Kronik: Vandmiljøplanerne skader miljøet og naturen

Inden Ingeniørens læsere falder i svime over at vandmiljøplanerne er ved at virke – i det mindste ved at iltsvindet ikke breder sig yderligere – vil jeg tillade mig at besvare nogle simple spørgsmål: Hvad har det kostet? Og har det været pengene værd?

Min bundlinje er følgende: Den danske vandmiljøindsats har været alt, alt for dyr. Den har ikke givet særligt meget dansk miljø for pengene, og det værste er, at indsatsen samlet set har været direkte skadelig for miljøet og naturen.

Normalt beregner man omkostningerne ved en given miljøpolitik som de direkte udgifter for de producerende erhverv og forbrugerne til miljøteknologiske foranstaltninger. Det er imidlertid kun toppen af isbjerget. De store omkostninger er offeromkostninger = prisen for at udelukke andre muligheder. I dette tilfælde dansk erhvervslivs, især landbrugets, muligheder for at øge sin produktion og afsætning i takt med markedets behov.

For den danske biologiske produktion har VMP’erne (bortset fra den første, som var OK) kostet en halvering af omsætningen i forhold til de markedsmæssige muligheder, så i stedet for en primærproduktion på 160 milliarder kr. pr. år med tilhørende gearing til eksport har vi nu en på beskedne 80 mia. kr. pr. år.

Som to groteske eksempler på muligheder, vi har udelukket, kan jeg nævne havbrug og optimal gødskning.

  • Nulenergi-havbrug til opdræt af ørreder i åbne strømrige farvande med masser af plads til fiskene, som oven i købet har havudsigt, er blandt fagfolk anerkendt som en af de mest miljø- og dyrevenlige animalske produktionsformer overhovedet. Vi kunne med den rigtige miljøforvaltning i dag have haft 40 flotte moderne offcoast-havbrug med en samlet produktion til på 120.000 tons fisk pr. år til en værdi af op imod 5 mia. kr.

  • Dansk landbrug taber hvert 1-3 mia. kr. på bundlinjen, fordi landmændene i modsætning til vores naboer er tvunget til at sulte planterne. Det giver for lavt udbytte og for lavt proteinindhold i kornet og derfor alt for lav indtægt.

Men noget har vi da fået for pengene? Ja, vi har fået lidt renere søer, fjorde, kyster, indre danske farvande og Østersø end ellers. Men hvor meget?

Jeg vil nu koncentrere betragtningerne om de åbne indre danske farvande. Ikke fordi søer, fjorde og kyst ikke også er vigtige, men disse vandområder er meget forskellige og kræver en individuel behandling. Og fordi forholdene i de åbne farvande og Østersøen er en af hovedgrundene til den politiske opbakning bag vandmiljøplanerne.

Der er to hovedvirkninger af N-reduktionen i de åbne indre danske farvande. Sigtdybden er knap 10 centimeter højere, end den ellers ville have været, og iltsvindsarealerne er lidt mindre, end de ellers ville have været.
Nøgletallet for iltsvind, baseret på DHI’s beregninger med den nationale økologiske farvandsmodel:

Ændring i iltsvindsarealet (< 5 mg/l) pr. 1000 ton N reduceret er lig med 800 hektar.

Den samlede virkning af alle vandplanernes reduktion af N-belastningen til de åbne indre danske farvande er skønsmæssigt 40.000 ton, svarende en samlet iltsvindsformindskelse på 32.000 hektar. Det skal ses i forhold til, at iltsvindsarealet nu er ca. 1.300.000 hektar.
Den samlede bruttoomkostning ved dette er ca. 150 mia. kr. pr. år i mistet eksport lig med 5 mio. kr. pr. hektar. Ved en overskudsgrad på 10 pct. svarer det til 500.000 kr. pr. hektar iltsvind pr. år.

Det står enhver frit at vurdere, om knap 10 centimeters sigtdybde og 3 pct. mindre iltsvindsareal er pengene værd. Jeg synes det ikke.

Selv om virkningen er lille og dyr, ser den isoleret set ud til at have haft den rigtige retning. Men det er en snæversynet betragtning.

Der er ikke produceret og forbrugt et eneste kg svin og ørred eller et eneste ton korn mindre, fordi vi ikke har produceret det i Danmark. Produktionen er uden undtagelse eksporteret til andre lande med lavere miljø- og klimaeffektivitet og tilsvarende højere belastning. Mest uansvarligt, når produktionen flyttes til Polen eller Rusland og derfor alligevel belaster Østersøen.

Den forkerte miljøpolitiks direkte konsekvens er eksport af miljø- og klimaproblemer til andre lande og dermed en samlet forøgelse af de regionale og globale miljø- og klimaproblemer.

Den meget ringe omkostningseffektivitet i den gennemførte politik er imidlertid ligeledes stærkt skadelig for naturen og miljøet, idet pengene i stedet kunne have været anvendt på konkrete, målrettede aktiviteter, der her-og-nu gavner miljøet.

Som eksempel kan jeg nævne, at det største problem for naturen i Danmark er manglende plads. De fleste er enige om, at vi har brug for at udlægge noget, der svarer til 10 pct. af Danmarks areal som ægte naturområder = 400.000 hektar.

Det koster med dagens jordpriser (150.000 kr. pr. ha.) 60 mia. kr. i engangsudgift, et beskedent tal i forhold til den årlige nettoomkostning på 15 mia. kr. ved at forhindre iltsvindsarealet i at brede sig.

Så hvis man virkelig skal gøre noget for naturen, skal man aftale med landbruget, at det får mulighed for at producere til markedet, mod at kompensere med et landbaseret målrettet opkøb af potentielle naturarealer på land til erstatning for det areal, man lægger beslag på i havet.

Ja, det er meget godt, hvad så med N-belastningen? Den skal da ned til det acceptable niveau. Jo gerne, men det afgørende er, hvor hurtigt og hvor billigt det sker.

Den danske miljøregulering af kvælstof har været fortvivlende ringe. Den har været baseret på et fejlagtigt princip, nemlig inputregulering, som har medført en alt for dyr proces med forbud, detailstyring og kontrol.

Reelt har man derved holdt kvælstofbelastningen nede ved at mobbe landbrugsproduktionen ud af Danmark. Men denne miljøchauvinistiske tilgang forværrer som nævnt de samlede miljøproblemer.

Natur- og landbrugskommissionen har erkendt, at reguleringen skal laves om til outputregulering, som vil sikre den billigst mulige opnåelse af målene. Men det er endnu vigtigere, at reguleringen indrettes, så man løber med den teknologiske udvikling og ikke strammer kravene hurtigere, end den biologiske produktion i Danmark kan opretholde sin fulde lønsomhed og konkurrenceevne.

Det vil så tage lidt længere tid at få dele af vandmiljøet på plads, men hvad så? Vi lever nok endda, og den arbejdsløse slagteriarbejder vil klart hellere have et job her og nu end nogle bundarealer i Kattegat med flere kræ.

Mange af de tjente penge kan efter aftale pløjes tilbage i målrettede og synlige naturtiltag som f.eks. naturarealer og stenrev. Naturen kan sagtens få det bedre, selv om N-udledningen i en periode stagnerer eller stiger noget.

Det er ikke for sent at lægge kursen om til en ny vandmiljøpolitik, hvor det erkendes, at økonomisk vækst og velstand er den afgørende forudsætning for et godt miljø og en smuk natur.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Landbruget har kunnet udlede organisk materiale i store mængder. Det skal ingen konsekvenser have og den naturgenopretning som har foregået i mange år, skal sættes på standby så landbruget kan tjene flere penge.

Det er landbruget der er skyld i de høje koncentrationer af organisk materiale, som stadig ligger ophobet på havbunden og som forårsager iltsvind, år efter år.

Problemet ligger altså i at andre lande ikke tager miljøproblemer så tungt og derfor har vi mistet potentiel vækst. Løsningen her er at gå efter laveste fællesnævner og de-regulere landbruget, så de må svine lige så meget som "de andre". Det vil give slagteriarbejderne mere arbejde og dermed vækst. Skal vi samtidig sænke lønningerne, så slagtesvinene ikke sendes til Tyskland?

Jeg forstår det fra landmændenes synspunkt. Dette er erhverv er så forgældet at de er nødt til at prøve hvad som helst for at få flere penge i kassen og frem for at gå bankerot, prøver de at øge deres indtjening vha. effektivisering og de-regulering. Økonomisk giver det mening, men naturen taber.

Jeg mener at vi bør se efter alternative løsninger og tænke på, hvordan vi kan undgå at udpine og ødelægge vores smukke land - også selvom det indebærer et mindre produktivt landbrug.

Konklusion: Jeg er uenig i denne kronik.

  • 11
  • 10

jeg synes problemet lægge I hvor landmanden får for sine vare, og vi holder dem I live ved at give dem støtte og ved at holde lande uden for EU ude.. faktsik burte man løse problemet ved at forlange en mindset pris som landmanden skulle have. Sådan er selv en dansk landmand kunne holde den kørene med et fornuftige overskud... eneste grund til vi ikke bare skal lade dem falde I stedet for, er at madproduktion jo er noget af det vigtigeste for et land ud over energy og vand. Det er altid vigtig at man selv har en production, da det ville give andre lande for god en muligheden for at presse end hvis man nægte at sælge mad til en og man ikke har andre muligheder .. eller at de kan sætte prisen som det passer dem .. ligesom rusland gør med gas nu

  • 3
  • 5

Jeg medgiver at den nuværende havbrugsproduktion på ca. 10.000 tons ørreder ikke har den store indflydelse på kvælstofbelastningen i vandmiljøet, men visionerne om 120.000 tons produktion vil have en målbar indflydelse på vandmiljøet. Hvorfor ikke trække produktionen på land ? Teknologien findes, der er 2 seriøse danske firmaer som er startet med at lave konsumlaks på land, og flere er på vej. Og vi har lavet fisk på land i mere end 100 år, og er foregangsland på Recirkuleringsanlæg! Ja, der er begynder vanskeligheder og omkostningerne er måske isoleret set lidt højere ved landbaseret fiskeproduktion, men man kan lave fiskene tættere på markedet, og få en frisk fisk som ikke skal køres flere tusinde km, eller flyves halvvejs rundt om jorden. Og udledningen af næringsstoffer kan blive elimineret hvis det er det der er kravet. Det er heller ikke problemfrit at lave fiskene på havet, i efteråret mistede havbrugene flere hundrede tons fisk i storme, til glæde for enkelte lystfiskere, men generelt til bekymring for andre med hvilke konsekvenser det for ved de undslupne fisk, der måske vandrer op i åerne og æder vilde ørreder og æg. Og endelig var det også en stor økonomisk bet for havbrugene. I Norge som producerer ca. 1.000.000 tons laks, ser man fra myndighederne med stor bekymring på rømning, som påvirker de unikke vilde bestande af laks, der også kan blive smittet med lakselus. Endelig har denne varme sommer herhjemme vi har haft i år, betydet en stor sygdomsudbrud blandt havbrugsfiskene, og man har måttet medicinere fiskene en del. Og der er vel ikke udsigt til at somrene bliver koldere.

Vi er en gammel stolt landbrugsnation, og den er presset nu, men vi har jo set hvad der sker hvis vi bare giver produktionen fri. Det så vi i 70erne og 80erne, Ja, afgrøderne får for lidt gødning til at kunne producere optimalt, og det betyder en unødig import af soja, fra fældede regnskove. Men der findes metoder hvor landbruget kan afværge udledningen, ved eksempelvis at rense ved kilden, som jeg foreslår ved fiskeproduktion. Nemlig minivådområder, led drænvandet fra markerne ind i laguner før de går i vandløbene, og lad produktionen reguleres efter udledning og ikke efter input. differentieret gødnings udbringelse hvor gødning udbringes mest til det mest frugtbare jord, og på de rigtige tidspunkter. Landbruget har masser af værktøjer at skrue på, bare de får lov, og så bliver presset lidt.

  • 5
  • 2

Ja og lad os da endelig fortsætte med at eksportere svin besmittet med MRSA i stor stil, tror landbruget virkelig at udlandet vedbliver at købe dansk så. Nåh nej, de slåes stadigvæk med deres egne smittekilder.

  • 3
  • 4

Altså den ene skriver at vores afgrøder får for lidt NPK, flere omtaler at der stadig udledes alt for meget N til vandløb og hav. Flere og flere vandværker må lukke pga. forurening. Kan drænvand fra markerne ikke hentes op og genbruges på markerne, så N, P og K, også fra de ellers udvaskede organiske stoffer, med større sandsynlighed optages i afgrøderne, eller frygter landmænd for mange pesticidrester kommer med tilbage og ender i fødevarerne?

  • 3
  • 2

Kan drænvand fra markerne ikke hentes op og genbruges på markerne, så N, P og K, også fra de ellers udvaskede organiske stoffer, med større sandsynlighed optages i afgrøderne, eller frygter landmænd for mange pesticidrester kommer med tilbage og ender i fødevarerne?

Det giver jo ingen mening, når niveauet er så lavt som det er. Desuden er der en del steder ingen vand om sommeren. Pesticidrester? Hvilke (udfasede) midler skulle der værre tale om?

Måske kan økologer bruge den smule gødning, deres sædskifter udleder. Så behøver de ikke så meget konv. gylle.

  • 3
  • 5

Nu er det snarere det der blev udledt før 1990 (spildevand, industri mm.) der spøger. Men det passer ligesom ikke ind i fordommene.

Det er da lige præcis det som det er! Eller herunder fosfor fra byernes dengang ringe rensede spildevand som igen og igen indgår i plantemateriale som opblomstre for for igen at henfalde og synke til bunds for at forrådne hvor fosforen tilstadighed genbruges uden at forsvinde ud af fjorde og vandløb.

Her mener kloge mennesker alt så det er vigtig at forholdet mellem kvælstofkoncentration og fosforkoncentration følges, for ikke at skabe ubalance med bundvendinger, iltsvind mm. se http://www.youtube.com/watch?v=fEmGdk0IcFY

  • 1
  • 1

Det er vel pga. pesticidrester, at så mange drikkevandsboringer må lukke. Hvis der udvaskes N og organisk stof til vandløb og hav, må der jo både være overskud af N, organisk stof og vand. Ellers ville miljøbelastningen være = 0.

  • 2
  • 3

Det er vel pga. pesticidrester, at så mange drikkevandsboringer må lukke.

Hvilke dræn er der fundet BAM i? Hvilke marker er der brugt Prefik på?

Hvis der udvaskes N og organisk stof til vandløb og hav, må der jo både være overskud af N, organisk stof og vand. Ellers ville miljøbelastningen være = 0.

Den eneste belastning der er, kommer fra det at dyrke jorden og at bo i Danmark. Så vi omdanner Danmark til Naturreservat og smider alle mennesker på porten? Først da vil miljøbelastningen jo være lig 0, men det er måske det realitetsfjerne fanatikere drømmer om? Men så har vi glemt at danmark er et transitland for skibe, fly og lastbiler. De har også et anseligt bidrag til miljøet.

Vi skal sammenligne med hvor meget af nærringsstofferne udnyttes ved dyrkningen i danmark. Sverige kører på frihjul da de ikke har ligesåmeget opdyrkbar jord med flere skove og klipper. Der er faktisk en grund til det heder Danmark.

  • 3
  • 8

Jeg heller ikke, når de lovede at det slog ukrudt ihjel i månedsvis, kræver det ikke den store kædestrammer eksamen at regne ud skidtet endte i grundvandet. Pudsigt myndighederne ikke fik samme ide. Nu er de sikkert blevet meget klogere, jeg tror landmænd roligt kan stole på ,de sprøjtemidler der godkendes i vore dage, kan de bruge uden betænkning.

Dog vil jeg lige bemærke myndighederne har før taget fejl, så det sikreste er nok at sprøjte så lidt som muligt. Ja det er jo bare hvad jeg synes, og det gælder jo heldigvis ingen steder.

  • 4
  • 0

Jeg heller ikke, når de lovede at det slog ukrudt ihjel i månedsvis, kræver det ikke den store kædestrammer eksamen at regne ud skidtet endte i grundvandet. Pudsigt myndighederne ikke fik samme ide. Nu er de sikkert blevet meget klogere, jeg tror landmænd roligt kan stole på ,de sprøjtemidler der godkendes i vore dage, kan de bruge uden betænkning.

Husker ikke helt men fra en debat for år tilbage her på ing.dk regnede vi ud hvor stor påvirkningen fra sparøgtemidler i det danske grundvand, den var i forlængelse af de koncentrationer der var påviselige i vandet. Husker ikke helt, om det var påvirkning fra et livslangt drikkeri af vandet, om det svarede til en påvirkning af at drikke en hel eller halv kop kaffe.

  • 2
  • 3

Med al respekt giver jeg ikke meget for den type regnestykker. Vi kan tåle mange påvirkninger når vi ser på dem isoleret, men sammen med alle de andre påvirkninger, vi mere eller mindre frivilligt udsættes for, er det noget ganske andet.

En halv kop kaffe kan alle tåle, men som den gamle historie fortæller var det kun et enkelt strå der til sidst knækkede kamelens ryg:)

  • 2
  • 3

Ethvert tiltag til at øge landbriugets vækst inden for de nuværende rammer, er halsløs gerning. Der er så mange ufattelig dårlige udløbere af den nuværende produktion -især svineproduktion. Vi er ved at blive kvalt i gylle i forvejen, og både, landskab og vandmiljøet lider under den massive kvælstofudledning, der er en del af svineproduktionen. Man bruger over 63.000 millioner liter om året af det ypperste drikkevand, som kloden kan producere til produktionen af de ca. 27 millioner i Danmark. Væske og rengøring. Svinene bliver for 90 % vedkommende kørt til udlandet til forarbejdning. Efterladenskaberne bliver tilbage her. De mange millioner perlende rent drikkevand, veksles i svineindustrien årligt til ca 20 millioner tons antibiotika-, bakterie-, virus og tungmetalbefængt gylle. Denne "suppe" bringes ud i vores ganske land, og for at undgå for megen fordampning, nedfældes den direkte i de øverste jordlag. Det betyder at bakterie-nedbrydningen ikke kommer rigtigt igang, og gyllen med diverse indhold af miljøgifte m.m., kan fortsætte ned igennem jordsøjlen, og forurene vores føromtalte fantastiske resource - RENT DRIKKEVAND.

Det er en rigtig rigtig dårlig bytteforretninng, vi der har gang i.

  • 2
  • 3

Med al respekt giver jeg ikke meget for den type regnestykker. Vi kan tåle mange påvirkninger når vi ser på dem isoleret, men sammen med alle de andre påvirkninger, vi mere eller mindre frivilligt udsættes for, er det noget ganske andet.

En halv kop kaffe kan alle tåle, men som den gamle historie fortæller var det kun et enkelt strå der til sidst knækkede kamelens ryg:)

Johe. Men Ta' nu Roundup eller rester heraf i drikkevandet!

LD50 se http://www.epa.gov/oecaagct/ag101/pestleth...

http://www.pan-uk.org/pestnews/Actives/gly... Citat: The oral LD50 in the rat of pure glyphosate is 4,230 mg/kg, or 5,600 mg/kg according to Monsanto(6)

Og grænseværdien for Glyphosat i drikkevandet er 0,1 Mikrogram pr. liter..

Koffein: LD50 er 360 mg/kg se http://da.wikipedia.org/wiki/Koffein og en kop kaffe indeholder typisk 100 Mg koffein.

Så det passer nu nok meget godt med 1 kop kaffe for at opnå den samme skadelige virkning på kroppen som belastning ved af drikke vand med sprøjterester fra Roundup et helt liv.

  • 2
  • 3

Det er en rigtig rigtig dårlig bytteforretninng, vi der har gang i.

Og hvad lige med de landmænd der ikke har gylle? Vandmiljøplaner skærer ned på alles kvælstofnorm. En fra DN mener vi bare kan tage fra de øvrige afgrøder, men det er ikke nogen løsning. Der mangler 30-50 kg N i snit bare for at klare en minimumskvalitet i kornet, mens frøafgrøder (hvor danske bønder er førende) vil give højere udbytter med 30 kg N. Blot med 30 kg N mere vil hjælpe planteavlen, uden at vandmiljøet vil ændres væsentligt, da det stadig er over 50 kg N under der vore nabolande bruger.

Det var om N-normerne, hvad kommer gylle sagen ved? Gødningen i gyllen indgår jo i gødningsregnskaberne, hvor udnyttelsen af gyllen grundet nedfældning er ekstra høj.

Desuden gyllen har i danmark ikke kontakt med det øverste overfladevand, så er der noget galt med brønden/boringen.

  • 2
  • 3

Ethvert tiltag til at øge landbriugets vækst inden for de nuværende rammer, er halsløs gerning.

Hvad er halsløs gerning! Jeg har boet langs Maiager Fjord og det lugter altså ikke særlig godt, når der er bundvendiger og iltsvind mm. Og det er lige præcis det som sker når man reducerer tilledningen af landbrugets kvælstof til vandmiljøet. Al den fosfor der er opmagasineret i I fjorden og genbruges af plantevæksten i en uendelighed. Det vil ta' endog mange år før indholdet af fosfor i Mariager Fjord når et acceptabelt niveau.

Og så længe fosfor-mængden i vandmiljøet er høj så kræves altså en vis mængde Kvælstof i vandmiljøet for at holde en balance som er alt afgørende for ikke at starte iltsvind, i forlængelse af før nævnte video med Dr. David Schindler

  • 3
  • 5

Når nu Mariager Fjord drages ind i debatten, er der følgende realiteter: 1) Forholdet mellem kvælstof og fosfor i Mariager Fjord var i perioden 1985-1995 løbende blevet forbedret gennem konstant kvælstoftilførsel og faldende fosfortilførsel som følge af bedre rensningsanlæg. Dette gav tilsammen et bedre forhold mellem kvælstof og fosfor – tættere på Redfield-forholdet. 2) Men i 1997 gik det galt som flere gange tidligere i historien. Det skete netop efter, at kvælstoftilførslen til fjorden havde været reduceret som følge af mindst 25 pct. mindre nedbør (og afstrømning) i årene 1995-97. Det specielle i sommeren 1997 var altså en forudgående lavere kvælstoftilførsel kombineret med den varmeste august i mere end hundrede år. I overensstemmelse hermed var der i 1997 massiv udbredelse af blågrønalger i danske farvande, hvilket indikerer et lavt - for lavt - kvælstofindhold i forhold til fosforbelastningen. 3) Kun et meget lille landområde (500-600 km2) afvandes til Mariager Fjord, hvorimod Hobro og Mariager gennem mange årtier leverede betydelige mængder fosforbelastet byspildevand til fjorden. Omvendt afvander Gudenåsystemet næsten 5 gange så store landbrugsarealer (landområde 2.600 km2) ud gennem Randers Fjord. Hvis forklaringen på sammenbruddet i Mariager Fjord var så enkel, som det så ofte er udtrykt, nemlig "landbrugets kvælstof", skulle Randers Fjord være kollapset for længst. Men det var altså i en af de mindst landbrugsprægede fjorde i landet, problemet opstod! Forklaringen er snarere store udslip af organisk stof (bødestraf til kommunen), samt at der i årtier var leveret store mængder fosforbelastet industri- og byspildevand til den dybe inderfjord, med stærkt begrænset gennemstrømning på grund af bundens udformning. Men landbruget fik skylden for fjordens kollaps, og der indførtes nye begrænsninger i brugen af kvælstof på grundlag af en hændelse, der havde helt andre årsager end udledning af kvælstof fra landbruget.

  • 5
  • 4

Og så længe fosfor-mængden i vandmiljøet er høj så kræves altså en vis mængde Kvælstof i vandmiljøet for at holde en balance som er alt afgørende for ikke at starte iltsvind, i forlængelse af før nævnte video med Dr. David Schindler

Niels Hansen har ret . Det er jo en himmelsk chance for de VE troende. Dæmning ude for enden Vindmøller på. Tøm fjorden når det blæser Frisk vand ind når det ikke blæser Miljøproblem eksporteret til Norge (de skinhellige bæster.) Tyge Vind er profeten. I Norge er de gode turbiner af Pelton type og egner sig ikke til reversibel drift men i Mariager fjord taler vi om Kaplaner og de kan godt.

  • 1
  • 3

Det betyder at bakterie-nedbrydningen ikke kommer rigtigt igang, og gyllen med diverse indhold af miljøgifte m.m., kan fortsætte ned igennem jordsøjlen, og forurene vores føromtalte fantastiske resource - RENT DRIKKEVAND.

Rent drikkevand! Hvorfor har man så ikke op gennem 80 - 90 og 00'erne gjort noget ved f.eks. de 2 - 3 mio ton affald her fra en gammel losseplads i Randers lige op af gudenåen se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima... Der er meget giftige sager fra en blomsterende kemikalieproduktion i Randers op gennem tiden siden 50'erne. Mon ikke også det lige som gylle kan finde vej til grundvandet.

Ps. Der er 30.000 lossepladser og vel helt op til en mio ikke-lokaliserede minilossepladers over det ganske land.

  • 3
  • 2

Hvor sikkert er dit regnestykke? kan du formå nogen til at erstatte hvis regnestykket viser sig ikke at holde? Har du spurgt forsikringsselskaberne om de vil tegne en forsikring?

Hidtil har alle, som hårdnakket påstår fuldkommen endegyldig sikkerhed, ikke ville tage bare det aller mindste økonomiske ansvar, hvis de skulle tage fejl. Det er ikke andet end mundsvejr og bragesnak når du og andre fare frem med uforpligtende skønmalerier om hvor utroligt sikker al jeres kemi er. Hvis i kommer med en økonomisk garanti for skadevirkninger kunne i for min skyld tilså med GMO den dag i morgen og sprøjte alt det i lyster, men det kan i ikke, fordi det er ikke sikkert. Længere er den ikke.

Stik piben ind eller tag tegnebogen frem.

  • 2
  • 4

Det er ikke andet end mundsvejr og bragesnak når du og andre fare frem med uforpligtende skønmalerier om hvor utroligt sikker al jeres kemi er.

@Erik

Din holdning forekommer en lille smule arrogant, for ikke at sige pervers, i forlængelse af at det drikkevand vi alle skal leve af, er ødelagt. Vi har alle krav på rent drikkevand..

Eller din problemanalyse er fuld og helt ramt ved siden af, i forhold til problemets virkelig omfang, som du altså syntes af ha' det ganske udmærket med.

Altså du kan da vel ikke være det mindste i tvivl om, at det Danske grundvand er smadret for altid. Alt vand vil i fremtiden skulle rens med kulfilte mm. inden det drikkes. Om det er om 20, 50 eller 100 år, det er svært at sige, før kemikalier og affaldsrester når grundvandet, som nu fra det enorme affaldsbjerg langs Gudenåen i Randers, og andre steder i landet i 100.000-vis af steder i moser, mergelgrave, grusgrave, søer, vandhuller, bag landbrugsejendomme, gartnerier, tankstationer osv..

Det saftevand (Roundup mm) landmanden spreder på de danske marker, det er jo så ubetydelig en risikofaktor sammenholdt med det enorme 'tryk' drikkevandsreserverne er udsat for af de enorme mængder affald der er deponeret over det ganske land, hvor alt fra fenoler, olierester, tungmetaler osv. lige så stille siver nedaf.

  • 4
  • 2

Mener du helt seriøst at ansvarsløst svineri i fortiden legitimere ansvarsløst svineri i nutiden?

Hvor finder du belæg for den første brøndpisser fritager den næste for ansvar?

  • 3
  • 3

For de første er udledningen af næringsstoffer i drænvandet jo meget lille, det ville næppe kunne mærkes ret meget i gødningsregnskabet, men den vigtigste grund til at det næppe er en brugbar idé er, at afgrøderne sjældent har behov for vand, når der er vand i drænrørene, det vil derfor forudsætte at man kunne gemme vandet.

  • 2
  • 1

Min anklage er du fremture med whataboutery!

Du påpeger noget der er værre, leder debatten væk fra emnet, angriber modparten for hykleri, bliver helligt forarget over modparten tilsyneladende overser hvad du angiver som langt alvorligere problemer.

Jeg kan sagtens se dine proportioner og de nedladende tillægsord.

Svar venligst på nogle af mine spørgsmål i stedet for.

  • 2
  • 2

Du påpeger noget der er værre, leder debatten væk fra emnet, angriber modparten for hykleri, bliver helligt forarget over modparten tilsyneladende overser hvad du angiver som langt alvorligere problemer.

I danmark hvor landet er forholdsvis 'lavlandet' hvor grundvandsstanden derfor står meget højt og jo selvsagt har direkte forbindelse med søer, moser, mergelgrave, åer og lavlandsområder i det heletaget som nu ved Gudenåen i Randers.

OG i disse områder lægger der altså i dag millioner af tons affald.

Her fra en mose vest for Randers som er fyldt med affald op gennem 50 - 60 - 70'erne se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima... Titusindvis af tons affald af meget forskellig beskaffenhed af alt fra datidens giftige kemikalieaffald, over gamle bilvrag til alm ufarlig dagligdags affald, som altså lægger lige i grundvandsspejlet.

Eller http://ing.dk/artikel/kronik-vandmiljoepla...

I dag er det selvsagt for sent at gøre noget ved da alle de farlige stoffer er på vej mod grundvandet.

Men med forholdet i mente vælger man nærmest kynisk at se bort fra, dengang der kunne være gjort noget, og det for i stedet at bruge minimum 100 mia op gennem 80 og 90'erne til vandmiljøplaner som i store træk har gået ud på at dræne søer, vandløb og de indre Dansk farvande for det kvælstof de har så hårdt brug for, for at kompensere al den fosfor der er tilført disse sårbare områder.. Og i dag må vi så leve man bundvendinger og iltsvind i Mariager Fjord og andre tilsvarende steder.

  • 4
  • 1

Kære Nils Hansen, du har ret, der er noget værre end landbrugets fortsatte forurening. Men der er alt for mange der anstrenger sig for at komme med i konkurrencen om at være værst. Det kan ende med at skade deres økonomi mere en strengt nødvendigt. Det samme gælder for dansk landbrug.

  • 2
  • 4

Kære Nils Hansen, du har ret, der er noget værre end landbrugets fortsatte forurening. Men der er alt for mange der anstrenger sig for at komme med i konkurrencen om at være værst. Det kan ende med at skade deres økonomi mere en strengt nødvendigt. Det samme gælder for dansk landbrug.

Jamen har du har jo slet ikke forstået problemstillingen, eller gider du ikke!

LANDBRUGETS MILJØBELASTNING MED KVÆLSTOF ER FOR LILLE, MED KATASTROFALE FØLGER FOR MARIAGER FJORD SOM TØRSTER EFTER KVÆLSTOF.

Hvorfor skal jeg som borger i oplandet til fjorden, finde mig i et svineri med bundvendinger og iltsvind mm. når løsningen lægger lige for, nemlig at de lokale landmænd øger brugen af kvælstof herunder gylle fra en øget svineproduktion.

Du taler som om at flere grise, og mere gylle og gødning er problemet, når det faktuelle forhold er det modsatte.

  • 3
  • 3

Enhver er i sin fulde ret til at tro og prædike at massefabrikation af bur-grise og kemi understøttede monokulturer på over halvdelen af dansk jord løser alle problemer. Lige som jeg har ret til at mene det er uetisk, giver uoprettelige skader og ender galt indenfor overskuelig tid. Tiden vil vise hvem der får ret.

  • 3
  • 3

Lige som jeg har ret til at mene det er uetisk, giver uoprettelige skader og ender galt indenfor overskuelig tid.

Det virker simpelthen fuldt og helt tåbelig at fremføre: Det vil vise sig hvem der får ret.

Du har ikke ret, alle miljøorganisationer har ikke ret, DN har ikke ret, Danmarks Miljøundersøgelse har ikke ret osv.

Ene og alene er din holdning og overbevisning netop nu ved at starte den katastrofe i Mariager Fjord, du så fint taler om vil komme.

Eller katastrofen er under vejs i Marager Fjord som ene og alene kan tilskrives din og andres 'miljøradikales' falske overbevisning.

Eller præcis samme nådesløse ligegyldighed, med det miljø vi alle er den del af, som for 30 - 40 år siden med nyttesløse vandmiljøplaner til exorbitante milliardbeløb, alt i mens virkelige miljøbelastninger fra lossepladser mm, bar får lov at ligge, og får lov at ligge i et land, hvor store dele af affaldspladserne, modsat andre lande, har direkte kontakt med grundvandet som ved åer, moser, søer, grusgrave osv.. En af Danmarkshistoriens største miljøkatastrofer med uoprettelige konsekvenser, og lige præcis det samme vi nu er vidne til omkring vandmiljøet med bundvendinger mm!

Fra før omtalte video med Dr. David Schindler se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/albums/use...

Til forskel fra Danske miljøundersøgelse omkring vandmiljøet, så foregår undersøgelserne i Canada i det fri. Danske Undersøgelser som forgår i lukkede forsøgslokaler i små flasker hvor kvælstof viser nitrificering, algeopblomstring mm. Hvorimod i den fri natur hvor luftens ilt kan få forbindelse med vandet i søer, åen og vandløb er resultatet et helt andet.

Eller det er jo lige præcis det forsøget i en skovsø i Canada viser med alt ønskelig tydelighed, hvor en sø er delt i to. I den ene halvdel er der høj koncentration af fosfor og kvælstof og i den anden ringe kvælstof og høj fosfor. Og resultatet viser med alt ønskelig tydelighed at ved høj fosfor, så skal der være høj kvælstof for at holde algeopblomstringen og bundvendinger i skak.

En forsøgsrække som har stået på i mere end 15 år.

  • 4
  • 2

For 10 dage siden besøgte jeg familiens sommerhus ved Lillebælt. Her er jeg kommet i 70 år, og jeg har gennem tiden kunne følge mange udviklinger i vandet dernede.

Jeg kommer der sjældent, så jeg havde ikke lagt mærke til, at al den blæretang, der tidligere dækkede næsten hele bunden ud til mere end 100 meter fra kysten var borte. Helt borte.

Tidligere var stranden dækket af et tykt lag opskyllet tang - nu var der intet. Jo et enkelt sted var der stadig levende blæretang: I et ca. 50 kvadratmeter stor område, hvor en grøft oppe fra to små landbrug løb ud.

Hvad er forklaringen på det? Stenene på hvilken tangen tidligere sad fæstet, er der stadig. Er det fordi, der mangler kvælstof til al den fosfor, byerne har udledt?

  • 2
  • 1

Citat: Du har ikke ret, alle miljøorganisationer har ikke ret, DN har ikke ret, Danmarks Miljøundersøgelse har ikke ret osv. Citat slut.

Det er ikke en behagelig situation at sidde i når alle andre har uret. Det er ikke svært at sætte sig ind i, det giver grund til eftertanke!

  • 3
  • 1

Det er ikke en behagelig situation at sidde i når alle andre har uret.

Alle udlandets betydelige forskningsinstitutioner siger jo det modsatte. Alle udlandets statslige miljøforvaltninger administerer i dirkete modstrid med de danske omkring tilladte gødningsmængder, tilladte sprøjtemidler, bremmer, oprensning af drænekanaler osv.

Der er derimod en lille sluttet kreds i Danmark med en miljøagenda som er grusom, til skade for det miljø vi alle er en del af. Eller når man nu ved, hvor stor negativ betydning fosfor har på vandmiljøet, hvorfor tillader man så landets rensningsanlæg herunder langs mariager fjord at udlede fosfor og urenset spildevand langt op i 90'erne. Hvorfor tillader man det, for et af landets største anlæg Lynetten, som helt op i 00'erne har massive problemer med udledninger, og er i 90'erne en massiv kilde til miljøbelastning af havmiljøet i området, når udledningen stort set er massiv alle årets produktionstimer.

  • 2
  • 1

Alle udlandets statslige miljøforvaltninger administerer i dirkete modstrid med de danske

Alle - kan det nu også passe?

Jeg er bekendt med USAs fødevareminister ser forbavsende let på folkesundheden angående det skadeligt store overforbrug af animalske fødevare, formodentlig fordi der er så overvældende økonomiske interesser i at fastholde forbruget, men alle?

M.h.t Vand miljø Vores lokale Å er gravet halvt ned til kineserne og barberes tæt og ofte, til skade for den naturlige rensning og de herlighedsværdier et naturligt åløb besidder, til glæde for turismen, fastboende og mulige tilflyttere. mange tror det er en gravet drænkanal, så slemt er det. Er i tvivl om der ydes erstatning for tabet.

Til gengæld for den hårdhændede behandling og den påståede lave kvælstofemission, er det nødvendigt at skære grøde i den kunstige sø der er konstrueret for at sænke åens vandspejl til kælder niveau. Forhåbentlig er det de lodsejere der har glæde af de ekstra kvadratmeter der betaler den unødvendige grødeskæring, men det er jeg ikke helt sikker på.

  • 1
  • 2

Alle - kan det nu også passe?

Der er ikke noget land er verden der har så skrappe krav til sprøjtemidler, gødningsanvendelse, krav til afvandingskanaler, tilladte rester i drikkevandet fra sprøjtemidler osv. Og så altså krav til udledning af kvælstof som er helt hen i vejret i forhold til vandmiljøet. Udledning af fosfor og kvælstof over åerne se http://www.denstoredanske.dk/@api/deki/fil... fra http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj...

Jeg er bekendt med USAs fødevareminister ser forbavsende let på folkesundheden angående det skadeligt store overforbrug af animalske fødevare, formodentlig fordi der er så overvældende økonomiske interesser i at fastholde forbruget, men alle?

Det kan være meget fornuftig at reducere brugen af animalske produkter af hensyn til folkesundheden, men det har vel ikke så meget at gøre med de forhold erhvervet virker under.

M.h.t Vand miljø Vores lokale Å er gravet halvt ned til kineserne og barberes tæt og ofte, til skade for den naturlige rensning og de herlighedsværdier et naturligt åløb besidder, til glæde for turismen, fastboende og mulige tilflyttere. mange tror det er en gravet drænkanal, så slemt er det. Er i tvivl om der ydes erstatning for tabet.

Vi har her i Skjern haft massive oversvømmelser efter et nyligt skybrud simpelhen fordi passagen i åer og vandløb er for lille fordi de vedligeholdes ikke med grødeskæring mm, som mig bekendt er et lovkrav at mindre åer og drænkanaler skal ha' lov at gro til...

  • 0
  • 2

Tilbage i slutningen af 60'erne var der stadig samme udbredelse som tilbage i 40'rerne. Siden da er det gået den forkerte vej.

Det er jo også et meget 'koncentreret' sted Lillebælt med massive påvirkninger af byernes spildevand, fra storbyer som Kolding, Fredericia og Middelfart. Byer der med sikkerhed har udledt massive mængder fosfor og urenset spildevand i det heletaget, som er sket gennem tiden siden industrialiseringen tog fart op gennem 50 og 60'erne.

Udviklingen i den samlede fosfor- og kvælstofbelastning se http://www.denstoredanske.dk/@api/deki/fil... Modsat mere lukkede vandområder som søer og fjorde og navnlig Mariager Fjord så er det nok lettere for Lillebælt-området at fortynde eller skylde de store mængder fosfor ud i de større havområder i takt med at byernes 'fosfor-tryk' i Lillebælt mindskes i løbet af 90'erne...

  • 3
  • 1

Vi har her i Skjern haft massive oversvømmelser efter et nyligt skybrud simpelhen fordi passagen i åer og vandløb er for lille fordi de vedligeholdes ikke med grødeskæring mm,

Det kan også skyldes alt for effektiv dræning, sænkning af å -bunden og diger omkring de lavvandede områder som tidligere aftog og midlertidig oplagrede store mængder regnvand. Det har aldrig været Vorherres mening at vandet i åerne skulle løbe ud ligesom et toilet skyl.

