgelser af de på det tidspunkt tilgængelige antistoftest i forhold til akuratesse og effektivitet. Det må man formode nu gælder, når man i DK har igangsat en større antistoftest af befolkningen. Nu mangler vi så måske "bare" at fastslå immunitetens effektivitet og varighed.

At hele den svenske indsats (strategi eller mål) er baseret på, at der opnås et vist niveau af flokimmunitet, må anses som risky business, indtil mekanismerne er helt fastslået.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten