Kronik: Udnyt den digitale omstilling inden for fødevarer
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Udnyt den digitale omstilling inden for fødevarer

Blandt forbrugerne er der en stigende interesse for som individ at dele data med forskerne – man kunne for eksempel forestille sig en app, hvor forbrugere kunne dele deres indkøbsbon med videnskaben, foreslår kronikørerne. Illustration: Lars Refn

 

Bent Egberg Mikkelsen er professor ved Aalborg Universitet, Morten Andersen Linnet er forskningspolitisk chef i Landbrug & Fødevarer, og Leif Nielsen er branchedirektør i DI Fødevarer Illustration: Privatfoto

Forestil dig en teknik, der kan identificere den enkelte bøf ved hjælp af billedgenkendelse – og som vil gøre fødevaresvindel meget sværere. Eller en blockchain, hvor alle led i forsyningskæden deler data. Hvor tilbagekaldelse af et parti sker blot med et tryk på tastaturet. Eller et virtuelt supermarked, hvor du teste emballagedesign blandt forbrugere – blot ved invitere dem ind i det virtuelle rum via et hyperlink og en VR-brille.

Der er masser af spændende muligheder i kombinationen af fødevarer og det digitale, men er forskning, industri og landbrug klar til at høste frugterne af de nye digitale muligheder? Når man tænker på, at vi er et fødevareland, hvorfor så ikke også gå efter førertrøjen, når det gælder den digitale omstilling?

Det er ikke bare virksomhederne, der vil få udbytte af det – også forbrugere, myndighedsbetjeningen og forskere kan være med. Tænk f.eks. på en forbrugerundersøgelse om spisevaner, hvor du nøjes med at sende digitale billeder til diætisten. Eller hvad med en app, hvor du kan donere din indkøbsbon fra købmanden til videnskaben? For ikke at tale om et smart køleskab, der via internettet helt automatisk kender indhold og holdbarhed, når du har allermest har brug for det ved køledisken op til ulvetimen.

Men hvordan kan forbrugere, forskere og erhvervsliv i fællesskab drage nytte af en digital satsning på fødevarerne? Nøglen til det hele hedder samarbejde. Universiteter, virksomheder, detailhandel og foodservice skal være bedre til at udnytte hinanden. På Aalborg Universitet har vi allerede kigget dybt i den digitale værktøjskasse og gennemført analyser af en række virksomhedscases med brug af sensorteknologi, AI og IoT-teknologi.

Organisationerne har formuleret strategier, der peger på nogle af forudsætningerne for at få sat fødevaredigitaliseringen på skinner, eksempelvis med uddannelse og forskning. Og alt sammen kan det gøre Danmark klar, når EU senere på året annoncerer et udbud om en digital europæisk forskningsinfrastruktur for fødevarer.

Danmark er godt forberedt på den digitale vækst. I dag er 80 pct. af vores interaktion med det offentlige digital. Over 82 pct. bruger en mobil enhed daglig, og 88 pct. af os er e-shoppere. Blandt forbrugerne er der en stigende interesse for som individ at dele data med forskerne og dermed bidrage til borgervidenskab.

Hvordan kan vi så styrke samarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv? Det kræver en stærk forskning og uddannelse, både når det gælder fødevarer og IKT. En toptunet digital videnskab og teknologi, der kan analysere en mangfoldighed af fødevare- og forbrugsdata med kunstig intelligens og billedteknologi, og som kan forbinde vores fødevarer og udstyr med et tingenes internet. Ikke mindst vil en dansk digitalt støttet forskningsinfrastruktur kunne give fordele til alle og sikre, at Danmark er med i udvikling af en europæiske fødevareforskningsinfrastruktur, som lige nu er ved at tage til i fart.

Med den rigtige infrastruktur vil der kunne skabes helt nye muligheder for at sætte digitale datasæt sammen, og Danmark skal gå til opgaven i samarbejde med de nordiske lande. Vi har mange års erfaring med nordisk samarbejde gennem Nordisk Komité for Jordbrugs- og Fødevareforskning (NKJ) og Nordisk Ministerråd. I Øresundsområdet har AAU, Lunds Universitet og RISE allerede taget spadestik til en fælles strategi for internationale fødevareforskningsinfrastrukturer.

Det mangeårige samarbejde om Food Nexus er et godt afsæt. Det vil kunne komme med gode input til den europæiske agenda. Det vil kunne give os ny viden om forbrugeradfærd, og der kunne skabes helt nye digitale interaktioner mellem forbrugere og forskere – og mellem virksomheder og forbrugere.

Kan vi i Danmark lykkes med at etablere et samarbejde om en digitalt drevet forskningsinfrastruktur, vil der samtidig kunne udvikles en helt ny slags borgervidenskab. Data om fødevareforbrug har nemlig potentialet til at kunne udnyttes til at skabe smartere, mere bæredygtige og sundere lokal samfund til gavn for både borgere, detailkæder og producenter.