De samme forhold gør sig gældende i Rhinen og andre floder. Vi er blevet klogere men deregulering eller tilbageføring, som er den rette betegnelse, koster af en eller anden grund enorme beløb.

  • 2
  • 2

Karl Iver Dahl-Madsen lider af tunnelsyn, når han tager de samlede omkostninger og deler med en enkelt skønnet effekt.

Der er jo langt flere effekter end blot reduktion af iltsvindsområder, som jo videnskabeligt set har stor tilknytning til vejrmæssige forhold i sensommeren, hvor tilførslen af ilt begrænses af stille vejr og lille omrøring. Det ved KIDM, men fortæller det ikke: derfor tunnelsyn.

Reduceret belastning af grundvandet med nitrat, reduceret belastning af vådområder med nitrat og fosfor, reduceret belastning af søer med nitrat og fosfor, reduceret belastning af vandløb med nitrat og fosfor, reduceret udledning til fjorde og marine områder af kvælstof og fosfor - alt sammen miljøeffekter af et reduceret og mere effektivt forbrug af gødning i landbruget, der samtidig har fået på lagt større nyttiggørelse og mere effektiv genbrug af kvælstofholdige materialer, samt mere effektiv landbrugsdrift.

KIDM - hvad er nytteværdien af alle disse forhold. Kom så med tallene!

  • 4
  • 0

Reduceret belastning af grundvandet med nitrat, reduceret belastning af vådområder med nitrat og fosfor, reduceret belastning af søer med nitrat og fosfor, reduceret belastning af vandløb med nitrat og fosfor, reduceret udledning til fjorde og marine områder af kvælstof og fosfor - alt sammen miljøeffekter af et reduceret og mere effektivt forbrug af gødning i landbruget, der samtidig har fået på lagt større nyttiggørelse og mere effektiv genbrug af kvælstofholdige materialer, samt mere effektiv landbrugsdrift.

Vi mangler blot at der vokser en masse klipper frem så Danmark bliver til Danrige. Ja vi er nået langt, virkeligt langt så det er på tide vi trækker vejret lidt og venter på udlandet (og vejret). Vi har vel begge læst om nærringsstofkredløb i miljøet, særligt omkring tidshorisonterne der er en del længere en en valgperiode.

Men det var iltsvind og nogle døde hummere der skabte den første vandmiljøplan, og da man ikke kunne vente på virkningen kom de efterfølgende og meget dyrere vandplaner. Vi er nået dertil at vi i Danmark skyder gråspurve med kanoner, så var det ikke på tide at træde et skridt tilbage?

  • 5
  • 2

Vi er nået dertil at vi i Danmark skyder gråspurve med kanoner, så var det ikke på tide at træde et skridt tilbage?

Jamen vi kan skam noget her i dette lille land, som ikke ret mange kan gøre os efter.

Nu har vi investeret milliarder og atter milliarder i vindmøller, fjernvarmerør, solceller og alverdens isenkram som 'omlægger' landet til VE. Men desværre så viser miljøeffekterne sig ikke rigtig på antallet af de miljøbelastende brændsler vi bruger. Varmeværker og kraftværker forbruger stadig en eksplosiv mængde brændsler som er udforandret i forhold til før VE-tiltaget sættes ind.

Hvad så!

Jamen så omlægger vi da bare det hele til noget vi mener er fossilfri, som enorme mængder affald importeret fra udlandet, og exorbitante mængder træpiller sejlet ind fra den vide verden.

Så er vi fossilfri, og så er vi glade, for nu har vi et energisystem af unik og af banebrydende karakter.

Men det lader sig bare ikke eksporterer, fordi de brændsler som skal lægge til grund for dette unikke energisystem i udlandet, de er der ikke, for de er brændt af i Danmark...

  • 3
  • 3

Det er ingen nyhed at et par døde hummerne startede den lange vej tilbage til en naturforvaltning vi kan være bekendt at aflevere til vores børnebørn. Radikale ændringer i en stadig mere uhensigtsmæssig forvaltningspraksis, her naturforvaltning, fremkommer jævnligt på baggrund af en enkelt sidste begivenhed.

Et eksempel i en helt anden boldgade: Det tog fra ca 1919 hvor asbestarbejdere ikke længere kunne livsforsikres, og til ca 2007 hvor dansk udfasning besluttedes på baggrund af DSBs brug af asbest. Ventede vi også i dette tilfælde på udlandet, som du så følelsesfuldt beder om i din kommentar?

  • 3
  • 3

Jeg falder ikke i svime over, at Vandmiljøplanerne virker. Jeg vil snarere sige, at jeg glæder mig, for så var Folketingets beslutning af 18. november 1986 om at nedbringe Danmarks udledning af N med 50 pct. og af P med 80 pct. jo god nok. Dog tog det ikke 3 år som først antaget, men 27 år at nå dertil og ved målinger i omgivelserne påvise, at planerne overhovedet virker. Jeg giver Karl Iver ret i, at vi kunne have fået langt mere for pengene. Økonomisk er hele sagen en kæmpestor skandale. Danmarks nationaløkonomi tager et spring frem i det øjeblik, vi får øje på årsagen, for så får vi has på spildet. Karl Iver insisterer på at tænke miljø og økonomi sammen. Det gør jeg også. Det er en knaldgod idé, for miljø og økonomi er uadskillelige. Programmeringsmæssigt er det en nem opgave at få dem til at hænge sammen som ærtehalm og sammenhørende (lineære) ligninger. Forslaget er, at vi undgår tab eller spild af enhver art. Intet tab skal ramme os, intet spild skal overgå os, som kan undgås ved at vi tænker os om – med den viden vi fik om naturvidenskab og matematik i folkeskolen.

  • 4
  • 0

@Marianne,

Det er vel pga. pesticidrester, at så mange drikkevandsboringer må lukke. Hvis der udvaskes N og organisk stof til vandløb og hav, må der jo både være overskud af N, organisk stof og vand. Ellers ville miljøbelastningen være = 0.

Du har et par udmærkede forslag, her en lille yderligere forklaring.

De fleste lukkede boringer med drikkevand skyldes BAM, som landbruget ikke har anvendt! Hvorfor skal den forurening så tørres af på landbruget?

En anden kendsgerning er, at kvælstof udvaskes fra alle jorder - uanset om det er landbrug eller ej. Kvælstof er nødvendig for vandmiljøet - uden kvælstof ville der ikke være alger, dafnier eller fisk. Udvaskning af kvælstof fra landbruget sker ovevejende i det tidlige forår, hvor den sætter gang i fødekæden i vandmiljøet.

Den udvaskede kvælstof stammer faktisk ikke fra landmanden gødskning, men fra den mikrobielle omsætning af jordens organiske stoffer, som sker efter plantevæksten om efteråret. Den tilførte kvælstofgødning til afgrøderne bliver nemlig optaget i løbet af 3-4 uger.

Landbrugets andel af kvælstof til vandmiljøet er faktisk en af de mindste, hvilket ikke fremgår af kronikken. Den største kilde er tilførsler fra udlandet via den såkaldte Jyllandsstrøm samt tilførsler fra floder i udlandet. Det næststørste bidrag er det atmosfæriske bidrag, der stammer fra forbrændingsprocesser (biler m.v.).

Landbruget bidrager med ca. 10% af det totale bidrag.

Kvælstof han stort set intet med iltsvind at gøre og i øjeblikker er der faktisk stærkt kvælstofmangel i vandmiljøet.

Fosfor udledes gennem drænene i størrelsesordenen 50-100 gram/ha/år. Stort set det samme sker på de u-dyrkede arealer. Det giver ingen mening at vande afgrøderne med drænvand - i praksis er der ikke vand i drænrørende i vækstsæsonen.

  • 4
  • 3
Jer er enig i konklusionen, at vandmiljøplanerne har været unødvendig dyre, hvilket beror på misforståelser og fejlagtige teorier om kvælstoffet som den store skurk - fastholdt i alt for mange år af DMU (H. Sandbech.)

