Kronik: Undgå fælderne i det cirkulære byggeri
Bygge- og anlægssektoren står for 40 pct. af landets samlede ressourceforbrug og 30 pct. af affaldsproduktionen. Der er derfor god fornuft i, at sektoren er én af tre udpegede sektorer i de anbefalinger, som Advisory Board for cirkulær økonomi afleverede til regeringen i juni.
Fokus på bygge- og anlægssektoren er også fornuftigt set ud fra et perspektiv om at skabe forretning og vækst, idet sektoren beskæftiger mere end 6 pct. af alle beskæftigede i Danmark, og at der er bundet 5.000 milliarder kr. i bygninger.
Helt afgørende for at vi når i mål er, at omstillingen til cirkulær økonomi sker med fokus på at bibeholde den gode kvalitet af byggeriet, så vi forsat bygger holdbare bygninger med ordentligt indeklima, og at omstillingen sker med udgangspunkt i fakta og dokumentation. Det er desværre ikke altid tilfældet i dag. Vi ser forsøg på genanvendelse af byggematerialer i projekter, hvor man ikke har tænkt på, om de genanvendte materialer har samme kvalitet som nye materialer fra friske råstoffer.
Dansk Byggeri har f.eks. tidligere dokumenteret, hvordan gamle vinduer sælges fra kommunale genbrugspladser uden hensyn til energikravene i dagens byggeri. Det kan være med til at bringe skadelige stoffer ind i nye bygninger, da malingen på de gamle vinduer ofte har et højt indhold af bly og andre tungmetaller, og PCB fra fugerne kan være trængt ind i vindueskarmen.
Et andet eksempel er trykimprægneret træ. Vi har set flere projekter, hvor f.eks. kommuner og materialeproducenter vil genanvende trykimprægneret træ indsamlet på genbrugspladserne. Men dette er stærkt uhensigtsmæssigt, idet materialet – som kan være 40-50 år gammelt når det sendes til genbrug – kan indeholde tungmetallerne kobber, krom og arsen.
At genbruge dette materiale vil betyde, at de tungmetaller, som møjsommeligt er indsamlet, ville blive bragt tilbage i omløb i miljøet igen. Her er det langt bedre at brænde træet af, som praksis er nu. Vel at mærke på varmeværker, hvor der er styr på emissioner og restprodukter. En anden problematik er, at ukritisk genbrug af mursten og beton kan skabe risiko for, at nye bygninger ikke er så holdbare eller stærke, at de lever op til de krav, vi har i dag.
Der er gode eksempler på fyrtårnsprojekter, med dispensationer fra gældende byggelovgivning, som viser vejen og skubber på udviklingen. Vi skal blot søsætte sideløbende initiativer, som skaber den grundlæggende dokumentation for, at genanvendelse kan ske inden for lovens rammer, så producenter og brugere kan være trygge i anvendelsen.
Derudover er det vigtigt, at man fra lovgivernes, myndighedernes og branchens side er opmærksom på, at det er vigtigt at stille ordentlige miljøkrav til genanvendte byggematerialer og at skabe den nødvendige dokumentation, så vi sikrer, at genanvendte – cirkulære – byggematerialer lever op til de samme krav, som de nuværende byggematerialer.
Den gode nyhed er, at der allerede er en masse aktiviteter, der støtter op om anbefalingerne og inkluderer dokumentation. Det gælder bl.a. Videncenter for håndtering og genanvendelse af byggeaffald (VHGB) samt en række innovationsprojekter om f.eks. genanvendelse af asfalt, udvikling af biomaterialer og formidling af viden om dokumentationsbehov for nye genanvendte byggematerialer. Det vil være logisk at bygge videre på disse aktiviteter, dels fordi der ligger en masse viden og organisering, og dels fordi der så kan spares på de ressourcer, det vil være nødvendigt at afsætte.
Vores bud på at nå en succesfuld cirkulær omstilling i bygge- og anlægssektoren er derfor:
Byg videre på de aktiviteter, der allerede er i gang
Husk dokumentation for kvaliteten og renheden i det cirkulære byggeri
Tilpas lovgivningen til cirkulær ressourceøkonomi
Tænk det cirkulære ind i et livscyklusperspektiv
Husk, at forskning og innovation fra laboratorieforsøg til fuldskalademonstration er nødvendig
Når bygge- og anlægssektoren står for 40 pct. af Danmarks samlede ressourceforbrug og 30 pct. af affaldsproduktionen, er her med den cirkulære økonomi rigtigt meget at hente – hvis vi vel at mærke gør det rigtigt.
