Kronik: Upræcise krav i det nye bygningsreglement skaber forvirring
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Kronik: Upræcise krav i det nye bygningsreglement skaber forvirring

Ifølge BR18 er det ikke længere et krav at installere affaldsskakter i bygninger, der er højere end tre etager. Kravene er nu langt mere upræcise og giver ingen konkrete anvisninger på, påpeger kronikøren. Illustration: Peter Andersen

 

Eddie Halgreen er ingeniør og adm. direktør i Stålvarefabrikken Skandinavien A/S Illustration: Privatfoto

Det nye bygningsreglement BR18 trådte i kraft 1. januar 2018. Bygningsreglementet er ‘Grundloven’ på bygningsområdet, og det er derfor vigtigt, at det udstikker klare retningslinjer for standarderne for det danske byggeri.

Overgangen fra detailkrav til funktionskrav forvirrer imidlertid mere end det afklarer. For eksempel skaber funktionskravene om affaldshåndtering problemer for ældre og handicappede. Jeg ser gerne, at ændringerne tilbagerulles – alternativt at vi får en tydelig præcisering af de krav, som byggerier skal overholde.

Bag ændringerne i BR18 ligger ideen om mindre bureaukrati i byggeriet. Det giver god mening. F.eks. når en boligejer ikke skal søge om tilladelse til at opføre et haveskur. Men ændringerne betyder også, at Bygningsreglementet ikke beskriver, hvordan et byggeri konkret skal opføres, men igennem de såkaldte funktionskrav angiver rammerne for, hvordan brugerne på forskellige områder sikres tilfredsstillende forhold. Det gør det vanskeligt for bygherrer, projekterende og udførende at vide, hvordan der skal bygges. Og det kan blandt andet gå ud over handicappede og ældre.

Det oplever vi i forhold til affaldshåndtering. Ifølge det nye Bygningsreglement er det f.eks. ikke længere et krav at installere affaldsskakter i bygninger, der er højere end tre etager. I det tidligere bygningsreglement BR15 sikrede reglerne, at alle beboere i etageejendomme med mere end tre etager uanset alder og funktionsniveau skulle kunne komme af med deres forbrændingsegnede restaffald i en affaldsskakt uden for deres indgangsdør.

Sådan er det ikke længere. De nye funktionskrav i BR18 er langt mere upræcise. Lovteksten indeholder en række hensigtserklæringer og giver ingen konkrete anvisninger på, hvordan et byggeri lever op reglementer. I afsnittet om affaldssystemer er det for eksempel beskrevet, hvordan det sikres, at alle brugere kan betjene affaldssystemerne. Men beskrivelserne rejser desværre flere spørgsmål end svar. Hvad betyder det f.eks., at et ‘affaldsindkast skal være i umiddelbar nærhed af hovedindgangen’? Hvad menes konkret med umiddelbar nærhed? Er det 10 eller 100 meter? For en ældre eller en kørestolsbruger, der tidligere via BR15 var sikret mulighed for at komme af med restaffald lige uden for sin lejlighedsdør, er afstanden til affaldsindkastet vigtigt i dagligdagen.

Og hvad betyder det, at ‘design, udførelse, drift og vedligehold af affaldssystemer skal ske under hensyn til … at der ikke opstår komfortmæssige gener, f.eks. støj- og lugtgener’? Skal der bygges anlæg, der minimerer den støj, der kommer, når der kastes flasker i en container? Eller handler det om støjen, når affaldsanlægget tømmes?

Er der i øvrigt ikke allerede tale om komfortmæssige gener i det hele taget, hvis der vælges en løsning, hvor ældre og handicappede ikke har mulighed for at skille sig af med affald uden for lejligheden, men selv skal bære det ned gennem bygningen? Svarene svæver i luften. Jeg tror, at der er ét svar, hvis bygherre vil bygge godt – og et andet, hvis bygherre vil bygge billigt. Det er ikke hensigtsmæssigt! Der bør være klare krav på de områder, hvor beboere kan forvente, at byggeriet understøtter et godt liv for alle beboere.