Vandmiljøplanernes succes skyldes alene, at man fik bugt med den massive udledning af fosfor fra især vaskemidlerne, som f.eks. ødelagde badevandet i Århus Bugt. Da man fik bugt med fosforet blev det snart muligt at bade igen. At nogle alligevel mente det var fordi landbrugets N-udledninger blev formindsket viser blot, at overtro og fasttømrede meninger er svære at få bugt med. -

Algeopblomstringer skyldes som regel for megen fosfor i forhold til kvælstof (N:P forhold under 7:1) - og sker når vejrforholdene er gunstige. Når kvælstoffet afgasser er betingelserne i orden, derfor ses iltsvind oftest i sensommeren.

Teorien og sigtdybde holder ikke stik, den ulyksalige teori havde skylden for at Ringkøbing Fjord døde. Den fjord, der på trods af enorme tilledninger af kvælstof ikke har haft iltsvind siden krigens tid.

Forklaringen er den banale - der tilledes kun små mængder fosfor til denne fjord - den har et højt N:P-forhold, der begunstiger vækst af de spiselige algetyper.

Hvor svært kan det være? Vil man bedre miljøforholdene i de indre danske farvande - så kanaliser man midlerne til udvinding af den fosfor, der blev udledt fra fortidens brug af vaskemidler - og lad landbruget igen gøde efter planternes behov.

  • 5
  • 3

Meget af fosfor forureningen kan komme med overløb fra regnvands bassiner, der overbelaster kloaksystemet i byerne, så en blanding af regnvand fyldt med snavs fra gader og hustage, slam fra gadekær med mange ænder mv. blandes med urenset husspildevand, og ryger ud gennem regnvands ledningerne til større søer, åer og fjorde.

Andre steder kan det komme fra jorderosion, fordi der er pløjet alt for tæt på åbrinkerne, eller fordi kvægfolde når ud til åen, så kvæget træder brinkerne ned. Jeg har i 2005 set hvordan Skjern Å er farvet helt gråbrunt af samme farve som åbrinkerne langs kvægfoldene.

Undervejs mod havet falder kvælstofindholdet via nitrifikation og denitrifikation, hvor det afgasser som fri N2. Men fosfor kan binde sig til jordpartikler og kan defor transporteres langt ud i havområderne

For meget fosfor i forhold til kvælstof favoriserer blågrønalger, fordi disse kan fiksere frit kvælstof. Så længe der er fosfor i vandet kan blågrønalger blive ved at gro. Når de skygger hinanden og alle andre alger og vandplanter ud, danner de slam. Slammet rådner og skaber iltsvind. Ved iltsvind falder redoxpotentialet og fosfor frigives igen igen.

Løsningen er at begrænse fosfor. F.eks. flere grønne områder med søer ved byerne, og bredere dyrkningsfrie zoner langs vandløb, eller dyrkning af energipil og andre flerårige afgrøder i lavtliggende såkaldt vandlidende jorde. Landmænd bør selvfølgelig have erstatning i tilfælde af tabt landbrugsjord.

Der hvor der tilføres kvælstof kan andre alger vinde i konkurrencen med blågrønalger, og således kan også tang bedre gro. Men tilførsel af kvælstof er jeg ikke sikker på er den bedste løsning. For mange planktonalger eller trådalger kan udskygge tang, der ikke når op til overfladen. Nogle små fastsiddende alger kan gro på tangplanterne og kvæle dem. Det kan de hvis der er for høje koncentrationer af både fosfor og kvælstof. For meget fosfor alene kan få blågrønalger til at gro kraftigt og udskygge alt andet. Nogle blågrønalger kan være giftige.

Men det undrer mig at mangel på kvælstof skulle have medført at tang er forsvundet i Mariager Fjord, da jeg troede tang kunne vokse overalt langs kysterne. Søgræs/ålegræs kan ikke vokse, hvor bunden bliver iltfattig, da det optager næringsstoffer gennem rødderne. Men tang, der er store fastsiddende alger på sten, tager næringsstoffer ind gennem hele overfladen fra havvandet, der er i konstant bevægelse.

Kan der have været kraftigt iltsvind, for mange giftige blågrønalger, eller kan vandet have været for stillestående, siden der kun vokser tang ved udløb fra åerne. Eller kan det være trawlere, der har skrabet hen over bunden? Eller er det fordi, at når der tilføre mere kvælstof, kan andre planktonalger udkonkurrerer de giftige blågrønalger, og så kan dyreplankton formere sig langt kraftigere og æde planktonalgerne, så vandet bliver klart og der kommer mere lys til bunden, hvorefter der kan gro tang og ålegræs?

  • 4
  • 0

@Marianne,

Andre steder kan det komme fra jorderosion, fordi der er pløjet alt for tæt på åbrinkerne, eller fordi kvægfolde når ud til åen, så kvæget træder brinkerne ned. Jeg har i 2005 set hvordan Skjern Å er farvet helt gråbrunt af samme farve som åbrinkerne langs kvægfoldene

Tak for meget fint indlæg - jeg er enig.

Det helt specielle tilfælde med Mariager Fjord i 1997, hvor kvælstofudledningen var rekordagtig lav, skyldes delvis de kommunale biologiske rensningsanlæg, som udledte store mængder organisk stof over en lang årrække - et forhold dom DMU undlod at nævne i FR253/254. Adspurgt i afdelingen fortalte de, at det var ikke deres tal, med Nordjysk Amt! Året efter blev en kommune idømt en bøde på 50.000 kr. for forureningen. Jeg kan nævne, at min gode ven, civ. ing. Ranfeldt, leverede plastprofiler til de nye slyngninger i Skjern Å - mellem Borris og Tarm-Skjern-vejen, her ses ingen erosion, men på de lige strækninger er der stadig de problemer, du nævner. Fosfortilledningen til fjorden er dog fortsat så lav, at det sikkert er årsagen til at der ikke ses iltsvind her, men problemer med vækst af tagrør pga. for høj salinitet.

  • 3
  • 2

Nicky Du har misforstået noget. Landbruget har aldrig "udledt organisk stof" i store mængder, slet ikke til havet. Det er byerne,der har udledt organisk stof. Men indirekte har du lidt ret, da N-udledningen fra landbruget via algevækst skaber organisk stof. Det dominerende iltforbrug i de åbne indre danske farvande skyldes nyproduceret organisk stof, og stammer ikke fra gamle lagre.

Om det øvrige er jeg ikke enig. Det hjælper ikke naturen, at vi eksporterer produktionen til andre lande.

Vi skal nok løse lønproblemet, hvis vi kan få lov at producere.

  • 2
  • 2

Arne

Det med produktion af store laks på land er vi som bekendt helt uenige om.

Se mit"letter" i FFI, http://www.dahl-madsen.dk/weblog/2014/09/s...

Miljømæssigt er det helt væk at producere på land, idet man blot erstatter et miljøproblem: N, med et andet: klima.

En havbrugs produktion på 120.000 tons vil give en merudledning på 4.000 tons N. svarende til 3.200 hektar påvirket. De kan nemt kompenseres med naturarealer på land for en brøkdel af de meromkostninger, der at ved at producer laks på land.

Jeg er dog helt enig med dig i de målrettede tiltag, du angiver for landbruget.

  • 1
  • 2

Torben Du er vel ikke så naiv, at du tror at MSRA kun er et dansk problem? Og så har det iøvrigt ikke noget med sagen at gøre

  • 2
  • 2

Marianne

Det er rigtigt både "at der ledes for meget ud" og at planterne sulter. Det er fordi målsætningerne om god økologisk kvalitet her-og-nu er urealistisk stramme:

Boringer lukkes ikke på grund nutidig praksis, men på grund af fortidens synder, også andre syndere end landbruget.

Jo, det er interessant ide at genanvende drænvandet. Det gør man blandt andet i USA, hvor man har koniske marker, og pumper vand og næring tilbage fra midten

  • 1
  • 2

Torben Du forholder dig ikke til substansen i mit indlæg, som er, at det efterspørgslen der driver udbuddet af mad, og at det vil blive produceret uanset om DK deltager eller ej. Og oven i købet under ringere miljøvilkår end i DK. Dit sortmaleri af dansk produktion forholder sig ikke til at DK har den mest miljøeffektive produktion i verden.

