Kronik: Upræcise krav i det nye bygningsreglement skaber forvirring

Det nye bygningsreglement BR18 trådte i kraft 1. januar 2018. Bygningsreglementet er ‘Grundloven’ på bygningsområdet, og det er derfor vigtigt, at det udstikker klare retningslinjer for standarderne for det danske byggeri.

Overgangen fra detailkrav til funktionskrav forvirrer imidlertid mere end det afklarer. For eksempel skaber funktionskravene om affaldshåndtering problemer for ældre og handicappede. Jeg ser gerne, at ændringerne tilbagerulles – alternativt at vi får en tydelig præcisering af de krav, som byggerier skal overholde.

Bag ændringerne i BR18 ligger ideen om mindre bureaukrati i byggeriet. Det giver god mening. F.eks. når en boligejer ikke skal søge om tilladelse til at opføre et haveskur. Men ændringerne betyder også, at Bygningsreglementet ikke beskriver, hvordan et byggeri konkret skal opføres, men igennem de såkaldte funktionskrav angiver rammerne for, hvordan brugerne på forskellige områder sikres tilfredsstillende forhold. Det gør det vanskeligt for bygherrer, projekterende og udførende at vide, hvordan der skal bygges. Og det kan blandt andet gå ud over handicappede og ældre.

Det oplever vi i forhold til affaldshåndtering. Ifølge det nye Bygningsreglement er det f.eks. ikke længere et krav at installere affaldsskakter i bygninger, der er højere end tre etager. I det tidligere bygningsreglement BR15 sikrede reglerne, at alle beboere i etageejendomme med mere end tre etager uanset alder og funktionsniveau skulle kunne komme af med deres forbrændingsegnede restaffald i en affaldsskakt uden for deres indgangsdør.

Sådan er det ikke længere. De nye funktionskrav i BR18 er langt mere upræcise. Lovteksten indeholder en række hensigtserklæringer og giver ingen konkrete anvisninger på, hvordan et byggeri lever op reglementer. I afsnittet om affaldssystemer er det for eksempel beskrevet, hvordan det sikres, at alle brugere kan betjene affaldssystemerne. Men beskrivelserne rejser desværre flere spørgsmål end svar. Hvad betyder det f.eks., at et ‘affaldsindkast skal være i umiddelbar nærhed af hovedindgangen’? Hvad menes konkret med umiddelbar nærhed? Er det 10 eller 100 meter? For en ældre eller en kørestolsbruger, der tidligere via BR15 var sikret mulighed for at komme af med restaffald lige uden for sin lejlighedsdør, er afstanden til affaldsindkastet vigtigt i dagligdagen.

Og hvad betyder det, at ‘design, udførelse, drift og vedligehold af affaldssystemer skal ske under hensyn til … at der ikke opstår komfortmæssige gener, f.eks. støj- og lugtgener’? Skal der bygges anlæg, der minimerer den støj, der kommer, når der kastes flasker i en container? Eller handler det om støjen, når affaldsanlægget tømmes?

Er der i øvrigt ikke allerede tale om komfortmæssige gener i det hele taget, hvis der vælges en løsning, hvor ældre og handicappede ikke har mulighed for at skille sig af med affald uden for lejligheden, men selv skal bære det ned gennem bygningen? Svarene svæver i luften. Jeg tror, at der er ét svar, hvis bygherre vil bygge godt – og et andet, hvis bygherre vil bygge billigt. Det er ikke hensigtsmæssigt! Der bør være klare krav på de områder, hvor beboere kan forvente, at byggeriet understøtter et godt liv for alle beboere.

Det er en kommunal opgave at sikre, at kravene i den åbne lovgivning overholdes. Men det bliver en vanskelig opgave med de nye regler. De lokale tilsynsførende skal i hvert enkelt byggeri vurdere, om bygherrer kan dokumentere, at de uklare krav er opfyldt. Men efter hvilke kriterier og med udgangspunkt i hvilke beboergrupper?

Tilsynene kræver også ressourcer – faktisk i et sådant omfang, at Trafik-, bygge- og boligstyrelsen forventer, at kommunerne kun gennemfører stikprøvetilsyn i 10 pct. af kommunernes byggerier. Det kunne friste nogle til at udfordre forståelsen af de løst formulerede funktionskrav. Hvis kommunerne omvendt skal gennemføre flere tilsyn, skal de skal have penge fra regeringen. Det er der næppe udsigt til.

Trafik- bygge- og boligstyrelsen har netop lanceret de vejledningstekster, der udgives som forklarende supplement til Bygningsreglementet. De nye vejledningstekster giver desværre heller ikke konkrete svar. Vi håber derfor fortsat på en præcisering af kravene, så vi er 100 pct. sikre på, at bygninger lever op til kravene, ligesom man gør det inden for andre dele af et byggeri – f.eks. inden for it-installationer, el, vand og gas. For når der ikke er specifikke krav, vil alt for mange bygherrer være tiltrukket af at vælge den lette og dårligste løsning.