Det er en kommunal opgave at sikre, at kravene i den åbne lovgivning overholdes. Men det bliver en vanskelig opgave med de nye regler. De lokale tilsynsførende skal i hvert enkelt byggeri vurdere, om bygherrer kan dokumentere, at de uklare krav er opfyldt. Men efter hvilke kriterier og med udgangspunkt i hvilke beboergrupper?

Tilsynene kræver også ressourcer – faktisk i et sådant omfang, at Trafik-, bygge- og boligstyrelsen forventer, at kommunerne kun gennemfører stikprøvetilsyn i 10 pct. af kommunernes byggerier. Det kunne friste nogle til at udfordre forståelsen af de løst formulerede funktionskrav. Hvis kommunerne omvendt skal gennemføre flere tilsyn, skal de skal have penge fra regeringen. Det er der næppe udsigt til.

Trafik- bygge- og boligstyrelsen har netop lanceret de vejledningstekster, der udgives som forklarende supplement til Bygningsreglementet. De nye vejledningstekster giver desværre heller ikke konkrete svar. Vi håber derfor fortsat på en præcisering af kravene, så vi er 100 pct. sikre på, at bygninger lever op til kravene, ligesom man gør det inden for andre dele af et byggeri – f.eks. inden for it-installationer, el, vand og gas. For når der ikke er specifikke krav, vil alt for mange bygherrer være tiltrukket af at vælge den lette og dårligste løsning.

Emner : Affald
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I takt med stigende kildesortering, hvor man alligevel skal ned med papir, plast, metal og glas og hvor restfarktionen dermed mindskes, giver affladsskakten mindre mening i fremtiden. Den kan ligefrem være et problem, da den ikke ligefrem animerer til at sortere affaldet. Enhver vicevært der har bøvlet og bandet over pizzabakker og andet der har sat sig fast i skakten glæder sig nok over at slippe af med den.

Der skal nok være nogen der udnytter reglerne hvis de er for uklare. Omvendt åbner det op for nytænkning og innovation på området. Mht. til ældre og handicappede, mener jeg der er krav om elevator i etagebyggerier. I øvrigt kan man jo bare tage det med når man alligevel skal ud, så jeg kan ikke umiddelbart se problemet for disse grupper.

De nye regler er nok mest til gene for dem der laver affladskakter.

  • 2
  • 0

I de etageblokke jeg har besøgt, har skaktene alligevel været afblændede de sidste år, så hvorfor overhovedet etablere dem? Nogen der forventer kildesortering af affald bliver afskaffet igen?

  • 1
  • 0

Demografiske undersøgelser viser, at vi som befolkning bliver ældre.
Samtidig med at vi lever længere, er der hos mange ældre et ønske om at blive i eget hjem så længe som muligt.
For at ældre og gangbesværede har mulighed for at blive i eget hjem skal boligerne være indrettet således, at de daglige rutiner kan foregå på en hensigtsmæssig måde.
Dette gælder naturligvis også muligheden for at komme af med det daglige affald.

Da vores samfund fremadrettet kommer til at mangle det vi kender som varme hænder, og da besparelser på offentlige udgifter- herunder ældreplejen - konstant er et fokusområde, kan man ikke forvente, at der hver dag vil være hjælp til at få sit affald båret ned til terræn.

Vores indkøbsmønstre ændres således at også dagligvarer bestilt via internettet bliver leveret til døren.
Man kan ikke i fremtiden regne med, at argumentet om at "hvis man selv kan hente sine varer, kan man også gå ned med affaldet" holder, fordi specielt ældre og gangbesværede vil have størst glæde af at benytte tilbud hvor varerne leveres til døren.

Derfor er det en forringelse af livskvaliteten for ældre og gangbesværede (og i øvrigt også for alle andre) samt en begrænsning i valg af bolig, hvis man ikke længere bygger beboelserne med mulighed for at komme af med affaldet uden for sin lejlighedsdør.

Det er specielt vigtigt at kunne komme af med det affald, som kan være ubehageligt at opbevare i sin lejlighed pga. lugtgener. Det er affaldsfraktioner som restaffald og organisk affald.

Med hensyn til affaldsskakte i forhold til kildesortering foreligger der undersøgelser, som viser at kildesorteringen rent faktisk bliver en lille smule bedre, hvis beboerne har mulighed for at komme af med restaffaldet lige uden for lejlighedsdøren. Det konkluderede Econet allerede i 2014 i en sammenfatning af en større undersøgelse foretaget i Randers, Frederiksberg, Odense, København og Holbæk.
Det er altså ikke et enten-eller men et både-og forstået på den måde, at restaffald og organisk affald sagtens kan afleveres i affaldsskakt med sorteringsanlæg i affaldsrum, samtidig med at øvrige affaldsfraktioner (som bedre kan opbevares i lejligheden indtil man alligevel skal på gaden) skal kildesorteres ved terræn.
Vælges denne løsningsmodel slipper man også for de skaktstop, som store papstykker kan forårsage, da disse jo så skal afleveres ved papcontainer.

Der har i nogle år i eksisterende ældre etageejendomme været et ønske om at lukke for affaldsskaktene.
Dette skyldes at såvel arbejdsforhold for ejendomsfunktionærer som pladsforhold pga. øgede affaldsmængder ikke har været tilfredsstillende i dele af den gamle boligmasse.

Ved nybyggeri i dag bør man i projekteringsfasen sørge for at der er tænkt på kildesortering.

Samtidig bør man vælge systemer, som ikke begrænser de ældres muligheder for at komme af med affaldet på den etage hvor de bor - og man bør ligeledes tænke på de arbejdsmiljømæssige forhold.
Der findes i dag systemer på markedet, som uden problemer kan løse dette.

Da jeg begyndte i byggebranchen, blev der talt meget om et begreb som hed Intelligent Byggeri. Her ca. 30 år efter er man nu kommet så langt, at man vil have folk til at bære sit affald ned via trapper og elevatorer.
Er det en intelligent løsning?

  • 0
  • 0

Affaldsskakten er genial til affaldssortering, man skal blot vælge det rette indsamlingsystem. Optibag har udviklet et system, som muliggør kildesortering i et enstrenget system, hvor alle fraktioner opsamles et sted, uanset om det er affaldbeholdere, nedgravede beholdere, mobilsug eller centralsug - og det giver derfor god mening at bibeholde affaldskakten. Denne løsning sikre høj service til alle også til personer med lav mobilitet.

  • 0
  • 0

Nu er det ikke lige mig der projekterer affaldsskakte (jeg er bygningsingeniør), men jeg kan godt forestille mig at det kan være meget svært at lave nogle fornuftige affaldsskakte i visse typer etagebyggerier. Hvor affaldet måske havner lige ned på bilerne i P-kælderen. Så skulle de stoppe i stueetagen, hvor der så står nogle containere og lugter indtil de er fyldt og viceværten kører dem hen i affaldsrummet - som måske ligger i et halvhøjt rum i P-kælderen - meget arbejde for viceværten. Affaldsrummet skal jo være let tilgængeligt for renovationsfolkene, af hensyn til deres arbejde. Det koster penge at projektere og gør det dyrere at bygge. Og jeg synes i forvejen det er mere end dyrt nok at bygge idag, bl.a. pga. alle de regler der er.

På den anden side set kan jeg godt forstå kritikken. Hvad med at bestille nogle mini hyperloops, eller noget der ligner - der kan køre affaldet et vilkårligt sted hen i bebyggelsen.

  • 0
  • 0