På et punkt kan jeg komme dig i møde. Der er især af hygiejniske grunde ikke fremtid i at sprede rå gylle på markerne. Vi bruger heller ikke menneskeafføring i gartnerierne på Lorteøen Amager længere

  • 2
  • 3

Niels

Du har helt ret. "pesticidmobberiet" er ren symbolpolitik.

Lovlig anvendelse af tidssvarende pesticider udgør ingen, jeg gentager ingen problemer for hverken sundhed eller natur.

Tværtimod, hvis man ikke bruger pesticider, fylder produktionen unødigt meget, hvilket går fra naturen, og fordyrer frugt & grønt, hvilket skader sundheden

  • 2
  • 2

Poul

Jeg er enig så langt, at Mariager fjord en efter danske forhold helt speciel tærskelfjord, som man ikke bør bruge som grundlag for en generel regulering.

Det ændrer ikke noget ved at landbrugets N-udledning også i MF har medvirket til at forringe tilstanden.

At benægte at N skaber algevækst og iltsvind i fjord & hav er det samme som at sige at det ikke har nogen virkning som gødning

  • 2
  • 5

Niels

Det der med, at der skal tilsættes N er noget kodylt vrøvl.

Det har været anerkendt siden VMP'ernes start at N/P forholdet ikke bør skævvrides for meget, derfor blev det besluttet at fjerne begge.

At sætte N til et kraftigt N begrænset system er som at hælde benzin på bålet.

  • 2
  • 6

Kim

Jeg skrev jo at jeg ikke havde fjordene med, da de kræver en individuel vurdering og har derfor tunnelsyn.Men du har måske, når du tror at det eneste vigtig forhold i et samfund er miljø.

Men selv om jeg tog dem med er min konklusion den samme, at det har været alt for dyrt.

Der er kun nogle få fjorde, hvor vi kan se en tydelig virkning af VMP'erne. Skive, Odense etc. Og meget at dette skyldes rensning af byspildevand.

Fejlen er at man har lavet generelt regulering med stramme krav til alle. Ved en differentieret regulering ville man have tilladt en forøget udledning til robuste vandområder og brugt noget af provenuet til at reducere endnu mere ved de mest sårbare vandområder.

  • 1
  • 2

Per

Selv om vi er enige i konklusionen, er vi ikke enige i præmisserne.

Kvælstof skader vandmiljøet og det er noget fagligt nonsens at påstå andet.

Det er rigtigt at dansk landbrugs kvælstof kun bidrager med en mindre del af iltsvindet i kattegat og at der er mange andre faktorer i spil.

Men at sige at det ingen rolle spiller eller at det ligefrem er gavnlig er simpelthen miljøfagligt forkert.

Og jeg er sikker på at den gode Harremoes ligger og roterer i sin krav hvis han hørte vrøvlet.

Til dig Per (og Poul) kom nu ind i kampen på et fagligt korrekt grundlag. Med jeres tosserier er i med til at gøre det svært for os andre at få lavet om på situationen.

  • 2
  • 4

Karl Iver Tak for kronikken, som jeg i lange strækninger er enig i. Og anerkendelse for, at du følger op med diskussion. Men når det kommer til kvælstofs rolle i vandmiljøet, skilles vandene. Så vidt jeg kan se, er din argumentation helt parallel med det, der har været opfattelsen i DMU/DCE/Miljøministeriet/Naturstyrelsen gennem 30 år: Nemlig at hovedvægten skal lægges på begrænsning af kvælstof i fjorde og kystnære vande, hvor der er fysiologisk kvælstofbegrænsning (hvilket defineres som N/P < ca. 7). Traditionelt har DMU/DCE hævdet, at jo lavere N/P-forholdet bliver ved N-afgasningen (denitrifikation) undervejs ned gennem vandsystemet, desto vigtigere bliver begrænsningen af kvælstof. Det vil sige, at jo mindre kvælstof, jo mere skal det bekæmpes. (Skruen uden ende). Efter min mening er sagen langt mere kompliceret. Dels kompenserer økosystemet selv for kvælstofknaphed ved at fiksere betydelige mængder N ved hjælp af cyanobakterier. Dels viser talrige iagttagelser og forskningsresultater, at N/P-forholdet i sig selv spiller en rolle - uanset koncentration. Sagen er i sin enkelhed, at ved højt N/P produceres langsomt-voksende plankton med højt proteinindhold, som spiller en gunstig rolle i fødenettet. Omvendt hvor N/P er lavt, her speedes væksten op af den rigelige P (ATP til celledelinger), men planktonproduktionen bliver mindre proteinholdig og dermed mindre egnet i fødenettet. Det betyder, at det nedbrydes og belaster vandmiljøet. Heri ligger forklaringen på, at en halvering af kvælstofudledningen og –koncentrationen i recipienterne ikke har givet nævneværdige resultater på sigtedybde, ålegræs og iltindhold. På den baggrund mener jeg, at du forenkler dine budskaber ud over det rimelige, når du skriver: ”At benægte at N skaber algevækst og iltsvind i fjord & hav, er det samme som at sige, at det ikke har nogen virkning som gødning”. Og når du skriver: “Med jeres tosserier er i med til at gøre det svært for os andre at få lavet om på situationen”, så lyder det, som om en bedrevidende røst fra 90’erne, der ikke vil vide af nyere forskningsresultater. Hvis noget er ”tosseri”, er det at ignorere de seneste 10 års opsamlede viden om næringsstofrelationernes massive påvirkning af hele fødenettet. En viden, der bedre forklarer det danske vandmiljøs udvikling, end de snart 30 år gamle kvælstofteorier, hvis væsentlige kvalitet er, at de blev vedtaget på en konsensuskonference.

  • 7
  • 3

Men at sige at det ingen rolle spiller eller at det ligefrem er gavnlig er simpelthen miljøfagligt forkert.

Det kommer an på hvilket vandmiljø der stiles efter. Hvis man tillægger en strategi med at regulere fjernelsen af nærringsstoffer gælder Liebig's regel. For at drage en parallel med resultat af den generelle N-begrænsning i landbruget, så falder proteinniveauet i kornet fra 11-13 % til nu 8%. For at kunne holde væksten, skal der importeres protein. For fødekæderne skal producere mere fisk, er der brug for at der er protein i fødegrundlaget. Begrænsningen af protein, vil føre til at der kun fjernes minimalt med fosfor fra recipienterne. Vi trækker derfor pinen ud, hvilket er strategisk forkert.

Det er ikke for at udlede mere kvælstof, men blot for at påpege at der ikke er fokus på at fjerne nærringsstofferne målrettet efter balance i økosystemerne i vandmiljøet. Med nuverende niveau i N-normerne, er der efter høst så lavt indhold af kvælstof at der ikke udvaskes nævneværdige mængder kvælstof i vinterhalvåret. Målingerne på de mange dræn i Danmark viser jo at niveauet har flyttet sig drastisk og det er svært at forklare at koncentrrationerne af nærringsstoffer skulle stige når vandet løber ud til recipienter.

Er det derfor nogen vil gøre Danmark 100% økologisk? For at øge kvælstofudledningen? For her må der være 1,4 de/ha af hele arealet og kvælstofikseringen "straffer" ikke økologer. Men her er der vist enighed, økologi er om holdning og tro. For det løser ikke vore problemer.

  • 3
  • 2

Der er kæmpestor forskel på betragte vandmiljøet som et "gødningsforsøg", hvor algevækst betragtes teoretisk i en lukket forsøgscontainer uden udveksling med omgivelserne og uden hele fødekæden, og så på at erkende, at vandmiljøet er et dynamisk fødenet eller helt økosystem. DMU/DCE har valgt "gødningsforsøget", hvor Liebigs regel gælder, som Jan Damgaard skriver. I virkelighedens økosystem gælder det dynamiske fødenet, og kvaliteten af primærproduktionen er afgørende for vandmiljøets tilstand.

Tillad mig at henvise til min kronik fra 24. april, som er sat ind som link lige efter ovenstående kronik.

  • 2
  • 4
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten